»Karalit« - siden hvornår?

En anden teori går ud på, at ordet »karalit« måske stammer fra europæisk »skrivebordsgeografi«. I et håndskrift fra 1400-tallet optegnes en række folkeslag på den anden side af Norge begyndende med kareler, derefter finner og bjarmere.

Fredag d. 22. marts 2002
Jørgen Fleischer, Redaktør
Emnekreds: Grønlands historie.

Indholdsfortegnelse:
"Karalit" i 1729
Far og søn uenige
Kun i Sydgrønland
Inuit Nunaat


I Sermitsiaq nr. 11 side 39 citerede Finn Lynge Poul Egede, som i sin dagbog år 1734 skriver om grønlænderne:

"Kalalit Nunæt, Kallalernes Land. Saa kaldte de det selv".

Samme Poul Egede skriver i sin grønlandske ordbog fra 1750: "Grønlænderne bruger betegnelsen "karálek" kun, når de taler med de fremmede, men ikke indbyrdes".

Poul Egedes grønlandske ordbog var den første af sin art. Den var skrevet på den tids "engelsk", altså latin og havde titlen: Dictionarium - Grönlandico - danico - latinum.

I den skriver "Paulo Egede":

"Karálek, Grænlandus indigenea. Ita vocatos se dictitant á preseis Christianis, terræ hujus qvondam incoles. Nostro ævo usurpatur duntaxat ab Advenis, Grænlandiam invisentibus, ab indigenis non item".

"Karalit" i 1729
Ordet "karalit" nævntes første gang på skrift i et digt fra 1729. Den 30. november dette år havde kronprins Christian fødselsdag, og i dagens anledning skrev den første grønlandske kateket Friedrich Christian en hyldestdigt til kongens søn.

Digtet bragte Hans Egede i sin bog fra 1741 med titlen: "Det gamle Grønlands nye Perlustration eller NaturelHistorie". Hans Egede havde oversat digtet til dansk, og der står blandt andet:

"Vore Forfædre karalit har og været dine Tienere. Jeg Friedrich Christian og min Cammerad Peder, som ere de første Døbte blandt karalit, vil Kongens Søns Skaal drikke. Og sige: lev! CHRISTIAN! Og din Hustrue. Gid Dine Aar bliv mange".

Det oprindelige ord er altså "karalit" og ikke "kalalit". Det fremgår også af illustrationen til denne artikel, Poul Egedes bog: "Evangelium" fra 1744.

På titelbladet står der at læse:

"Karalit okausiet attuarlugo aglakpaka." (Jeg skriver dette på det grønlandske sprog).

Far og søn uenige
Det er interessant at erfare, at Hans Egede og sønen Poul er uenige vedrørende grønlændernes betegnelse for sig selv. Finn Lynge citererer Poul Egede, som i 1734 har skrevet:

"Kalalit Nunæt, Kallalernes Land. Saa kalde de det selv".

I sin allerede omtalte bog fra 1741 skriver faderen Hans Egede:

"Innuit, Mennisker. Saa kalde de sig. Men de kalde os Kablunæt". "Inguin", det kaldte sig de i 1654 fra egnen omkring Nuuk bortførte grønlændere. Det var en mand og tre kvinder. Manden døde på vej fra Bergen til København. De tre kvinder blev ført videre til Flensburg og herfra til hertugen af Gottorp.

Her befandt den lærde og berejste Adam Olearius sig. Han studerede grønlænderne, dragter, skikke, sprog og optegnede 108 gloser.

I sit værk "Beschreibung der muscowitischen und persischen Reyse" fra 1656 skriver han, at de tre grønlandske kvinder kaldte sig selv "inguin" og brugte betegnelsen "kablunassuin" om andre folkeslag.

Kun i Sydgrønland
Sprogmanden Samuel Kleinschmidt mener, at betegnelsen "kalâleK" stammer fra nordboerne. I sin grønlandske ordbog fra 1871 på side 164 skriver han:

"KalâleK, en grønlænder (hans Nationalnavn, jvf. inuk). Dette ord har oprindelig kun været bekjendt i den Deel af landet, hvor Islænderne fordum havde deres Kolonier".

Samuel Kleinschmidt har ret. Ordet "karaleq, karalit", ændret senere til "kalaaleq, kalaallit" har nemlig oprindelig kun været brugt i Sydgrønland. Så sent som i 1930'erne var ordet "inuit" enerådende i Nordgrønland.

Professor i eskimologi Robert Petersen siger:

"Betegnelsen kalaallit har fulgt med kristendommens udbredelse, og seminariet i Nuuk har spillet en rolle i den forbindelse".

En anden teori går ud på, at ordet "karalit" måske stammer fra europæisk "skrivebordsgeografi". I et håndskrift fra 1400-tallet optegnes en række folkeslag på den anden side af Norge begyndende med kareler, derefter finner og bjarmere.

Den danske geograf og kortegner med det latiniserede navn Claudius Clavus Swart kaldte i 1400-tallet det nordlige Grønland for kareli indfideles (hedninge karelers land).

Karelerne bor i dag i Nordfinland.

Inuit Nunaat
Eskimologen, seminarielektor Miilu Lars Lund mener, at netop denne forvirring hos 1400-tallets geografer og kortegnere er skyld i, at inuitter er kommet til at hedde karalit.

Miilu Lars Møller har i sin barndom i Nuuk oplevet folk, der siger inumerngit om grønlandsk mad, og ikke kalaalinerngit som nu. Og han siger.

"På grønlandsk bruger man udtrykkene kalassuaq: dumt menneske og kalassivoq: han dummer sig. Det er usandsynligt, at en nationalitetsbetegnelse ville blive brugt om noget, der er så nedsættende".

Iøvrigt siger Miilu Lars Lund:

"Jeg er overbevidst om, at "inuit" er grønlændernes oprindelige betegnelse for sig selv. I dag er det kun dronning Margrethe, der tør bruge den. Hun siger:

"Inuit Nunaat".

Betegnelsen "Karalit" stammer nok fra nordbotiden. Poul Egede skriver, at grønlænderne bruger dette ord, kun når de taler med fremmede Rune Broberg, Kangaatsiaq.