Krise uden alternativ: Noter

Søndag d. 27. december 2020
Niels Højlund
Emnekreds: Grønlands historie, Rigsfællesskab og selvstyre.

Indholdsfortegnelse: Noter til kapitel I Noter til kapitel II Noter til kapitel III Noter til kapitel IV Noter til kapitel V Noter til kapitel VI Noter til kapitel I 1. Hjemmefront 3. årgang nr. 21, p. 241 2. De forenede grønlandske landsråds forhandlinger 1943, p. 434 (Kbhvn. 1946) 3. Ole Vinding: Grønland 1945, p. 13 (Kbhvn. 1946) 4. Båndsamtale med Eske Brun 29. marts 1971 5. Grønlandsposten 1. juni 1945 6. Grønlandsposten 1945, p. 135 ff og p. 223 ff. 7. Knud Oldendow : Tilstandene i Grønland 1946, p. 9 ) 8. Rudolf v. Albertini: Dekolonisation, p. 92 (Koln 1966) 9. Knud Oldendow: ibid., p. 59 ff 10. Jvf. flere fø rstehåndskilder, hvis anonymitet dog i dette tilfælde må respekteres. 11. Knud Oldendow: ibid., p. 33 12. Betænkningen af 1946, p. 20 ff 13. Grønlandske Selskabs Arsskrift 1947, p. 17 f 14. Betænkningen af 1946, p. 9 15. Knud Oldendow: ibid., p. 57 ff 16. Knud Oldendow: ibid., p. 60-61 17. Jvf. båndsamtale med Eske Brun 29/3 1971 18. Bet. af 1946, p. 12 19. Bet. af 1946, p. 27 20. artiklerne offentliggøres i en lang række dagblade i sidste halvdel af oktober og første halvdel af november 1946 21. Alan Bullock : The Life and Times of Ernest Bevin, p. 662 (London 1960) 22. Informations kronik 26/11 1946 23. Berlingske Tidende 20/10 1946, Viborg Stifts Folkeblad 25/10 1946 24. Viborg Stifts Folkeblad 7 /11 1946 25. Knud Oldendow: Tilstandene i Grønland 1946, Kbhvn. 1947 26. Båndsamtale med Eske Brun 29/3 1971 Noter til kapitel II 1. Grønlandske Selskabs Arsskrift 1947, p. 17 ff 2. Grønlandske Selskabs Arsskrift 1949, p. 41 ff 3. Berlingske Tidende 11/7 1948 4. Udtalelse fra DKPs centralkomite i Land og Folk 9/7 1948 samt leder i Land og Folk 24/7 1948 5. Nationaltidendes kronik 19/9 1948 6. De forenede grønlandske landsråds forhandlinger 1948, p. 78 7. Dette er klart Eske Bruns vurdering i samtalen af 29/3 1971 men også Knud Oldendow har i samtalen med forfatteren 12/2 1971 givet udtryk for, at han fra eftersommeren 1948 følte sin stilling undergravet og mente sig politisk desavoueret i en sådan grad, at en fortsættelse i alle fald var umulig. 8. Betænkning afgivet af Grønlandskommissionen af 1948, hæfte 2 p. 19 (Kbhvn. 1950) (I det følgende kaldet G-50 betænkning). 9. Ibid., p. 25 10. Grønlandske Selskabs Arsskrift, p. 25 11. Det er således bemærkelsesværdigt, at ingen synes at have noteret sig Finn Gads Artikel i Grønlandske Selskabs Arsskrift 1948, p. 81 ff, hvor han stiller krav om en betydelig dansk pædagogisk og psykologisk indsats for at komme til bedre forståelse af det grønlandske barns skolesituation og indlærings- og forståelsesproblemer. Finn Gad rører her ved et tema, som først skulle komme til at spille en rolle i dansk debat hen mod slutningen af 1960- erne 12. G-50 betænkning hæfte 3, p. 14 14. Min. f. Grl. Arsberetning 1968, p. 49 15. Dieter Fri:ilich: Multilingualismus und der Aufbau der Nation. I Ki:ilner Zeitschrift fiir Sozialwissenschaft und Soziologie (KZfSS) 13/1969, p. 472 ff 16. G-50 betænkning hæfte 5, p. 23-24 17. Således udtrykt både af fhv. departementschef Eske Brun og fhv. landshøvding Lundsteen i samtaler af 29 / 3 1971 og 27/3 1971 18. G-50 betænkning hæfte 5, p. 11 19. Frit Danmark 6. årgang nr. 5, p. 6 20. G-50 bet. hæfte 5, I p. 61 21. Ibid. hæfte 5, I p. 24 