Nordstjernen står højt

Det var Hans Egede, der genskabte den gamle forbindelse til Grønland, og det var den nordjyske købmand Jakob Severin og besætningen på fregatten Blaa Heyren, der sikrede grundlaget for det Grønland, som vi kender i dag

Fredag d. 21. juni 2019
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk  
Emnekreds: Anmeldelser af bøger, film mv, Grønlands historie, Nyhedsbreve.

Indholdsfortegnelse:
Bogens forord
Kamikpostens anmeldelse af "Nordstjernen står højt"
En dansk ekspedition i Amerika?
Fregatten Blaa Heyren lægger ud
Arven efter BLAA HEYREN
Hvad resten af bogen indeholder
Fakta om bogen


- søfolk og ekspeditioner i Arktis gennem 500 år


En karrak fra Lübeck, som de så ud i slutningen af 1400-tallet
Hans Pothorsts kravel har formodentlig været af omtrent samme type

Bogens forord
Thorbjørn Thaarup
Museumsinspektør og redaktør


Kunstmaleren og forfatteren Achton Friis skrev i sin bog om Danmark-Ekspeditionen til Nordøstgrønland, som han deltog i 1906-08:
"Men nu lå jeg på ryggen og drev og havde læst i Nietzsche [...] Det går ikke rigtigt at læse filosofisk litteratur heroppe. Bedre er det at ligge således og stirre ud i det umådelige rum og lade tankerne fare, hvor de helst vil."
For Achton Friis som for mange andre danskere før og efter ham var Arktis en vigtig del af det nordiske og af det danske. Selvom Danmark med sine forårsfugtige løvskove og skvulpende, sommervarme fjorde er en anden verden, har isen, sneen og isbjørnene også en plads i vores sjæl. I ødemarken er vi små, men samtidig er vi, langt borte fra civilisationen, sat fri til bare at være mennesker.
Gennem århundrederne har eventyrere, søfolk og handelsfolk rejst fra Danmark op forbi Færøerne og Island til det enorme Grønland. Vores skibe har sejlet op langs den norske kyst, forbi Nordkap til Murmansk og ned ad de russiske floder. Vores opdagelsesrejsende er døde i Sibirien, i Hudson Bay og på de nordøstgrønlandske gletsjere. Vitus Bering tjente den russiske zar, Jens Munk var udsendt af den danske konge, mens andre som Ludvig Mylius-Erichsen så sig selv som hele menneskehedens fortrop.


Carl Rasmussen: Amerikas opdagelse
ved Aar 1000 ved Leif den Heldige. 1876
I Nordstjernen står højt - søfolk og ekspeditioner i Arktis gennem 500 år ser vi på Arktis og Ishavet fra mange forskellige synsvinkler. Vi ser det ukendte, mytiske land, som 1400-tallets kartografer tegnede, så godt de kunne, og som deres konger drømte om at sikre sig - hvis det var der. Vi får indblik i det inspirerede syn på Grønland, som billedkunstneren Carl Rasmussen udviklede, mens hans eget sind formørkedes, og døden alene i den store natur føltes som den eneste udvej. Vi møder søofficeren, bådsmanden og dæksdrengen, der på hver sin måde forholder sig til livet om bord på deres skibe og samspillet med de smukke og farlige omgivelser. Vi ser sømandskabet udfolde sig og fornemmer, at stærke bånd af viden og evner binder nutidens søfarende sammen med fortidens.
I Arktis ser vi også, med vores nuværende viden om Jordens klima, sandheden om os selv. At selv det mest voldsomme og farlige kan falde sammen, hvis det bliver misforstået og ladt i stikken. Vi forstår, at det Arktis, som vi mennesker i årtusinder har beskyttet os imod, nu kræver vores beskyttelse. Samtidig mærker vi den uimodståelige trang til at udnytte de muligheder, som klimaforandringerne giver os som rejsende og handlende. Måske kan - og bør - vi nu gøre Polarhavet til den trafikåre, som vores forfædre drømte om og døde for.
God læselyst!




Kamikpostens anmeldelse af "Nordstjernen står højt"


Pothorst afbildet i Sct. Mariæ Kirke i Helsingør
En dansk ekspedition i Amerika?
- Hans pothorst og Didrik Pining og deres opdagelesrejse i Nordatlanten i 1475
Forfattet af Carsten Jahnke

Artiklen om Han Pothorst og Didrik Pining er interessant læsning, fordi den giver et indblik i europæiske landes aktiviteter i den nordvestlige del af Atlanterhavet i slutningen af 1400-tallet. Herunder ikke mindst i og omkring Island, Grønland og Amerika.
Der har været mange sejladser, og de første kort over området dukkede op.

Det er interessant, at aktiviteterne foregik i den periode, hvor man regner med at nordboerne forsvandt fra Grønland.

