Emne: Grønlands historie

De fundne tekster vises i faldende dato-orden med de nyeste øverst

En lille fortælling om et lille folk

Ole Lund
Torsdag d. 10. oktober 2019

Tunumiits egenart består i at være det sidste naturfolk i den vestlige verden, der blev opdaget af europæerne (1884); de har deres egen historie uafhængig af omverdenen; de har deres egen kultur, musik og sprog, et sprog, der er lige så forskelligt fra vestgrønlandsk, som dansk er fra svensk; de er den inuit stamme, der nået længst mod øst fra udgangspunktet engang i Sibirien og rent genetisk er de mere rene inuit end vestgrønlænderne

Trump, Grønland og de intellektuelle

Thorkild Kjærgaard, historiker, dr. phil.
Mandag d. 16. september 2019

Skal man finde en skyldig for, at det kunne komme så vidt, er det ikke de grønlandske politikere, man skal skyde på. De er bare remtrækket. Motoren, det er 1960ernes smarte intellektuelle, som legede med ilden ved – under bevidst og systematisk tilsidesættelse af faktuel historisk viden om Grønland – at presse et koloniparadigme ned over et gammelt nordisk søsterland. Det er dem og deres utallige eftersnakkere frem til denne dag man skal have fat i, hvis man mener, der er behov for at placere et ansvar for den indtrufne nedkøling af det dansk-amerikanske forhold

Nordstjernen står højt

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Fredag d. 21. juni 2019

Det var Hans Egede, der genskabte den gamle forbindelse til Grønland, og det var den nordjyske købmand Jakob Severin og besætningen på fregatten Blaa Heyren, der sikrede grundlaget for det Grønland, som vi kender i dag

Gerda Vilholm in memoriam

Esben Skytte Christiansen, samfunds- og sprogvidenskabelig kandidat, lærer, fhv. skoleleder.
Fredag d. 25. januar 2019

Men mindes man hende stadig i lokalsamfundet som den store humanist og kulturreformator, hun faktisk var? Har man gjort en aktiv indsats for at bevare hendes minde? Det er der desværre ikke meget, der tyder på. Man har ikke engang gjort sig den umage at opkalde et sted i byen efter hende på samme måde, som man har gjort med så mange andre med en mindre betydningsfuld indsats som baggrund

Grønland i gamle dage – maritim efterlysning

Bjarne Rasmussen
Onsdag d. 23. januar 2019

Der mangler et foto for næsten hvert eneste af de mange KGH/KNI fartøjer og skibe, der var beskæftiget i kystfarten/bygdefarten ved Grønland. Jeg håber nu på, at denne her efterlysning af sådanne fotos vil medføre, at der ”dukker fotos op fra gemmerne

Grønland i 4.000 år

Leif Aidt
Fredag d. 7. december 2018

Man overser, at Grønland er et blandingssamfund. Janusansigtet ser både mod øst og vest. Europæeren og inuitten rummes i samme person. Derfor er det både skammeligt og fatalt, at grønlændere, der ikke falder ind under en hard core inuit-identitet, f.eks. sprogligt, bliver mobbet, føler sig forkerte og uvelkomne i samfundet og holder sig borte. Ingen kan undværes i så lille et samfund

Det grønlandske janusansigt

Thorkild Kjærgaard, dr. phil.
Torsdag d. 29. november 2018

At beskrive det skandinaviske element som illegitimt er en forløjet undsigelse af Grønlands historie, som har udløst en selvstændighedsdiskurs, der tvinger grønlænderne til at fornægte en del af sig selv – så sandt som der ikke findes nogen grønlænder, der ikke har Danmark i sindet og dansk-norsk blod i årerne. Det er i denne forskruede identitetspolitik, man finder roden til de gigantiske problemer, der har tårnet sig op for Grønland de seneste årtier, og som har været ved at tvinge samfundet i knæ. Det ville være en stor velsignelse for Grønland at få begravet denne udefrakommende, dybt skadelige gøgeunge

Minik Rosing: Dengang jeg var dreng, fejlede børn ikke noget med store bogstaver

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Onsdag d. 21. november 2018

Det mest spændende finder man sidst i afsnittet om geologi, hvor Minik Rosing fortæller om livets indflydelse på jordens udvikling. Det er ikke kun menneskets indflydelse, men alt levendes indflydelse. - helt fra de tidligste tegn på liv og op til nutiden. Det er Minik Rosing, der som den første har fundet disse tidligste tegn på liv. Han fandt dem inde i området Isua, tæt på indlandsisen nordøst for Godthåbsfjorden. Som et kuriosum kan det nævnes at ”rejsen til tidernes morgen” for Minik Rosings vedkommende kun har været på omkring 100 kilometer i fugleflugtslinje stik nord til Isua fra hans barndomshjem i Itinnera

Min mund er lukket med syv segl

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Tirsdag d. 9. oktober 2018

Overskriften til denne anmeldelse er et citat fra en samtale mellem dronningen og Jonathan. Det var et løfte, som Jonathan måtte afgive efter en kvik bemærkning fra dronningen. De mange anekdoter i bogen er ikke kun til de stille smil og af og til det brede grin. De er også til trist eftertanke om de udskejelser, der har præget Jonathans liv

Kevin Costner-syndromet i Nuuk

Ask Foldspang Neve, Ph.d. studerende ved Nuffield College, University of Oxford
Tirsdag d. 12. december 2017

Efter 38 år med hjemme- og selvstyre har Grønland en tuberkuloseepidemi, der er vokset støt siden 1980erne, 44 gange så mange seksualforbrydelser mod børn under 15 år per indbygger som i Danmark, og revisordokumentation for, at de sidste to regeringschefer stjal fra kassen.

Så er jeg på den igen

Thomas Hans Ravnshøj Johansen
Torsdag d. 6. april 2017

Jeg tror dette her indlæg har været på vej i et stykke tid nu, for mit vedkommende, efter at have fulgt den offentlige debat og det politiske klimas udvikling i Grønland i nogle år efterhånden. Grunden til jeg bruger energi og tid på det her, er at Grønlands fremtidige udvikling er vigtig for mig, og hvis folk rejser fra Grønland igen, fordi de beskyldes for ikke at være grønlandske nok og hele tiden skal bevise sig selv, begynder vi at have et problem

Grønland og Hermod Lannungs private udenrigspolitik

Thorkild Kjærgaard, dr. phil.
Torsdag d. 9. marts 2017

Med hensyn til spørgsmålet om Grønlands statsretlige status – koloni eller ej – er det nu muligt at fastslå, at ingen af de stridende parter har haft helt ret. Grønland har faktisk som resultat af Hermod Lannungs private udenrigspolitik været en koloni, men kun i seks år, seks måneder og tre uger

Med nordlys i øjnene

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Onsdag d. 1. marts 2017

Vi tælles i tusinder, alle os, der som - Else Lidegaard udtrykker det - har fået ”Grønland med som ballast”. Ud af de tusinder er Else Lidegaard den ener, som her har formået at nedfælde sine skarpsindige iagttagelser i en bog på knap 300 sider.

Grønlandske distriktsbeskrivelser - forfattet av nordmenn før 1814

Normenn før 1814
Onsdag d. 27. juli 2016

Da Hans Egede kom til Grønland, blev det ham snart magtpaaliggende, efterhaanden som han lærte landet, dets naturforhold og erhvervsmuligheder at kende, at meddele efterretninger herom i sine hjemsendte indberetninger og journaler, dels til almindelig underretning, dels og navnlig for at vække og vedligeholde interessen for "det grønlandske dessein" hos dem, som havde dets skæbne i sine hænder - altsaa først det bergenske interessentskab og senere kongen og "herrerne i Kjøbenhavn".
Tilknyttede tekster:

Ny museumsstruktur ønskes

NUKAKA - Sammenslutningen af Museer i Grønland
Torsdag d. 5. maj 2016

Et grundlæggende problem med den nuværende situation og struktur er, at ansvarsfordelingen mellem museumsledere og den kommunale embedsstab er uklar. Situationen bliver forværret af, at flertallet af de godkendte museer drives uden en egentlig museumsbestyrelse, hvilket strider mod museumsloven
Tilknyttede tekster:

Baser, Grønland og den kolde krig

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Onsdag d. 27. april 2016

At der nu kun er en mindre amerikansk base tilbage i Grønland, viser vel, at USA ikke har haft intentioner om at sætte sig fast på Grønland, men hovedindholdet i de gældende forsvarsaftaler omkring Grønland er stadig, at USA har store militære rettigheder, når den amerikanske nation synes, at den har brug for dem. Den meget omfattende Monroedoktrin gælder jo også stadig, og den vil USA aldrig opgive. Så i en frihedsrus om en rig og glorværdig fremtid skal grønlandske politikere træde varsomt, fordi USA ikke vil tolerere andre magters indflydelse i Grønland, ud over Danmarks

Thulebasens fødsel

Jørgen Junge Busch
Lørdag d. 19. marts 2016

I flyet fik jeg kontakt til Col. Bernt Balchen (norsk/amerikaner), og han løftede lidt af sløret for, hvorfor han var fløjet fra Fairbanks til Thule - - nemlig at se nærmere på de muligheder der var, for at etablere en større flybase.

