Indsigt: Historisk udredning om de 22 grønlandske børn - 4. Udvælgelsen af børnene og organiseringen af deres rejse

Historisk udredning om de 22 grønlandske børn - 4. Udvælgelsen af børnene og organiseringen af deres rejse

Af de endeligt udvalgte børn – 14 drenge og ni piger – var et barn blot 4 år, fem børn var 5 år, tre var 6 år, syv var 7 år, seks var 8 år, og en var 9 år gammel. Seks af børnene var forældreløse, ti var faderløse og syv moderløse.
Den samme dag sendte skoledirektøren en bekræftelse på børnenes udtagelse til de relevante præstegæld. Samtidig med bekræftelsen instruerede skoledirektionen præsterne om, at børnene skulle forsynes tilstrækkelig med tøj, og hvis man havde vanskeligt ved at klare udgifterne hertil, kunne skolevæsenet hjælpe. Herefter skulle det gå hurtigt med forberedelse og organisering af rejser, da børnene meget snart skulle rejse

Torsdag d. 14. januar 2021
Daniel Thorleifsen, Historiker. Grønlands Landsmuseum
Einar Lund Jensen, Cand. mag., projektkoordinator
Sniff Andersen Nexø, Projektleder og forsker
Emnekreds: Forskning, Grønlands historie, Socialt ansvar.

Indholdsfortegnelse:
4. Udvælgelsen af børnene og organiseringen af deres rejse
4.1 Børnene udvælges
4.2 Organisering af nedrejsen til Danmark
Sammenfatning


Historisk udredning om de 22 grønlandske børn, der blev sendt til Danmark i 1951

4. Udvælgelsen af børnene og organiseringen af deres rejse

Under mødet mellem Red Barnet og Grønlandsdepartementet den 1. december 1950 om rammerne for den forestående nedsending af børn til Danmark var man blevet enige om, at det var de grønlandske skole- og sundhedsmyndigheder, der skulle udpege børnene under hensyntagen til de aftalte kriterier: Forældreløse børn, 6-7 år gamle, sunde og intelligente.
(97) Udvælgelsen af egnede børn stødte dog på forhindringer og førte til, at der måtte træffes nye beslutninger undervejs i processen. Det samme gjaldt den efterfølgende organisering af børnenes nedrejse til Danmark.

4.1 Børnene udvælges

Få dage efter mødet skrev Grønlandsdepartementet til skoledirektøren i Godthåb, Mikael Gam, og bad ham træffe foranstaltninger til at udvælge 20 børn – ”såvidt muligt 10 drenge og 10 piger” – i forhandling med de grønlandske sundhedsmyndigheder. Brevet gentog de opstillede krav og betingelser om alder, sundhed, intelligens, samt afrejse og ledsagerspørgsmål og tilføjede, at departementets skolekonsulent ville holde sig orienteret om, hvorledes opholdet i Danmark forløb.
(98)

Den 10. januar 1951 skrev skoledirektøren til landshøvding Lundsteen, at man burde behandle henvendelsen fra Grønlandsdepartementet ved et møde i skoledirektionen, hvis tredje medlem ud over de to var provsten. I parentes var anført, at sagen også var tilgået Augo Lynge, som var medlem af Grønlands kulturelle Råd, der var oprettet året forinden.
(99) Dernæst affattede skoledirektøren et udkast til et cirkulære til samtlige læger og skoleledere (præster) i Vestgrønland med anmodning om at bistå med at indstille egnede børn. Landshøvdingen noterede i hånden på det tilsendte udkast, at han mente, det var en sag for skoledirektionen; man kunne altid nævne den for Lynge før eller siden. Han var i øvrigt enig i formuleringen, men overvejede, om man skulle indskrænke repræsentation for hvert distrikt til to børn – hvilket tyder på, at han forventede, at der (ellers) ville indkomme for mange indstillinger.
(100)

I dagene omkring d. 22. februar 1951 blev det endelige cirkulære fra skoledirektionen telegraferet til alle de vestgrønlandske præstegæld med følgende ordlyd:

”red barnet tilbudt i forståelse med statsministeriet maj 1951 hjemtage til danmark som et forsøg 20 forældreløse grønlandske børn alderen 6-7 år helst halvdelen drenge piger til eetårigt ophold med halve tid red barnets børnehjem resten private hjem stop 1952 tilbage grønland hvor børnene optages på de til den tid forventelig etablerede røde kors børnehjem godthåb egedesminde eller kun godthåb og fortsætter den i danmark eventuelt påbegyndte skolegang i dobbeltsprogede skoler hvorfor børn med høj intelligens bør vælges stop børnene skal være sunde lægeundersøgte samt calmette og difterivaccinerede stop børnene ønskes ankomme 2 hold hvoraf første begyndelsen andet slutningen maj stop indstilling af sådanne kvalificerede forældreløse børn til danmarksophold anmodes de efter samråd lægen indsende telegrafisk hertil snarest muligt”.
(101)

Herefter kom der løbende svar fra præsterne på vestkysten.
(102) Præsten i Nanortalik svarede d. 26. februar, at der ikke var nogen forældreløse med den ønskede alder i hans præstegæld. Samme svar indløb fra Sukkertoppen, Umanak og Holsteinsborg, og ligeledes fra Julianehåb, som dog tilføjede,
at ”hvis 5-årige og 8-årige kan komme i betragtning kan nogle med kun jævn intelligens indstilles. Kravet om høj intelligens kan sikkert ikke fastholdes hvis børnehjemmet ønsker 20 børn”.
(103) Fra Godhavn bad præsten om forlængelse af fristen, da han havde brug for at rådføre sig med en læge, hvilket der ikke var i distriktet. Både intelligens- og sundhedskravet synes at have givet udfordringer i distrikterne.