22. G-50 bet., hæfte 5 I, p. 35 23. Således havde Chr. Venø f. ex. udtalt sig til Berlingske Tidende i oktober 1947. Udtalelsen har selvfølgelig ingen værdi som oplysning om forholdene i Grønland, men den siger noget om stemningen i Danmark i slutningen af 40- rne. 24. Således Aage Bo-Jensen i Informations kronik 15/7 1948 25. G-50 bet. 5, I, p. 72 26. Der var således kraftig pression fra den private handels side, da KGHs styrelsesråd blev dannet, for at få en stærk repræsentation og der forekom en ganske kraftig kritik af det forhold, at FDBs førstedirektør, Ebbe Groes, blev formand for styrelsesrådet. 27. Hele debatten findes i Rigsdagstidende 1949-50. Folketinget, spalte 3818-3839, 4012-4070 og 4704-4733 28. Betænkning fra Grønlandsudvalget af 1960, p. 13 og 16 Ministeriet for Grønland: Perspektivplan, p. 7 29. G-50 bet. hæfte 2, p. 36 30. Det grønlandske landsråds forhandlinger 1952, p. 133 ff 31. Berlingske Tidende, leder 16/7 1952 32. BT, leder 11/1 1950 Noter til kapitel III 1. Berlingske Tidende 7/11 1954 2. Talen er optrykt i Grønlandsposten 1954 nr. 21, p. 5 3. Her cit. efter Horsens Avis 4 /11 1954 4. Jyllands-Postens leder 18/11 1954 5. Ifølge oplysninger fra Eske Brun gjorde man fra departementets side alt muligt for at underdrive betydningen af blyfundene i Østgrønland dengang Lauge Koch vendte hjem. Man ville ikke skabe falske forventninger og Eske Brun fremhævede på et pressemøde, at alle mineralfund i Grønland skulle være af dobbelt så god bonitet som andre steder, hvis der skulle blive tale om en lønnende produktion. Alligevel udkom hovedstadsbladene dagen efter med firspaltede overskrifter om den grønlandske guldgrube. Da Eske Brun ringede op til en journalist ved et stort blad for at protestere mod opsætningen af historien og fremhævede, at han havde sagt nogenlunde nøjagtig det modsatte af avisens referat, fik han det svar, at der jo var nok af sørgelige ting i tiden, så man måtte skabe opmuntring, hvor der var nogensomhelst mulighed for det! (Samtale med Eske Brun 29/3 1971) 6. Her citeret efter Frederiksborg Amts Avis 5/5 1954 7. Berlingske Tidende 12/6 1954 8. Firespaltet overskrift i Information 18/10 1954 9. Debatten om kriminalloven i Folketingstidende 1953-54, sp. 3102 ff 10. Cit. fra båndsamtale med Verner Goldschmidt 24/3 1971 11. Det grønlandske landsråds forhandlinger 1955, bilag 2, p. 207 ff (Alle umiddelbart følgende citater herfra) 12. Det grønlandske landsråds forhandlinger 1958, p. 39 ff 13. Berlingske Tidende 2/5 1958 14. Politikens kronik 4/2 1958 15. Konkrete eksempler nævnt i samtale med GTOs direktør Gunnar P. Rosendahl af 26/1 1972. Planerne for arbejdet 13. Ibid G-50 hæfte 3, p. 34-50 i sommeren 1956 blev således fastlagt på et møde i anlægsudvalget 21/11 1955 (MFG arkiv: anlægsudv. 1955- 63) 16. Jvf. referater fra møder i anlægsudvalget 6/4-56, 16/4- 57 og 1/12-58 (MFG arkiv anlægsudvalget) 17. Forelagt på møde i anlægsudvalget 26/5 1959 18. Jvf. referat fra møde 29/4 1959 suppleret med samtale med Gunnar P. Rosendahl 27/1 1972 19. På det tredje møde i Grønlandsudvalget af 1960 (april 1961) gav direktør H. C. Christiansen en oversigt over KGHs placering i det moderne Grønland, en oversigt der klart understreger det her nævnte behov for en omvurdering i forhold til de oprindelige planer fra 1950 20. KGHs industriprogram samt henvendelsen fra anlægsudvalget til finansministeriet af dec. 1958 (MFG arkiv: anlægsudvalget) 21. Anlægsudvalgets betænkeligheder fremgår af referater af møderne d. 6/11 1958 og 8/12 1958 22. Således f. eks. på mødet d. 1/12 1958 23. »GTO skal tilrettelægge arbejdet, som om særbevillingen var en realitet.