Politiske hjerneceller i arbejde

Her troede vi, at det nye Landsting havde visioner. At det nye Landsting ville lytte. At det nye Landsting ville hæve sig over alle de andre Landsting vi igennem tiderne har slæbt rundt på. Det ser ud til, at vi igen har tabt.

Tirsdag d. 5. oktober 1999
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Infrastruktur, Politik, Økonomi.

DANSKE POLITIKERE bygger broer, de færøske graver tunneler, mens vore politikere anlægger landingsbaner og bygger vandkraftværker.

Alle steder i verden ønsker politikere med magt at skabe et monument, som sikrer dem evig berømmelse. Så hvorfor ikke også her i landet, kan man spørge.

Som børn af forældre eller som forældre ved vi alle, at vi ønsker at gøre vore egne erfaringer i livet. Vore forældre skal ikke diktere vores liv, lige så lidt som vore børn ønsker indblanding i deres liv - når først de er voksne.

Men, men, men..

Politikere er voksne mennesker, der er sat til at forvalte borgernes penge. Det forpligter. Lige så lidt som forældre kan skalte og valte med deres børns liv efter forgodtbefindende (der findes ovenikøbet love, som skal sikre børnenes rettigheder), findes der også grænser for politikernes brug af befolkningens penge.

DET GIK GALT for færingerne. Uanset man ønsker at gøre egne erfaringer, er der ingen, der forhindrer, at politikere bruger deres sunde fornuft - tværtimod regner vi som vælgere med, at den vi sætter kryds ved vil forvalte vores stemme med fornuft og omsorg. Vi vælger ikke politikere til at varetage egne interesser.

Vores interesse er først og fremmest, at de penge vi via skatter og afgifter, sammen med de penge vi får fra Danmark, forvaltes, så vi får det bedst mulige liv. Og det vil sige, at vi har et sted at bo, gode skoler, et godt sundhedsvæsen, og at det sociale område fungerer. Områder, der i dagens Grønland, ikke har den store realpolitiske interesse. Jo, der bliver talt meget om det. Det medgiver vi. Men handlingerne udebliver.

VI KAN KUN tildele det ungdom og manglende erfaring, når formanden for landets vigtigste udvalg, Jørgen Wæver Johansen, på vegne af sit parti Siumut siger, at vi "bare" skal ud at låne penge eller finde alternative finansieringsformer for at få flere landingsbaner og vandkraftværker. Den sunde fornuft er gået fløjten og vore stemmer er spildte.

Vi har kun en pose penge, og den bliver ikke større de kommende år. Tværtimod har den danske stat bebudet en nedsættelse af bloktilskudet i de kommende år. Alligevel ter vore politikere sig som om, at olien flyder i stride strømme.

Her troede vi, at det nye Landsting havde visioner. At det nye Landsting ville lytte. At det nye Landsting ville hæve sig over alle de andre Landsting vi igennem tiderne har slæbt rundt på. Det ser ud til, at vi igen har tabt.

SIUMUT OG ATASSUT er enige om, at vi ikke længere skal kunne sejle med kystpassagerskibe. Hele grundlaget for at bygge den ene lufthavn efter den anden til millioner og atter millioner af kroner er ønsket om at gøre landets trafiksystem enstrenget, som det så smukt hedder. Bag det gemmer sig de flyvende embedsmænd og politikere.

En undersøgelse, vi tidligere har omtalt i AG, viser, at det stort set udelukkende er mænd i offentlige jobs, der flyver, de mindrebemidlede sejler. Står det til Atassut og Siumut skal vi dog alle ud og flyve i fremtiden. I stedet for at flyve må mange dog blive hjemme. De offentligt ansatte kommer til at flyve billigere, mens resten af befolkningen må blive hjemme, fordi der ikke længere er råd til at rejse. Imens råber stort set alle politikere op om, at deres hjemby også trænger så frygteligt til en landingsbane.

Sådan går alting op i en højere enhed, når politikere sætter de grå hjerneceller i sving.

ENDNU EN HJERNECELLE er gået igang med at undersøge mulighederne for at bygge to vandkraftværker. Landsstyret vil nemlig gerne vide noget mere om at bygge et vandkraftværk i Qorlortorsuaq i Sydgrønland og et i Tasiilaq i Østgrønland. Kraftværket i Tasiilaq vil i givet fald ligge tæt på byen og etableringsomkostningerne vil ligge omkring 40 millioner kroner. Det vil stort set lige gå op med etableringen af et nyt elværk, der under alle omstændigheder skal erstatte det nedslidte anlæg, der findes i byen. Så langt så godt.

Qorlortorsuaq-værket derimod kommer til at koste 210 millioner kroner at anlægge og 10 millioner i drift om året. Det skal forsyne Qaqortoq og Narsaq. Ganske vist er værket i Narsaq gammelt og slidt, men værket i Qaqortoq er fra slutningen af 80erne og fejler ikke noget. En anlægsinvestering på 210 millioner til 2.000 indbyggere i Narsaq, er det politiske visioner eller ...