Grønland ønsker ikke time-out på råstofområdet

Det er landsstyrets opfattelse, at den mindre administrative ændring af udlændingeloven som Folketinget skal tage stilling til ikke bør gøres til genstand for danske, indenrigspolitiske drillerier. Dertil er sagen alt for alvorlig. Landsstyret opfordrer derfor til, at man i respekt for Selvstyreloven bakker op om de demokratiske beslutninger vedtaget af det grønlandske parlament, og derfor vedtager de nødvendige ændringer af udlændingeloven.

Mandag d. 21. januar 2013
Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit  
Emnekreds: Isukasia, Storskalaprojekter.

Landsstyret har på et møde i dag drøftet de seneste dages udmeldinger fra oppositionen i det danske folketing vedrørende udviklingen af den grønlandske råstofsektor. Det er fra grønlandsk side noteret, at flere partier i folketinget støtter tanken om oprettelse af et offentligt dansk råstofselskab, som skal gå ind i finansiering og udvikling af råstofprojekter i Grønland. Såvel Danmark som Grønland støtter international samhandel på åbne, lige og gennemsigtige vilkår. Disse principper har både Danmark og grønland tilsluttet sig i en række internationale fora. Senest har Grønland indgået en samarbejdsaftale i form af et ”letter of intent” med EU, hvor en af hovedforudsætningerne er, at parterne respekterer princippet om åben og fri samhandel, herunder at man ikke indgår eksklusive aftaler med andre lande. Landsstyret byder danske investeringer i Grønland velkommen, også gerne på råstofområdet, hvor både DONG og Mærsk er aktive deltagere i efterforskningen efter olie og gas. Det er et fundamentalt princip, at alle investeringer i den grønlandske råstofsektor skal ske på kommercielle og markedsmæssige vilkår. Under den forudsætning byder Grønland meget gerne et nyt dansk investerings- og råstofselskab velkommen. Vi forholder os ikke til hvor stor en del af aktiekapitalen i et sådant dansk selskab, der er ejet af private og offentlige interesser. Det skal også slås fast, at selvom der skulle blive igangsat et arbejde med et sådan selskab, ønsker Grønland ikke time-out på råstofområdet. Dette ville ødelægge vores troværdighed over for de selskaber, der har investeret meget store millionbeløb i udviklingen af deres råstofprojekter efter en fælles invitation fra Danmark og Grønland. Der er netop vedtaget en storskalalov i det grønlandske landsting, som fastsætter rammevilkår for anlæggelse af bl.a. miner. De danske og grønlandske regeringer har i fællesskab fået slået fast, at Storskalaloven er i overensstemmelse med Rigets internationale forpligtigelser over for ILO, herunder kernekonventionerne om foreningsfrihed og retten til at føre kollektive forhandlinger. Storskalaloven stiller krav om acceptable løn- og ansættelsesvilkår. Det fremgår af loven, at mindstelønnen ikke må være lavere end den mindsteløn vi kender i Grønland, og som ligger højt i sammenligning med mange vesteuropæiske lande. Disse og mange andre rammevilkår er helt nødvendige for at sikre at grønlandske råstof- og industriprojekter er konkurrencedygtige med tilsvarende projekter i resten af verden, herunder Europa og Nordamerika. Drøftelserne i Danmark er med til at skabe usikkerhed om de rammevilkår, der tilbydes industrien. Dette er en direkte underminering af den fælles dansk-grønlandske politik på dette område gennem flere årtier. Etableringen af offentlige selskaber ændrer ikke ved, at det er nødvendigt, at projekter i Grønland skal være konkurrencedygtige med tilsvarende projekter i resten af verden. Det er helt uholdbart, at etablere projekter, der kun fungerer med offentlige subsidier. Ligeledes er der et væsentligt forhold, som ikke er overvejet i forslaget om et nyt dansk selskab: kunderne. For at sikre en økonomisk udvikling, er det ikke nok, at hive råstoffer op af jorden. Der skal også være nogen, der vil købe og betale for det til internationale og konkurrencedygtige priser. Etablering at et dansk selskab til at udvikle råstofprojekter, vil være underlagt de samme vilkår. Det er landsstyrets opfattelse, at den mindre administrative ændring af udlændingeloven som Folketinget skal tage stilling til ikke bør gøres til genstand for danske, indenrigspolitiske drillerier. Dertil er sagen alt for alvorlig. Landsstyret opfordrer derfor til, at man i respekt for Selvstyreloven bakker op om de demokratiske beslutninger vedtaget af det grønlandske parlament, og derfor vedtager de nødvendige ændringer af udlændingeloven. Forslaget om oprettelse af et nyt, dansk råstofselskab har ikke været drøftet med landsstyret. Dette kan undre, og det er i modstrid med ånden i Selvstyreordningen, hvor det er Grønland, der har den lovgivende og udøvende kompetence på hjemtagne sagsområder. Det har ellers været en oplagt lejlighed til at drøfte det med os, i det landsstyret i den seneste måneds tid har inviteret alle Folketingets partier til møder om indholdet og betydningen af storskalaloven. Som det eneste parti har Dansk Folkeparti ikke givet tilbagemelding på denne invitation.