Men først og fremmest var det kravet om, at børnene skulle være forældreløse, der gav anledning til spørgsmål. Fra Narssak lød det: ”skal børnene være forældreløse begge sider eller kan kun faderløse også regnes med”. Samme spørgsmål kom fra præsten i Egedesminde. Og præsten i Upernavik ville vide, om det kunne nytte at indstille børn, som ikke var forældreløse, men mere eller mindre forsørgerløse, for eksempel hvis de blot havde én forælder, som var syg, blind, eller på anden måde uarbejdsdygtig.
(104) Skoledirektørens svar til de tre illustrerer en gradvis opblødning, efterhånden som indstillingerne udeblev. Den første præst fik det svar, at kun forældreløse kunne indstilles. Den anden, at man måtte overveje, om faderløse kunne komme i betragtning, men at præsten ikke skulle regne med det. Til den sidste svarede skoledirektøren i marts, hvor der kun var omkring halvanden måned til børnenes forventede afrejse, at spørgsmålet var ved at blive undersøgt, da andre havde spurgt til det samme.

Efter disse meldinger fra præstegældene sad skoledirektionen med listen over svar fra præsterne og gennemgik bl.a. en opgørelse over forsørgerløse børn i Grønland, som var tilgået Grønlandsdepartementet i november 1950.
(105) I begyndelsen af april 1951 meddelte landshøvdingen Grønlandsdepartementet, at der nu forelå svar fra de fleste præstegæld, som dog ikke havde anmeldt nogen emner. Han ønskede at vide, om man skulle ændre kategorien til også at omfatte fader- og/eller moderløse, og henviste til den ovennævnte opgørelse, der angav et tal på 70 forsørgerløse 6-7-årige i hele landet. Der var endvidere måske mulighed at skaffe børnene hvis aldersgrænsen udvides til 5-8-årige og der stækkes på intelligenskravet.”
(106)

Grønlandsdepartementet svarede d. 6. april, at man nødig så planerne om hjemsendelse af 20 børn opgivet af hensyn til forhandlingerne med Red Barnet og den ret omfattende presseomtale. Man var enig i skoledirektionens forslag om nødvendigt at udvide kategorien til 5-8-årige, eventuelt også moderløse børn, men så nødigt intelligenskravet slækket væsentligt. Man pegede desuden på muligheden for at finde egnede børn i Østgrønland, ”hvorved dog bør iagttages at sådanne børn efter danmarksophold ikke bør tilbagesendes til Østgrønland, men fortsætte deres opdragelse og uddannelse i Vestgrønland på linje med de derfra kommende børn”. Den 12. april meddelte Grønlandsdepartementet Red Barnet de udvidede kriterier.
(107)

Den 10. april udsendte skoledirektøren et opdateret fællescirkulære til de vestgrønlandske præstegæld, hvor han meddelte de nye kriterier, herunder at moderløse i enkelte tilfælde kunne indstilles, men her måtte faderen være indforstået med, at barnet efter Danmarksopholdet skulle anbringes i børnehjemmet i Godthåb. Faderløse burde dog ikke indstilles, for da ”ville moderen sandsynligvis i flere tilfælde have barnet tilbage, hvorved forsøget delvis vil blive forstyrret.” Ministeriet så i øvrigt nødig sagen standset, og indmeldelser skulle derfor indsendes allersnarest med fyldige oplysninger, da børnene jo skulle afrejse i maj måned.
(108)

Præsterne i Angmagssalik og Scoresbysund blev nu også kontaktet i enslydende telegrammer d. 11. april:

”red barnet påtænker hjemtage danmark 1951/52 20 grønlandske børn alderen 6-7 år stop børnene skal være forældreløse absolut sunde meget velbegavede og både drenge og piger stop efter ankomst danmark sommeren 1951 ophold red barnets sommerlejr derefter pleje danske hjem eventuelt skolegang stop oprejse grønland 1952 og anbringelse nyt røde kors børnehjem godthåb og gå i abskolen stop altså vigtigt eventuelle plejeforældre forstår at børnene ikke før om adskillige år vender tilbage østgrønland stop derfor sikkert bedst kun forældreløse men moderløse kan dog måske enkelte tilfælde medtages ved indstillingen hvis faderen forstår han ikke ser barnet før om flere år stop derimod næppe faderløse da moderen sikkert vil kræve barnet tilbage stop hvor muligt samråd lægen stop eventuelt indmeldelser sendes med fyldigst mulige oplysninger hertil snarest stop vigtigt børnene sunde kvikke velbegavede stop fra vest og østgrønland 20 børn tilsammen”.
(109)

Forskellen mellem telegrammerne til vest- og østgrønlandske præster var, at man for Østgrønland fastholdt det oprindelige alderskriterium på 6-7 år. Derudover havde man strammet ordlyden om at man ønskede absolut sunde og meget velbegavede forældreløse børn, hvor man sluttelig i telegrammet gentog, at det var vigtigt at børnene var sunde, kvikke og velbegavede. Endvidere skulle fædre eller plejeforældre forstå, at børnene først efter adskillige år kunne vende tilbage til Østgrønland.

