Omdannelse af Mittarfeqarfiit til aktieselskab

Grønlands Hjemmestyre skal ikke drive erhvervsvirksomhed, hvis udøvelsen af den pågældende erhvervsaktivitet lader sig regulere i et naturligt og frit konkurrencemarked og varetagelsen af vitale samfundsmæssige opgaver kan tilgodeses.

Torsdag d. 5. februar 1998
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk  
Emnekreds: Erhverv, Infrastruktur, Konkurrencenævnet, Politik.

Indholdsfortegnelse:
Rettidig omhu
Omdannelsen af Mittarfeqarfiit til aktieselskab
Landsstyrets erhvervspolitiske målsætninger
Politiske målsætninger
Aktivitetsmål
Politiske målsætninger
Den fjerde søjle
Rapport til Landsstyret vedrørende reform af ensprissystemet
Beretning om den økonomiske udvikling i Grønland i 1996/97
2.1 Erhvervspolitiske rammebetingelser
Mittarfeqarfiit bør opsplittes
Mittarfeqarfiit er andet og mere end bestemt i finansloven
Giv de private en chance
Øget privatisering er vejen frem
Forslag


Rettidig omhu
Rettidig omhu er et udtryk som har fascineret mig, siden det dukkede frem i den offentlige debat for et par måneder siden.

Udtrykket skulle angiveligt stamme fra A. P. Møller, der på denne måde opfordrede sine medarbejdere til at komme problemer i forkøbet ved at vise rettidig omhu.

I de sidste uger er udtrykket blevet brugt flittigt i diskussionerne i "Færø-sagen". Der er ikke blevet udvist rettidig omhu, derfor er det gået så grueligt galt.

Hvis vi herhjemme i forbindelse med den første opsplitning af KNI havde udvist rettidig omhu, kunne vi havde undgået mange af de senere turbulenser.

Men så havde der ikke været nogen sager - og hvem ville så have lagt mærke til den rettidige omhu?

Det er derfor vigtigt at huske begrebet "rettidig omhu". Fordi det er så nemt at overse, at en given sag kun er forløbet godt, fordi der er udvist rettidig omhu.

Omdannelsen af Mittarfeqarfiit til aktieselskab
Her på samlingen skal vi tage stilling til et forslag om at omdanne Mittarfeqarfiit til et aktieselskab.
Forslag til Landstingsfinanslov for 1998. Konto 70.11.02 Grønlands Lufthavnsvæsen - Mittarfeqarfiit (bind 4 side 844):
Formål med bevillingen
At drive Hjemmestyrets lufthavne, heliporte og helistop. Derudover hører driften af hotellerne og butikkerne i Kangerlussuaq og Narsarsuaq med til lufthavnens drift. Ligeledes indgår speditørområdet ved Thule Air Base.
Politiske målsætninger
Det er landsstyrets målsætning, at landets udvikling skal styres af et geografisk og solidarisk helhedssyn, som på grundlag af forsvarlige samfundsøkonomiske kriterier skal muliggøre et frit bosætningsvalg. Befolkningen skal uanset geografisk placering sikres tidssvarende transportmuligheder og transportfrekvenser. Befolkningen og erhvervslivet skal sikres tilfredsstillende transportmuligheder så kosteffektivt som muligt. Udbygningen af helistop, heliporte og lufthavne skal ske som et led i, at infrastrukturen skal være i stand til at levere den nødvendige kapacitet i takt med udviklingen af de erhvervspolitiske hovedindsatsområder.
Mittarfeqarfiit er en nettostyret virksomhed som efter budgetbidraget på finansloven har følgende aktivitetsområder:
  1. Drift af vore lufthavne, heliporte og helistops
  2. Hotel- og butiksvirksomhed i Kangerlussuaq
  3. Hotel- og butiksvirksomhed i Narsarssuaq
  4. Speditørvirksomhed i Pituffik.
Her må man nok sige at område 1 (Drift af vore lufthavne, heliporte og helistops) er det egentlige formål med Mittarfeqarfiit, mens de næste tre aktiviteter er mere tilfældige påhæng, der dels er historisk betingede (Hotellet i Kangerlussuaq) og dels er lagt ind under Mittarfeqarfiit ud fra en praktisk betragtning, når man alligevel var aktiv på stedet (speditørvirksomhed i Pituffik).

