Grønland vil med i klimaaftale – men ikke for enhver pris

Det er kort fortalt baggrunden for, at vi i længere tid har forhandlet med Danmark om en samarbejdsaftale på klimaområdet. Vi er tilfredse med, at Danmark har udvist forståelse for vores synspunkter, og vi er glade for, at vi er nået til enighed om rammerne for en samarbejdsaftale.

Torsdag d. 29. marts 2012
Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Emnekreds: Internationale konventioner, Klima.

Indholdsfortegnelse: Uretfærdige kvoter Samarbejdsaftale med Danmark Carbon-afgift Omlægning til vedvarende energi Læs også I 2013 åbner vi endnu et vandkraftværk i Grønland. Hermed vil godt 60 procent af vores samlede energiforbrug stamme fra vedvarende energikilder. Såvel Danmark som EU er i denne forbindelse langt efter Grønland. På den baggrund er det ærgerligt, at Grønland af visse medier i Danmark bliver fremstillet som et land, der er uinteresseret i at arbejde for mindre CO2-udledning. Det forholder sig faktisk lige omvendt. Det eneste vi forlanger, er såmænd, at det internationale samfund finder en løsning, der er retfærdig og som sikrer lige konkurrencevilkår. Det er ikke for sjov, at verdens ledere som eksempelvis Angela Merkel og José Manuel Barroso flyver til Ilulissat for at se, hvordan klimaforandringerne påvirker vores klode. Her viser naturen med al sin kraft og power, hvad klimaforandringer er for en størrelse. I Grønland er vores hverdag påvirket af klimaforandringerne. Forandringerne har betydet en markant ændring til det værre for vort traditionelle fangererhverv, men har også åbnet op for nye muligheder inden for eksempelvis råstofsektoren. Ingen skal således være i tvivl om, at vi i landsstyret tager klimaet og klimadebatten meget alvorligt. På den baggrund er jeg lidt ked af, at Grønland visse steder bliver fremstillet som et land, der ikke ønsker at leve op til internationale klimakrav. Det er en helt forkert opfattelse. Tværtimod ønsker vi at blive en integreret del af en kommende klimaaftale, men vi forlanger, at en sådan aftale bliver skruet sammen på en måde, så vi ikke bliver udsat for en uretfærdig og konkurrenceforvridende situation. Uretfærdige kvoter Et godt eksempel herpå er den måde som de såkaldte CO2-kvoter fungerer på i henhold til Kyoto-protokollen. Kvotesystemet er – som det eksisterer i dag – ikke et retfærdigt grundlag for regulering af verdens CO2-udledninger. Hvis Grønland og mange andre lande, der ikke havde nævneværdig industriel aktivitet i referenceåret 1990, accepterer en fortsættelse af kvotesystemet, som det har været implementeret under Kyotoprotokollen, vil Grønland komme til at betale massivt for fremtidige aktiviteter i råstofsektoren, mens eksempelvis Danmark - og andre allerede industrialiserede lande - blot forpligter sig til at reducere udledningen i allerede eksisterende aktiviteter. Dette system er urimeligt og reflekterer ikke FN’s principper om, at landende skal påtage sig et fælles men differentieret ansvar. Kvotesystemet forhindrer nogle lande – herunder Grønland – i at skabe industriel vækst, mens industrialiserede lande kan fortsætte med at udlede store mængder CO2 fra allerede eksisterende industrier kvit og frit. Det er konkurrenceforvridende. I Grønland hylder vi princippet om, at der skal være ens vækstmuligheder for alle lande, og vi arbejder derfor aktivt på at indgå i forhandlingerne om en mere fair aftale. Samarbejdsaftale med Danmark Det er ingen hemmelighed, at det indtil videre er mislykkedes for verdenssamfundet at nå frem til en juridisk bindende klimaaftale, der skal afløse Kyoto-protokollen. I øjeblikket arbejder man på at blive enige om en aftale, der skal gælde fra 2020. I perioden fra 2013 til 2020 forventes det, at EU og få andre lande vil indgå en aftale, der i øjeblikket er kendt som Kyoto-protokollens anden periode. Der er her tale om en lille klub, der i fraværet af en ny juridisk bindende aftale for alle lande skriver individuelle, nationale forpligtigelsesmål ind i de rammer, som allerede i dag udstikkes af Kyoto-protokollen. Det er i forhold til denne aftale, at landsstyret ønsker en såkaldt territorial undtagelse, der fritager os for særlige reduktionsforpligtelser i regi af UNFCCC (FN’s klimakonvention). Grønland og flertallet af de lande som har forpligtet sig under Kyoto-protokollen, mener ikke at Kyoto-protokollen