Den kolde krig

Jørgen Junge Busch
Lørdag d. 19. marts 2016

Dette udløste en større undersøgelse af, hvor mange egnede forsvarsvåben, der var på Thulebasen. Det kraftigste våben, på den militære base med ca. 4000 amerikanske soldater, var min langløbede danske riffel, model 89.

Thule for 60 år siden...

Jørgen Junge Busch
Fredag d. 18. marts 2016

De spændte internationale forhold under og efter anden verdenskrig gjorde, at USA var interesseret i, at etablere en landingsbane og en bemandet station på den slette Knud Rasmussen havde omtalt i 1924. Det første skete i 1941, hvor flere landingsbaner og den lille landingsbane ved South Mountain blev etableret

Grønlandsmaleren Emanuel Aage Petersen (1894-1948)

Martin Hilker, PR- og informationschef Nordatlantens Brygge
Lørdag d. 27. juni 2015

Har man først engang beskuet Grønlands vidt forrevne Fjælde [...], set Nordlyset flamme på den mørke Nattehimmel, er man bjergtagen. Dets mægtige Natur lokker og kalder - alt i en raaber af Længsel

Eskimologi 2

Den2Radio
Frank Sejersen, antropolog
Henrik Morell, konsulent, cand, mag.
Vibeke Sloth Jakobsen, bibliotekar
Torsdag d. 7. maj 2015

Den 2. af to udsendelser om Eskimologi handler om den samfundsorienterede forskning. Lektor Frank Sejersen fortæller om sin forskning, hvor han ser på, hvad det er for nogle befolkningsgrupper, han mener man overser i det meste af forskningen, der i høj grad ser inuit som ofre for udviklingen. I medierne hører meget om klimaændringer, og betydningen for de arktiske folk, men det er ikke nødvendigvis den vigtigste dagsorden hos de berørte.

Eskimologi 1

Den2Radio
Frank Sejersen, antropolog
Henrik Morell, konsulent, cand, mag.
Naja Trondhjem, eskimolog
Torsdag d. 7. maj 2015

I den første af to udsendelser om eskimologi, er der fokus på grønlandsk sprog og uddannelsen i eskimologi. Lektor Naja Trondhjem og lektor Frank Sejersen giver en oversigt over, hvordan interessen for Grønland har udviklet sig til videnskabelig forståelse af grønlandske forhold og sprog, og hvordan det har givet sig udtryk i en uddannelse i eskimologi.

Kolonitiden - et historisk falsum

Thorkild Kjærgaard, dr. phil.
Lørdag d. 14. februar 2015

Man taler i 1700-tallet om kolonierne i Grønland og i Jylland, men det gør hverken Jylland eller Grønland til kolonier. Denne skelnen mellem “koloni” og “kolonier” opretholdtes omhyggeligt af den danske stat indtil Grønlands integrering i riget som et oversøisk amt 1953.

Så behøver Grønland ingen fjender

Thorkild Kjærgaard, dr. phil.
Fredag d. 16. januar 2015

Borte er den bidende kritik af det danske styre i Grønland, der har gjort Kim Leine til en af Skandinaviens kendteste, mest feterede og mest læste forfattere. Om det styre, der i romanen om den norskfødte grønlandsmissionær Morten Falck fremstilles som brutalt, blodigt og destruktivt for det grønlandske samfund, får vi nu at vide, at det udmærkede sig ved mildhed og generøsitet, og at det beskyttede grønlandsk sprog, kultur og egenart

Forsoningskommissionen: en grønlandsk folkekomedie

Thorkild Kjærgaard, dr. phil.
Torsdag d. 25. december 2014

Med nedsættelsen af en forsoningskommission har Grønland gjort sig selv og de grønlandske skatteydere til grin. Det tjener den danske statsminister Helle Thorning-Schmidt til ære, at hun lige fra den første dag afviste at deltage i denne latterlige og forstemmende grønlandske folkekomedie. Danmark har intet at beklage, intet at undskylde, intet at forsone. Eller som den unge romanaktuelle grønlandske forfatter Niviaq Korneliussen mere bramfrit udtrykker det: “Enough of that post-colonial shit.”

De historiske genstande fra Ivittuut må tilbageleveres til Arsuk og ikke havne i Nuuk

Ruth Heilmann, Medlem af Landstinget for Siumut
Torsdag d. 16. oktober 2014

Jeg er opvokset i Arsuk og jeg betragter disse genstande som direkte kulturel arv fra både mine bedsteforældre og deres efterkommere som skal være i området. Nu har man valgt at fjerne disse fra området. Det gør meget ondt på mig.

En succesroman

Thorkild Kjærgaard, dr. phil.
Fredag d. 25. april 2014

Hvis det står til Kim Leine, der tidligt og sent bedyrer sin kærlighed til Grønland, så skal Grønland snarest muligt, hellere i dag end i morgen, erklære sig selvstændigt og udtræde af Rigsfællesskabet. Hvis man spørger ham, hvordan Grønland skal klare sig uden Danmark, så svarer han frimodigt, at grønlænderne bare ”skal arbejde noget mere.” Man skulle ikke tro, den mand nogensinde har sat sine ben på Grønlands nøgne klipper. Med sådanne venner behøver Grønland ingen fjender.

Sagen om juridisk faderløse handler også om forsoning

Inuit Ataqatigiit
Sara Olsvig, medlem af landsstyret og formand for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 9. april 2014

Netop en sag som juridisk faderløse er et håndgribeligt eksempel på, at der i vores historie ligger forhold, som skal bearbejdes. Det handler om forsoning.

Grønlandske ”landsmænd”?

Mads Fægteborg, eskimolog
Mandag d. 10. marts 2014

Grønlænderne har generelt et godt forhold til danskerne, men definerer sig vist nok kun som ”landsmænd” med os danskere, når vi vinder EM i fodbold, og det gør vi sjældent!

Råstofaktiviteter i Grønland

Mads Fægteborg, eskimolog
Torsdag d. 6. marts 2014

En historisk introduktion til efterforskning, udnyttelse og følger i en sårbar natur og et samfund i forvandling
Tilknyttede tekster:

Da London trak på skuldrene

Thorkild Kjærgaard, dr. phil.
Torsdag d. 16. januar 2014

Grønland ville være blevet behandlet på lige fod med de britiske kolonier i det nordøstlige Canada, og det er svært at forestille sig, at grønlandsk i dag ville have eksisteret som andet end – i bedste fald – et uddøende minoritetssprog.

Forsoning mellem hvem?

Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Søndag d. 12. januar 2014

Hvor mange borgere mener Formanden for landsstyret der i dag er forhindret i at bidrage positivt til samfundet pga. kolonitidens skygger?

Landsmænd

Thorkild Kjærgaard, dr. phil.
Søndag d. 12. januar 2014

Grønland fremstår i dag ikke bare som den sundeste, den bedst uddannede, den mest velhavende og den mest selvbevidste af de arktiske nationer, men også som den eneste af de mange amerikanske first nations, som har formået at bevare sit sprog og danne sin egen regering.

En politisk pauseklovn og en forsoningskommission med ændret fokus

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Søndag d. 5. januar 2014

Næste landsstyreformandserklæring i den danske presse kan meget vel blive, at Aleqa Hammond skifter undertøj oftere end de fleste danskere.

Johan Lund Olsens tale om juridiske faderløse

Johan Lund Olsen
Torsdag d. 24. oktober 2013

For indtil cirka halvtreds år siden blev børn født i Grønland og uden for ægteskab frataget retten til en juridisk fader.