Selskabsoprettelse med tilbagevirkende kraft
Det første jeg hæfter mig ved i det fremlagte forslag til landstingforordning om omdannelse af Mittarfeqarfiit til aktieselskab er, at selskabet ønskes oprettet med tilbagevirkende kraft pr. 1 januar 1998.

Hvad ejer den nettostyrede virksomhed Mittarfeqarfiit?
Dernæst hæfter jeg mig ved §1 stk 3. hvor der står:

Aktiekapitalen tegnes ved indskydelse af de af den nettostyrede virksomhed Mittarfeqarfiit’s ejede bygninger, inventar, varelager, maskiner og andet driftsmateriel og løsøre.

Indberegner man heri alle de bygninger, der ligger i Kangerlussuaq, enten Mittarfeqarfiit rent faktisk har haft brug for dem eller blot har set efter dem eller lejet dem ud? - Jeg kan af bemærkningerne til forordningsforslaget læse, at man ikke ønsker at medtage offentlige veje (incl. Bro) havneanlæg i Kangerlussuaq og Narsarsuaq, gadelys samt bygninger i form af medborgerhus, kirke og museum.

Men der er da en lang række andre bygninger som lufthavnsvæsenet ikke gør brug af - herunder boligblokke, skole og børnehave, bygninger udlejet til andre virksomheder etc. Det er ikke en selvfølge, at de skal overdrages til det kommende Mittarfeqarfiit A/S.

Lad kompetente relevante organisationer komme til
Efter min opfattelse bør Mittarfeqarfiit kun få overdraget som aktiekapital de aktiver, som de rent faktisk har anvendt i den egentlige lufthavnsvirksomhed. Det er ikke umuligt at for eksempel SULISA A/S kunne få noget ud af de overskydende bygninger i Kangerlussuaq i forbindelse med for eksempel etablering af en internationalt fragtknudepunkt. Det er en erhvervsudviklingsopgave, der tidligere har været foreslået.

Det er også betydelige turistmuligheder i Kangerlussuaq, som kunne vækkes til live ved billige lejemål og igangsætterstøtte via Greenland Tourism.

Endelig skal man ikke se bort fra mulighederne for at etablere et internationalt konferencecenter i Kangerlussuaq. Faciliteterne er der. En omgivende smuk natur er der. Og Kangerlussuaq er en let tilgængelig international lufthavn. Det kunne også være en opgave for SULISA A/S.

Hvis beslutter os for at bevare Kangerlussuaq, så skal udviklingsmulighederne undersøges og understøttes af de rette organisationer - ikke af et lufthavnsvæsen.

Hvad må det kommende Mittarfeqarfiit beskæftige sig med ifølge forslaget?
§2 er interessant i sin ordlyd:

Mittarfeqarfiit A/S’s formål er, på et forretningsmæssigt grundlag, at drive lufthavnsvirksomhed. Selskabet kan tillige drive anden virksomhed, som har en forretningsmæssig sammenhæng med lufthavnsvirksomheden.

Tager man paragraffen på sin ordlyd, så vil en række af de aktiviteter, der nu finder sted i den nettostyrede virksomhed Mittarfeqarfiit skulle indstilles (biludlejning, forhandling og servicering af brandslukningsudstyr og -systemer, forhandling og ompakning af redningsflåder, butiksdrift, hotel- og restaurationsdrift samt speditørvirksomhed).

Hvis disse aktiviteter, mod tekstens ordlyd, regnes for omfattet af §2, så har jeg svært ved at se, hvilken erhvervsaktivitet Mittarfeqarfiit ikke kan engagere sig i.

Et regnskabsmæssigt illusionsnummer og et pålæg om almen kommerciel drift
§4 stk 1. siger at:

Selskabet skal opretholde en klar regnskabsmæssig adskillelse mellem den del af selskabets virksomhed, hvortil der modtages offentlige betalinger for løsning af samfundspålagte opgaver i henhold til §5 og den øvrige del af selskabets virksomhed.

