Det arktiske samarbejde

Mange nationale og internationale parlamentarikere, regeringer, styrelser og departementer samt ikke mindst erhvervsorganisationer og miljøorganisationer mv. er i disse år beskæftiget med at udarbejde strategier og opstille mål vedrørende Arktis.

Det tager jo tid alt sammen, og i mellemtiden har jeg som almindelig ”privat person” - og af en nærmest grænseløs kærlighed til polarområderne - stillet nogle spørgsmål af maritim karakter til mange af ovennævnte.

For eksempel har jeg her i efteråret fremsendt dokumentet Indsigt – rigsfællesskabets maritime udfordring i Arktis til Forsvarsudvalget og Grønlandsudvalget i det danske Folketing.

Tirsdag d. 23. november 2010
Bjarne Rasmussen    
Emnekreds: Arktis, Internationale spørgsmål, Miljø og natur, Sikkerhed til søs, Transport.

Mange nationale og internationale parlamentarikere, regeringer, styrelser og departementer samt ikke mindst erhvervsorganisationer og miljøorganisationer mv. er i disse år beskæftiget med at udarbejde strategier og opstille mål vedrørende Arktis.

Det tager jo tid alt sammen, og i mellemtiden har jeg som almindelig ”privat person” - og af en nærmest grænseløs kærlighed til polarområderne - stillet nogle spørgsmål af maritim karakter til mange af ovennævnte.

For eksempel har jeg her i efteråret fremsendt dokumentet Indsigt - Rigsfællesskabets maritime udfordring i Arktis
til Forsvarsudvalget og Grønlandsudvalget i det danske Folketing.

Erhvervs- og økonomiministeren har derpå svaret følgende i dokumentet Besvarelse af spørgsmål 27 alm del stillet af Forsvarsudvalget den 14 oktober 2010 (svaret kan pt. også læses på Folketingets officielle hjemmeside)

I svaret fra ministeren hæftede jeg mig især ved følgende:

Citat:
"...hvad angår de nye regler om sejlads i grønlandsk søterritorium, der fremgår af bekendtgørelse om teknisk forskrift om skibes sikre sejlads i grønlandsk søterritorium fra 2009, har Søfartsstyrelsen oplyst, at skibe, der ikke kun gennemsejler grønlandsk søterritorium, skal kunne dokumentere, at de opfylder krav vedrørende bl.a. navigatørens lokalkendskab. Overholdelsen heraf kontrolleres blandt andet i forbindelse med havnestatskontrol af krydstogtskibe. Overtrædelsen af bekendtgørelsen er i øvrigt underlagt grønlandsk kriminallov"
Citat slut.

Min kommentar til ovennævnte citat:
En ting er den aktuelle nationale og internationale politiske vilje til at vedtage love, regler og bekendtgørelser for sikker sejlads i Arktis – i dette tilfælde grønlandsk søterritorium - en helt anden ting er den politiske vilje til hurtigt at allokere de nødvendige resurser til de rette instanser således, at disse instanser kan udføre en effektiv kontrol og overvågning af hvorvidt de selvsamme love, regler og bekendtgørelser nu også overholdes, samt muligheden for hurtige og markante sanktioner mod de, der bryder disse love, regler og bekendtgørelser.

Her ser jeg en oplagt mulighed for et fælles arktisk samarbejde, der hurtigt og med rettidigt omhu, løser fælles arktiske maritime udfordringer indenfor Havmiljøberedskab, SAR redningstjeneste og Sikker sejlads i de kommende år.

PS:
Jeg undrer mig lidt over, at krydstogtskibe og skibe der medfører ladning der potentielt kan medføre havforurening, og som kun gennemsejler grønlandsk søterritorium, ikke er omfattet af bekendtgørelse om teknisk forskrift om skibes sikre sejlads i grønlandsk søterritorium – men det bliver måske ændret i den kommende internationale Polarkode som den danske Søfartsstyrelse er ved at udarbejde i disse måneder ?