udstikker den rette ramme for en fremtidig aftale. Vi mener helt enkelt, at vores muligheder for industriel udvikling i forhold til andre lande bliver hæmmet af kravene, da disse tager udgangspunkt i verden som den så ud i 1990. Det er kort fortalt baggrunden for, at vi i længere tid har forhandlet med Danmark om en samarbejdsaftale på klimaområdet. Vi er tilfredse med, at Danmark har udvist forståelse for vores synspunkter, og vi er glade for, at vi er nået til enighed om rammerne for en samarbejdsaftale. Samarbejdsaftalen mellem Danmark og Grønland har til formål at lette samarbejdet mellem Danmark og Grønland i de internationale klimaforhandlinger - særligt i indgåelsen af en ny international klimaaftale i regi af FN’s klimakonvention. I dette regi arbejder man på, at en ny bred og juridisk bindende klimaaftale kan træde i kraft i 2020. Landsstyret vil arbejde for, at Grønland kommer med i en kommende klimaaftale, og har derfor også et naturligt ønske om at være med i forhandlingerne. Det er imidlertid sådan, at det er Danmark, der på vegne af hele Kongeriget varetager udenrigspolitiske forhandlinger. Det betyder, at der er et praktisk behov for en afklaring af strukturelle procedurer i forbindelse med varetagelse af grønlandske interesser i de internationale klimaforhandlinger. Det er særligt i dette lys, at Grønland og Danmark til sommer vil underskrive en teknisk samarbejdsaftale, der skal opstille rammerne for, hvordan samarbejdet skal foregå. Aftalen kommer ikke til at indeholde holdninger eller klimapolitiske positioner, men har til formål at varetage Grønlands behov for meningsfuld konsultation i samarbejdet med Danmark. Carbon-afgift Der skal dog ikke herske nogen tvivl om, at landsstyret ønsker indflydelse, og at vi har visioner på klimaområdet. Vi vil således ikke acceptere en aftale, der indeholder CO2-kvoter, som vi kender dem i dag, da disse som tidligere beskrevet er uretfærdige og konkurrenceforvridende. Som et alternativ kunne vi sagtens forestille os en model, der baserer sig på en form for carbon-afgift. En carbon-afgift er en international skat på udledning af drivhusgasser, som kan pålægges betaling for produktion, distribution og brug af fossile brændstoffer. En sådan afgift vil stille alle lande lige, og vil samtidig fjerne den urimelighed, der er indbygget i det nuværende kvotesystem. En carbon-afgift giver virksomheder og borgere et økonomisk incitament til at udvise en mere energieffektiv adfærd, og vil samtidig forhindre såkaldt ”carbon leakage” – altså det forhold at virksomheder flytter deres industrier fra særligt udslipsreducerende lande til lande, hvor CO2-kravene til reduktion er lavere eller ikke eksisterende. For Grønland vil en carbon-afgift betyde, at vi kommer til at betale en afgift for råstofudvinding, men det vil andre råstofudvindende lande også. Det er således ikke konkurrenceforvridende på samme måde som de nuværende CO2-kvoter. Omlægning til vedvarende energi I landsstyret arbejder vi hele tiden på at finde nye og energivenlige løsninger, der kan nedbringe CO2-udledningen. For eksempel er det en kendt sag, at den stigende privatbilisme er en endog særdeles stor CO2-synder.. På den baggrund har vi allerede etableret forsøgsordninger med CO2-neutrale elbiler og arbejder målrettet på at skabe optimale rammer for at få flere elbiler i landet. Øget brug af elbiler vil give en dobbelt gevinst; vi mindsker udledningen af CO2 og vi udnytter vores vedvarende energiressourcer på en god måde. I den forbindelse er det nok værd at ihukomme den amerikanske præsident Barack Obamas ord på en vindmøllefabrik i Iowa i april 2009. Han sagde: ”I dag producerer Amerika mindre end tre procent af vores elektricitet med vedvarende energi - som vind og sol. Imens producerer Danmark næsten 20 procent af dets elektricitet gennem vind.” I Grønland er vi stolte af, at vi allerede i dag har omlagt vores energiproduktion, så hele 60 procent af vores samlede energiforbrug i 2013 vil stamme fra vedvarende energikilder. Grønland er således indstillet på at arbejde hårdt for, at verden får en retfærdig og juridisk bindende klimaaftale, der sikrer en markant nedgang i CO2-udledningen. Læs også Fælles forståelse for klimamål Kongeriget Danmark for så vidt angår Grønland Grønland har aldrig kunnet få ekstra gratis CO 2- kvoter under Kyoto protokollen Fup eller fakta?