En sådan regnskabsmæssig adskillelse kan ganske enkelt ikke lade sig gøre på et niveau der kan efterkontrolleres. Det kan man få bekræftet hos en hvilken som helst regnskabskyndig. Og sammenholder man kravet med §4 stk 2. der indledes således:

Stk 2. Selskabets virksomhed skal drives efter de principper, der gælder for kommercielle virksomheder.

- så kan man se at bestyrelse og direktion pålægges at drive Mittarfeqarfiit med henblik på at maksimere indtjeningen. Det betyder, at selskabet skal bruge sin tilladelse til at drive anden virksomhed, til at gå ind i forretningsområder, der kan give et forbedret afkast til Mittarfeqarfiit.

§2 burde i al sin enkelhed lyde således:

§2. Mittarfeqarfiit skal drive lufthavnsvirksomhed i Grønland.

Landsstyrets erhvervspolitiske målsætninger
Sammenholder vi det fremlagte forordningsforslag med landsstyrets erhvervspolitiske målsætninger sådan som de fremgår af forslag til finanslov for 1998, så er følgende tekster i finansloven relevant læsning:
Forslag til Landstingsfinanslov for 1998. Konto 10.13 Erhverv (bind 2 side 32):

Politiske målsætninger
Grønlands Hjemmestyre skal ikke drive erhvervsvirksomhed, hvis udøvelsen af den pågældende erhvervsaktivitet lader sig regulere i et naturligt og frit konkurrencemarked og varetagelsen af vitale samfundsmæssige opgaver kan tilgodeses. (Min fremhævning A.N.)

Der skal være fuld gennemskuelighed i de hjemmestyreejede selskabers varetagelse af samfundsmæssige opgaver både for at kvalificere den politiske beslutningsproces og for at undgå at virksomhederne stilles dårligere eller bedre end private aktører i markedet.

De hjemmestyreejede selskaber skal have den nødvendige autonomi til at handle markedsøkonomisk rationelt, men samtidig skal ejeren sikres indsigt i, at selskaberne handler i overensstemmelse med de overordnede politiske retningslinier.

De offentligt ejede selskaber skal ved ejerens konsolideringskrav og udbyttekrav stilles lige i forhold til de vilkår, som gælder for det private erhvervsliv og på selskabernes markeder.
Forslag til Landstingsfinanslov for 1998. Konto 10.13 Erhverv (bind 2 side 33) :

Aktivitetsmål
  • at der inden Forårssamlingen 1998 fremlægges en operativ handlingsplan til landsstyret vedrørende reform af ensprissystemet.
  • at der i 1998 foreligger et beslutningsgrundlag for landsstyret vedrørende omdannelse af nettostyrede virksomheder til aktieselskaber samt at der løbende følges op på eksisterende planer herom.
  • at der udarbejdes en redegørelse til landsstyret om muligheder og kriterier for privatisering af hjemmestyreejede virksomheder. (min fremhævning A.N.)
  • at der tages politisk stilling til en udbyttepolitik for selskaberne under hensyn til karakteren af virksomhedemes aktiviteter og vilkår.
  • at servicekontrakterne lever op til de politiske målsætninger.
  • at der generelt i selskaberne sker en regnskabsmæssig konsolidering.
  • at der i 1998 er udarbejdet regnskabsrapporter og halvårsregnskaber vedrørende de større hjemmestyreejede selskaber.
Forslag til Landstingsfinanslov for 1998. Konto 70.12 Erhverv (bind 4 side 881):

Politiske målsætninger
Landsstyrets generelle erhvervspolitiske målsætning er at forbedre de vilkår, som afgør virksomhedernes konkurrencedygtighed og udviklingsmuligheder. Herunder skal rammebetingelserne tilpasses på en måde, så en markedsorienteret udvikling af erhvervslivet støttes. (Min fremhævning A.N.)

Landsstyrets målsætning er at prioritere indsatsen således, at udviklingen får størst mulig gennemslagskraft, så der opnås et bredere økonomisk fundament med henblik på øget indkomstdannelse og beskæftigelse.

Landsstyrets målsætning er, at turismen skal udvikles til et selvbærende erhverv, som bidrager positivt til landets økonomi, valutaindtjening og beskæftigelse. Udviklingen af turismen skal ske på en økonomisk, kulturel og naturmæssig bæredygtig måde.