« Cit. af mødereferat 1/5 1958 24. Fyns Tidende, leder 16/2 1959 25. Berlingske Tidende, leder 26/1 1959 26. Folketingstidende 1958-59, sp. 2625 og 2642 Noter til kapitel IV 1. I det mindste departementschef Eske Brun og landshøvding Lundsteen stod med denne positive vurdering af samfundsforskningsarbejdet. Om en lignende holdning gjorde sig gældende på lavere niveauer, er straks mere usikkert. Jvf. samtaler med Verner Goldschmidt, Lundsteen og Eske Brun marts 1971 2. Sådanne toner kom navnlig frem under 2. behandling af industriloven. Folketingstidende 1958-59, sp. 4841 ff 3. P. H. Lundsteens arkiv. Notat 1955 4. Dagens Nyheds kronik 13/7 1957 5. Samfundsforskningsudvalgets rapport om uddannelsessituationen I, p. 22-23 (København 1961) 6. Rigsdagstidende. Folketinget. 14. session 1862, sp. 2242 7. Denne oplysning stammer fra Erling Høegh selv i en samtale med forfatteren 27/1 1972 8. Det er ikke muligt at føre direkte bevis, men der er rimelig grund til at antage, at samtlige Erling Høeghs større politiske taler i perioden 1959-69 er skrevet af Jørgen Felbo ligesom denne igennem hele denne periode, hvor han i størstedelen af tiden var Berlingske Tidendes faste grønlandsmedarbejder, må antages at have fulgt grønlandspolitikken og ganske specielt landsrådspolitikken i Godthåb på allernærmeste hold. 9. Augo Lynge omkom ved Hans Hedtofts forlis januar 1959 10. Det grønlandske landsråds forhandlinger 1959, p. 127 11. Ibid., p. 96 ff 12. Grønlandsposten 14/8 1959 13. Det grønlandske landsråds forhandlinger 1959, p. 97 f 14. Ibid., p. 106 ff 15. Således erklærede Jørgen Olsen fra Holsteinsborg under landsrådsdebatten om talen, at man, »da forslaget nu var kendt i den danske offentlighed ikke måtte skuffe de mange mennesker, der ventede sig noget af det« GLF 1959, p. 109 16. Cit. fra Dagens Nyheder 31/8 1959 17. Politiken 16/8, Holbæk Amtstidende 17/8 og JyllandsPosten 17/8 18. Information d. 21/9 1959 19. Således departementschef Eske Brun: »Jeg fandt ikke G-60 nødvendig, men under de givne politiske forhold var det en nødvendighed, og så var jeg tilhænger af at det blev nedsat« (Samtale 29/3 1971) 20. Cit. fra samtale marts 1971 21. Oplyst i samtale med Boserup 3/6 1971 22. Mødereferat fra 1. møde i G-60 maj 1960 (MFG arkiv) 23. Nettooverskud/underskud ved KGHs eksportproduktion 24. Fremmede nationers fangster ved Grønlands vestkyst 25. Her cit. efter Politiken 7/7 1960 26. Berlingske Tidende 6/11 1960 27. Berlingske Tidende 6/11 1960 28. Berlingske Tidende 15 / 7 1962 1960 263 29. Referat fra 3. møde i G-60 april 1961 (MFG arkiv) 1962 489 30. De grønlandske medlemmer Alibak Josefsen, Erling Høegh og Lars Svendsen gik ved et 4. møde i G-60 i november 1961 til hovedstadspressen med klager over udvalgets sendrægtighed. De blev kraftigt bebrejdet denne fremgangsmåde ved mødet dagen efter, og man klagede fra dansk side direkte over de manglende grønlandske oplæg til debatten. Mødereferat 4. møde (MFG arkiv G-60) 31. Der henvises iøvrigt til Betænkning nr. 219, 1959 (4. bet. afgivet af Lønningskommissionen af 1954) samt til Boserup : Økonomisk Politik, p. 237 ff 32. Referat af 3. møde i G-60 april 1961 (MFG arkiv) 33. Otto Jensen-forslaget, der svarer til GAS-LO oplægget, blev forelagt for G-60 på 3. møde, april 1961 34. Mogens Boserup: Økonomisk Politik i Grønland, p. 225 (Kbhvn. 