I de næste 14 dage indløb svar fra fem præstegæld med i alt syv emner. Præsten i Nanortalik havde været i samråd med lægen og indstillede 2 moderløse børn, en pige og en dreng, som var blevet anbefalet fra børnehaven. Præsten i Julianehåb kunne indstille et forældreløst ’sanatoriebarn’, som var god i skolen og ”anbefales meget fra sanatoriet”.
(110) Fra K´utdligssat indstilledes to piger, som blev forsørget af hhv. mormoderen og en bror og begge var særdeles dygtige i skolen samt tilset og godkendt til ”hjemsendelse” af lægen.
(111) Fra Jakobshavn blev der indstillet en 8-årig dreng.
(112) Præsten i Angmagssalik indstillede en forældreløs dreng. Han boede i Kap Dan i meget dårlig jordhytte hos bedstemoderen, som var meget fattig og sultede hver vinter. Hans sundhedstilstand var god, og han syntes at være velbegavet. Lægen anbefalede ham til flytning.
(113)

I slutningen af april – ganske få uger før børnenes stipulerede rejse – var der således kun indstillet syv emner. Derfor sendte skoledirektøren d. 28. april en rykker til de resterende præstegæld om, at det hastede med en besvarelse. Herefter svarede præsterne i Upernavik og Narssak, at de ikke havde kunnet finde egnede børn ”i år” og ”denne gang”.
(114) Fra Sukkertoppen meldtes, at der kun fandtes en forældreløs dreng, men plejeforældrene var glade for ham og ville ikke af med ham.
(115) Præsten i Holsteinsborg svarede, at det var vanskeligt at opfylde betingelserne, specielt mht. børnenes begavelse, men at han dog kunne indstille en forældreløs dreng, som for tiden opholdt sig på Sukkertoppen sanatorium og af forstanderinden blev betegnet som kvik.
(116) Præsten i Frederikshåb anbefalede to børn. Den ene var forældreløs dreng på syv år med tilfredsstillende lægeattest og
”intelligens efter Dearborn og vort skøn normal, dertil god og glad dreng”
(117). Den anden var en moderløs dreng på 7 år, som dog endnu ikke var lægeundersøgt. Godhavns præst indmeldte en moderløs dreng og tilføjede, ”der er ingen flere moderløse i distriktet jeg kan få fat på”.
(118) Præsten i Egedesminde indstillede en moderløs dreng og en faderløs pige.

Parallelt hermed skrev skoledirektøren særskilt til forstanderinderne på sanatorierne i Sukkertoppen og Umanak og efterlyste børn fra disse steder. Forstanderinden fra Sukkertoppen blev specifikt bedt om en vurdering af to indlagte Godthåb-børn, som man havde kendskab til.
(119 I sit senere brev til Umanak, som først blev sendt den 9. maj, kunne skoledirektøren oplyse, at sanatorierne i Julianehåb og Sukkertoppen allerede havde indstillet et par stykker. Præsten i Umanak svarede, formodentlig efter drøftelse med forstanderinden, at man ikke havde børn, der svarede til kriterierne.

Førstepræsten i Sukkertoppen, som i første omgang ikke havde kunnet finde egnede børn, indstillede nu ”efter aftale med sanatorieforstanderinden” en 8-årig faderløs dreng fra Holsteinsborg, som lægen havde betegnet som velegnet. Endvidere ville præsten ”hvis det er muligt” indstille to moderløse piger, ” måske under middel i henseende til begavelse”, men med tilfredsstillende helbred.
(120) Dagen efter sendte han yderligere to telegrammer lige efter hinanden, hvor han indstillede hhv. to moderløse søskende, en dreng og en pige, og en moderløs dreng. Alle tre var vurderet velegnede af lægen.

Det var præsterne, som forestod udvælgelsen af ’egnede emner’ lokalt i præstegældene. De var pålagt opgaven af skoledirektøren, som igen havde fået den tildelt af departementet. Selv om de formelt var ledere af skolevæsenet på det tidspunkt, fyldte børnenes evner ikke meget i indstillingerne. Oplysningerne om børnene var sporadiske og uensartede, særligt hvad angår sundhed og intelligens, mens deres forsørgerstatus i stort set alle tilfælde var angivet. Præsterne skulle forhøre sig hos den lokale læge i spørgsmål om børnenes sundhed, og i nogle tilfælde udbad de sig også en vurdering af deres intelligens, som fx her:

”Kære nakorssaq, jeg sender lige telegrammerne vedrørende forældreløse børn, som påtænkes hjemsendt. Vi mener at have fundet to børn, som muligvis vil være egnede og vil være glade for at få dem undersøgt i sundhedsmæssig og intelligensmæssig henseende. [Den ene] bor hos bedstemoderen, rengøringskone ved kolonikontoret, og [den anden] forsørges tillige med fire søskende af broderen, […]. Med agtelse, Palase”.
(121)

I deres kortfattede indstillinger af børnene til skoledirektionen nævnte ca. halvdelen af præsterne, at forældrene (i et enkelt tilfælde en bedstemor) havde givet samtykke, givet tilladelse eller var indforståede. Ved indstilling af to moderløse børn skrev præsten i Nanortalik, at fædrene var indforståede med planens gennemførelse og havde modtaget tilbuddet med glæde og tak”.
(122) En bedstemor til en af drengene fra Østgrønland meldtes at være indforstået med betingelserne.
(123) Fra Egedesminde meldtes, at forældrene til en moderløs drenge og en faderløs pige var indforståede med betingelserne. Om to moderløse børn fra Sukkertoppen meldte præsten, at man endnu ikke havde spurgt faderen, da han for tiden fisker i Godthåbsfjorden ved Kapisigdlit. Efter fem dage skrev førstepræsten igen og oplyste at faderen nu havde givet sin tilladelse, og det samme gjaldt faderen til en moderløs dreng fra samme sted.
(124) I nogle tilfælde gjorde man en vis indsats for at
indhente samtykke, fx angående sanatoriebørnene i Sukkertoppen. Førstepræsten i Sukkertoppen anmodede således præsten i Holsteinsborg om at forespørge hos de pårørende til to sanatoriebørn derfra, om de var villige til at lade børnene rejse, og der meldtes tilbage, at den ene havde givet tilsagn.
(125) Moderen til et søskendepar på sanatoriet boede i Godthåb, og forstanderinden anmodede derfor, om man ville undersøge i Godthåb, om hun var villig til at lade dem rejse.
(126) Det ene af børnene blev udvalgt i de følgende dage i Godthåb, men vi har ingen kilder til at belyse, om et samtykke blev givet. I det hele taget ved vi meget lidt om, hvordan samtalerne foregik, og hvilke spørgsmål og betingelser der blev drøftet med forældrene. Efterfølgende erindringer rejser, som det senere vil fremgå, tvivl om, hvorvidt forældrene var fuldt oplyst om og forstod, hvad de samtykkede til. Og det er i mindre end halvdelen af sagerne dokumenteret, at et tilsagn blev indhentet.

