Landskassen får gamle regninger

Overskridelserne på finansloven er vel i virkeligheden en række lovbrud, fordi de alt for ofte kan begrundes med dårlig styring, elendig planlægning og en ladhed, der for nogle områders og problemers vedkommende er administrativ lemfældighed, som bør føre til fyring.

Torsdag d. 1. oktober 1998
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Infrastruktur, Politik, Økonomi.

LANDSKASSEN ER en fond for kiksede samfundsprojekter som for eksempel sundhedsvæsenet, skolevæsen, boligområdet og meget andet. En fond, der desværre allerede er sprængt i stumper og stykker. Fondskapitalen er ved at være væk, og snart må de forskellige underskudsforetagender sejle deres egen sø. Eller flyve i egen sky.
I år skal Grønlandsfly nemlig også have ekstra penge fra landskassen. Der er i tillægsbevillingsloven lagt op til, at selskabet skal have 21 millioner kroner ekstra for 1998 og "de foregående år" til dækning af udgifter, der har været forbundet med helikoptertrafiksystemet.

Det kan meget vel være, at det er rimeligt, at Grønlandsfly skal have nogle flere penge for at flyve med helikopter. Det er jo hjemmestyret, der i sidste ende bestemmer, hvor høje billetpriserne må være, og så er det vel rimeligt, at selskabet enten holder op med at flyve eller får nogle penge for det af samfundets kasse.

Det er det, Royal Greenland lærte os at kalde samfundspålagte opgaver. I det store fiskeeksportselskab har ledelsen virkelig forstået at markedsføre produktet Samfundspålagte Opgaver. Det er noget næste helligt over det begreb. Man udfører et stykke arbejde for samfundet, selvom det ikke betaler sig. Og samfundet må naturligvis betale for det. Det er helt logisk.

Det har bare ikke været lige logisk for alle de hjemmestyreejede selskaber. Som formand for Grønlandsfly havde Jonathan Motzfeldt for få år siden svært ved at hente ekstra bevillinger fra landskassen, mens det gik helt fint for enkelte andre. Men nu er de alle ved at komme godt med, for det er temmelig nemt at finde opgaver, som på grund af geografi og befolkningstæthed ikke betaler sig. Altså må landskassen betale.

REDNINGEN FOR en lang række foretagender ligger altså i landskassen. For Grønlandsfly er der det specielle, at Peter Grønvold Samuelsen i sin ansøgning forklarer, at det 21 millioner kroner skal dække omkostningerne ved helikoptertrafikken, som går adskillige år tilbage.

Dette ville strengt taget svare til, at en kunde i KNI en dag bliver passet op af bestyreren, som meddeler, at KNI gennem de sidste år har sat mælkeprisen for lavt, og at selskabet derfor vil have de 2.786 kroner, som kunden skulle have betalt, hvis prissætningen havde været rigtig.

Alle er vel enige om, at bestyreren må vare klar til en indlæggelse, og hvis han fremturer overfor alle kunderne, ja så bliver han i alt fald klar.

Uanset mælken i det tænkte tilfælde havde været billig, så er det KNI’s eget problem og ingen andres.

I tilfældet med Grønlandsfly gælder det samme. Hvis selskabet gennem nogle år har krævet for lidt, så er det selskabets eget problem. Det skal ikke være muligt at komme fedtende med en gammel regning, som landskassen så uden videre betaler.

I skrivende stund viser det sig, at Peter Grønvold Samuelsens begrundelse for merbevillingen er noget sludder og vrøvl. På side 3 kan du læse en artikel, hvor Grønlandsflys administrerende direktør Peter Fick forklarer, at baggrunden i virkeligheden tager sit udspring i atlantflyvningen. Og det er en helt anden historie.

KRAKELEREDE landsstyreområder har også gennem årene haft deres gang gennem landskassens bagdør. Den sidste alvorlige overskridelse, vi har beskæftiget os med, er Sundhedsprojekt Grønland, der nu har været på grønlandske hænder i en årrække. I den periode har initiativerne ifølge landsstyremedlem Marianne Jensen ofte været lagt på hylden, indtil holdningen i befolkningen var moden til at tage affære. Dertil er vi nået så småt nu, fordi folk rundt om i landet er trætte af ventetid og utilstrækkelig behandling.

Denne sendrægtighed har kostet penge, og kassereren - Landstinget - har rundhåndet grebet i lommen og holdt væsenet skadesløst.

GRØNLANDSPROJEKTER af enhver art - de samfundspålagte - og de private må klare sig indenfor de rammer, der er aftalt. Overskridelserne på finansloven er vel i virkeligheden en række lovbrud, fordi de alt for ofte kan begrundes med dårlig styring, elendig planlægning og en ladhed, der for nogle områders og problemers vedkommende er administrativ lemfældighed, som bør føre til fyring.

Man kan ikke have folk til at forvalte en finanslov, som de ikke ønsker at overholde.