Indsigt: Endnu et ugennemtænkt træk af landsstyret vedrørende servicekontrakterne i Sydgrønland

Endnu et ugennemtænkt træk af landsstyret vedrørende servicekontrakterne i Sydgrønland

Ingen tvivl om at der er mangel på bedre, struktureret og sammenhængende sejlads. Men hvad nytter øget sejlads, hvis planerne ikke hænder sammen med den øvrige trafik? Hvad nytter den øget sejlads, hvis det betyder at vi er 6 timer om at komme fra Qaqortoq til Nanortalik? Eller 7-8 timer hvis vi skal fra Narsarsuaq til Nanortalik, og endda måske videre til nogle af bygderne?

Fredag d. 16. september 2016
Avaaraq Olsen, Kommunalbestyrelsesmedlem Kommune Kujalleq Inuit Ataqatigiit
Emnekreds: Infrastruktur, Politik, Transport, Turisme.

(an)

For et par år siden, nærmere bestemt i 2014, skulle servicekontrakterne inden for transport fornyes. Det daværende landsstyre fremlagde en plan for Sydgrønland, hvori det kunne læses at planen for Sydgrønland var at lufttrafikken skulle udfases til fordel for sejlads året rundt.

Efter store protester og pres fra forskellige sider, blev det bestemt at de daværende servicekontrakter skulle forlænges med to år, så man i fred og ro kunne lave nye og gennemtænkte kontrakter.

Men hvor står vi nu?
Ingen tvivl om at der er mangel på bedre, struktureret og sammenhængende sejlads. Men hvad nytter øget sejlads, hvis planerne ikke hænder sammen med den øvrige trafik? Hvad nytter den øget sejlads, hvis det betyder at vi er 6 timer om at komme fra Qaqortoq til Nanortalik? Eller 7-8 timer hvis vi skal fra Narsarsuaq til Nanortalik, og endda måske videre til nogle af bygderne?

Der er ingen tvivl om at vi har behov for en organiseret tostrenget trafik, men hvis lufttrafikken nedprioriteres, må man erkende at alle rejsende i Sydgrønland står i en forværret situation som ingen er tjent med.

Jeg deler de bekymringer borgere og erhvervsmænd har vedrørende servicekontrakterne:
  • Hvor skal vi stå ved havnen og vente på båden hvis det regner eller sner?
  • Hvad med al den tid vi mister for at komme fra a til b?
  • Hvad skal der ske med de mange Air Greenland ansatte?
  • Hvad kommer vi til at betale for en billet?
  • Hvor ofte vil vi kunne sejle rundt på en uge?
  • Hvem skal betale for overnatning, hvis uheldet er ude, og man ikke når flyet, fordi skibet var forsinket, eller omvendt?
  • Hvad med de ambulanceflyvinger der er i ny og næ?
  • Hvem skal servicere i heliportene og piloterne hvis Air Greenland er nødsaget til at lukke alt ned i Sydgrønland?
  • Hvilke både har Diskoline i sin flåde, og hvad vil de bruge i Sydgrønland?
  • Hvad vil man gøre med den eksisterende piratsejlads som helt sikkert vil stige?

Der er så mange spørgsmål som har brug for et svar her og nu. Især har vi behov for at vide, om man overhovedet har tænkt på dem, før man bestemte sig.
Servicekontrakter er vel til for at servicere befolkningen på en tidsvarende måde. Men med dette udspil, kan jeg ærlig talt ikke se hvordan dette er bedre end den plan man kom med i 2014.
Læs også
Livsfarlig trafik-aftale