Lov om ændring af lov for Grønland om børns retsstilling og arvelov for Grønland

Social- Børne- og Integrationsministeriet
Torsdag d. 3. oktober 2013

Det foreslås således, at faderskab til de omhandlede børn skal have samme retsvirkninger som faderskab fastslået ef­ter børneloven for Grønland, herunder at barnet får arveret efter sin far og hans slægt. Faderskab kan dog ikke begrunde genoptagelse af et dødsbo, der var afsluttet på det tidspunkt, hvor faderskabssagen blev anlagt, eller hvor anmodningen om genoptagelse af en afsluttet faderskabssag blev fremsat.
Tilknyttede tekster:

En dansker kom forbi

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Søndag d. 14. juli 2013

En dansker kom forbi - og kom forbi igen - og igen-igen. Og det er der nu kommet en PhD afhandling ud af – hovedsageligt baseret på ’von hören sagen’ og et tydeligt venstreorienteret tankesæt.
Tilknyttede tekster:

Kolonitiden er et overstået kapitel

Kristian Jeremiassen, medlem af Landstinget for Siumut
Fredag d. 17. maj 2013

Hvis vi skal sidde i Arktisk Råd, hvor alt først skal igennem hele det danske statsapparat, så er vi jo stort set tilbage i tilstandene som dengang vi var en koloni. Kolonitiden er jo et forlængst overstået kapitel, så derfor skal vi selv sidde til bords i Arktisk Råd med fuld bestemmelsesret og med fuld taleret.

Folketinget, Lagtinget, Landstinget - og Rigstinget

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Tirsdag d. 5. februar 2013

Problemet er, at Folketinget arbejder i en dobbeltrolle. Folketinget er øverste besluttende organ såvel for Rigsfællesskabet og som for det geografiske Danmark. Det betyder at de fire nordatlantiske folketingsmedlemmer ikke blot har beslutningsret for Rigsfællesskabets anliggender, de har også beslutningsret for interne danske anliggender.

Sprogbeherskelse og Herskersprog - om sprog og kolonialisme i Grønland i 1800-tallet

Jens Chr Manniche
Søndag d. 3. februar 2013

Rink anslår at mindre end 100 grønlændere kan lidt dansk, og mindre end 200 forstår en lille smule. Hvis dette iøvrigt er et korrekt billede, er det klart at den danske kolonimagt har haft et problem. Hvordan hersker man, når så få kan fungere som formidlere mellem herskere og beherskede?
Tilknyttede tekster:

Store magter som liggende gæster hos små venner

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Mandag d. 19. november 2012

En lukning af Thule Air Base ville være en brat afslutning på et stort gode for Grønland. Det ville være en katastrofe. Det ved man godt i Grønland – det er kun Politiken, der gør det til journalistisk plat og politisk følelsesporno.

Socialt dumpet?

Michael Rosing, medlem af Landstinget for Demokraterne
Onsdag d. 6. juni 2012

Vi har dårlige erfaringer med forskelsbehandling her i landet. Under fødestedskriteriet fik grønlandske ansatte mindre løn end danske. Det er en god og smuk tanke, at vi ikke vil gøre det samme overfor den fremmede arbejdskraft.

Minimale besparelser, store tab

Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Onsdag d. 16. maj 2012

Landsstyret skar markant ned på Selvstyrets stillingsopslag i de grønlandske aviser og har til gengæld øget Selvstyrets stillingsopslag i danske aviser. Det har medført, at de grønlandske aviser, udover at fyre medarbejdere, har flyttet trykningen af deres aviser til udenlandske trykkerier.

Morakker – Fortællingen om den korrupte betjent

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Mandag d. 26. marts 2012

Onsdag den 28. marts 2012 udkommer en bog, der i Grønland er ventet med spænding. Bogens titel er 'Morakker – Fortællingen om den korrupte betjent', og årsagen til de spændte forventninger er en foromtale af ung piges død i 1997 i Nuuk. Dødsfaldet blev rubriceret som selvmord, og det blev af uforståelige grunde fastholdt af politiledelsen, selv om en efterfølgende undersøgelse viste stærke indicier på, at der var tale om mord.

Historieløs Café Latte racisme

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Mandag d. 19. marts 2012

I dette forhold mellem Grønland og Danmark var der ikke nogen underdanighed fra Grønlands side og ikke nogen tvang og undertrykkelse fra Danmarks side. Det var et frivilligt møde i kolonierne i gensidig interesse.

Tag ansvar

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Lørdag d. 28. januar 2012

Kuupik Kleist placerer sig i denne sag skulder ved skulder til de forarmede mennesker, der står på gågaderne og uden for storcentrene i Danmark og sælger ”Hus Forbi”. Forskellen er alene, at de er økonomisk forarmede. I denne sag optræder Kuupik Kleist moralsk forarmet.

Der skal ikke være uafsluttede mellemværender i form af fejltagelser skabt i statens navn

Aqqaluaq B Egede, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 14. december 2011

Hvis der ikke kan træffes en aftale mellem den danske regering og landsstyret om en børn der er fjernet fra deres forældre, mener landsstyret så at der er grundlag for en retssag?

Sundhedsundersøgelsen i Avanersuaq er afsluttet

Departementet for Sundhed
Fredag d. 26. august 2011

Undersøgelsen fandt således ikke sygdomme, der kan sættes i forbindelse med udsættelse for radioaktivitet. Til gengæld viser undersøgelsen, at livsstilssygdomme er meget udbredte i Avanersuaq, og at der derfor er behov for at styrke den sundhedsfremmende indsats.
Tilknyttede tekster:

Mimi Karlsens tale til Nordisk Sprognævns møde i Ilulissat

Mimi Karlsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Tirsdag d. 23. august 2011

Den sproglige krise mellem 1950 og 1980 har haft nogle efterdønninger, som kan være svære at overkomme. Det var dengang sproget så godt som mistede status blandt folk med mellemuddannelser. Alt skulle være dansk dengang, uddannelser, vejledninger, alt og alle, undtagen de religiøse. Denne tids grønlandske elite, som er ca. 10 procent af befolkningen, begyndte at mene, at det håbløst at udvikle fangerkulturens sprog til det moderne grønlandsk, og denne holdning blev støttet af flertallet af danske autoriteter. Man lærte ikke at værne om det grønlandske sprog til trods for, at flertallet talte grønlandsk. Denne situation blev vendt om 180 grader efter hjemmestyrets indførelse. Nu lærte man ikke dansk nok til at kunne uddanne sig, siden det danske sprog fortsat er sproget af faglighed.

Håbets År

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Fredag d. 8. juli 2011

I nutidens Grønland fylder ægteparret Gertrud Rask og Hans Egede ikke meget. Der har siden 1921 stået en flere meter høj statue af Hans Egede på en fjeldknold over kolonihavnen. Den bliver lejlighedsvis anvendt som skakbrik i det politiske mundhuggeri, og somme tider, når en ny bygning, en virksomhed eller en institution har manglet et navn, er begges navne blevet overvejet og somme tider valgt. Det laver denne roman grundigt om på.

Udredning om juridisk faderløse bør debatteres grundigt

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 23. juni 2011

Udredningen er den første af sin art og er unik til at få en indblik i, hvordan tingene hang sammen på det område. Historikken viser, at lovgivningen på familie- og børneområdet, også dengang, ikke var noget man bare lige kunne ændre. Det er et kompliceret sagsområde og den dag i dag kører tingene på den front trægt.

Muligheden for at græde i kor

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Mandag d. 20. juni 2011

Foreningen af juridisk Faderløse kunne naturligvis beslutte at arbejde for at bedre børns vilkår i al almindelighed. Herunder bedre vilkårene for de mange børn, der lever under kår så ringe, at deres højeste ønske er, at de slipper væk fra deres mor og at de aldrig havde lært deres far at kende. Altså børn, der ikke kun ønsker at være juridisk faderløse, men på alle måder både fader- og moderløse.

Historisk udredning om retsstillingen for børn født uden for ægteskab i Grønland 1914-1974

Statsministeriet
Fredag d. 17. juni 2011

Udredningen bør beskrive retsstillingen for børn født uden for ægteskab efter grønlandsk henholdsvis dansk ret fra omkring 1914, hvor man får de første positive bestemmelser i Grønland, og frem til 1963 henholdsvis 1974 samt foretage en sammenlignende analyse af retsstillingen.
Tilknyttede tekster:

Cultural Encounters at Cape Farewell

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Tirsdag d. 7. juni 2011

Allerede når man får denne bog i hånden sætter den tanker i gang. Det er en bog om livet i området ved Kap Farvel, så langt tilbage, som man har kunnet samle viden om området, og op til i dag. Den handler om de mennesker, der har boet der. Deres levevilkår, deres bosætning, deres fangst- og handelsrejser og de indbyrdes forhold mellem de forskellige grupperinger. Bogen handler om grønlænderne i området, men berører naturligvis også andre grupper, som man har haft kontakt med og ikke mindst handlet med.
Tilknyttede tekster:

Genoprettende retfærdighed

Asii Chemnitz Narup
Torsdag d. 19. maj 2011

De dybe spor det danske kolonistyre har sat i det grønlandske folk er der ikke sat speciel fokus på – hverken i Danmark eller i Grønland. Mange danskere i dag føler sig ”uskyldige tynget af skyld”. Der er ikke en erkendelse af, at de fleste grønlændere - måske ubevidst – stadig ser ”danskere” som koloniherrer. Det er et tabuiseret emne, som det er nødvendigt at se på hvad der er sket, hvis vi også her skal komme ud over krænker / offer rollerne. For at forstå hvad der er trådt under fode vil jeg beskrive den grønlandske folkesjæl.

