Cybertrusler… A hvaffor noget

Grønland har ikke opbygget diplomati, knowhow, forhandlingsevner, efterretningstjenester, og militær magt mm., og det er heller ikke realistisk vi får det i den udstrækning der er behov for, hvis vi vil beskytte os selv og borgerne mod dårlige handler, og afgivelse af suverænitet.
En opbygning af dette det koste langt over, hvad vi kan skaffe af penge i landet – hvoraf langt over halvdelen af vor indkomst i øvrigt er bloktilskud fra Danmark

Fredag d. 15. februar 2019
Tillie Martinussen, medlem af Landstinget for Samarbejdspartiet
Emnekreds: Informationsteknologi, Internet.

Indholdsfortegnelse:
Hvad er relevant for Grønland?
Det udenrigspolitiske spil i verden
Tættere samarbejde indenfor Rigsfællesskabet om cybersikkerhed
Hvem vil vi være allierede med?
Naalakkersuisut og udenrigs,- og sikkerhedsmæssig politik – hvad er prisen?


De fleste får et lidt langmodigt, stirrende blik, og tænker på apps som Facebook, Snapchat, en firewall-popup eller besked om, at man ikke må klikke på mails og links fra personer man ikke kender, når vi taler om cybersikkerhed.
Det lugter lidt af smarte mennesker, med hurtige tastefingre og firkantede briller, der sælger gadgets man ikke har brug for.
Eller måske ses hacktivist-gruppen Anonymous for det indre øje. En aktivistvgruppe, som havde tilstrækkeligt med muskler, til at gå i rette med politikere samt retssystemer i delstater i USA, samt retssystemer i USA; som havde for slappe straffe til voldtægtsmænd.

Det kan forekomme meget langt væk at tale om data-sikkerhed og cybertrusler.
Ikke desto mindre bør vi komme up to speed på, hvad det betyder for vort land, vores private bankkonti, vores diskussionsfora, og valg, samt virksomheders sikkerhedsniveauer.

Cybertrusler, eller digitale trusler, er nu Danmarks højeste sikkerhedsrisiko. Altså sættes risikoen for angreb her langt højere end trusler mod landegrænserne, til vands, lands og i luften.
Den sættes også højere end terrortruslen. Den kan man lige lade synke ind.

En del virksomheder og firmaer lader ikke vide, hvis de har været udsat for angreb fra hackere. Det gør de ikke, fordi de er bange for, at forbrugere, klienter eller kunder bliver nervøse for at anvende dem eller deres services. Man opererer derfor med et vist mørketal på dette område, hvilket er ærgeligt, da hackere og cyberkriminelle dermed har en fri legeplads de kan øve sig på, og blive bedre til, at hacke langt alvorligere mål.

Det er f.eks. berigelseskriminalitet, kontrol af informationer og konkurrence-fordele eller patentvirksomhed der spioneres på, eller arbejdes på at overtage kontrollen over. Der kan være store penge at hente.
Der er tale om, at man infiltrerer politik, politiske fora, aviser, eller følsomme oplysninger i politiske korridorer. Det kunne f.eks. være udenrigspolitisk følsomme oplysninger, oplysninger om militære indsatser, eller diplomatisk følsomme oplysninger om, hvor folk befinder sig, som fremmede stater ønsker at slå ihjel eller skaffe sig kontrol over.
Det kan også være, at påvirke meninger og valg, som vi senest så i USA.

Der er altså god grund til at sætte sig ind i, hvilke ting der er relevante for Grønland at sætte sig ind i.

Hvad er relevant for Grønland?
For det første må vi konstatere at der er røre om Huawei, som er en del af mange landes IT-infrastruktur, bl.a. Danmarks. Det kommer efter det er konstateret, at Huawei har indbyggede IT ”bagdøre” i alt deres udstyr. England er så bekymrede over det, at de har aflyst at Huawei skal stå for deres 4G og 5G udrulninger, Danmark er ”bekymrede”, og andre lande i EU er ved at finde hoved og hale i det. Frygten er, at Huawei kommer i besiddelse af informationer, patenter, forskning, eller andre konkurrence,- politiske,- eller sikkerhedsmæssige følsomme oplysninger, som de kan bruge til at få konkurrence-fordele, eller sælge til deres regering i Kina – eller til fremmede magter.