1963) 35. Boserup: ibid., p. 198 36. Ibid., p. 7 37. Ibid., p. 16 ff 38. Interview ved Kjeld Rask Therkilsen, Berlingske Tidende 28/5 1961 39. Boserup, p. 22 40. Mødereferat G-60 6. møde nov. 1962 (MFG arkiv) 41. Boserup, p. 145 42. Ibid., p. 82-83 og p. 145-46 43. Ibid., p. 124 44. Ibid., p. 107 ff 45. Ibid., p. 111-16 46. Ibid., p. 122 f 47. Normaliserings- og ligestillingsproblematikken gennemdrøftes, Boserup, p. 196 ff og 263 ff 48. Grønland i brændpunktet, Kbhvn. 1965. J-ieri : Mogens Boserup: Er det alt taget i betragtning fo rsvarligt at anvende fødested som lønkriterium i Grønland? (p. 42) 49. Jvf. samtale med Eske Brun marts 1971 50. Boserups diskussion af de forskellige lønforslag findes Økonomisk Politik, p. 207 ff 51. G-60 betænkning, p. 89 52. Ifølge Verner Goldschmidt (båndsamtale 24/3 1971) var der overhovedet ikke nogen kontakt mellem G-60 og samfundsforskningsudvalget. 53. Torben Agers.naps kronik Politiken 27/9 1963. !øvrigt hentydes til Th. Geigers værk »Die Gesellschaft zwischen Pathos und Niichternheit« (1960) 54. Se iøvrigt K. E. Løgstrups opgør med Th. Geigers teorier i Kunst og etik, p. 128 ff (Kbhvn. 1961) 55. Social-Demokraten 22 /8 1954 56. Folketingstidende 1953-54, sp. 543 57. G-60 bet., p. 23 58 . Ibid., p. 157 59. Udtrykket er anvendt af Boserup selv i samtale med forf. 3/6 1972 60. Således konstaterer prof. P. Nørregaard Rasmussen i »Greenland, past and present« (Kbhvn. 1970) at »der ikke synes at have været nogen forbindelse hvad angår udviklingen i almindelig levestandard på den ene side og Grønlands produktive anstrengelser på den anden siden 1950« (p. 310) 61. Kilde: Grønland 1969-70. Ars beretning udarbejdet af ministeriet for Grønland. Kbhvn. 1971, p. 39 62. En undersøgelse foretaget på initiativ af Grønlandsrådet (Grønlandsrådet dok nr. 53/ 71) viste at der i 1960 fandtes 175 private virksomheder og i 1970 750, hvortil skal lægges 21 danske firmaer med store anlægsopgaver i Grønland. Næsten halvdelen af virksomhederne må formodes at være grønlandsk-ejede i 1970, men disse virksomheder havde kun 1 / 6 af den samlede omsætning. 310/o af den samlede arbejdsstyrke var beskæftiget i bygge- og anlægssektor, omkring 40 0/o i handels-, transport- og servicefag, altså alt sammen faggrupper, der direkte er afhængig af statens økonomiske aktiviteter, mens kun 28 0/o af arbejdsstyrken var beskæftiget i fremstillingsvirksomhed. 63. Mødereferat nov. 1963 (MFG arkiv G-60) 64. Det må betones, at koncentrationspolitikken i G-60 mødte klar tilslutning fra grønlandske repræsentanters side, mens danske økonomer som Ebbe Groes og Boserup snarere ville holde igen, så længe der dog foregik nogen produktion i bygderne. 65. Ifølge oplysning fra Ebbe Groes i samtale med forfatteren 9/3 1972 66. G-60 bet., p. 23 f 67. Oplysning fra Ebbe Groes i samtale marts 1972 68. G-60 bet., p. 72 ff samt debatten i folketinget. Folketingstidende 1963-64, sp. 3908 ff 69. Således oplyst af Erik Ninn-Hansen i samtale med forfatteren 26/1 1972 Noter til kapitel V 1. Information, leder 26/1 1965 2. Jyllands-Posten, leder 27 /1 1965 3. Ibid. 12/4 1964 4. Land og Folk 11/4 1964 5. Ekstra Bladet, leder 5/6 1964 6. Holstebro Dagblad, leder 14/5 1964 7. Bornholms Tidende, leder 