Indsigt: Universitetsparken eller folkeskolen?

Universitetsparken eller folkeskolen?

Du var ellers så befriende klar i mælet, da du argumenterede imod etableringen af Universitetsparken: "Vi kan ikke tillade os, at bruge 160 millioner kroner på enkelte uddannelser, mens skolebørn får undervisning i fyrrum, omklædningsrum, containere, boglagre og gangarealer."

Onsdag d. 28. august 2002
Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Emnekreds: Etik, Forskning, Politik, Uddannelse.

Klasseværelse i omklædningsrummet til skolens gymnastiksal - Ammassalik august 97

Universitetsparken eller folkeskolen. Så kort og præcis kan spørgsmålet formuleres Augusta Salling. Jeg har to gange tidligere henvendt mig for at få en afklaring på spørgsmålet - uden held. Umiddelbart burde spørgsmålet ikke være så svært at besvare. Foretrækker du at etablere en Universitetspark på bekostning af de nødvendige renoveringer og udvidelser af landets folkeskoler. "Ja" eller "Nej". Der er ingen tvivl i Demokraternes sind. Et stort "JA" til en renovering og udvidelser af landets folkeskoler og lade Universitetsparken forblive en drøm i Landsstyreformandens hoved.

Men du har jo allerede truffet en beslutning til fordel for Universitetsparken.

Som du sikkert har læst i AG fra den 23. august har bladets politiske medarbejder læst i forslaget for Finanslov 2003, at Landsstyret har søgt om 159 millioner kroner til dækning af alle bygningsomkostninger i forbindelse med opførelsen af Universitetsparken. Sagt med andre ord har støttekomiteen ikke kunne skaffe den fornødne fondsfinansiering på 40 millioner, som var forudsætning for at etablere en Universitetspark. Under forårssamling 2002 fik vi oplyst, at støttekomiteen havde tilvejebragt 75.000 kroner, og jf. den ansøgte størrelse på 159 millioner kroner tyder ikke på, at der er indsamlet et beløb, der overstiger de 75.000 kroner væsentligt. Da du er en af de ledende figur i Landsstyret som finansminister, har du dermed også godkendt ansøgningen.

Hvad er der sket i Atassut siden i tager en kovending i ovennævnte spørgsmål? (Hvilket man også så i forbindelse med en overraskende kovending i forbindelse med Atassut´s regeringsddannelse med Siumut efter at have gjort et stort nummer ud af at støtte vælgernes krav om et utidigt valg). Blev Universitetsparken en del aftalen med Siumut, da I dannede regering med dem? Er Atassut blevet en sød, lille logrende hundehvalp, der finder sig i alt for en lille tår mælk?

Du var ellers så befriende klar i mælet, da du argumenterede imod etableringen af Universitetsparken. Lad os gentage dine ord, som de var gengivet i Sermitsiak nr. 18 den 4. maj 2001:
"Tiden er ikke inde til at etablere en forskerpark. En masse andre projekter er langt vigtigere end forskerparken (= Universitetsparken). Derfor bør vi vente med projektet".
I den samme udgave af AG på foregående side kunne man med mismod læse, at der kun er afsat knap halvdelen af det beløb til at udvide og renovere landets folkeskoler med. Landstingets ønske var 80 millioner kroner, og der er kun afsat 42 millioner kroner. Du var ellers med til at ønske, da du selv var medlem af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg, at der skulle afsættes 80 millioner kroner årligt de næste 15 år til at renovere og udvide landets folkeskoler. Nu har du magt til at afsætte 80 millioner kroner til den vigtige folkeskoleopgave, og så afsætter du kun 42 millioner kroner. Hvor er logikken?

Du er sikkert af den holdning, at de to ting ikke hænger sammen. Men det gøre det. For tager vi noget, der ikke er indkalkuleret i det samlede budget, så må vi tage noget fra områder, hvor der er afsat midler til, for at kunne få dækning. Hvis vi derfor stoppede Universitetsparksprojektet til den kommende efterårssamling, vil der være et større økonomisk råderum til at udvide og renovere landets folkeskoler i henhold til Landstingets ønske. Et tiltag, som i øvrigt vil komme alle grønlændere til gode modsat Universitetsparkprojektet. Et eksempel på hvilken effekt det vil få, findes i Tasiilaq. Her har de fået deres skole udvidet og renoveret efter alle kunstens regler. Og hvis man spørger dem, er de ikke i tvivl om effekten. Det har bl.a. haft en medvirkende positiv effekt på rekrutteringen af lærere. De er en af de få skoler i Grønland, som kan prale af, at de har lærere i overskud i stedet for det normale, at der mangles lærere. Derudover har de flotte rammer været med til at give undervisningen et løft til glæde for både lærerne og eleverne. I stedet for et monumentalt byggeri, skulle vi så ikke give flere byer den succesoplevelse.

Men det bedste argument for sammenhængen har du igen selv leveret, Augusta Salling. I AG den 8. maj 2001 udtrykte du dig i så klare vendinger, så ingen kunne misforstå, hvor din sympati lå:
"Vi kan ikke tillade os, at bruge 160 millioner kroner på enkelte uddannelser, mens skolebørn får undervisning i fyrrum, omklædningsrum, containere, boglagre og gangarealerne"
- og længere nede i artiklen:
"Med kollegier og 17 boliger til administrationspersonalet vil investeringen løbe op i 210 millioner kroner".
Hvor er det dejligt at kunne tilbagekalde realbetonede udtalelser og hvor kunne det være rart at opleve, hvis det sagte og det udførte kunne harmonere sammen.

At du ikke tidligere har svaret mig, betragter jeg som demokratisk arrogant. Som landets finansminister bør du ikke udnytte din position ved ikke at besvare spørgsmål, som er henvendt til dig, og slet ikke i så vigtige spørgsmål som etablering af en Universitetspark eller ej. Det vil absolut ikke klæde nogen, og da slet ikke dig som landets andendame at skulle være med til at legalisere Jeres samarbejdspartners typiske arbejdsform, nemlig fortielse af sandheder i håb om at en sag bliver glemt. Derfor forventer jeg snarligt et offentligt svar fra dig.

Og det får mig afslutningsvis til at komme med et spørgsmål til dig:

Hvornår har Atassut’s bagland givet dig mandat til at føre Siumut-politik?

Jeres kommende landsmøde vil sikkert levere svaret!