Skjult dagsorden

Og så er det jo så nærliggende at antage, at den danske regering eventuelt kunne have kommet med skjulte, slet skjulte eller direkte trusler om drastiske nedskæringer under de kommende forhandlinger om statens blokfinansieringer eller med nogle andre trusler, der kunne få vital betydning for os, såfremt landsstyreformanden ikke makker ret og holder sig »neutral« i den verserende sag mellem staten og Hingitaq-53

Tirsdag d. 15. oktober 2002
Kristian Poulsen
Emnekreds: Internationale spørgsmål, Oprindelige folk, Politik, Thule Air Base.

Indholdsfortegnelse:
Midlet forråder sagen
Tilliden blæst væk
Af vælgernes nåde


Mon der findes en skjult dagsorden i landstyreformand Jonathan Motzfeldts afvisning af henvendelsen fra Hingitaq-53’ advokat, Christian Harlang, om at påvirke den danske regering til at ændre kravet om "adgangsafgiften" for Højesteret på ca. 6 mio. kr., som Hingitaq-53 ikke har og/eller har meget ringe muligheder for at skaffe selv? For den mægtigste af alle magter i samfundet, statsmagten, har selvfølgelig råd til det selv. 6 mio. kr. er jo bare at ligne som en lille bitte dråbe i havet i forhold til statens bruttonationalprodukt.

Ingen stat - heller ikke Danmark - handler objektivt under en kørende retssag imod den - men tværtimod yderst subjektivt. Enhver anstød mod statens "ære" imødegås med den største beslutsomhed. Hvorfor en stat - der risikerer, at der sænker sig en ubærlig skam over det ganske land ved en for staten eventuel for nedværdigende kendelse i sin egen højeste domstol - selvfølgelig forsøger at forhindre sin modpart i overhovedet at kunne føre en sag imod den. Og det er netop det, den danske stat lige nu gør i forhold til den retssag mod den, som Hingitaq-53 fører. Af mangel på humanistiske argumenter - jura er stadigvæk et humanistisk fag og skal behandles derefter - forlader staten sig nu på mafiametoder: - Betal, ellers er der ingen adgang til min Højesteret! Statens nuværende mål i denne sag er åbenlyst at undgå retssagens behandling i Højesteret og dermed også at forhindre eller forhale en enventuel behandling af sagen i en international domstol, hvor staten risikerer international, men selvforskyldt, ubærlig nedværdigelse.

Midlet forråder sagen
Og penge er midlet, der helliger målet - og derved forråder hele vor retssikkerhed samt retsopfattelse! Statens mafiametoder i denne sag kan ikke retfærdiggøres af landsstyreformandens tilsyneladende naivitet i samme sag. Når staten som institution er under behandling i en retssag, så er staten som part i den verserende sag overhovedet ikke objektiv, men groft subjektiv og forsøger på alle måder hele tiden at opnå den bedste position under hele forløbet af retssagen - ligesom enhver anden såkaldt "juridisk person". Det er da klart!

Tilliden blæst væk
Men din reaktion, hr. landsstyreformand, er så uovervejet, at du placerer dig selv, dit landsstyre og dit parti i en meget uheldig position. Ved at nægte at henvende dig til den danske regering, sådan som Hingitaq-53’ advokat anmodede dig om, forsvarer du statens mafiametoder overfor et lille lokalsamfund, der også i mine øjne har ofret nok i forbindelse med hele begivenhedsforløbet siden amerikanernes ankomst til "Dundas". Jonathan, du og dit parti opfatter jeg ellers som vore stærkeste beskyttere mod statens eventuelle uretfærdigheder, overgreb og fejldispositioner. Men du har nu brudt denne tillid. Du er begyndt at holde med det forkerte spand i denne sag. Du accepterer jo bare statens konkurrenceforvridning i sagen. Staten ved, at dens konkurrent i denne sag, Hingitaq-53, ikke har de nødvendige midler og får vanskelige vilkår for at samle så mange penge for at få lov til at få behandlet sin sag i Højesteret. Og denne opførsel og adfærd er lige så mafiøst, som ethvert andet forsøg på undertrykkelse og tvang fra en gruppe skruppelløse personer eller en statsmagt, der jo består af en anden gruppe mennesker, der imodsætning til de første ofte betegnes som retskafne, frihedselskende og ubestikkelige bedsteborgere.

Af vælgernes nåde
Og så er det jo så nærliggende at antage, at den danske regering eventuelt kunne have kommet med skjulte, slet skjulte eller direkte trusler om drastiske nedskæringer under de kommende forhandlinger om statens blokfinansieringer eller med nogle andre trusler, der kunne få vital betydning for os, såfremt landsstyreformanden ikke makker ret og holder sig "neutral" i den verserende sag mellem staten og Hingitaq-53. Men i denne sag er der ikke plads til "neutralitet". Her er det et spørgsmål om at have viljen og gå-på-modet for at tage en klar stilling: Er jeg valgt til at videreføre, forsvare og realisere alle statens præmisser eller mine landsmænds præmisser, der helt aktuelt blandt andet omfatter hjælp til en "adgangsafgift" på ca. 6 mio. kr. i den verserende sag? For du er ikke en embedsmand, der skal søge kompromisløsninger for modparter i en politisk situation, Jonathan, men du er politiker, der skal tage stilling ud fra dine vælgeres præmisser samt ve og vel, ikke statens, for staten har hverken valgt eller indsat dig i din post som landsstyreformand. Det har blandt andet dine vælgere gjort gennem deres valgte repræsentanter i Landstinget. Husk, at du er politiker af dine vælgeres nåde, men ikke af statens. Samtidigt er det ønskeligt, at du nøje overvejer om din aktuelle politiske opførsel og adfærd i den verserende sag ikke får uoprettelige konsekvenser for os alle - De Oprindelige Folk i samtlige af de stater de tilfældigvis regeres af, og som kæmper med lignende sager. Hvor er "de første opponenter mod staten" fra 1964 blevet af? Verden tager dig iagt, Jonathan, også Det Permanente Forum!