8/4 1964 8. Aalborg Stiftstidende 21/2 1965 9. Berlingske Tidende, indlæg 4/2 1965 10. Folketingstidende 1963-64, sp. 4652-53 11. Grønlandske Landsråds Forhandlinger forår 1970, p. 38 12. Berlingske Tidende 15 og 17 / 8 1965 13. Bemærkelsesværdige eksempler på Jørgen Felbos stærkt politiserende grønlandsjournalistik kan findes i den artikel hvormed han sammenfatter G-60 resultaterne (Berlingske Tidende 5/7 1964) og med lange citater fra Grønlandsposten og Erling Høeghs taler søger at vise, at ønsket om en styrkelse af rigsenheden kommer fra grønlandsk side. Man må antage at jørgen Felbo selv er forfatter til det han citerer som grønlandske udsagn fra slutningen af 50- erne. Et andet meget tydeligt eksempel er en nytårsartikel (Berlingske Tidende 31/12 1967), hvor han søger at true Inuit-bevægelsen med at det kan være slut med dansk imødekommenhed over for grønlandske ønsker, hvis folk hernede får at vide, at de står »mere eller mindre naivt til nar med deres hidtil klippefaste tro på en dansk-grønlandsk fremtid under en forfatning og i et rige«. 14. Ekstra Bladets overskrift 13/3 1963 : »Hemmeligt forslag til løsning af det grønlandske løn- og prisproblem. Ebbe Groes af sted i nat i speciel mission.« Lækagen har ikke kunnet afsløres, men det er givet at Ekstra Bladets artikel var stærkt medvirkende til at placere fødes tedskriteriet som en hovedsag i G-60 resultatet og Ebbe Groes blev mødt med stor kulde ved sin ankomst til Godthåb. 15. Jvf. en takkeskrivelse fra Inuit-partiets hovedbestyrelse til Frits Høyrup af 30/10 1964 16. Grønlandsposten oktober 1963 17. Politiken, column 3/11 1963 18. Information, leder 30/10 1963 19. Ifølge oplysninger til forfatteren i brev af 30/10 1971 20. Ole Karup Pedersen: Afrikansk nationalisme (Kbhvn. 1963) p. 78 21. Udkast til program for Inuit-partiet (brev fra FH til forf.) 22. Mads Lidegaard: Det gælder Grønland, p. 75 23. Jørgen Felbo: Interview med Jonathan Motzfeldt i Berlingske Tidende 24/1 1965 24. Artikel af Jonathan Motzfeldt i Information 7/4 1964 25. Emil Abelsen, indlæg i Jyllands-Posten 17/5 1964 26. Et udmærket eksempel på denne retorik foreligger i Erling Høeghs tale til kongeparret ved landsrådsåbningen august 1968 (se tidsskriftet Grønland oktober 1968, p. 295 ff) 27. Pressemeddelelse før rejsen. (Chr. Krygers arkiv) 28. Alle film vist for forf. ved en særlig forevisning i TV-studierne i Arhus d. 7 /10 1970 29. Folketingstidende 1965-66, afslutningen af finanslovsdebatten 8/12 1965, sp. 2102 ff 30. Her cit. efter Berlingske Tidende 21/12 1965 31. Vestkysten, leder 7/12 1965 32. Vendsyssel Tidende 7 /12 1965 Jyske Tidende 17/12 1965 33. Jyllands-Posten, leder 12/12 1965 34. Bech Nygaards artikler blev publiceret gennem J-P oktober 1965 35. Eksempelvis Jyllands-Postens leder 7/111965 36. Information, kronik 10/1 1966 37. BT, leder 6/4 1966 38. Frederiksborg Amts Avis, leder 9/4 1966 39. Politiken, kronik 15/3 1961 40. Aarhuus Stiftstidende, leder 4/8 1961 41. Jydske Tidende, leder 17 /12 1965, Frederikshavn Avis, leder 9/12 1965 42. Information, leder 3/1 1966 43. Holbæk Amts Venstreblad, leder 9/12 1965 44. Den nye Verden 1. årgang nr. 3, p. 47 ff 45. BT, leder 1/12 1961 46. Aalborg Stiftstidende, leder 16/9 1963 47. Aktuelt, kronik 20 og 22/1 1965 48. I politisk revy 18/12 1970 p. 6 Noter til kapitel VI l. Ministeriet for Grønland: Perspektivplan for Grønland Kbhvn. 