Typisk er vestlige lande, og dermed Grønlands allierede, ikke i samarbejde eller på god fod med; Rusland, Kina, Iran og Nordkorea, som vurderes som de største cybertrusler.
Med til billedet hører nok også, at noget udstyr til elektroniske gadgets til kinesiske forhandlere i hvert fald tidligere blev fremstillet i Nordkorea.
Det kan man så tænke over. Selv hvis de ikke ønskede at bedrive spionage, så er det ikke sikkert de kan sikre sig mod, at fremmede magter anvender viden om produkterne til at bedrive netop dette.

I mellemtiden kan vi konstatere, at Huawei er markant billigere end så mange andre firmaer i verden, og at Grønland har en del Huawei udstyr i landet.
3G modems er Huawei, 3G USB dongles er Huawei. Modemmer er Huawei, og søkabel nordpå forlængelsen nordpå er Huawei. De ældre trådløse mobile hotspots er også Huawei.
Apps vi henter som almindelige forbrugere, skal – hvis de er lødige – anmode om lokalitetsdeling, om brug af personlige oplysninger, kamera og mikrofon. Men de apps kan jo bare vælge at overhøre det. Ligeledes gør det sig selvfølgelig gældende med udstyr vi putter i vores elektroniske enheder, ligesom selve enhederne kan have indbyggede bagdøre som forhandlerne kan benytte sig af.
Det er lige præcis denne form for bekymring lande som England, Danmark og Frankrig har rejst.

Hvorfor kan det være interessant for fremmede magter med Grønland, tænker man så?
Tjo, til dels sidder vi formentlig på verdens 2. eller 3. største forekomst af sjældne jordarter som man bruger til fremstilling af elektronik. Der er altså store penge at hente her, hvis man ellers løber tør for produktionsmateriale i resten af verden på et tidspunkt. De største forekomster i verden er kontrolleret af Kina, som jo brager frem i verdensøkonomien ved netop konkurrencefordele ved tvivlsomme arbejdsvilkår for mennesker, tvivlsomme miljø,- og produktionsvilkår, samt aggressive opkøb af havne og landsdele som led i et ønske om en ny Silkevej i verden.
Det er for omfattende at redegøre for her, men det er altså nogle få googlinger værd, at sætte sig en smule ind i det.

Grønland har også en interessant geopolitisk placering, både for sejlruter igennem Nordøstpassagen, som betyder big, big bucks for rederier rundt omkring i verden. Ligesom Grønland er en del af missilskjoldet mod Øst, et samarbejde med vore allierede i verden, som bl.a. beskytter os mod invasioner af mindre lødige lande. Geopolitik er big business, såvel som militærstrategisk og udenrigspolitisk en vigtig del af verdensbilledet, og det er naivt at tro, at vi kan vælge ikke at deltage.
I et land med en befolkning på 56.000 og ingen militær magt selv – hvilket i øvrigt koster milliarder og atter milliarder at opretholde – giver således god grund til at indgå i gode samarbejder med resten af verden, som beskyttelse mod at få ranet vor undergrund og blive sat af udviklingen, som man ser det i flere lande rundt omkring i verden.

Det udenrigspolitiske spil i verden
Altså er der en vis interesse i vor strategiske placering, muligvis i vor undergrund, samt den gode gamle geopolitiske militære tilstedeværelse i verden, krydret med lukrative handelsruter, som vi skal holde øje med. Det handler om, at vinde territorier for stormagternes og storøkonomier.
Vi har senest set hvordan brud på et søkabel sætter flere virksomheder i stå, samt truer helt almindelige ting som betaling af regninger, kommunikation mellem virksomheder m.fl.
Forestil dig nu, at al tele infrastruktur lammes.
Hvad betyder det?

Eller at Grønland barsler med projekter der er så store, at de skal have fremmedfinansiering, og belåner sig
over evne – og ikke kan betale tilbage. Hvis de penge belånes til en stat der ikke er vestligt venligt stemt, så kan de kræve kontrol over strategisk placerede havne, som man ser det i Sri Lanka, Tadsjikistan og Kinas massive investeringer i infrastruktur globalt, som skal være en del af Kinas ”nye Silkevej”.
Et ambitiøst projekt, for at Kina kan overtage verdensmarkedet og blive den største og mest dominerende stormagt. Både mht. kommercielle handelsruter, verdensmarkeds-dominans på varer og forbrugsgoder, militært og sikkerhedsmæssigt.

Hvorfor er det problematisk? Prøv at google disse 4 ord: ”Kina, menneskerettigheder, protester, regering”, og så se hvad der dukker op i dit søgeresultat. Kina er kendt for, at overtræde konventioner, samt almindelig god praksis om alt fra konkurrence til kontrol med informationer, mennesker og overgreb på almindelige menneskerettigheder.
FN og menneskerettigheder er jo skabt af en årsag. NATO og alliancen der er også skabt, for at sikre, at den slags overgreb der skete på befolkninger og etniciteter i krige ikke sker igen, uden at alliancen griber ind.