Landsrettens dom i Puisi-sagen

Grønlands Landsret
Torsdag d. 3. februar 2011

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling jf. retsplejelovens § 238, stk. 2. Der er således ikke refereret dokumenterede bilag eller afgivne forklaringer. Ankes dommen udarbejdes en supplerende redegørelse med disse dele jf. retsplejelovens § 238, stk. 3. Under sagen er der taget stilling til to søgsmål.
Tilknyttede tekster:

Samfundsændringer i Sydgrønland 1900-1950 – fra fangst til fiskeri

Anthon Møller
Einar Lund Jensen
Magdalene Møller
Paarnannguaq Olsen
Onsdag d. 26. januar 2011

Ændringer i klimaet betød, at Grønland fra omkring 1900 gik over fra fangst til fiskeri, og de nye erhvervsmæssige forhold førte til markante ændringer i det grønlandske samfund. De første ændringer indtraf i Sydgrønland, hvor den danske stat opførte fiskerianlæg, der lå centralt i forhold til forekomsten af fisk, men ofte i lang afstand fra hovedparten af de eksisterende bopladser.
Tilknyttede tekster:

Eske Brun og det moderne Grønlands tilblivelse

Jens Heinrich
Onsdag d. 24. november 2010

Hemmeligheden er måske den, at det i virkeligheden er en digter, jeg sidder foran. En digter, der drømte om nye og sunde huse, om moderne fiskefryserier. Om fine store fiskekuttere og om oplysning med hensyn til erhverv og boglig lærdom tillige
Tilknyttede tekster:

Historisk udredning om de juridisk faderløse i Grønland

Statsministeriet
Tirsdag d. 9. november 2010

Udredningen skal beskrive, hvilke overvejelser der lå til grund for at opretholde eller ændre retsstillingen i Grønland frem til 1963/1974. Ligeledes skal udredningen beskrive i hvilket omfang, der var dialog mellem danske og grønlandske myndigheder herom.
Tilknyttede tekster:

Thule Air Base

Justus Hansen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
Tirsdag d. 19. oktober 2010

Demokraterne støtter forslagets intentioner om at pålægge landsstyret at rette henvendelse til den danske stat om igangsættelse af en undersøgelse, som skal afdække det mulige udbytte for Grønland i forbindelse med anvendelsen af Thule Air Base.

Finanslovsforslaget: Flere penge til uddannelse – færre penge til tilskud

Niels Thomsen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
Lørdag d. 21. august 2010

Tendentiøst ynder vi at fremføre vores forfædres levevis som argument for at fastholde vores nuværende samfundsstruktur. Ethvert forsøg på at diskutere bosætningsmønster og dertil hørende beskæftigelsesmæssige projekter, såsom driftstilskud til Great Greenland og indhandlingstilskud, bandlyses og anses som beskæmmende og ugrønlandske. Min påstand er, at disse agitatorer ikke har forstået vores forfædres levevis og livsanskuelse.

Klima, Natur og Kulturarv

Mimi Karlsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 11. august 2010

Vi befinder os nu i nærheden af det område, som Grønlands selvstyre ønsker optaget på Verdensarvslisten under projekttitlen "Landbrug i Arktis i 1000 år". Det arbejde har pågået i nogen tid, for det har ikke været helt let. For som alle ved, at der utrolige forekomster af mineraler spredt over det meste af Sydgrønland, og da et Verdensarvsområde er uforeneligt med udvinding af mineraler, har det været nødvendigt at indgå kompromisser i afgrænsningen af det foreslåede Verdensarvsområde. Derudover har der været behov for, at lokalbefolkningen sikres erhvervsmuligheder fremover.

Det første år med selvstyre

Landsstyret
Fredag d. 11. juni 2010

På lørdag har landsstyret årsdag. Grønlands nye koalitionsregering trådte i kraft den 12. juni 2009. Landsstyret har de seneste 12 måneder været i arbejdstøjet. Koalitionsaftalen har fungeret som en rød tråd, og der kan fremvises en række konkrete resultater og initiativer på baggrund af det første års arbejde.
Tilknyttede tekster:

Kuupik til rigsmøde

Landsstyret
Fredag d. 11. juni 2010

Der blev fra grønlandsk side orienteret om anstalten i Nuuk, der efter planen skal stå færdig til brug i 2015. Her var udformningen og en eventuel ringmur om anstalten og dennes signalværdi, der bekymrede Kuupik Kleist. Han ville undersøge mulighederne for et mere ”grønlandsk design”.

Polarbibliotekets overlevelse sikret

Departementet for Kultur Uddannelse Forskning og Kirke
Torsdag d. 11. marts 2010

Polarbiblioteket består af samlinger fra både Afdeling for Eskimologi og Arktiske Studier samt Arktisk Institut, og dækker områderne humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab. Biblioteket indeholder ca. 35.000 titler, herunder bøger, småtryk og tidsskrifter.

Polardesign – skinddragter fra nord

Nationalmuseet
Fredag d. 26. februar 2010

Højtopløselige digitale fotos kombineret med computerteknologi giver mulighed for at få ny viden om dragter, deres tilskæring og den anvendte syteknik. Det udnytter forskere på Nationalmuseet, når de undersøger, om skinddragter fra folk omkring Nordpolen kan fortælle nyt om levevis og samfundsforhold.
Tilknyttede tekster:

Sproget kan være et listigt redskab

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Onsdag d. 6. januar 2010

Grønland har "dødsdømt" to truede sprog ved at omdefinere dem til dialekter.

§36-spørgsmål om "eksperimentet"

Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 16. november 2009

Sagen om “eksperimentet” hvor 22 grønlandske børn, blev sendt til Danmark i 1951 var dagsordenen på mødet mellem statsministeren og landsstyreformanden i september måned. Jeg ønsker nu at blive oplyst om hvilke tiltag landsstyret vil iværksætte samt hvilket samarbejde man forestiller sig med den danske regering?

Frivilligt Fællesskab

Doris Jakobsen, medlem af Folketinget og Landstinget for Siumut
Siumut
Torsdag d. 8. oktober 2009

Thulebasen ligger fortsat i vores land, og der synes ikke at være nogen ende på, hvad der kan dukke op af skjulte fortidsgerninger i forbindelse med den. Gerninger, der den dag i dag har dybt alvorlige følgevirkninger for de grønlandske borgere, der bebor og driver fangst i det område, hvor atombomberne både har stået på basen og cirklet i luftrummet i hemmelighed i årevis. Med en ulykke med radioaktive eftervirkninger på vandet, landet, dyrene og befolkningen til følge.

Satellitfotos for 800 år siden?

Jørgen Fleischer, Redaktør
Fredag d. 21. august 2009

Den grønlandsktalende danske assistent Peder Olsen Walløe fortæller i sin dagbog fra 1747 om sit møde med en ældgammel grønlandsk kone, som boede ved Isfjordens munding. Vedkommende huskede fra sin ungdom, at der ikke var is i Isfjorden, og at man med konebåd kunne fare langt op i fjorden.

Danmark, sig undskyld

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Torsdag d. 20. august 2009

Danmark undskylder over for det grønlandske folk, at vi ikke i sin tid modsatte os et forslag om at give en gruppe underprivilegerede børn, som levede på kanten af samfundet, chancen for en social opstigning. Forslaget opstod i Grønland og blev behandlet og godkendt i Grønlands Landsråd, så vi handlede i god tro og tillid til at det var et gennemtænkt forslag uden forudseelige negative bivirkninger. I dag kan vi se, at Danmark aldrig skulle have støttet det forslag

Statsminister Lars Løkke Rasmussens svar på spørgsmål nr. S 2770 stillet af Juliane Henningsen (IA).