Landsstyrets målsætning er, at de samfundsejede virksomheder sikres den nødvendige autonomi til at handle markedsøkonomisk rationelt med henblik på at sikre en kostægte prisstruktur på deres produkter og servicetilbud.

Landsstyrets målsætning er, at de samfundsejede virksomheder kan påtage sig samfundsmæssige opgaver med henblik på at sikre beskæftigelse eller ens service- og levevilkår uanset geografisk placering, (Min fremhævning A.N.) og at der er fuld gennemskuelighed omkring denne opgavevaretagelse af hensyn til såvel den politiske prioriteringsproces som til virksomhedernes konkurrencedygtighed.

Landsstyrets målsætning er, at der skal afsættes midler til udviklingen af øvrige landbaserede erhverv, som ikke er omfattet af de allerede eksisterende støtte- og udviklingsmuligheder.

Landsstyrets målsætning er, at erhvervsudviklingen skal foregå på decentralt niveau, således at landet som helhed sikres del i en eventuel indkomst- og beskæftigelseseffekt fra etableringen af nye erhvervstiltag. (Min fremhævning A.N.)
Forslag til Landstingsfinanslov for 1998. Generelle bemærkninger (bind 1 side 129):

På den baggrund agter landsstyret på efterårssamlingen 1997 at fremlægge forslag om omdannelse af henholdsvis Mittarfeqarfiit og Nuuk værft til aktieselskaber.

Mittarfeqarfiit vil som aktieselskab fortsat være ansvarlig for en lovmedholdelig etablering, drift og vedligeholdelse af landets infrastrukturapparat, nemlig landingsbanerne (Min fremhævning A.N.). Det må erkendes, at på trods af en stigende tendens er passagergrundlaget totalt set begrænset, hvorfor området ikke vil kunne generere et overskud. Koncessioneringen af området skal derfor sikre en for samfundet ønskelig udvikling, hvor de trafikpolitiske hensyn kan udføres på en økonomisk og driftssikker måde. Det nye aktieselskabs udviklingsområde vil specielt ligge på udbygningen og kommercialiseringen af hotel-, konference- og butiksdriften (Tax-free). (Min fremhævning A.N.)
Jeg ser en klar uoverensstemmelse mellem Landsstyrets generelle erhvervspolitiske målsætninger, sådan som de her er gengivet, og det fremlagte forslag til Landstingsforordning om omdannelse af Mittarfeqarfiit til aktieselskab.

Den fjerde søjle
Det har gennem de sidste år været landsstyrets og landstingets erklærede politik at fremme mulighederne for privat foretagsomhed.

I denne politik har vi bred opbakning fra de forskellige interesseorganisationer. Meget klart blev det udtrykt i efteråret i en bog udgivet i samarbejde mellem Grønlands Baseselskab, SULISA A/S og Grønlands Arbejdsgiverforening Den fjerde søjle. Heri hedder det bl.a.:
Det private erhvervsliv skal altså på en og samme tid både være konkurrenter og leverandører til det offentlige. Det er en svær situation at håndtere - de fleste virksomheder resignerer og vælger at koncentrere sig om leverandørrollen.

Den nuværende erhvervsstruktur er i sig selv en barriere for erhvervsudvikling, fordi den offentlige dominans undertrykker den dynamik, som større konkurrence kan tilføre samfundet.

Herudover mener det private erhvervsliv, at den lige og frie konkurrence har vanskelige vilkår på grund af uigennemsigtigheden i de offentligt ejede selskaber og den ikke omkostningsægte prisdannelse. (Min fremhævning A.N.)

For at fremme den private investeringslyst er det derfor afgørende, at der skabes tillid til, at det offentliges erhvervsaktiviteter sker på samme konkurrencemæssige vilkår som for de private virksomheder.

Desuden er det afgørende, at der bliver grebet effektivt og upartisk ind, hvis konkurrencelovgivningen bliver overtrådt.

Løsningen kan være et konkurrencenævn, som er politisk uafhængigt.

Siden hjemmestyret blev indført har der været en skiftende ideologisk holdning til privat og offentligt drevet virksomhed.

