Stop nu det pinlige tiggeri

Det er faktisk utrolig svært at se formålet med at bygge en lufthavn i Qaanaaq. Det tror jeg, man skal være politiker for at kunne. De alternativer, der er at vælge imellem, er begge både dobbelt så besværlige og dobbelt så dyre, som det vi har i dag

Fredag d. 23. juni 2000
Aase Peitersen
Emnekreds: Infrastruktur, Politik, Thule Air Base.

Efter at have læst diverse artikler i både AG og Sermitsiak samt leder i sidstnævnte i forbindelse med lufthavnen i Qaanaaq og hvem, der skal betale, må jeg simpelthen sætte nogle ting på plads.

Takket være USA har lokalbefolkningen, de ansatte på basen, turister og andet godtfolk i mange år haft en ugentlig flyforbindelse sydpå fuldstændig uden omkostninger for Grønland.

Faktisk betaler USA en del af omkostningerne til driften af denne rute.

Fakta er, at det er USA, der har finansieret bygningen af Thule Air Base, samt selvfølgelig betaler alle omkostninger ved driften af den. Hvis USA ikke havde fået lov at anlægge en base her, ville der have været to alternativer for civilbefolkningen heroppe.
  1. At skulle flytte sydligere, så man kom ind under det eksisterende trafiksystem.
  2. At Grønland for mange år siden ville have været nødt til selv at bygge og betale for driften af en lufthavn heroppe.
Fakta er også, at USA rent faktisk betaler en stor del af Hjemmestyrets udgifter til bolig, lys og varme, til deres virksomhed her på stedet.

Fakta er også, at bygderne i mange år, takket være basen, har haft mulighed for at få friske forsyninger af madvarer efter behov, i stedet for en gang årligt med skib.

Vi har et udmærket fungerende trafiksystem i dag, hvor der er en ugentlig flyvning fra Kangerlussuaq til Pituffik og derfra videre med helikopter til Qaanaaq og bygderne heroppe, og med en flytype der kan tage alle de passagerer, der måtte være samt en rimelig mængde fragt hovedsageligt til bygderne.

Det er faktisk utrolig svært at se formålet med at bygge en lufthavn i Qaanaaq. Det tror jeg, man skal være politiker for at kunne. De alternativer, der er at vælge imellem, er begge både dobbelt så besværlige og dobbelt så dyre, som det vi har i dag, nemlig
  1. Man kan vælge at flyve med Dash-7 fra Upernavik. Det vil for det første tage sin tid, men vigtigst, så er flyvningen så lang, at der max kan være ca. 30 passagerer med og stort set ingen fragt, eller
  2. Man kan også vælge at have en Twin-otter stationeret på Thule Air Base, som så flyver passagererne ud til Qaanaaq i stedet for helikopteren.
Problemet med dette er, at man stadig skal have en helikopter på stedet til at beflyve bygderne, så de eneste der får noget ud af dette, er for mig at se, Grønlandsfly som så skal have dobbeltbesætning stationeret heroppe betalt af Hjemmestyret, da det jo drejer sig om bygdebeflyvning.

Med hensyn til charterflyvninger, som lederen i Sermitsiak omtaler, kan det sagtens lade sig gøre, Grønlandsfly har faktisk jævnligt charterflyvninger herop til. Det kræver ligesom i alle andre militære lufthavne, at man ansøger om landingstilladelse. Det gør man også på en dansk militærlufthavn, selv til et dansk fly.

Skal vi se på økonomi med hensyn til Thule Air Base, som også har været oppe i medierne, er fakta, at skatteindtægten til Grønland fra Thule Air Base bare i 1999 var på 65 mill. kroner, stort set kvit og frit.

De eneste udgifter Grønland har til basen er, at de betaler maximum 25% af en lægeløn pr. år. Vedkommende læge servicerer basen, samt transitpassagerer (bygdebefolkning, turister etc.). Samt 400.000 kr, om året til et såkaldt Borgerråd, men de penge må man for min skyld gerne spare, da
  1. de ingen pligter er pålagt af Hjemmestyret,
  2. Fuldstændig lever op til dette, og pengene stort set bare går til at administrere dem selv.
Så summa summarum: vil man absolut bygge en lufthavn i Qaanaaq, som der bevisligt ikke er noget behov for, er det umådelig svært at finde seriøse argumenter for, at andre skal betale.

At Danmark så har valgt at betale 47 mill. til anlæggelsen, som afslutning på tvangsforflyttelsessagen, er en anden historie.