Billigere internet

Internetkunder vil pr. 1. april 2011 over hele landet kunne være langt mere på internettet til stort set samme pris. TELE-POST tilbyder 50 % større mængde inkluderet trafik i Bredbånd Gold og Premium abonnementerne.

Torsdag d. 17. marts 2011
Tele Greenland
Emnekreds: Internet.

TELE-POST sænker nu priserne pr. megabyte med op til 73 %.

Internetkunder vil pr. 1. april 2011 over hele landet kunne være langt mere på internettet til stort set samme pris. TELE-POST tilbyder 50 % større mængde inkluderet trafik i Bredbånd Gold og Premium abonnementerne.

Desuden nedsættes prisen pr. megabyte for den del af forbruget, der overstiger den inkluderede mængde i abonnementet. Prisen falder til samme lave megabyte pris, som den inkluderede mængde i abonnementet.

Den nye prisstruktur gælder også for mobilbredbånd. Dvs. at prisen pr. megabyte falder fra 0,52 kr. til kun 0,35 kr. pr. megabyte.

Derudover vil TELE-POST i nærmeste fremtid tilbyde nye produkter til privatkunder i søkabelbyerne Nuuk og Qaqortoq. Dette er muligt, netop fordi disse byer er direkte forbundet til søkablet.

Disse nye produkter kommer til at indeholde fra 1 GB for 299 kr. til 100 GB for 2.999 kr.

Prisen pr. megabyte for den del af forbruget, der overstiger den inkluderede mængde i abonnementet sættes til samme lave megabyte pris, som inde i den inkluderede mængde. Det betyder megabytepriser helt ned til 0,03 kr.


De største erhvervskunder vil også få tilbudt et nyt produkt, der vil betyde, at prisen reduceres til en femtedel af, hvad den er i dag.

Denne prisreduktion svarer til en samlet besparelse for kunderne i omegnen af 25 mio. kr.