Samtidig er der dog ikke tvivl om, at der i de seneste år har været et voksende politisk ønske og en erkendelse af behovet for at fremme det private element i erhvervslivet.

Realiseringen af dette bliver en lang proces. Den får konsekvens for blandt andet lovgivningen og for afhængigheden mellem de politiske beslutningsprocesser og de offentligt ejede selskaber. Men hvis politikerne står fast på holdningen til øget privat erhvervsliv og har viljen, kan det lykkes. (Min fremhævning A.N.)


Rapport til Landsstyret vedrørende reform af ensprissystemet
I rapporten fra foråret 1997 vedrørende reform af ensprissystemet siges det om forholdet mellem offentlig og privat erhvervsvirksomhed:
5.2.1. Privatiseringer og deregulering af monopoler

Ønsket om en højere grad af privat deltagelse i det økonomiske system vil være langt mere realiserbart, hvis ensprissystemet opblødes. Som tidligere beskrevet vil de nuværende virksomheder i frizonen kunne opnå betydelige gevinster, idet omkostningsniveauet reduceres betragteligt.

Skal disse målsætninger opfyldes er det imidlertid vigtigt, at der indenfor visse områder kommer nye udbudsaktører ind på markedet. Det gælder idag de områder, hvor de offentlig ejede selskaber har monopolstatus, dvs. en situation hvor der ikke er mulighed for andre udbydere at konkurrere. Transportområdet, teleområdet og dele af vareforsyningen er eksempler på områder, der idag præget af en sådan situation.

Arbejdsgruppens anbefalinger er derfor, at en prisreform med tiden bør følges op af en markedsreform hvis samfundet skal opnå fuld gevinst af prisreformen. Der er to fremgangsmåder, der kan sikre en tilstrækkelig effektiv markedsstruktur, nemlig:

· deregulering af monopoler/koncessioner

· privatiseringer og udliciteringer af de offentlig ejede selskaber (Min fremhævning A.N.)

En omdannelse af Mittarfeqarfiit, som foreslået i det fremlagte forordningsforslag, vil gå imod anbefalingerne i rapporten om ensprissystemets afskaffelse.


Beretning om den økonomiske udvikling i Grønland i 1996/97
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands økonomi er i sin beretning for 1996/97 inde på de samme tanker:


2.1 Erhvervspolitiske rammebetingelser
Konkurrence mellem en række uafhængige virksomheder er en helt afgørende forudsætning for en velfungerende markedsøkonomi. I Grønland har handel og produktion siden etableringen af Den Kongelige Grønlandske Handel (KGH) været præget af offentligt ejede virksomheder med monopollignende status og hertil offentligt pålagte forpligtelser.

Private erhvervsaktiviteter kan hæmmes blot ved de offentligt ejede virksomheders tilstedeværelse, idet de udgør en potentiel trussel, som kan udkonkurrere eksisterende og påtænkte private erhvervsinitiativer. De offentlige virksomheders størrelse og deres lettere adgang til finansiering kan af private, som påtænker at gå ind i erhvervsaktiviteter, ses som et for ugunstigt udgangspunkt (Min fremhævning A.N.), hvor en mindre virksomhed ikke vil kunne overleve situationer med midlertidige eller regionale prisreduktioner, eller tilstande hvor produktionskapaciteten i nogen tid overstiger efterspørgslen.

.. Det kunne overvejes at begrænse de offentligt ejede virksomheders muligheder for at opkøbe virksomheder, fx i forbindelse med generationsskifte, uanset at dette kan gøre en overdragelse vanskeligere (Min fremhævning A.N.). Det kan ligeledes overvejes at pålægge de større offentlige virksomheder opgaver med at tilføre ansatte en viden, som kan udnyttes ved en senere etablering som selvstændige.

Initiativer på dette område er allerede iværksat i Royal Arctic Line og KNI, men der kunne i erhvervspolitikken formuleres mere klare og langsigtede krav herom. Også skolepolitikken kunne i større udstrækning bidrage til at fremme en privat virksomhedskultur. Dette område har i øvrigt gennem de senere år også tiltrukket sig større interesse i Danmark og andre industrialiserede lande.