Det gik tungt med at finde det nødvendige antal børn, og den 1. maj rykkede Grønlandsdepartementet landshøvdingen og ville vide, hvor sagen stod, og hvornår børnene ville kunne nedsendes til Danmark.
(127) Da havde skoledirektøren imidlertid allerede sendt to telegrammer til Grønlandsdepartementet. Af det første, den 30. april, fremgik, at der efter udvidelsen af kategorierne nu var 19-20 indstillinger, heraf to drenge fra Østgrønland. Halvdelen var 7 år og resten på 5-8 år. Det var endnu ikke afgjort, om alle var kvalificerede, men de allerfleste ville være det. Det ville dog blive umuligt at foranstalte hjemsendelse i begyndelsen af maj måned, da indstillingerne først efter gentagne opfordringer var indkommet nu. Skoledirektøren foreslog derfor senere skibsrejser til Danmark, men mente, at flytransport måske ville være det letteste, og udbad sig svar desangående.
(128) Allerede dagen efter lød det dog: ”Nu 29 børn indstillet heraf vel 22 kvalificerede 12 drenge og 10 piger”. Af dem var de seks børn 5 år gamle, en var 6 år, 12 af var 7 år, to var 8 år og en var 9 år gammel. Af de 22 kvalificerede var 15 moderløse, men heraf var ”nogle børn med mødre fra Godthåb, hvorfor menes disse kan medtages da børnene skal på børnehjem senere.”
(129)

I sin liste havde skoledirektionen indført de fra præstegældene modtagne spredte oplysninger om børnenes navne, hvorvidt de var dygtige i skolen, om de var lægeundersøgt, om de var forældre-, fader- eller moderløse, om forældrene var indforstået og andre oplysninger om husstanden. Enkelte præster havde kun indstillet med navns nævnelse uden yderligere oplysninger.
(130) For Godthåb præstegælds vedkommende var der i flere tilfælde kun angivet en forælders navn, men ikke barnets. Desuden adskilte Godthåb sig ved, at alle på listen var børn af enlige mødre, der enten var enker eller ugifte.
(131) I den samlede liste med 30 navne var 11 af børnene fra Godthåb. Førstepræsten i Godthåb havde anbefalet de fem af dem, mens det står uklart, hvem der anbefalede resten.

Fra listen over indstillingerne skulle skoledirektøren nu vurdere, hvem der skulle udtages til at deltage. I processen blev 23 børn listet som kvalificerede, mens syv udgik. To ser ud til at være taget fra på grund af deres alder på hhv. ti og fem år, den sidste i øvrigt en søster til to andre børn, der blev udtaget. To børn, hvis mor havde giftet sig igen, kom heller ikke på den endelige liste; det samme gjaldt de to, hvorom præsten havde udtalt, at de måske var under middel med hensyn til begavelse. Og endelig synes den sidste at være faldet fra, fordi man ikke havde nået at undersøge sagen nærmere.

Den 12. maj sendte skoledirektøren et telegram til Grønlandsdepartementet med oplysning om navn, alder og hjemsted for de 23 udvalgte børn: Fra Godthåb var der udvalgt seks børn, fra
Sukkertoppen tre, fra Egedesminde, K´utdligssat, Frederikshåb og Nanortalik to børn fra hvert sted og fra Holsteinsborg, Godhavn, Jakobshavn og Julianehåb ét barn fra hvert sted. En af drengene var udtaget trods sin alder på ni år, da han særlig var anbefalet fra sanatoriet, men han ville muligvis udgå grundet sygdom. ”Dertil kommer 2 fra Østgrønland [...] hvilke to stærkt anbefales og begge fortsætter børnehjemmet i Godthåb. Samlet antal altså 22 eventuelt 23”.
(132)

Af de endeligt udvalgte børn – 14 drenge og ni piger – var et barn blot 4 år, fem børn var 5 år, tre var 6 år, syv var 7 år, seks var 8 år, og en var 9 år gammel. Seks af børnene var forældreløse, ti var faderløse og syv moderløse.
Den samme dag sendte skoledirektøren en bekræftelse på børnenes udtagelse til de relevante præstegæld. Samtidig med bekræftelsen instruerede skoledirektionen præsterne om, at børnene skulle forsynes tilstrækkelig med tøj, og hvis man havde vanskeligt ved at klare udgifterne hertil, kunne skolevæsenet hjælpe. Herefter skulle det gå hurtigt med forberedelse og organisering af rejser, da børnene meget snart skulle rejse.