Verdensbilledet er naturligvis meget mere broget end som sådan, men FN og NATO er en slags musketér-ed man kan holde landene op på, og en del af et globalt fellowship, man skal tænke sig om mere end 3 gange for at forlade.
Det sikrer også en vis beskyttelse landene imellem, således de ikke blot invaderes af andre stormagter, men hvor de allierede større magter træder til, og forsvarer allieredes grænser, jord og sømilegrænser.
Og hvor man indgår aftaler for at sikre en ordentlig tilstedeværelse og gode aftaler quid pro quo, med andre lande på ens egen jord.

Tættere samarbejde indenfor Rigsfællesskabet om cybersikkerhed
Tilbage til det elektroniske Grønland: Hvorfor skal vi ikke bare handle med kineserne i stedet for NATO og USA f.eks.?
Dels fordi Kina aldrig har været gode til, hverken historisk eller samtidshistorisk, at behandle mennesker og rettigheder særligt godt. Der er ingen tradition for, at være frie, demokratiske eller retfærdige overfor mennesker. Man kommer altså under kontrol af en storstat der ikke anser frihed for vigtig, og som systematisk nedbryder, eller slår mennesker ihjel, som er uenige i en given magthavers politik.

Dels fordi vi ikke kan overskue konsekvenserne af det. Kompetencer i Rigsfællesskabet og godt samarbejde, kan ellers sikre os gode aftaler med firmaer, som ikke er farlige – for naturligvis er ikke alle firmaer i hverken Kina eller andre steder mistænkelige. Det er bare problematisk at nogen er, og vi ved ikke hvilke.
Samtidig skal vi beslutte os for, hvad og hvem vi vil handle med, ud fra gode efterretninger.
Grønland har ikke opbygget diplomati, knowhow, forhandlingsevner, efterretningstjenester, og militær magt mm., og det er heller ikke realistisk vi får det i den udstrækning der er behov for, hvis vi vil beskytte os selv og borgerne mod dårlige handler, og afgivelse af suverænitet.

En opbygning af dette det koste langt over, hvad vi kan skaffe af penge i landet – hvoraf langt over halvdelen af vor indkomst i øvrigt er bloktilskud fra Danmark- , samt inddrage alle vore menneskelige ressourcer.


Altså at opbygge militær magt, Forsvar, sikkerhedsforanstaltninger digitalt og alt hvad dertil hører, for at sikre os vort eget lands suverænitet.

Desuden er monopol på verdens rigdomme ikke nogen god ide. Hvis Kina får held til deres ambitioner om fuldstændig markedsdominans, er verden presset.
Hvis man er i tvivl, bør man stikke snuden i historiebøgerne og se hvordan det er gået igennem historien med lande med monopol-riger, og dets undersåtter. Og hvor godt det har været for menneskene i verden.

Hvem vil vi være allierede med?
Men. Man skal også se på, hvem man ønsker at være i alliancer med, altså hvor Grønland og dens befolkning har det bedst, og behandles bedst og med mest respekt, samt har mulighed for indflydelse på egne bestemmelser, befolkning mm. Så vinder vore nuværende alliancer med flere baner.
At det grønlandske politiske liv, ikke ønsker mere samarbejde, og tættere bånd, er jo ikke Rigsfællesskabets skyld.
Vi er ikke en stor nok befolkningsmæssig andel der ville kunne sætte militær magt, cybermagt, diplomatiske forbindelser, alene indgå handelsaftaler i stor stil mm.
Ingen lande står alene i verden. De søger fællesskaber og alliancer.

Man kan diskutere hvilken side af hegnet der er bedst at være i fællesskaber med, men det er indiskutabelt at Danmark og Grønland er forbundne igennem mange år, samt at Vesten gør hvad de kan, for at sikre både menneskerettigheder, og holder hinanden i Europa og USA oppe på, at opføre sig nogenlunde ordentligt.
Når der sker ting der ikke er i orden, er der opbygget både presse, organisationer og græsrødder samt FN til at råbe vagt i gevær. Unægtelig et bedre fællesskab end lande hvor folk forsvinder og fængsles for mærkelige domme. Retssikkerhed, menneskerettigheder og diplomati er noget vi i dén grad bør øve os på at forstå og efterleve i Grønland.