Under mit arbejde med at anmelde denne bog ”Nordstjernen står højt” besøgte jeg Dorf Møllegård, hvor der for tiden er en udstilling om Jakob Severin.

Flyttede nordboerne fra Grønland til norske ødegårde?
Runa Christensen, der har arbejdet med udstillingen, har en interessant hypotese om nordboernes forsvinden. Runa Christenssen knytter den til pandemien ” Den sorte død”, der halverede befolkningen i Europa i perioden 1347 til omkring 1450.

Grønland og Hvitserk afbildet på på et træsnit
i Olaus Magnus' berømte krønike
Historia de Gentibus Septemtrionalibus.
De to skikkelser er en nordbo og en inuit.
Det betød, at der i slutningen af 1400-tallet stod mange ødegårde tilbage i Norge.

Med koldere klima i Grønland ved starten af den lille istid og mødet mellem de tilbageværende nordboere og skibe fra Europa er det ikke utænkeligt, at nordboerne har forladt Grønland med det mål øje at bosætte sig på ødegårde i Norge.


Olaus Magnus' imponerende kort, Carta Marina, blev trykt for første gang i Venedig i 1639.
Allerede her ses sømærket på bjerget Hvitserk sammen med en gruppe forliste skibe øverst i venstre hjørne.
Man genkender desuden de to grønlandske skikkelser, der også optræder i krøniken.




Fregatten Blaa Heyren lægger ud
- med flåden ved Grønland gennem 300 år
Forfattet af Per Herholdt Jensen


Nederlandske hvalfangere i Arktis malet af Abraham Storck i sidste halvdel af 1600-tallet

Per Herholdt Jensen er kaptajnløjtnant (pensioneret) i søværnet. Han har opholdt sig meget i Grønland og sejlet med søværnets skibe i de grønlandske farvande i mange år.

Hans artikel i bogen har en omhyggeligt valgt titel: ”Fregatten Blaa Heyren lægger ud”.
De indledende afsnit beskriver, hvordan Grønland blev til det Grønland, som vi kender i dag.

Det begynder naturligvis med Hans Egede:
Da Store Nordiske Krig er overstået i 1720, kan den norske præst Hans Egede (1686 - 1758) virkeliggøre sin mission her i livet. Han har besluttet at missionere blandt nordboernes efterkommere i Grønland for at omvende dem til den lutherske tro. Fra Danmark og Norge har man ikke haft kontakt med dem i flere hundrede år, og man forestiller sig derfor, at de stadig er katolikker.
I 1721 afsejler Hans Egede med sin familie, og han slår sig ned på en ø i skærgården lige ved mundingen af Godthåbsfjorden.
Han finder ikke efterkommere af nordboer, men missionerer i stedet blandt inuitterne. I 1728 forlader han det vindblæste og råkolde sted og slår sig ned ved roden af et næs. Her bliver kolonien Godthåb grundlagt. Den udvikler sig til den by, der i dag hedder Nuuk.
...
Med Hans Egedes missionsindsats starter koloniseringen af Grønland. Men der er også andre, der interesserer sig for det fjerne arktiske land. Da hvalerne i stigende grad er søgt fra Svalbard over til de vestgrønlandske farvande, er der hvalfangere fra først og fremmest Nederlandene men også fra Biscayabugten, der arbej­der i de grønlandske farvande. Også skibe, der udelukkende driver handel med grønlænderne, besejler kystområderne.

Købmænd i Bergen, der støttede Hans Egedes missionsvirksomhed, trækker sig efter få år, da de ikke kan få deres handel med Grønland til at give det nødvendige overskud i konkurrence med de nederlandske hvalfangere:
I perioden fra 1713 og frem til 1728 er den nederlandske søfart ved Vestgrønland meget intensiv. Det anslås, at der hvert år gennemsnitlig er ca. 75 skibe på Straat Davis-farten, som den kaldes. Den såkaldte "handel" mellem de fremmede og grønlænderne går ikke altid lige stille af. Tvangshandel, hvor købmændene fastsætter prisen og giver værdiløse varer til gengæld, florerer i stort omfang. Røverier pågår, og grov vold med sårede og dræbte grønlændere er ingen sjældenhed. Den dansk-norske kolonisation er ikke begyndt endnu, så der er ingen myndigheder, der er i stand til at gribe ind.

Det bliver både rodet og usikkert for Hans Egede at drive missionsvirksomhed med udgangspunkt fra Godthåb. Kong Christian 6. stopper besejlingen af Grønland, da den giver underskud, men genoptager den efter indtrængende anmodning fra Hans Egede.
Først i 1734 sker der noget afgørende. Kongen overlader handelen til private:
Den driftige danske storkøbmand Jacob Severin (1691 - 1746) fra Sæby tager chancen og indgår i 1734 en aftale med staten om, at han skal overtage handelen på Grønland. Han har åbenbart mod og kapital nok til at støtte kolonise­ringen og genoptage besejlingen sammen med missionen. Hans beslutning skal ses på baggrund af, at Bergenskompagniet er gået ud af handelen med et dundrende underskud.

