Nationaldagen er tilfældigt valgt

Ved fastsættelse af nationaldagen overså man fuldstændig den største begivenhed i Grønlands nyere historie, nemlig hjemmestyrets indførelse den 1. maj 1979, som rettelig burde være Grønlands nationaldag

Fredag d. 21. juni 2002
Jørgen Fleischer, Redaktør
Emnekreds: Grønlands historie, Kultur og samfund.

Indholdsfortegnelse:
Ikke af ny dato
Hans Egededagen
Overså hjemmestyredagen


Til forskel fra andre landes nationaldage, knytter Grønlands nationaldag sig ikke til en stor national begivenhed, der er sket før den 21. juni 1985, hvor nationaldagen fejredes første gang.

I andre lande er en nationaldag en årlig festdag til minde om en stor national begivenhed. Det gælder nationaldagen i Frankrig Bastilledagen den 14. juli. På den dag i 1789 begyndte den franske revolution, da pariserne stormede Bastilleborgen, det forhadte statsfængsel.

Norges nationaldag fejres til minde om landets forfatning, som blev underskrevet den 17. maj 1814 i den norske stationsby Eidsvoll. Den dag fik Norge sin uafhængighed af Danmark.

USAs nationaldag den 4.juli er til minde om nationens uafhængighed af England. På den dag i 1776 erklærede kongressen i Philadelphia De forenede Staters uafhængighed.

Danmarks nationaldag er grundlovsdagen den 5. juni. På den dag i 1849 gav kong Frederik den 7. Danmarks riges første frie grundlov.

Ikke af ny dato
Tanken om en grønlandsk nationaldag fødtes længe før hjemmestyrets indførelse. Lige efter den anden verdenskrig dukkede forslaget herom op i det dansksprogede blad Grønlandsposten. Det var også flere gange til genstand for drøftelse i det sydgrønlandske landsråd.

I 1952 blev Grønlandsposten slået sammen med det grønlandsksprogede Atuagagdliutit, og samme år i AG nr. 23 skrev efterskoleforstander, senere radiofonichef Frederik Nielsen under overskriften en grønlandsk nationaldag:

"Der har gang på gang været på tale, at der skulle indføres en nationaldag i Grønland. Den dag skal fejres som en festdag og anvendes til indsamling til et eller andet godt formål.

Denne tanke blev atter fremsat under det forenede landsråds møde i år, og under drøftelsen fremkom spørgsmålet, om dagen skulle være en fridag.

Hvis tanken om en nationaldag skulle blive en realitet, så må det være den 3. juli, som bedst opfylder betingelserne for en nationaldag eller en mindedag.

Denne dato markerer for det første Danmarks besiddelse af Grønland, og dernæst kristendommens indførelse i Grønland".

Hans Egededagen
Gennem årene har den 3. juli været fejret på kysten som en slags kirkedag med gudstjenester, kransnedlæggelser og salmesang på kirkegårdene.

I 1971 blev 250 dagen for Hans Egedes ankomst til Grønland fejret med en stor højtidelighed og festlighed under deltagelse af præster fra Grønland og biskopper fra de nordiske lande.

Med regentparret i spidsen var der andagt omkring mindestenen på Hans Egedes første boplads i Grønland "Haabets Øe", hvor Grønlands daværende biskop Westergaard Madsen og biskop Monrad Norderval fra Trømsø i Hans Egedes hjemegn talte smukt.

Overså hjemmestyredagen
Som allerede omtalt har den grønlandske nationaldag ingen tilknytning til en særlig national begivenhed. Nationaldagen indførtes uden videre den 21. juni 1985, samme dag som det grønlandske flag blev indviet.

Ved fastsættelse af nationaldagen overså man fuldstændig den største begivenhed i Grønlands nyere historie, nemlig hjemmestyrets indførelse den 1. maj 1979, som rettelig burde være Grønlands nationaldag.