Indsigt: Sprængfarlige kineserier i landsstyret

Sprængfarlige kineserier i landsstyret

Vil man have gavn af handelssamkvemmet med Kina, må man renoncere på den åbenlyse tilkendegivelse af tilslutning til Tibets stræben efter selvstændighed. Ja, i det hele taget afholde sig fra at kritisere betændte forhold i Tibet. Det omfatter også officiel modtagelse af Tibets åndelige overhoved, Dalai Lama. Det gælder for Danmark, men i ikke mindre grad for rigsdelen Grønland, som jo selv har sat selvstændighed som mål i henhold til landsstyrets aktuelle stræben

Torsdag d. 26. juli 2018
Esben Skytte Christiansen, samfunds- og sprogvidenskabelig kandidat, lærer, fhv. skoleleder.
Emnekreds: Infrastruktur, Journalistik, Landsstyret, Luftkasteller, Politik, Rigsfællesskab og selvstyre.

Enhver der interesserer sig bare en smule for forholdet til Kina vil vide, at
der har været en højst spektakulær sag i Danmark med nedsættelse af samme regeringsudpegede kommission hele to gange, nemlig Tibet-kommissionen. Essensen i denne sag er ikke alene et spørgsmål om ytrings- og forsamlingsfrihed, som Grundloven jo tilsikrer borgerne i Riget, men også om hårde handelsøkonomiske realiteter. Vil man have gavn af handelssamkvemmet med Kina, må man renoncere på den åbenlyse tilkendegivelse af tilslutning til Tibets stræben efter selvstændighed. Ja, i det hele taget afholde sig fra at kritisere betændte forhold i Tibet. Det omfatter også officiel modtagelse af Tibets åndelige overhoved, Dalai Lama. Det gælder for Danmark, men i ikke mindre grad for rigsdelen Grønland, som jo selv har sat selvstændighed som mål i henhold til landsstyrets aktuelle stræben.
Er der én ting, Kina ser særdeles strengt på, så er det spørgsmålet om landets enhed. Man vil ikke tolerere, at andre magter, direkte eller indirekte, stræber efter en opsplitning af landet ved at agitere for f.eks. Tibets selvstændighed. Er det tilfældet, falder hammeren. Så er man ikke længere i det økonomiske kridthus i Kina, og man kan sige farvel til kinesiske investeringer.
Landsstyret har flere gange tilkendegivet, at man meget gerne ser kinesisk kapital og know-how engagere sig i de aktuelle, meget omfattende planer for udbygning af infrastrukturen, herunder lufthavne som havne. Kina har overalt i verden investeret enorme beløb i netop sådanne projekter. Til tider også til stor ugunst for værtslandet, hvad købet af havnene i hhv. Piræus (Grækenland) og Colombo (Sri Lanka) vidner om. Her udnyttede kineserne disse landes store økonomiske problemer til egen fordel, så man fik magten over havnene.
Et landsstyremedlems landsskadelige virksomhed
Nu er så spørgsmålet om landsstyret i virkeligheden er samlet i spørgsmålet om at tiltrække kinesisk kapital. Hvad er problemet her? Jo, det viser sig, at den nytiltrådte og politisk såvel blanke som uerfarne landsstyremedlem for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, der ellers gerne giver den i rollen som betydningsfuld spiller på den store internationale scene, således i forbindelse med Brexit-forhandlingerne, på sin facebookside nu tilslutter sig Free Tibet’s kampagne for en tibetaner, der er blevet idømt fem års fængsel for at opildne til separatisme, dvs. til udskillelse af Tibet fra Kina.

Grønlands udenrigspolitiske repræsentant advokerer således for en sag, der i
bund og grund er aldeles kontraproduktiv i forhold til at kunne tiltrække kinesisk kapital og know-how. Ved hun mon overhovedet, hvad hun har med at gøre? Formentlig ikke. Hendes ageren her virker ikke bare naiv, men er en direkte dum og skadelig handling for Grønlands forhold til Kina. Det afslører også, at hun er fuldstændig inkompetent til at bestride posten som øverste ansvarlige for Grønlands internationale relationer. Hun kan mene, hvad hun vil privat, men i sit embede må hun mene det og give udtryk for det, der tjener hendes land bedst. Det tjener ikke Grønlands interesser at udstille Kina på en så negativ måde, som det her er tilfældet.

PS. Dette indlæg blev oprindelig (mandag den 23. juli) sendt som et læserindlæg til Sermitsiaqs redaktion og chefredaktør
Dette indlæg blev oprindelig (mandag den 23. juli) sendt som et læserindlæg til Sermitsiaqs redaktion og chefredaktør. Dagen efter blev opslaget om Free Tibet fjernet fra Vivian Motzfeldts facebookside. Man må derfor tro, at avisens redaktion har varskoet landsstyremedlem, ganske i strid med pressen, som den såkaldte fjerde statsmagts opgave: at afdække magthaverne og ikke beskytte dem. Kineserne har dog for længst spottet opslaget og er fuldt på det rene med den reelle holdning i landsstyret. Og det vil koste på bundlinjen, kan man være forvisset om, når den dag kommer, hvor kinesisk kapital skal aktiveres i Grønland. Kineserne gør deres forarbejde forbilledligt