Min grønlandsfærd

Min Rejse langs Grønlands Vestkyst og mine Besøg i en Række Kolonidistrikter og Bopladser, var imidlertid en saadan Oplevelse og Berigelse, at jeg fandt det naturligt at give Offentligheden Kendskab til Forholdene

Torsdag d. 1. juli 2021
Th Stauning, Fhv. Statsminister
Emnekreds: Bøger, Foder til læseheste, Grønlands historie.

Min Rejse langs Grønlands Vestkyst og mine Besøg i en Række Kolonidistrikter og Bopladser, var imidlertid en saadan Oplevelse og Berigelse, at jeg fandt det naturligt at give Offentligheden Kendskab til Forholdene. Fra flere Sider blev jeg opfordret til at uddybe de i Pressen offentliggjorte Skildringer og Betragtninger, og det er disse Ønsker som imødekommes ved denne Bog. Da jeg paa Hjemvejen besøgte Færøerne, hvor de politiske Forhold i Øjeblikket giver nogle Brydninger, finder jeg det rigtigst ogsaa at omtale dette Besøg og min Mening om Forholdene særlig om den Løsrivelsesbevægelse som har udviklet sig. Bogen er ikke noget videnskabeligt Værk og ikke en udtømmende Beskrivelse, men den er den jævne, praktiske Mands Indtryk og Bedømmelse af Lande og Folk som er vidt forskellige fra Danmark og det danske Folk. Vi har overtaget Pligten til at forvalte disse Landsdele og til at føre Folkenes Udvikling videre. Og vi skylder vore Efterkommere at efterlade denne Arv fra Fortiden, i en Stand, der ogsaa kan vidne om god, dansk Kultur.


Kamikposten kom for to uger siden i besiddelse af et slidt eksemplar af Thorvald Staunings beretning ”Min Grønlandsfærd”. Det er en velskrevet og dybt interessant beskrivelse af en rejse, der fandt sted med afgang fra København den 10. august 1930 og hjemkomst den 23. september 1930 med anløb til Nordre Toldbod, København.

Stauning blev den første statsminister, der besøgte Grønland og på hjemrejsen også Færøerne.
Han havde gennem årene før rejsen beskæftiget meget med Grønland, så han var godt rustet til turen.

Stauning kom af fattige kår og tog efter folkeskolen en uddannelse som cigarsorterer i 1892 Det var gennem fagforeningsarbejde og interesse for politik, at han som socialdemokrat blev valgt ind i Folketinget i 1906.

Det er en kombination af hans fattige opvækst og et videbegærligt sind, der gør hans rejsebeskrivelse helt ekstraordinær. Han er nok den eneste fremtrædende danske politiker, der under sit besøg i kulminen Qullissat er kravlet tre hunderede meter ind til bunden af minen for at se, hvordan kulstykker blev brækket af fjeldet og kørt ud i tipvogne. Der var kun halv mandshøjde inderst i mineskakten, så det har ikke været nemt for en stor mand som Stauning.

Bogen er for længst udsolgt, og kan kun lejlighedsvis købes antikvarisk. Derfor har Kamikpostens redaktør bruget et par uger på konvertere bogen til hjemmesideformat her på kamikposten.dk.