97 LOG/563. Referat af Otto Jensen (sign.), dateret 4. december 1950.

98 LOG/563. Brev fra Grønlandsdepartementet til skoledirektøren 8. december 1950.

99 LOG/563. Brev af 10. januar 1951.

100 LOG/563. Udkast til cirkulære 22. januar 1951. Håndskrevet notat af 26. januar 1951.

101 LOG/563. Kopi af telegram nr. 0832 til præsterne.

102 LOG/563. Hele korrespondancen mellem skoledirektionen/landshøvdingen og de enkelte præstegæld i Grønland findes i landshøvdingens arkiv i Nuuk i en sagsmappe under journalnr. 563: Red Barnet. Hvor intet andet er angivet i note, bygger nedenstående på dokumenter herfra. Desuden har vi gennemgået samtlige præstegælds arkiver, som i dag er placeret ved Nunatta Allagaateqarfia (Grønlands Nationalarkiv).

103 LOG/563. Telegram fra præsten i Julianehåb til skoledirektionen 7. marts 1951.

104 LOG/563. Telegram nr. 172 fra præsten i Narssak til skoledirektøren. Telegram nr. 308 fra præsten i Upernavik til skoledirektøren 31. marts 1951.

105 GS/355/50. Ministeriets sag 355/50. Landsfogeden, som havde udarbejdet listen, mente dog, at tallene syntes meget store for nogle distrikters vedkommende og antagelig måtte benyttes med forsigtighed (J. nr. 1510/50, brev til Statsministeriet, dateret 22.11.50). Se også afsnit 2.2.

106 LOG/563. Kopi af telegram nr. 563 til Grønlandsdepartementet i København, fra Simony for landshøvdingen.

107 LOG/563. Telegram nr. 034 fra Grønlandsdepartementet 6. april 1951. Duplikatsag. Brev nr.10216 fra Grønlandsdepartementet til Red Barnet 12. april 1951.

108 LOG/563. Brev nr. 1830, afsendt som telegram 10. april 1951.

109 NA/Scoresbysund, A.22.19.01/13.22, modtagne telegrammer 1929-1960 og afsendte telegrammer 1938-1968 & NA/Angmagssalik, 22.18.01, 1.0.0.0 Ind- og udgåede telegrammer 1951.

110 LOG/563. Telegram nr. 368 17. april 1951.

111 Ordene ”hjemsendelse”, ”hjemsendes” og ”hjemrejse” anvendtes overalt i koloniadministrationen i forbindelse med nedsendelse af grønlandske børn fra Grønland til Danmark. Det hænger givetvis sammen med kolonisproget i Grønland, hvor kolonisterne fx siger ”hjemme i Danmark”, ”hjem til Danmark”, og sprogbrugen og -vanen er formentlig smittet af i Grønlands Styrelse og i administrationen i Godthåb.

112 LOG/563. Telegram nr. 249, 24. april 1951. Telegrammet indeholder drengens navn, men ingen oplysninger om, hvorvidt han havde forældre eller ej.

113 LOG/563. Telegram nr. 139 fra præsten i Angmassalik, dateret 27. april 1951.

114 LOG/563. Telegram nr.253 og nr. 162, begge 28. april 1951.

115 LOG/563. Telegram nr. 342, dateret 28. april 1951.

116 LOG/563. Telegram nr. 498, 28. april 1951.

117 LOG/563. Telegram nr. 328, 28. april 1951. ”Dearborn” henviser til en intelligenstest udviklet af Walter Dearborn (1878-1955).

118 LOG/563. Telegram nr. 347, 28. april 1951.

119 LOG/563. Telegram til forstanderinden på sanatoriet i Sukkertoppen, dateret 25. april 1951.

120 LOG/563. Telegram nr. 381, indleveret d. 30. april kl.19, modtaget fra stationen i Sukkertoppen 1. maj 1951. Drengen er den samme, som blev indstillet fra Holsteinsborg. Han var dog kun 5 år - og ikke 8, som meddelt.

121 NA/Appat-Qullissat. Brev fra Vilsen Sørensen til nakorssaq, uden dato. Nakorssaq og palase er grønlandske betegnelser for henholdsvis lægen og præsten.

122 LOG/563. Telegram nr. 89, fra præsten i Nanortalik til skoledirektøren, dateret 18. april 1951.

123 LOG/563. Telegram nr. 139 fra præsten i Angmassalik, dateret 27. april 1951.

124 LOG/563. Telegram nr. 382, modtaget hos skoledirektøren d. 1. maj 1951.

125 NA/Sisimiut. Telegrammanus uden dato. For det andet barns vedkommende er der ikke fundet yderligere om sagen.

126 LOG/563. Telegram nr. 379, dateret 1. maj 1951.

127 LOG/563. Telegram nr. 27, 1. maj 1951. Ved modtagelse har landshøvdingen i hånden skrevet, at der allerede er sendt en meddelelse herom d. 30. april og 1. maj.

128 LOG/563. Kopi af telegram fra skoledirektøren til Grønlandsdepartementet dateret 30. april 1951.

129 LOG/563. Kopi af telegram fra skoledirektøren til Grønlandsdepartementet dateret 1. maj 1951. Listen indeholdt 30 emner, men det ser ud til, at man gik bort fra den ene, da man ikke nåede at snakke med de relevante personer.

