Indsigt: Bedste internationale praksis for offshore aktivitet i Grønland?

Bedste internationale praksis for offshore aktivitet i Grønland?

Hvis Grønlands Kommando (GLK) er pålagt, at de først skal have materiel og mandskab fløjet op fra Danmark og derpå finde egnede skibe i området til at sejle det ud til katastrofe området - og hvis den canadiske kystvagt skal komme Grønland til undsætning ved en potentiel offshore havmiljøkatastrofe (eller et større udslip af svær bunkersolie fra et større skib) – så kan en større havmiljøkatastrofe vist nå at gøre megen skade i det sårbare arktiske miljø inden den bliver nedkæmpet – desværre !

Lørdag d. 6. februar 2010
Bjarne Rasmussen    
Emnekreds: Forskning, Miljø og natur, Råstoffer.

I løbet af 2010 foretages der aktiv olieefterforskning i den grønlandske EEZ. Her Første olieboring i Grønland i 10 år kan der bl.a. læses om kommende offentlige høringer i Grønland desangående.

Nedenstående er således citeret fra denne hjemmeside:

” Efterforskningsboringer må først påbegyndes, når en tilladelse til at udføre den, er meddelt af Naalakkersuisut. Det kan ske, når en række undersøgelser er vurderet af myndighederne. Blandt disse undersøgelser kan bl.a. nævnes færdiggørelsen af en VVM-undersøgelse, dokumentation for at alle sikkerheds-, sundheds- og miljømæssige risici er nedbragt til et niveau, der er i overensstemmelse med bedste internationale praksis. Desuden skal der udarbejdes en omfattende beredskabsplan og i forlængelse heraf stilles de nødvendige finansielle garantier til sikring af at beredskabsplanen kan gennemføres”

Som tidligere RAL Offshore Coordinator under olieselskabet Statoil’s boring på Qulleq i 2000, hæftede jeg mig især ved udsagnet: at alle sikkerheds-, sundheds- og miljømæssige risici er nedbragt til et niveau, der er i overensstemmelse med bedste internationale praksis.

Så vidt jeg ved er den bedste internationale praksis desangående meget veldokumenteret for offshore efterforskningsboringer og offshore olieudvinding UDENFOR isfyldt arktiske havområde; men hvorledes forholder det sig med dokumentation for bedste internationale praksis desangående INDENFOR isfyldte arktiske havområder ?

På dette link til Råstofdirektoratet kan man downloade/læse Råstofdirektoratets løbende udgivelse nr. 3 fra 2004: Samfundsmæssige aspekter af efterforskning og udnyttelse af olie og gas i Grønland.

I denne udgivelse hæftede jeg mig især ved hele kapitel 6: Sikkerhed, Sundhed og Miljø , og sammenholdte dette kapitel med følgende:

Alt dette fik mig til at reflektere over begreberne effektivitet og rettidigt omhu ved bekæmpelse af en potentiel havmiljøforurening i den grønlandske EEZ i de kommende år:

Hvis Grønlands Kommando (GLK) er pålagt, at de først skal have materiel og mandskab fløjet op fra Danmark og derpå finde egnede skibe i området til at sejle det ud til katastrofe området - og hvis den canadiske kystvagt skal komme Grønland til undsætning ved en potentiel offshore havmiljøkatastrofe (eller et større udslip af svær bunkersolie fra et større skib) – så kan en større havmiljøkatastrofe vist nå at gøre megen skade i det sårbare arktiske miljø inden den bliver nedkæmpet – desværre !