Ordførertale ved redegørelsesdebat om Nordisk Forsvarssamarbejde

Regeringen fastholder en linje, som handler om et fredeligt og sikkert Arktis. Det er vi fra Inuit Ataqatigiit glade for. Dette er i god tråd med intentionerne fra Stoltenberg-rapporten samt Ilulissat-erklæringen

Torsdag d. 22. oktober 2015
Aaja Chemnitz Larsen, medlem af Folketinget for Inuit Ataqatigiit
Emnekreds: Arktis, Folketinget, Forsvarsområderne.

Indholdsfortegnelse: Frivillighed: Nøglen til et civilt grønlandsk beredskab Civilsamfundets engagement og uddannelse af unge grønlændere Erfaringer fra Norden

Frivillighed: Nøglen til et civilt grønlandsk beredskab Grønland har ikke eget forsvar, hvorfor der hviler et enormt ansvar på Rigsfællesskabets forsvar i forhold til at sikre sikkerheden i hele Rigsfællesskabet, herunder Grønland. Regeringen fastholder en linje, som handler om et fredeligt og sikkert Arktis. Det er vi fra Inuit Ataqatigiit glade for. Dette er i god tråd med intentionerne fra Stoltenberg-rapporten samt Ilulissat-erklæringen. Målet i grønlandsk regi må, ligesom indenfor det nordiske samarbejde, dreje sig om at skabe et robust samfund, der kan forebygge og håndtere ulykker og katastrofer. Vi bør derfor nytænke forsvarets opgaveløsning. Den grønlandske befolkning bør i højere grad deltage og bidrage til forsvarets opgaveløsning i Grønland. Civilsamfundets engagement og uddannelse af unge grønlændere Et enigt landsting bakker op om etablering af et frivilligt beredskab. Etablering af et frivilligt beredskab i Grønland kunne ske efter erfaringer fra det islandske ICE-SAR, hvor det frivillige beredskab kunne stå for observation, måling og redning til havs og på land. Vi ved, at der i dag er 1 SAR hændelse pr. 3. dag gennemsnitligt og mange af disse opgaver løses med hjælp fra tilfældige frivillige. Mange i Grønland har båd og udstyr oplagt til brug i redningssituationer, ligesom beboerne i for eksempel diskobugten ved Ilulissat, selv kender diskobugtens natur, vejrforhold og geografi bedst. Erfaringer der er værd at drage nytte af, særligt i områder med mange turister. Med et organiseret frivilligt beredskab kunne man opnå bedre resultater end i dag. For tiden er et team i Nuuk, i samarbejde med hundredvis af frivillige (pt. knap 800 frivillige), ved at planlægge og arrangere det arktiske sportsevent ”Arctic Winter Games” – med afholdelse i marts 2016. Arctic Winter Games 2016 bliver det største arrangement af sin art i Grønlands historie. Et sådan event, med 3500 deltagere fra hele Arktis, kræver en massiv indsats – og at vi i Grønland løfter i folk. I fællesskab kunne vi bygge på erfaringerne fra Arctic Winter Games og opbygge en frivillighedskultur på tværs af generationer, som vi ser i Island, hvor befolkningen i alle aldre deltager i arbejdet med ICE-SAR – eller som vi ser i hjemmeværnssamarbejdet i Norden. Jeg er glad for at den tidligere danske regering intensiveret indsatsen med at rekruttere unge grønlændere. Jeg ser gerne, at forsvarets indsats styrkes og man følger op på den succesrige roadshow, som blev afholdt flere steder i Grønland, ligesom man gør alvor om sine overvejelser om at etablere en militær grunduddannelse i Grønland. Erfaringer fra Norden Jeg er sikker på at både Norge, Sverige, Finland og Island har gjort sig erfaringer hvad angår beredskabet i Nordens Arktis. Erfaringer som jeg syntes at vi bør drage nytte af i Grønland – gerne i tæt samarbejde med de andre nordiske lande. Den stigende interesse for sejlruter via Nordvestpassagen fra f.eks. kinesisk side kræver nye overvejelser om hvordan vi sikrer og beskytter vores områder. Øget krydstogtssejlads i forbindelse med turisme og aktiviteter som følge af øget aktiviteter i råstofindustrien vil i de kommende år forventeligt ligge ekstra pres på bl.a. Search and Rescue (SAR) beredskabet. Behovet for at kunne benytte kampfly i Arktis til suverænitetshåndhævelse stiller krav om kampfly kan operere i Arktis, at vi har tilstrækkelige lufthavnsbaner og at vi har mulighed for at lufttanke. Erfaringer fra Arctic Response 2015 gav Arktisk Kommando, Grønlands Politi og en række andre offentlige myndigheder mulighed for at træne forsvarsopgaver i arktiske egne. Der er behov for yderligere træning og det rette udstyr. Dette og andre nye tendenser skal vi forholde os til i den fremtidige strategiske planlægning af forsvarets opgaver. En stigning i aktiviteter indenfor bl.a. turisme, forskning og efterforskning medfører allerede nu et behov for revidere om der er afsat ressourcer nok til forsvarets fremadrettede opgaveløsning i Grønland. Jeg ser frem til at en ny forligsaftale på forsvarsområdet skal forhandles på plads fra 2017 – forhandlinger der uden tvivl vil omhandle Forsvarets tilstedeværelse i den arktiske region, herunder Grønland, hvorfor jeg forventer at vi grønlandske partier repræsenteret i Folketinget, på lige fod med de resterende danske partier i Folketinget vil blive inddraget i arbejdet med den nye aftale.