130 LOG/563. Håndskrevet liste på 3 sider, nummereret og anført enten forældrenes eller børnenes navne.

131 LOG/563. Håndskrevet note på 2 sider, nummereret med 1 til 4 - resten på 3 unummererede navne.

132 LOG/563. Kopi af telegram fra skoledirektøren til Grønlandsdepartementet, dateret d. 12. maj 1951.


4.2 Organisering af nedrejsen til Danmark

Allerede inden den endelige liste med udvalgte børn lå klar den 12. maj 1951, var Centralkontoret i Godthåb, som varetog administrationen af Grønland, i gang med at arrangere deres rejse, som jo efter planen skulle ske i to hold i hhv. starten og slutningen af maj måned. Den derfor ganske hektiske planlægning involverede også skoledirektøren og landshøvdingen, lokale præster og læger på de steder, hvorfra børnene kom, og Grønlandsdepartementet i København. Det viste sig ikke at være en helt simpel opgave.

Da skoledirektøren den 30. april og 1. maj telegraferede til Grønlandsdepartementet om de 29 indstillede børn, oplyste han samtidig om de foreløbige rejseplaner. Det første hold børn forventedes at kunne sendes afsted til Danmark med M/S Disko, som efter at have lagt til i en række byer efter planen skulle sætte kurs mod København via Ivigtut en af de sidste dage i maj med ankomst 1. juni. Resten kunne eventuelt sejle med M/S Umanak med forventet afgang mod København midt i juni og ankomst til København 24. juni. Dog mente man at flyvning måske være den letteste måde at nedsende børnene.
(133) Ifølge Grønlandsdepartementets korrespondance med Red Barnet, havde man 8. maj svaret, at man var enig i, at børnene så vidt muligt skulle ’hjemsendes’ med ”fly 4” med afgang d. 27. maj, mens øvrige børn derefter skulle hjemsendes ved førstkommende skibslejlighed. En uge senere meddelte man imidlertid Red Barnet, at 18 af børnene fra Nord- og Vestgrønland ville blive sendt med M/S Disko, der forventedes at ankomme til København d. 8. juli.
(134) Datoen må have været en misforståelse, jf. ovenfor. Mere væsentligt var, at man tilsyneladende havde ændret holdning til børnenes transportmiddel. Det fremgår ikke, hvorfor.

Blot dét at få samlet de 18 børn, som skulle rejse med M/S Disko, var en logistisk udfordring, da børn fra mange forskellige steder skulle samles i de byer, hvor skibet lagde til. Efter en del telegrafering mellem skoledirektøren og lokale præster mv. kunne rejseplanerne for de første 18 meddeles til Grønlandsdepartementet:

En dreng fra Godhavn, en dreng fra Jakobshavn og to piger fra K´utdligssat skulle ”oversendes Egedesminde”, hvor de sammen med to børn fra Egedesminde kunne komme ombord på M/S Disko, som skulle sejle videre sydpå. Eftersom skibet ikke efter sejlplanen skulle anløbe Sukkertoppen, skulle tre børn derfra og to børn fra Godthåb og Holsteinsborg, som var indlagt på sanatoriet i byen, sejles til Godthåb med lægebåden Agpa. Drengen fra Holsteinsborg skulle således
ikke hjem før sin afrejse, men sejle direkte til Godthåb.
(135) To børn fra Frederikshåb skulle ligeledes opsendes til Godthåb og stå ombord på M/S Disko her.
(136) Endelig skulle fem børn ombord direkte fra Godthåb. Børnene ville på sejladsen til København blive ledsaget af ”fru Hansine Holm fra Godthåb, som også kan følge børnene til feriekolonien”.
(137) Skoledirektionen oplyste endvidere Grønlandsdepartementet, at børn fra Julianehåb og Nanortalik foreløbigt måtte udgå grundet en epidemi i området. Man var i tvivl om hvorvidt ministeriet selv foranstaltede hjemrejsen for de to østgrønlandske børn.

Til sin overraskelse fik skoledirektøren, som var på rundrejse i Diskobugten, et telegram fra Grønlandsdepartementet den 19. maj om, at børnene efter aftale med Red Barnet skulle hjemsendes med ”fly 4”, dvs. med afgang d. 29. maj. Her meddeltes også at opsyn under hjemrejsen formenes ikke nødvendig”.
(138) Tydeligt irriteret telegraferede han hjem til centralkontoret i Godthåb og refererede meddelelsen fra Grønlandsdepartementet og fortsatte:

"alt nu ordnet Disko så hvorfor denne ændring stop ledsager vil selv på flyveren være nødvendig blandt andet sproglige grunde hvorfor må fastholdes hansine holm medfølger under alle omstændigheder hvilket jeg hjemtelegraferer stop flyveren bedst men hvordan skaffes forbindelse fly fire spørgsmål Disko kan næppe nå det stop kan katalinaen bringe børnene fra godthåb eller frederikshåb eller ivigtut til bw1 altså fra Disko stop bedes svare omgående”.
(139)

Den følgende dag, 22. maj, svarede skoledirektøren tilsvarende, men noget mere afdæmpet, til København.
(140)

Den 23. maj kunne landshøvdingen berolige skoledirektøren med, at alle børnene, bortset fra dem fra Julianehåb, skulle hjemrejse med M/S Disko, ”for flyrejse var umulig, da ingen indkvarteringsmulighed basen i eventuel ventetid”. Og fra Grønlandsdepartementet lød det samme dag, at deres meddelelse skulle forstås således, at det blot var børnene fra Julianehåb, der skulle med flyet, mens de var indforståede med, at de øvrige skulle rejse med M/S Disko.
(141) Episoden illustrerer, ud over at tidspresset kunne føre både til misforståelser og mislyde, også at den grundlæggende autoritet til at træffe beslutninger lå i Grønlandsdepartementet i København – også når det gjaldt forhold, som embedsmændene placeret i Grønland måske havde mere erfaring med.