Mittarfeqarfiit bør opsplittes
Hvis man følger de her fremsatte tanker - ikke mindst dem, der fremgår af forslag til Finanslov for 1998, så skal de to hoteller, butikkerne og speditørvirksomheden skilles ud fra Mittarfeqarfiit.
  • Hotellet og butikken i Kangerlussuaq kan bortforpagtes og formentlig indbringe landskassen en årlig indtægt.
  • Hotellet og Butikken i Narsarsuaq og butikken i Kulussuk kan bortforpagtes og formentlig indbringe Landskassen en årlig indtægt.
  • Speditørvirksomheden i Pituffik kan antageligt afhændes til et af de private speditørfirmaer.
Og de aktiviteter, der slet ikke er hjemmel til ifølge finansloven, skal under alle omstændigheder skilles ud (brand, redningsflåder og biludlejning - og muligvis mere af samme blandede skuffe).

Tilbage ville vi stå med en "ren" lufthavnsvirsomhed, der ikke på nogen måde vil kunne mistænkes for at gå de private i bedene.

Mittarfeqarfiit er andet og mere end bestemt i finansloven
Det har efterhånden vist sig (for mig), at Mittarfeqarfiit har gang i meget mere end, hvad der fremgår af finansloven.

Først og fremmest har man af historiske grunde lagt hele den tidligere amerikanske base ind under Mittarfeqarfiit.

Det betyder at Mittarfeqarfiit udfylder en lang række funktioner i Kangerlussuaq, som er helt fremmede aktiviteter for en lufthavn:
  • Mittarfeqarfiit udfylder INI A/S’s rolle som administrator af hjemmestyrets bygningsmasse i Kangerlussuaq. Alle indbyggerne i Kangerlussuaq lejer sig ind på Mittarfeqarfiits betingelser. Det medfører et uhørt afhængighedsforhold for beboerne i Kangerlussuaq af de ansatte på stedet.
På en række områder er jeg bekendt med utilfredshed over den måde Mittarfeqarfiit gebærder sig på i Kangerlussuaq. I lang tid var det sådan på hotellet, at man om morgenen kun kunne få "morgenkomplet" til 60 kr. pr person. Det var ikke muligt at købe en kop kaffe og et stykke morgenbrød. For en familie på gennemrejse kunne almindelig gang morgenmad komme til at koste flere hundrede kroner. Det er nu efter lang tids beklagelser ændret en smule. Men det er et godt udtryk for den "korpsånd" og mangel på samfundsforståelse, der hersker i dele af Mittarfeqarfiits organisation.

Som det sidste i Kangerlussuaq vil jeg nævne en lokal person, der driver et samlingssted "Nordlyset". Det viser sig at Nuuk Imeq har indgået en eksklusivaftale med Mittarfeqarfiit om forhandling af Nuuk Imeqs produkter. Det har efter ejeren af Nordlysets betydet, at han nu er tvunget til at betale en overpris på 30% for Nuuk Imeqs produkter (hans egne beregninger). Herudover har han lejet lokaler til "Nordlyset" hos Mittarfeqarfiit, som dermed også fastsætter hans lokaleleje.

Det skal her erindres, at Mittarfeqarfiit i Kangerlussuaq driver en parallel virksomhed i konkurrence med Nordlyset. Det er en ganske uacceptabel dobbeltrolle, både som ølgrossist og som udlejer.
  • For et års tid siden bragte jeg frem i landstinget, at Mittarfeqarfiit i konkurrence med private virksomheder sælger og servicerer brandslukningsudstyr.
Denne virksomhed er siden blevet udbygget og sat i system, således at Mittarfeqarfiit her i Nuuk har tegnet kontrakter med flere private og offentlige virksomheder om servicering af deres brandslukningsudstyr. Det er sket i konkurrence med et lokalt privat firma, der naturligvis har den klare opfattelse, at de er blevet udkonkurreret af det offentlige med ublu priser og en solid landskasse i baghånden. Og helt afvise denne kritik og mistanke kan man jo ikke, da Mittarfeqarfiit har en trækningsret i Landskassen på 60 millioner kroner.
  • Den første november 1997 købte Mittarfeqarfiit sig ind og overtog eneretten til salg og servicering af Viking Redningsflåder. For at kunne udføre dette arbejde og arbejdet med at påfylde trykflasker til brandslukning har Mittarfeqarfiit lejet en hal her i Nuuk. Det har intet med lufthavnvæsen at gøre. Det er efter min opfattelse et brud på Finansloven, og det opfattes af de private virksomhedsejere som en ekspandering ind på erhvervsområder, der hidtil har været forbeholdt private igangsættere.
  • Endelig vil jeg nævne at speditøren i Pituffik lejer biler ud til private. Helt bortset fra at det ikke har noget som helst med speditørvirksomhed at gøre, og som sådan heller er en aktivitet, der foregår inden for rammerne af finansloven, så er det en udlejningsvirksomhed, der er til stor irritation for vore civile ansatte i Pituffik.
De 600 civile i Pituffik lægger årligt omkring 60 millioner kroner i Landskassen, og de føler at de får meget lidt igen. Og i virkeligheden har de kun meget beskedne ønsker, når man giver sig tid til at lytte til dem.