Lars Løkke Rasmussen, Statsminister
Onsdag d. 19. august 2009

Vi må forstå det sådan, at børnenes ophold blev iværksat ud fra gode intentioner blandt de involverede parter i Grønland og i Danmark

"Den danske stat brugte grønlandske børn som forsøgskaniner"

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Mandag d. 10. august 2009

Historien kan bruges. Nogle vil have undskyldninger, andre vil have erstatninger. Nogle mener bare, at Danmark er et kolonialistisk lorteland og andre har en interesse i at ”dokumentere” at Danmark har behandlet grønlænderne lige så skidt som de behandler de afviste irakiske asylansøgere. Og så er der selvfølgelig filmfolkene, der gerne vil skrue forventningerne op i højeste gear til deres kommende film. Under sådanne betingelser har sandheden trange kår.

§20-spørgsmål om grønlandske børns deltagelse i ”Eksperimentet” i 1950’erne:

Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 10. august 2009

I starten af 1950’erne ville den danske stat fordanske det grønlandske skolevæsen og i den forbindelse skabe en gruppe grønlandske eliteelever, som skulle være forbilleder for de øvrige børn i dette nye grønlandske skolevæsen.

Pinlig indpakning

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Lørdag d. 2. maj 2009

Den 1. Maj 2009 sendte DR1 Vita et dejligt interview med Niels Ole Jensen, der er souschef i det Grønlandske Hus i København. Niels Ole Jensen er grønlænder, men har efter eget valg bosat sig i Danmark. Han fortæller om sin opvækst i Grønland og sit liv både i Grønland og i Danmark. Han er en god og tænksom fortæller. OBS: Teksten på DRs hjemmeside er nu rettet, så den er kommet i god overensstemmelse med det, der siges i interviewet :-)

Sonja kalippoq - Staten driver fangst af storhvaler

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Søndag d. 8. februar 2009

I 1924 købte Grønlands Styrelse den norske hvalfangerbåd S/S Sonja“ på 127 BRT. Den havde indtil 1923 fanget hvaler ved Antarktis.. Skibet var 14 år gammelt og havde en dampmaskine på 300 HK. Et godt lille, robust jernskib. Som kaptajn ansatte man nordjyden L.C. Larsen, der havde erfaring fra norsk hvalfangst i Sydhavet.

Tale ved 50-års dagen for "Hans Hedtoft"s forlis

Ruth Heilmann, Medlem af Landstinget for Siumut
Søndag d. 1. februar 2009

Det er svært at gisne om hvordan det grønlandske samfundsliv havde udviklet sig hvis disse to mænd havde fået lov til at fortsætte deres virke. Men et er sikkert: det er - at disse to mænd stadig den dag i dag inspirerer mange af os som arbejder aktivt indenfor det grønlandske samfundsliv som forbilleder og ved deres tanker.

Anmeldelse af "Ti dogmer om Grønland"

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Torsdag d. 18. december 2008

Hvis ikke der meget snart kommer anderledes solidariske meldinger fra henholdsvis Grønland og Færøerne, mener jeg at Danmark skal trække sig ud af Rigsenheden.

Ti dogmer om Grønland, og hvorfor de er usande

Kim Leine, Forfatter
Torsdag d. 18. december 2008

Jeg er hverken grønlænder eller ekspert, selv om jeg i perioder af mit liv har forsøgt at være mindst én af de to. Hvad jeg derimod er blevet gennem årene, siden jeg i 1989 flyttede til Nuuk, er en kender af danskeres klichéer om Grønland. Eller dogmer, som jeg her kalder dem. Her følger ti af slagsen, fulgt af nogle helt personlige kommentarer, skrevet i detonationen af grønlændernes tordnende aap! til mere hjemmestyre tirsdag 25. november.

Kronisk på støtte

Michael Sandfort
Fredag d. 28. november 2008

Grønlands ja til den udvidede selvstyreordning er et slag i luften, for Siumut-partiet har forvaltet landet så dårligt, at forudsætningerne for reel uafhængighed er længere væk end i 1979, da hjemmestyret blev indført.

Om Grønlands selvstændighed...

Jesper Veiby
Fredag d. 28. november 2008

Der er selvsagt nogle dybere politisk-filosofiske problemstillinger, som for det meste forbliver uberørte i debatten... Den første af disse er, hvornår et folk har ret til et land.

Grønlands olie og Rigsfællesskabet

Ole T. Krogsgaard, Direktør
Fredag d. 5. september 2008

Grønland var ubeboet i 1000 år til ca. 700, da den sene Dorset-kultur fra Canada kom over Nares-strædet og blev i Thuledistriktet. Resten var folketomt, da Erik den Røde kom i 982. Thule-inuitter bosatte sig ved Nares-strædet og kysterne i nord fra 1100. Næsten 300 år efter Eriks ankomst nåede de til nordboerne, som var ca. 3000 i tal, med bispesæde fra 1126.

Opvarmning ikke nyt for Grønland

Jørgen Fleischer, Redaktør
Mandag d. 3. december 2007

Takket være, at datidens teknik ikke var så avanceret som i dag, blev vi gamle grønlændere i vor barndom og ungdom forskånet for nutidens daglige alarmerende rapporter om ekstrem afsmeltning af isen ved Nordpolen og indlandsisen samt sneen i Grønland. Opvarmningen i dag er ikke kommet så vidt, at der er åbnet en skibsrute fra Atlanterhavet til Stillehavet nord om Sibirien, som det var tilfældet i 1930’erne.

Forskning på dansk

Lars-Emil Johansen, medlem af Folketinget for Siumut
Torsdag d. 25. januar 2007

Den danske fælde var smækket om Grønland - i sidste øjeblik. De to store mål - at få Grønland endegyldigt indlemmet under dansk herredømme, samt at få Danmark fjernet fra FN’s kolonitilsyn lykkedes således kun på grund af falske præmisser, skjulte sandheder og fordrejede grønlandske ønsker. Det resulterede i, at Grønland ikke fik de valgmuligheder omkring ny tilknytningen til kolonimagten, som en række andre kolonier senere fik.

Da Grønlands status blev ændret - 1953-ordningen i nyt lys

Dansk institut for internationale Studier
Torsdag d. 18. januar 2007

Grønlænderne havde siden 1945 tilkendegivet ønsker om en modernisering af det grønlandske samfund, og fra omkring 1950 var der et voksende grønlandsk krav om ligestilling med danskerne og større indflydelse på egne forhold. Den endelige beslutning om at ændre Grønlands status i 1952 var en dansk-grønlandsk beslutning, der blev taget sent i grundlovsarbejdet og under voksende utålmodighed fra grønlandsk side.
Tilknyttede tekster:

Grønlands politiske historie 1939-1979

Jørgen Fleischer, Redaktør
Fredag d. 15. november 2002

Starten på grønlændernes politiske indflydelse skete med landsrådsvalget i april 1971, da tre unge mennesker, som senere fik stor politisk indflydelse: Jonathan Motzfeldt, Otto Steenholdt og Lars Emil Johansen valgtes ind i rådet. Og samme år i september valgtes Moses Olsen ind i folketinget

De rastløse

Aqqaluk Petersen
Torsdag d. 14. november 2002

Gruppen under ledelse af Oqi, der vendte om, før de nåede frem til Grønland, gik det ikke meget bedre, men det må man selv læse om i denne på alle måder spændingsmættede beretning, hvor man som grønlænder får den canadiske side af historien med. Guy-Rousselière har ikke alene formået at få samling på denne historie, men får den fortalt i et levende sprog, som her er oversat til flydende dansk. Oversættelserne til grønlandsk og tysk synes at være i orden baseret på krydslæsning i forhold til den danske på enkelte afsnit

Samtalens kunst

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 29. oktober 2002

Det kedelige ved situationen er blot, at den samtidig viser, at vi ikke er et samfund i harmoni. I et samfund, hvor enkelte grupper er nødt til at gøre opmærksom på sig selv og danne specielle foreninger, viser et samfund i disharmoni. Et samfund, hvor ikke alle er lige. Et samfund, hvor nogle føler sig udenfor

Efterlysning af bygdernes stemmer

Thomas Jessen
Fredag d. 20. september 2002

Betragt ikke tungerne eller ordene fra initiativtagerne til udryddelse af grønlændere som velklingende, de lyder nemlig grimt

Færøernes og Grønlands juridiske fundament

Símun A. Klein
Fredag d. 13. september 2002

Den anden kandidat kunne tilbyde de samme goder, men uden at pålægge vælgerne nogen tilsvarende byrder, fordi at han tilbød at sørge for, at alt dette skulle finansieres af de danske skatteydere. Ikke uventet fik den sidstnævnte kandidat 75% af stemmerne, og siden har hans parti med ideologiske fæller regeret Færøerne.