Parallelt med rejsearrangementerne skulle myndighederne i Grønland også indhente de nødvendige oplysninger og attester for de børn, der stod for at skulle rejse. Efter udvælgelsen af de 23 egnede børn udfoldede der sig en omfattende telegramudvesling mellem skoledirektøren og præsterne de enkelte steder om indhentning af dåbsattester, lægeattester samt andre relevante oplysninger om børnene. De blev, efterhånden som de indløb, videresendt via Grønlandsdepartementet til Red Barnet.
(142)

Herefter forløb det således, at M/S Disko blev omdirigeret og skulle anløbe Sukkertoppen for at hente børn derfra. Men nu viste det sig, at tre af børnene alligevel ikke kunne komme med skibet.
(143)

Årsagerne står klarest frem i det brev, skoledirektøren dagen efter skrev til Red Barnet om, at man nu ventede at sende 15 grønlandske børn med skibet:

”Det skulle have været 18, men de 2 fra Qutdligssat lykkedes det ikke at få hentet, da der endnu lå is i Vajgattet. – Der var 1 fra Godhavn, men ham sendte jeg tilbage igen. Han var alt for afhængig af sin moster, som var hans plejemor, iøvrigt også knap 5 år. I løbet af et par dage i Egedesminde tabte han helt appetitten, og det ville – også efter de øvrige oplysninger, man fik, – være ganske uforsvarligt at sende ham til Danmark nu […] Jeg har fulgt børnene nordfra til Godthåb. Bortset fra drengen fra Godhavn ser det ud til, at det er raske og livlige børn, der endnu ikke har givet anledning til betænkelighed ved at sende dem til Danmark. Det er et interessant forsøg, som jeg
(144) vil følge med største interesse, hvorfor jeg håber, man fra Red Barnets side en gang imellem venligst vil meddele mig, hvordan det går med børnene – også fordi man fra familiens side vil henvende sig til mig om oplysning om børnene, ikke mindst når jeg er på rejse.”

(145)

Dagen efter gik de samme oplysninger samt navnene på de nu 15 børn videre fra landshøvdingen til Grønlandsdepartementet sammen med oplysning om, at de to børn fra K´utdligssat ventedes at blive hjemsendt i løbet af juni, mens tre børn fra Julianehåb og Nanortalik skulle flyve ca. 29 maj, hvis deres helbred tillod det. De ville ”således være ankommet til Danmark ved modtagelse af denne skrivelse.”
(146) Den sidste bemærkning illustrerer igen, at organiseringen af børnenes rejse foregik i sidste øjeblik, og at kommunikationen mellem Godthåb og København i denne fase faktisk haltede efter begivenhederne. Samme dag, altså den 26. maj, meddelte departementet planerne til Red Barnet, som kort tid efter skulle tage imod børnene i København.
(147)

Således kom børnene afsted til Danmark ad forskellige ruter. Den største gruppe på 15 børn fra Jakobshavn, Egedesminde, Holsteinsborg, Sukkertoppen, Godthåb og Frederikshåb sejlede med M/S Disko til København ledsaget af Hansine Holm, heraf var nogle gået om bord i Egedesminde, hvor skibet også lagde til.
(148) To piger fra K´utdligssat, som var blevet forsinket af isen, sejlede senere med M/S Amdrup til København.
(149) En dreng fra Julianehåb tog med fly fra Bluie West One (Narsarsuaq) d. 29. maj.
(150) To børn fra Nanortalik fløj fra samme sted d. 26. juli.
(151) Drengen fra Scoresbysund rejste omkring d. 9. august ombord på skibet M/S Jopiter.
(152) Endelig rejste drengen fra Angmagssalik med en catalina til Reykjavik omkring d. 3. oktober, hvorfra han fortsatte med M/S Dronning Alexandrine.
(153) De sene afrejser skyldtes primært, at børnene var tilbageholdt i sygehusene pga. sygdom og blev sendt afsted efter deres raskmelding.

Sammenfatning

Gennemgangen af indstillings- og udvælgelsesforløbet viser, at det var vanskeligt for skoledirektionen med at finde egnede børn, som skulle nedsendes til Danmark, og at udvælgelsen af børnene endte med at blive noget tilfældig. Undervejs så man sig nødsaget til at ændre på kriterierne, da de lokale præstegæld ikke kunne finde børn i den kategori, der først var blevet foreslået. Dels udvidede man alderskriteriet til 5-8-årige, og dels tillod man indstillingen først af moderløse, siden også af faderløse børn, og det endte med, at kun seks var forældreløse, mens næsten halvdelen (10 ud af 23) af de udvalgte børn var faderløse. I processen trængte sociale hensyn de kriterier i baggrunden, som man tidligst havde defineret som afgørende for forsøgets succes, ikke mindst deres intelligens og deres sundhed. I flere indstillinger nævntes barnets intelligens eller evner slet ikke, andre steder blot ganske kort. Noget tilsvarende gjaldt for de indstillede børns sundhed, som blot blev nævnt ganske kort. Da man tog fat på at arrangere nedrejsen til Danmark, skulle det da også vise sig, at flere af børnene blev forsinkede, eftersom de var syge.