Severin handler hurtigt. Samme år lader han Poul Egede (1708-1879), søn af Hans Egede, anlægge en handelskoloni ved Diskobugten, hvor nederlænderne nærmest optræder ene­vældigt uden konkurrenter. Kolonien har navnet Christianshåb efter kongen. Den er fra grundlæg­gelsen en alvorlig udfordring for den nederlandske handel med grønlænderne, og nederlænderne ser meget gerne den danske tilstedeværelse kvalt i fødslen.
Handelsfremstødet går dog ikke godt, og Severins folk har store vanskeligheder med at holde nederlænderne og andre fremmede på afstand. Der må sættes kraftigt ind over for de fremmedes overgreb på grønlænderne, og Severins monopolhandel må støttes. I 1735 skriver Jacob Severin et brev til kongen, hvori han redegør for situationen og kommer med forslag til, hvad der efter hans mening bør gøres.

Det ender med en beslutning om at indsætte en fregat:
Det bliver den lille fregat BLAA HEYREN, der bliver valgt til ikke blot et, men to historiske togter. Fregatten er bygget i 1734. Deplacementet er på 130 læster dvs. ca. 260 tons, og skibet er ca. 86 fod ( 27 meter) langt. Armeringen omfatter 18 stk. 4-pundige kanoner. Besætningen er på 7l mand, men allerede på det første inspektionstogt er der desuden to kadetter med for at lære i praksis, hvad de har tilegnet sig i teori. Sejlads i Arktis er ikke kun nyt for kadetterne, men også for deres officerer, for her er ingen erfaringer at øse af.
Med BLAA HEYRENs togter starter flådens suverænitetshævdelse og inspektion i de grøn­landske farvande, der trods afbrydelser gennem tiden fortsætter den dag i dag.

Arven efter BLAA HEYREN
Det er den kongelige majestæts lille fregat BLAA HEYREN, der indleder flådens suverænitetshævdelse og inspektion i de grønlandske farvande.
De to chefer Benjamin de Fomenay og Henrich Wodroff og deres besætninger kaster sig ud i arbejdet uden kendskab til farvande, klima og isforhold, men de løser opgaven til fordel for Danmark og Grønland - og Jacob Severins handel.
Var fregatten ikke sendt af sted på de to togter, kunne Nederlandene måske stille og roligt have vundet hævd på området fra det nuværende Sisimiut/Holsteinsborg op til Upernavik. Det var godt på vej til at ske.
l alt har 37 skibe af forskellig art løst flådens opgaver i de grønlandske farvande. Der er en lang og stolt tradition at videreføre for nye generationer af søværnets personel. I tilgift til det alsidige arbejde får man kammeratskabet om bord og overvældende naturoplevelser - i storm og stille.

Det var Hans Egede, der genskabte den gamle forbindelse til Grønland, og det var den nordjyske købmand Jakob Severin og besætningen på fregatten Blaa Heyren, der sikrede grundlaget for det Grønland, som vi kender i dag.

Herfra fortsætter Per Herholdt Jensen sin velskrevne og og grundige fortælling om det, der i dag er blevet til Grønlands kommando.
Når man er gået i gang med at læse den, så er den svær at slippe, før den er læst til ende.




Hvad resten af bogen indeholder
  • Florissant fangst i Nordatlanten?
    Af Benjamin Asmussen
  • Grønlandsmaleren
    - med Jens Erik Carl Rasmussen gennem isen, livet og døden
    Af Karsten Hermansen
  • NEPTUN i Europas iskælder
    Af Jannik Hartrup
  • Med ALABAMA i ødemarken
    - Ejnar Mikkelsen og jagten på det perfekte ekspeditionsskib
    Af Tom Rasmussen
  • På træk med M/S NELLA DAN
    - beretninger og skrøner fortalt af bådsmanden og dæksdrengen
    Af Rasmus Nygaard
  • Isbjerg ret for!
    Af Bjarne Ramussen
  • LOMROG III-ekspeditionen
    - på jagt efter kontinentet under Nordpolens is
    Af Martin Breum
  • Først gennem Nordøstpassagen
    - fremtidens kommercielle muligheder i Arktis
    Af Christian Bonfils
  • En ny verden med nye løsninger
    - på vej mod arktiske skibe for kommende generationer
    Af Wendy Laursen





Fakta om bogen
NORDSTJERNEN STÅR HØJT
- søfolk og ekspeditioner i Arktis gennem 500 år

M/S Museet for Søfarts årbog 2018
Redigeret af Thorbjørn Thaarup
IS8N: 978-87-7015-016-3
ISSN: 2245-7879
www.mfs.dk

Pris omkring 300 kr.