Vi har skabt hjemmestyret

Moses Olsen
Fredag d. 6. september 2002

I bred forstand må uddannelsen give mennesket forudsætninger for at kunne fungere i et samfund under udvikling ... Dette mål har vi tilnærmet os ganske vist i langsomt tempo. Men vi har slæbt på arvegods fra kolonitiden i mange år. Imidlertid er vi kommet målet nærmere gennem Atuarfitsialak (den gode skole)

Den grønlandske kajak

Thimothæus Poulsen
Fredag d. 6. september 2002

Som bekendt er begrebet kajak/qajaq et inuit-udtryk, som vi har tilført alverdens befolkning. Såfremt begreber som Cola og Lego kan tilgå en bestemt gruppe eller familie, så mener jeg selvfølgeligt, at det grønlandske folk kan opnå rettighed til nogle fast definerede områder indenfor begrebet kajak/qajaq

The Partnership on Indigenous Peoples

Edward Geisler
Onsdag d. 4. september 2002

We are peoples of hunters and gatherers. And like other indigenous peoples all over the world, we have had to adjust to a way of life, or maybe rather have been coerced to a way of life, that is brutally alien to our culture and traditions

Affolkning af bygder er ikke Siumuts politik

Ole Thorleifsen
Fredag d. 30. august 2002

Det fremstår nemlig af betænkningen, at man ikke har berørt rentabiliteten af den private produktion i bygderne. Man har heller ikke berørt, hvor meget gavn samfundet har af produktionen. Udgifterne har man baseret på det offentliges ... udgifter til bygderne.

Man må udpege, hvilke bygder der skal lukkes

Peter Alaufesen
Tirsdag d. 27. august 2002

Vi, der sammen med vores forældre har været ofre for G-60 politiken, ved udmærket godt, hvad det drejer sig om. For vi startede alting på ny.

Visionen for Grønland - lukning af bygder?

Ane Marie B. Pedersen
Fredag d. 23. august 2002

Oveni det hele har statsministeren nu givet Hjemmestyret en falliterklæring ved at foreslå, at Danmark nu skal vurdere, hvor i den grønlandske lovgivning, der spærres for en erhvervsudvikling og selvbærende økonomi - til brug for næste bloktilskudsforhandlinger!

Et familietabu

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Fredag d. 9. august 2002

For 20 år siden var der ikke noget, der hed seksuelt misbrug af børn. Ikke noget, vi husker her på redaktionen. Men også dengang blev hundredvis, måske tusindvis af børn, kaldt hen til far, mor, onkel eller bedstefar og »vejledt« i, hvordan man behager de voksne. Dengang talte vi bare ikke om det. Eller vidste det ikke

Tillykke med de 25 år, Siumut

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Fredag d. 2. august 2002

Ét er, at Siumut-toppen i en årrække styrede landet i en evig brandert, der skabte store omkostninger for samfundet - et andet, at vi nu, hvor vi har lagt skandalerne bag os, står i stampe uden aktuelle udviklingsmuligheder og med en dårlig smag i munden af, at det mere drejer sig om magten, jobbet og lønnen, end sagen - Grønlands fremtid

Nekrolog om Frederik Rosbach

Morten Milfeldt
Onsdag d. 24. juli 2002

Glæd Jer over den store byggeaktivitet, der skete i Ilulissat i de år, der både gjorde byen stor og smuk ... og send en pæn tanke til Borsi hinsides ... for uden ham, havde byen ikke set ud, som den gør i dag

Globaliseringen har ramt os

Ulrik Pram Gad, post.doc. Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
Fredag d. 5. juli 2002

Samtidig advarer Kleist dog: Hvis glorificeringen af "Nunarput" i den politiske debat tager overhånd, risikerer man at dele af den veluddannede ungdom får klaustrofobi. Og så er flybilletten måske ikke så langt væk

Århundredets katastrofe

Jørgen Fleischer, Redaktør
Fredag d. 28. juni 2002

For 43 år siden indtraf den værste katastrofe i grønlandsfartens historie, da Handelens nye flagskib, opkaldt efter afdøde statsminister Hans Hedtoft forliste på sin jomfrurejse, hin stormfulde og mørke dag, fredag den 30. januar 1959, hvor 95 mennesker omkom

Nationaldagen er tilfældigt valgt

Jørgen Fleischer, Redaktør
Fredag d. 21. juni 2002

Ved fastsættelse af nationaldagen overså man fuldstændig den største begivenhed i Grønlands nyere historie, nemlig hjemmestyrets indførelse den 1. maj 1979, som rettelig burde være Grønlands nationaldag

Vi vil kæmpe til det sidste

Maliinannguaq M. Mølgaard
Fredag d. 14. juni 2002

Inuit Ataqatigiit anser det som givet i dag i år 2002, hvor resterne af kolonitiden er ved at ebbe ud, at vi i vort land skal være vågne overfor ændringer af bl.a. disse forhold

Grønland er ikke en koloni

Jonathan Motzfeldt
Onsdag d. 22. maj 2002

Da jeg sammen med mange ligesindede valgte at gå ind i politik og kampen for anerkendelse af Grønland og det grønlandske folk var det i erkendelse af, at frustration og afmagt måtte afløses af handling. Jeg kunne ikke nøjes med at studere fortiden og føle mig dårligt behandlet

Grønlands folkeretlige status

Per Rosing Petersen
Onsdag d. 22. maj 2002

Herefter må man påregne at skulle vurdere, hvorvidt der skal rejses en sag overfor Menneskerettighedsdomstolen

Inuit-kulturen i Grønland

Knud Seblon
Fredag d. 17. maj 2002

Der er blevet indført så mange forskellige musikformer og genrer fra andre kulturer her i Grønland, så hvorfor skal det være så svært at genindføre vores egen nordamerikanske kultur?

Spiritus i Grønland

Jørgen Fleischer, Redaktør
Torsdag d. 25. april 2002

Men en sådan skrækkampagne ville uden tvivl være fuldstændig virkningsløs. Spiritusmisbruget ville gå sin vante gang, og det er tvivlsomt, om man i Grønland lærer at omgås spiritus med måde i de kommende 50 år

Kjeld Hansen vred over AG’s leder

Jens Brønden
Tirsdag d. 23. april 2002

Du har ret. Du stiller ikke et frækt forslag. Men ideen er din. Det er din vurdering, at der kan blive lagt pres på regeringen om at stille betingelser for bloktilskuddet

Et frækt forslag

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Fredag d. 19. april 2002

Kun en demokratisk proces kan sikre den grønlandske natur. Kjeld Hansens provokerende forslag vil hæmme arbejdet med at beskytte natur og dyreliv og rykke en afsked med naturen nærmere

»John Sakeouse« - tolken ved mødet med thulefolket

Jørgen Fleischer, Redaktør
Fredag d. 19. april 2002

Manden, der formidlede mødet i 1818 med det dengang ukendte thulefolk, hed Hans Sakæus, men efter sit ophold i Skotland underskrev han sig »John Sakeouse«. Han var fra Diskobugten. I maj 1816 skjulte han sig om bord det skotske hvalfangerskib »Thomas and Anna« af Leith ...

A Farewell to Greenland's Wildlife

John Bonner
Lørdag d. 13. april 2002

If the Greenland government won't listen to its own environmental advisers, then perhaps it will respond to pressure from outside, bearing in mind that a huge annual subsidy of $300 million raised from Danish taxpayers sustains the whole wasteful enterprise

Grønland blev aldrig anerkendt som et folk

Johan Lund Olsen
Poul Krarup
Fredag d. 12. april 2002

Ulykkeligvis ...kæmpes ... med voldelige metoder og med våben i forhold til Israel, som mange lande betragter som okkupationsmagt. Men det er palæstinenserne tvunget til. Min sympati ligger helt klart hos palæstinenserne og hos Yassir Arafat og ikke hos Sharon, fordi Arafat ligesom grønlænderne også vil have, at det palæstinensiske folk bliver anerkendt som et »folk«.