1971 2. Tidsskriftet Grønland 1969 nr. 6, p. 161 ff 3. Fyens Stiftstidende, kronik 9 / 5 1969 4. Et summarisk referat af forhandlingerne findes i landsrådets publikation »Holsteinsborg 1970« (Godthåb 1971) redigeret af Lars Emil Johansen 5. politisk revy 18/12 1970 6. Ark'aluk' Lynge ibid. 7. Karl I saksen, ibid. 8. Helge Kleivans to vigtigste indlæg i grønlandsdebatten er hans artikel til den af Nationalmuseet udgivne publikation »Grønland i fokus « (Kbhvn. 1969) (Helge Kleivan: Dominans og kontrol i moderniseringen af Grønland) samt hans artikel i Folk 11-12, 1970 (Helge Kleivan: Culture and Ethnic Identity) 9. Grønland i fokus, p. 162-63 10. Politiken 4/6 1969 11. Land og Folk 7/6 1969 12. Information 5/6 1969 13. Grønlandsposten juni 1969 14. »Holsteinsborg 1970«, upagineret 15. Politiken 4/6 1969 16. Boserups synspunkter refereret efter manuskriptet i ministeriets referat af symposiet 17. Knud Rasmussen: Tale til Rigsdagen. Folketingets bibliotek 1925 18. Det første sted, hvor Lars Chemnitz klart gik ind for støtte til Boserup var på en arktisk konference i Le Havre, november 1969. Men også siden, såvel i landsrådet som på konferencen i Holsteinsborg, har Lars Chemnitz i forskellige forbindelser vendt sig mod det urealistiske i at tale om en særlig grønlandsk udvikling og samtidig kræve fuldt moderne levevilkår. 19. Jesper Florander i en kronik i Politiken 10/6 1966, Jørgen Pjettursson i en samtale i Berlingske Tidende 13/2 1966 20. Mads Lidegaard : Det gælder Grønland p. 99-100 21. Mads Lidegaard: Tradition og udvikling. København 1969 22. Mads Lidegaard i tidsskriftet Grønland november 1970, p. 326 f 23. Ifølge en redegørelse fra skoledirektionen til landsrådet aftrykt i Grønlandsposten marts 1970 24. I 1969 forsøgte en arbejdsgruppe af embedsmænd og sagkyndige på en konference i Æbeltoft at udarbejde et forslag til en ny grønlandsk seminarieordning. Som et led i dette forslag fremsættes tanken om grønlandske skoleassistenter til støtte for de danske lærere og for sprogundervisningen. Der er gjort udførligt rede for hele forslaget i en artikel af kontorchef Budde Lund i tidsskriftet Grønland juni 1969, p. 180 ff 25. MFG: Referat af sprogsymposiet. MS 26. Tankegangen i dette kapitel står i gæld til Henri Baudet: Paradise on earth. Same thoughts on European images of Non-European man 1959 (engelsk overs. 1965) 27. Robert Gessain: Ammassalik, Paris 1969 (da. overs. 1970) 28. Finn Lynge i Grønlandsposten 15 /12 1970 29. Henri Baudet, p. 32 ff 30. Bent Jensen har fremført sine synspunkter i en lang række artikler og andre indlæg gennem årene fra 1957-58 og frem til i dag. Det vigtigste findes opsummeret i to essays: Bent Jensen: Eskimoisk festlighed, Et essay om menneskelig overlevelsesteknik. København 1969. Bent Jensen: En livsform ved korsvejen. Grønlændernes møde med vesterlandsk velfærdspolitik. København 1971 31. En livsform ved korsvejen, p. 15 32. Ibid., p. 19 33. Interesserede henvises til f. eks. Knud Rasmussen: Nye Mennesker og Under Nordenvindens Svøbe. Kbhvn. 1905 og 1906 samt K. Birket-Smith: Eskimoer, Kbhvn. 1961 34. En livsform ved korsvejen, p. 25. Ligeledes: Idepolitik eller trivialpolitik p. 4 (utrykt ms) 35. Idepolitik, p. 4 36. Påstand i brev til forf. af 4 /11 1971 (p. 6) 37. En livsform, p. 62 38. Ibid., p. 59 ff 39. Ibid., p. 59 40. Idepolitik, p. 2 41. Ibid., p. 5 Krise uden alternativ - introduktion og indholdsoversigt