Grønland har altså diplomati, Forsvar, alliancer og andre gode ting med sig som en del af Riget sammen med Danmark, og bør efter Samarbejdspartiets mening, indgå i tættere samarbejde med Danmark omkring disse vigtige udenrigspolitiske emner, på en realistisk og klog måde.
Vi nyder godt af dansk diplomati og Forsvaret er positivt til stede, både ved vore grænser, ved Search and Rescue operationer og med samarbejde omkring at uddanne unge mennesker m.fl.
Den største monetære værdi er naturligvis udstyr, fly og efterretninger til håndhævelse af vore rigdomme i havet, samt vore grænser.
Rusland tester ellers om vi er vågne heroppe, simpelthen fordi der er penge at hente hvis vi sover.

Alle lande handler med, forhandler med, og indgår i fællesskaber med andre lande i hele verden.
Danmark er gode til menneskerettigheder over en bred kam, og er vore frænder igennem mange, mange generationer, igennem familiebånd mm., hvorfor vi har en særlig plads i hinandens hjerter.
Det samarbejde bør vi udbygge og benytte os mere positivt af.

Omkring efterretningstjeneste, og samarbejde omkring cybersikkerhed, bør vi kunne købe os ind i de danske udviklingsprojekter – i stedet for at have storhedsvanvid og tænke at vi skal udvikle alle løsninger selv. De penge og know how skal bruges på uddannelse, socialvæsen og andre ting befolkningen har behov for, at vi får styr på. Vi skal ikke udvikle programmer og e-bokse selv, som embedsfolk har
barslet men, men snarer sikre at vi får betalt os ind i gode projekter med Danmark der allerede har udviklet. Det er bedre valuta for pengene.

Både Danmark og Grønland har sovet i timen mht. cybersikkerhed, men vi kan sagtens danne en stærk enhed på området, og udveksle både efterretninger og trusler, og samtidig sikre systemer der beskytter vor befolkning, politiske liv og forskning samt mange andre positive ting.
Det særlige ved cybertrusler er nemlig, at de kommer fra hele verden, og at netop her er hele verden forbundet, om vi vil det eller ej.

Naalakkersuisut og udenrigs,- og sikkerhedsmæssig politik – hvad er prisen?
Det er bekymrende at vor Naalakkersuisoq på området ikke ved nok om området endnu, og at hendes embesstand tilsyneladende også er bagefter dansen. Tony Ditlevsdal mente, at vi skulle udvikle egen e-boks løsning i 2018, samt gratis emails til alle i landet – som Selvstyret så til gengæld ville have kontrol over.
Ikke et ord om, at tanken kan være ganske nobel, men hverken Selvstyret eller andre skal have fuld adgang til alle borgeres private ting, ligesom vi ikke skal spilde penge på at udvikle egne e-bokse, når vi kan købe os til andele i sikre systemer i Danmark f.eks.
Vi må indse, at vi skal samarbejde langt tættere i Rigsfællesskabet på f.eks. cybersikkerhed og IT-løsninger. Det må Danmark også have en interesse i.

Som det er i dag, kan vi formentlig købe adgang til hinandens elektroniske objekter; altså
telefoner, PC’ere og andre devices på det mørke web (Tor-browser verdenen), ved ganske små beløb.
Vi har vigtig infrastruktur, handelsaftaler og firmaer, banker og patientjournaler og alle mulige andre personfølsomme oplysninger liggende elektronisk.
Vi skal derfor sikre os en ordentlig sikkerhed, ligesom vi skal sikre os at Selvstyre, kommuner og andre offentlige virksomheder, er godt dækket ind sikkerhedsmæssigt.

Vi skal også sikre os, at meninger, meningsdannere, samt valg ikke influereres via falske oplysninger og meningsdannere – ligesom vi skal beskytte vort politiske niveau for studehandler hvor de ender med at udlevere strategisk vigtige områder af Grønland til fremmede magter – uforvarende.
Det kræver altså et stramt sikkerhedsnet vi slet ikke har endnu, og slet ikke elektronisk.
Det lyder som den rene spion-film, men er altså dagens virkelighed.

Vi har behov for beskyttelse, så folk i resten af verden ikke stjæler vore penge, vore oplysninger, eller personlige og private objektiver, med det formål at vinde strategiske fordele over sø, luft eller landveje i landet, eller i Riget.
Det klares bedst ved godt samarbejde, samt kompetent og vidende ledelse i landet.
Vi håber de arbejder på højtryk i Tårnet her i Nuuk, for at komme up to date, og sikre en god kommunikationsvej mellem Danmark og Grønland på cybersikkerhed.
Helst en godt krypteret og solid efterretningsmæssigt lødig én af slagsen.