Nordboernes skæbne - det uløste mysterium

Christian Schultz-Lorentzen
Fredag d. 5. april 2002

Oprindeligt troede man, at nordboerne blev slået ihjel af grønlændernes forfædre. Men den forklaring har længe stået for fald. I dag er flertallet af forskere enige om, at nordboerne i en klimatisk kuldeperiode emigrerede til andre nordiske lande

Lynge knocks Newsweek

Nunatsiaq News
Fredag d. 5. april 2002

When we refer to killers, we are talking about the brutal colonizers that killed off the indigenous peoples in many parts of the world. Therefore your reference is deeply offending

Det tabte paradis

Sermitsiaq
Fredag d. 5. april 2002

I datidens fangersamfund gælder det om at overleve. Det er enten fangstdyrene eller os! I et rent fangersamfund uden andre muligheder kan der ikke være tale om begrænsning af fangst, når man altid har sultedøden hængende over hovedet.

ICC - Qullissat uden betydning?

Jørgen Peterson
Fredag d. 5. april 2002

Fratagelse af område, fratagelse af fangstområder gælder måske kun for Thule. Qullissat er uden betydning? Der fremsættes flotte ord og ensidige floskler, men hvis der skal udbetales erstatning til Thulebefolkningen, skal der naturligvis også udbetales erstatning til Qullissat-befolkningen.

Krags taktiske Thule-spil

Erik Holmsgaard
Onsdag d. 27. marts 2002

Eisenhowers morsomhed var et venligt men sylespidst signal om, hvor USAs smertegrænse lå, når det gjaldt den militære tilstedeværelse i Grønland. En påmindelse om, at spørgsmålet om Danmarks suverænitet over den store ø på det amerikanske kontinent ikke nødvendigvis var en given sag.

Naturen og de levende ressourcer endnu engang

Leif Fontaine, Formand for KNAPK
Fredag d. 22. marts 2002

Man må huske på, at fangererhvervet er en livsstil, der gennem årtusinder og indtil i dag er en levevej, som er udviklet af generationer og som er en del af vores kultur. At betragte fangererhvervet på den måde giver i sig selv en respekt, som man ikke kan vurdere i penge.

»Karalit« - siden hvornår?

Jørgen Fleischer, Redaktør
Fredag d. 22. marts 2002

En anden teori går ud på, at ordet »karalit« måske stammer fra europæisk »skrivebordsgeografi«. I et håndskrift fra 1400-tallet optegnes en række folkeslag på den anden side af Norge begyndende med kareler, derefter finner og bjarmere.

Kalaallit siden hvornår?

Finn Lynge
Fredag d. 15. marts 2002

Og er det i øvrigt ikke hele inuitområdet, fra Tjukotka til Ittoqqortoormiit, som retteligt er Inuit Nunaat?

Inuit ikke kalaallit

Jørgen Fleischer, Redaktør
Fredag d. 8. marts 2002

"Kalaallit - grønlændere - denne folkebetegnelse er meget sen, vel egentlig først almindelig i dette århundrede (1900-tallet). Selv har middelalderens eskimoer kaldt sig "mennesker," inuit

Skænderiet om Grønlands status

Sermitsiaq
Fredag d. 22. februar 2002

Danmark og danskere bliver igen skældt ud for at behandle Grønland som en koloni, der aldrig er blevet internationalt anerkendt som et folk. Det har resulteret i en optændt, følelsesladet debat især i KNR-radio om Grønlands status, og hvad fremtiden er

Grønland er stadig en koloni!

Jørgen Fleischer, Redaktør
Fredag d. 22. februar 2002

Hvis nogen tror, at paragraffen om os i vor fælles grundlov i virkeligheden bygger på en usandhed, og at Grønland stadig er en koloni, så er der ikke andet at gøre end, at frigøre sig hurtigst muligt fra den grundlov og løsrive sig fra Danmark. Så er man også fri for al den megen snak om dansk kolonialisme!

Om igen

Max Madsen
Tirsdag d. 19. februar 2002

For mig at se er det kun på baggrund af de respektive politikere og deres respektive eksperters manglende formåen, der gør at de vil skabe resultater blot for resultaternes skyld ...Jeg er bange for, at det kan komme til at gå som det gjorde med lufthavnen omkring Thule.

Nykolonialismen har kronede dage i inuit nunaat

Leif Fontaine, Formand for KNAPK
Fredag d. 15. februar 2002

I både kapitalistiske og socialistiske stater har centrene forsøgt at »civilisere« oprindelige folk gennem tvangsfjernelser af børn til kostskoler, missionering, tvangsforflyttelser af hele samfund, tvangssteriliseringer og tvangsproletarisering«. Hvem kan ikke nikke genkendende til ovennævnte?

Til Moses Olsens definition om at være grønlænder

Robert Petersen
Tirsdag d. 4. december 2001

Enhver, der af sit hjerte vil arbejde til fremme af Grønland som et godt land at leve i, har vi brug for

Sæt skub i den mentale afkolonisering

Klaus Georg Hansen, cand. mag i etnografi
Torsdag d. 15. november 2001

Det centrale punkt i den etniske selvforståelse, som i debatbogen angribes, er dogmet, som siger: »De grønlandske fangere forvalter ud fra en traditionel viden de levende ressourcer på en bæredygtig måde«. Dette dogme bygger primært på overvejelser hentet fra to gamle europæiske begreber »de vilde« og »naturfolk«

»Den sære ungkarl«

Jørgen Fleischer, Redaktør
Fredag d. 26. oktober 2001

Hans grønlandske grammatik udkom i Tyskland i 1851, og med den fik Grønland første gang et ensartet skriftsprog, som eksisterede i mere end 100 år

Graden af selvstyre

Jakob Janussen
Torsdag d. 30. august 2001

Hvorledes aftalen end kommer til at se ud, bliver det afgørende for de grønlandske myndigheder, at de får en reel indflydelse på alle forhold, der vedrører Grønland, herunder udenrigs- og sikkerhedspolitiske forhold, og ikke blot skal høres

Hvem er grønlænder i dag?

Moses Olsen
Torsdag d. 30. august 2001

Vi er stolte af at være grønlændere, og vi er stolte af, at vi har været i stand til at eksistere i flere tusinde år i dette barske land på den yderste grænse af menneskelig eksistens, hvilket hovedsagelig skyldes, at vi ikke lever på trods af naturen, men i harmoni med naturens og ressourcernes omskiftelser gennem årtier

Hvorfor kan man ikke købe grunde i Grønland?

Jørgen Fleischer, Redaktør
Fredag d. 29. juni 2001

Mange husker, at der engang i 1970'erne var en hed debat om, hvem der ejede Grønlands undergrund. På dette tidspunkt var de første olieboringer til havs begyndt, og i Grønland var man slet ikke tilfreds med mineralloven, som siger, at Danmark og Grønland ligeligt skulle dele olieindtægterne

Nordatlantisk Union - en mulighed

Moses Olsen
Tirsdag d. 19. juni 2001

Globaliseringen griber om sig. På trods af udbytning fra kolonistaten har vi i Nordatlanten overlevet i tusinder af år. Skal vi forberede os på globaliseringen, vil det være bedst med at starte med Nordatlantiseringen af alle vore ressourcer

Selvstændighedens veje

Johannes Kyed
Tirsdag d. 8. maj 2001

Der er sket meget godt og ondt i rigsfællesskabets navn. I dag har Danmark udviklet sig til at være en nation med høj sociologisk standard. Grønland har, omend lidt speciel, et moderne og veludviklet samfund. Det bør være en nemmere sag, at føre vores ret til selvstyre

KUNUK op gennem tiden ...

Finn Lynge
Fredag d. 4. maj 2001

Det stadigt mere påtrængende behov for kaffe, te og tobak, perler og klæder, salmesang og barnedåb tvang folk hen til kolonibestyrere, handelsforvaltere og missionærer

Vi ville være taget afsted forlængst

Jens Egede
Tirsdag d. 24. april 2001

Hvis det havde været i fortiden, var vi forlængst taget afsted efter fangstdyrene, men da det er blevet fremmed for os, forbliver vi boende på vore opholdssteder og kan ikke gøre andet end at beskylde hinanden

Gør så noget ved den grønlandske folkeskole

Niels P. Broberg
Onsdag d. 14. marts 2001

En landsdækkende undersøgelse viste ... at kun cirka halvdelen af de grønlandske elever i konfirmationsalderen kunne læse og skrive tilfredsstillende samt genfortælle en grønlandsk skreven tekst. Den mangelfulde grundskole har også sat sit præg på udviklingen af børnenes videreuddannelse, da det har vist sig, at kun to procent af befolkningen i dag er i besiddelse af en højere uddannelse trods 20 års hjemmestyre.

Skal vi opretholde de mange bosteder

Jørgen Fleischer, Redaktør
Fredag d. 9. marts 2001

I dag holder vi de mange bosteder gående, takket være rigsfællesskabet. Men piben får en anden lyd, når vi skal til at undvære det årlige tilskud på tre milliarder og stå på egne ben.