Organiseringen af børnenes rejse viste sig at være en større logistisk udfordring. Børnene var spredt over mange steder i landet og skulle bringes til steder, hvorfra der var transport til København. Både centrale myndigheder og lokale embedsmænd i Grønland var inddraget i planlægningen, mens den overordnede styring også her lå hos Grønlandsdepartementet i København. Planlægningen foregik under det yderste tidspres, da det oprindeligt var meningen, at de første børn skulle afsted tidligt i maj. På det tidspunkt var det endnu ikke afgjort, hvilke børn der skulle rejse. Vi kan følge travlheden i den omfattende korrespondance mellem de forskellige myndigheder og embedsmænd. Derimod er der ingen spor i materialet af, at børnenes familier blev hverken inddraget i eller oplyst om planerne. Et par instrukser vedrørende Godthåb-børnenes afrejse er dog illustrative:

Den 24. maj skrev Centralkontoret til Hansine Holm, som skulle ledsage børnene til Danmark om bord på M/S Disko, at skibet forventedes til Godthåb ved middagstid dagen efter og ville sejle igen samme eftermiddag, altså den 25. maj. Man ville derfor venligst bede hende om at sørge for, at de seks børn fra Godthåb, der skulle med skibet, fik besked om afrejsen, og samtidig sørge for, at de kom ombord straks ved skibets ankomst.
(154) Dagen efter skrev centralkontoret igen til hende med instruks om, at der gik en motorbåd ud til M/S Disko fra kolonihavnen ca. kl. 10, og at de regnede med, at hun ville tage børnene med ud til skibet. Det blev desuden meddelt, at der ikke kunne være nogen med i motorbåden, som ikke skulle med skibet.
(155)

Instrukserne til fru Holm fortæller mellem linjerne om, hvilke konsekvenser de fortravlede rejsearrangementer havde for børnene og deres familier. De seks børn fra Godthåb og deres mødre fik først besked dagen før afrejsen. De skulle hurtigst muligt om bord, og der var ikke mulighed for, at deres nære kunne følge dem ud til skibet. Det kan ikke ses i dokumenterne, hvilket varsel de øvrige børn og deres eventuelle forældre fik, men i lyset af hele forløbet omkring planlægningen af nedrejserne er der ingen grund til at tro, at de fik bedre tid til at tage afsked, inden de forlod deres familie og deres hjem.

133 For telegrammerne se note 126 og 127. LOG/710 Fartplaner – Vestgrønland 1951.

134 LOG/563. Kopi af breve fra Grønlandsdepartementet til Red Barnet, 8. og 16. maj 1951. Datoen må være en misforståelse fra ministeriet side. Også her brugte man oftest betegnelsen ’hjemsendes’.

135 LOG/563. Telegram nr. 2982 fra landshøvdingen til skoledirektøren ombord på M/S Tikerak, 18. maj 1951. Se også NA/Maniitsoq: telegram nr. 722 fra skoledirektøren til præsten, kolonibestyreren og forstanderinden i sanatoriet, Sukkertoppen 12. maj 1951.

136 På dette tidspunkt var Frederikshåb afspærret pga. en epidemi. Kolonien blev dog genåbnet i mellemtiden, og M/S Disko anløb kolonien lidt senere og medtog de to børn som var udvalgt fra stedet derfra.

137 LOG/563. Kopi af telegram fra skoledirektøren til Grønlandsdepartementet, stempeldato 12. maj 1951.

138 LOG/563. Telegram nr. 16008 fra Grønlandsdepartementet skoledirektøren 19. maj 1951.

139 LOG/563. Telegram nr. 1512 fra skoledirektøren til centralkontoret 21. maj1951. bw1 refererer til Bluie West One, den amerikanske militærbase ved Narsarsuaq.

140 LOG/563. Telegram nr. 1513, 22. maj 1951. Katalinaen er et fly af amfibie-typen.

141 LOG/563. Telegram nr. 3067 fra N. O. Christensen for landshøvdingen 23. maj 1951. Telegram 1513 fra Grønlandsdepartementet til skoledirektøren 23. maj 1951.

142 LOG/563. Brev fra skoledirektøren til Red Barnet, 26. maj 1951. De talrige telegrammer om dette i maj 1951 findes under samme sag.

143 LOG/563. Telegram fra skoledirektøren til Centralkontoret Godthåb d. 24. maj 1951.

144 Ordet ”jeg” er i brevet overskrevet til ”man”.

145 LOG/563. Brev fra skoledirektøren til Red Barnet, 25. maj 1951.

146 LOG/563. Brev fra landshøvdingens kontor til Grønlandsdepartementet, 26. maj 1951.

147 LOG/563. Brev fra skoledirektøren til Red Barnet 26. maj 1951. Her er anvendt: Genpart til efterretning for statsministeriet, Grl.dept., 1.k., j.nr. 8106/1950.

148 LOG/563. Se bl.a. telegram nr. 3388 fra skoledirektøren til Grønlandsdepartementet 1. juni 1951; og telegram nr. 907 fra kolonibestyreren i Egedesminde til skoledirektøren 31. maj 1951.

149 LOG/563. Telegram nr. 10 fra kolonibestyreren i K´utdligssat til skoledirektøren 1. juni 1951; og telegram nr. 3414, fra skoledirektøren til bl.a. præsten i K´utdligssat 2. juni 1951.

150 GD 1499/51: Brev fra Red Barnet til Grønlandsdepartementet 1. juni 1951. Det var ellers planen, at to af børnene fra Nanortalik skulle med samme fly, men pigen var syg, og transport kunne ikke skaffes til drengen, se LOG/563: telegram nr. 104 fra præsten til centralkontoret 26. maj 1951.

151 LOG/563. Telegramkorrespondance mellem præsten i Nanortalik og landshøvdingen, telegramnr. 4993, 4990, 4991.

152 LOG/563. Telegram fra landshøvdingen til Grønlandsdepartementet 9. august 1951.

153 GD 1499/51: Notat fra 1. kontor til 2. kontor 1. oktober 1951, samt JM/A163 428, se Carte Medicale.

154 LOG/563. Kopi af brev til Hansine Holm 24. maj 1951.

155 LOG/563. Kopi af brev til Hansine Holm 25. maj 1951.