For eksempel vil de gerne have lov til at anskaffe sig private biler, men indtil nu har Base Commander sagt nej. Derfor er det uforståeligt for dem, at speditøren har kunnet få lov til at anskaffe de samme biler uden problemer, som de civilt ansatte derefter kan leje.

Det betyder meget for de ansatte, at de får lov til at have deres egne biler. Landsstyret kunne hjælpe til ved at rejse spørgsmålet i de årlige forhandlinger med amerikanerne.

Giv de private en chance
Jeg har aldrig rigtigt brudt mig om udtrykket "giv de private en chance", for der er ikke tale om at give nogen noget som helst.

Der er derimod tale om, at det vi hver især - som enkelt personer, som familier eller som indbyggere i landet - ikke kan klare selv, det klarer vi i fællesskab. Det kan så enten være i det kommunale fællesskab eller i det landsdækkende fællesskab.

Omvendt betyder det, at det offentlige - enten det er kommunen eller hjemmestyret - ikke skal beskæftige sig med opgaver, vi selv kan løse som private igangsættere.

Det er med denne holdning i baghovedet vi skal se på det fremlagte forslag til omdannelse af Mittarfeqarfiit fra nettostyret virksomhed til aktieselskab.

Øget privatisering er vejen frem
Efter min opfattelse står vi her forud for behandlingen af forslaget om omdannelse af Mittarfeqarfiit til aktieselskab i en situation, hvor vi som politikere skal stå fast på holdningen og viljen til et øget privat erhvervsliv.

Vi skal vise "rettidig omhu"!

Forslag
På baggrund af denne redegørelse skal jeg herved foreslå, at det fremlagte forslag til Landstingsforordning om Mittarfeqarfiit A/S ændres som følger:
  • Tidspunktet for omdannelsen udskydes til 1. januar 1999.
  • I den mellemliggende tid skilles alle aktiviteter ud, der ikke direkte har noget med lufthavnsvæsen at gøre.
  • De udskilte aktiviteter kan søges afhændet på følgende måde:
  • Bygninger som Mittarfeqarfiit råder over, men som de ikke har anvendelse for i forbindelse med lufthavnsaktiviteter, tilbageføres til hjemmestyret og den daglige administration overdrages til INI A/S.
  • Det annonceres overfor SULISA A/S, Greenland Tourism og andre som er beskæftiget med erhvervsudvikling, at der er åbnet muligheder i Kangerlussuaq i den overskydende bygningsmasse.
  • Hotel og butik i Kangerlussuaq søges bortforpagtet.
  • Hotel og butik i Narsarsuaq søges bortforpagtet.
  • Speditørvirksomheden i Pituffik afhændes til en privat operatør.
  • Alle øvrige aktiviteter, herunder brandslukningsudstyr og redningsflåder, afhændes til private.
En sådan handlingsplan vil være et klart signal til omverdenen om at vi mener alvor, når vi taler om privatisering og øget ansvar til den enkelte borger i samfundet.

Jeg tør slet ikke tænke på, hvad det vil betyde for landstingets troværdighed, når det gælder erhvervsudvikling, hvis det fremlagte forslag vedtages i sin nuværende form.