Grønlandsk fattigdom

M. Nielsen
Fredag d. 23. februar 2001

Hvis Jens Lyberth og hans slæng får deres vilje, vil Grønland blive et lille sørgeligt land, der ikke kan finde ud af noget som helst. Men i vores fattigdom vil det måske varme nogle, at det trods alt er grønlandsk fattigdom!

Sprogdebatten bør nuanceres

Anne Marie Lynge
Tirsdag d. 20. februar 2001

Jeg har ladet mig fortælle, at uddannelsen af en sygeplejerske i Grønland koster det samme som at uddanne en jagerpilot Danmark. Det sætter jo tingene i perspektiv

Stop propagandaen

Lana Hansen
Fredag d. 16. februar 2001

I denne mørke tid får man næsten polarkuller af racisme og nationalisme, af selvstyrekommission og debat i det grønlandske medier

Vi har styrken og viljen

Jens Lyberth
Fredag d. 16. februar 2001

Skaberen har jo nok ikke for ingenting gjort grønlandsk til sproget i vort land. Da skaberen førte folket til dette land var sproget inuits, og efterkommerne i dagens Grønland taler fortsat dette dejlige sprog, også selvom vi er få

Den nationale skattekiste

Asii Chemnitz Narup
Fredag d. 26. januar 2001

Vi er med andre ord en nation, der bærer på megen menneskelig lidelse og social nød, ophobet gennem flere hundrede år. Der er bundet mange ressourcer og energi heri. Det betyder færre kræfter til at gennemføre en uddannelse, være gode forældre eller til at bruge sine demokratiske rettigheder

En selvbærende stat før en selvstændig stat

Allan Olsen
Fredag d. 19. januar 2001

Så længe man ikke på konstruktiv vis kan fremlægge et alternativ til for eksempelvis det danske bloktilskud eller den grønlandske ungdoms uddannelsesmuligheder, så må de mange pompøse varmlufts-»uafhængighedskrav« vige til fordel for krav om overlevelse og velfærd - også for de grønlændere, der ikke er her endnu

Hvis IA støtter de demokratiske frihedsrettigheder

Ivars Silis
Fredag d. 12. maj 2000

Er sikkerhedspolitik kun er et spørgsmål om købmandsregninger?

Da den tyske brødremenighed stoppede i Grønland

Christian Tidemand
Fredag d. 24. marts 2000

I hele Grønland var der 11.631 grønlandske og 272 danske indbyggere i 1901.

Anlæggelsen af Vejrstationen i Thule

Johannes Lomholt
Onsdag d. 24. november 1999

Kasserne med Corned Beef varede i tre måneder, og retten blev serveret med tomatketchup til middag een dag og uden ketchup til aftensmad, næste dag var det omvendt.

Undskyldninger på historiens vegne

Niels Højlund
Tirsdag d. 5. oktober 1999

Og ganske, ganske specielt, hvis disse kolonier har rummet en befolkning af meget »oprindelige« mennesker, folk som har levet tæt på naturen og i balance med naturen, indtil vi slemme moderne mennesker kom og forstyrrede harmonien.

»Circuit court« i Grønland

Nicholas Symes
Onsdag d. 15. september 1999

Ved anvendelse af circuit courts, hvor rettens aktører ikke har rod i den lokale kultur, og hvor der anvendes retsregler, der ej heller har rod i denne kultur, er der en betydelig risiko for, at retssystemet ... er noget man oplever, men ikke forstår.

Erstatning til Thule-beboere

Danmarks Radio
Fredag d. 20. august 1999

Østre Landsret lagde i dommen vægt på, at flytningen af befolkningen i slutningen af maj 1953 ikke var udslag af et ønske fra befolkningens side, men en beslutning, der udelukkende blev truffet af de danske myndigheder.

Grønland - 20 år med hjemmestyre

Aqqaluk Petersen
Mandag d. 5. juli 1999

Blandt andet den meget ambitiøse erhvervsudviklingsplan af socialistisk tilsnit i begyndelsen og midten af 1980'erne, primært udtænkt i Lars Emil Johansens daværende landsstyreområde, der i 1987 medførte en de facto bankerot af landskassen.

Inuit - en boganmeldelse

Aqqaluk Petersen
Torsdag d. 6. maj 1999

Eskimologi er et endog meget bredt fag, hvorfor man i en bog af denne karakter til gymnasieelever og studerende, bør lægge vægt på generelt oplysende afsnit af mere principiel og grundlæggende karakter. Mange indlæg opfylder disse betingelser, men jeg mener, at der er for mange anekdotiske og/eller meget smalle kapitler. Det gør bogen noget ujævn at læse.

Inuit, Kultur og Samfund - en anmeldelse

Axel Kjær Sørensen
Torsdag d. 6. maj 1999

Uden at forklejne de nyttige artikler er der grund til at fremhæve Birgitte Sonnes velskrevne og underfundige indblik i den eskimoiske trosverden, Kirsten Thisteds instruktive gennemgang af grønlandsk litteratur, Inge Kleivans afbalancerede problematisering af sprogdebatten, Naja Mikkelsens solide fremstilling af klimaudviklingen, Frank Sejersens fornuftige udredning af identitetsproblematikken og Jens Dahls nøgterne introduktion.

Hvad er rimeligt og hvad er uklogt?

Lasse Wellander
Onsdag d. 31. marts 1999

Hvordan skulle Dundas kunne udvikles til en by i den størrelsesorden uden den support og støtte der er kommet fra Amerika, Danmark og resten af det grønlandske samfund? Dundas havde i dag ganske sikkert, maximalt været på størrelse med Siorapaluk eller Savissivik, måske 70 - 90 mennesker eller måske til og med Moriusaq med ca 40 mennesker.

Henrik Wilhjelm: De store opdragere

Axel Kjær Sørensen
Fredag d. 8. januar 1999

Forkyndelsen på grønlandsk tog man absolut alvorligt på begge seminarier. Mest i Godthåb, hvor Nikolaj Edinger Balle som seminarieforstander 1870-1900 gik så langt, at han ikke ville bruge de autoriserede ritualer og bibeloversættelser fra ministeriet. De var jo lavet af danske, så indtil grønlændere selv kunne finde de rette udtryk, var det bedre ikke at autorisere noget.

Østgrønland under Hjemmestyret

Laurits Bloch
Mandag d. 25. august 1997

Grundet den fordelagtige beliggenhed tæt på Island og distriktets store turisttiltrækning eksisterer der en betydelig turisme i Ammassalik kommune. Sektoren udvikler sig løbende i et fornuftigt tempo, "hvor alle kan følge med". Den fortsatte udvikling trues på længere sigt af de nye hjemmestyrefinansierede subsidieordninger til andre grønlandske destinationer.

Det grønlandske kort

Aqqaluk Petersen
Tirsdag d. 4. februar 1997

Det betragtes som en dansk opgave at holde civilbefolkningen på afstand. Lokalbefolkningen i Thule-området kom - og er - således i klemme mellem nationale danske sikkerhedspolitiske interesser og amerikanernes globale atomvåbenstrategi.

Thule tilhørte slet ikke staten

Anne Knudsen
Mandag d. 27. januar 1997

Thule-folket. Thule Stammen blev anerkendt i dansk lov i 1929 og fik sin egen lokale regering, Fangerrådet. Men det glemte man at tage i ed, da Thules befolkning i 1953 blev flyttet til Qaanaaq. Nu anlægger Thule Stammen sag mod Statsministeriet. Thule-folket har gode kort på hånden.

American Museum of Natural History

Aqqaluk Petersen
Fredag d. 3. januar 1997

Drengen Minik blev uformelt adopteret af en amerikansk familie med tilknytning til museet. Han voksede op i U.S.A. og forsøgte uden held at vende tilbage for at leve i Thule-området, hvor Knud Rasmussen og Peter Freuchen på samme tid etablerede deres Thule-station. Han vendte tilbage til U.S.A. og døde kort tid efter af den spanske syge. Fanget mellem to verdener, som var umulige at forene.

Politik er det muliges kunst - om Thule Air Base

Lars Mosgaard
Onsdag d. 6. marts 1996

Vi kunne ganske vist have haft dollars eller rubler i stedet for kroner at købe for. Undskyld mig, men jeg ved godt, hvad jeg personligt synes bedst om, I andre må selv tage stilling. Har Thulebasen oven i købet været med til at undgå den store krig mellem atommagterne, ja, så skal vi vel være ret glade for det i dag!?