Emne: Jagt

De fundne tekster vises i faldende dato-orden med de nyeste øverst

Lomviedebatten er vigtig

Karl Lyberth, landsstyremedlem for fiskeri, fangst og landbrug
Tirsdag d. 10. december 2013

På grund af dens særlig status som fangstfugl har det været vigtigt at følge bestandsudviklingen og Naturinstitut har en meget omfattende moniteringsprogram for lomvier.

Fritidsjagt for fastboende

Jørgen-Ole Nyboe Nielsen Dino
Onsdag d. 7. november 2012

Selv ville jeg mene, at en ansøger, som gennem mange år har bidraget til det grønlandske samfund gennem sin arbejdsindsats og sine skattebetalinger, har en sådan tilknytning til Grønland, at det ville være rimeligt at give dispensation til fritidsfangst- og jagt.

Digitalisering af fritidsjagtbeviser

Ane Hansen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Lørdag d. 13. oktober 2012

Med selvbetjeningen kan man indberette fangster for forrige sæson og forny fritidsjagtbevis for den kommende sæson på en simpel og hurtig måde.

Husk fangstindberetningen

Grønlands Naturinstitut
Fredag d. 29. juli 2011

Antallet af indberetninger om både moskus- og rensdyrfangsten er faldet betydeligt de seneste år. Jægernes oplysninger om dyrenes køn, alder, fedttykkelse og om hvor, dyrene er fanget, er vigtige og nødvendige, når forskerne skal vurdere, hvordan bestanden har det. Så Grønlands Naturinstitut anmoder indtrængende alle jægere om at sende fangstindberetninger til deres lokale kommune, når jagten er slut.

Fangsttider og -kvoter for moskus og rensdyr i 2011-2012

Departementet for fiskeri fangst og Landbrug
Torsdag d. 30. juni 2011

Det har i flere år været et ønske fra Borgerrådet i Pituffik, at personer med jagtbevis på Thule Air Base har adgang til moskusokse- og rensdyrbestandene i området. KNAPP i Qaanaaq har været hørt omkring spørgsmålet og tilkendegivet, at borgerne ved Pituffik kun bør få adgang til den udsatte rensdyrbestand ved Olrik Fjord.
Tilknyttede tekster:

Isbjørnekvoter 2011

Departementet for fiskeri fangst og Landbrug
Torsdag d. 13. januar 2011

Grundet manglende ny biologisk rådgivning, fastsættes kvoterne for 2011 og 2012 til 130 årligt, som er det samme niveau som 2009 og 2010 med mulighed for fratræk ved overfangst. Derudover ønsker medlem af landsstyret at der til Østgrønland gives 10 ekstra isbjørne i 2011 med henvisning til henvendelserne fra Kommuneqarfik Sermersooq om øget kvote, således den samlede kvote for 2011 er 140 isbjørne.

Grønland og Canada vil samarbejde om isbjørne

Ane Hansen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 29. oktober 2009

Fælleskommissionen giver bruger-til-bruger arbejdsgruppen meddelelse om den anbefalede samlede tilladte fangst. Bruger-til-bruger arbejdsgruppen vil have tre måneder efter modtagelsen af meddelelsen om den samlede tilladte fangst vende tilbage til fælleskommissionen med et forslag til fordeling af den samlede tilladte fangst mellem Canada og Grønland.

Om fredning af den spættede sæl

Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 29. oktober 2009

§36 - Har Naalakkersuisut planer om at frede den spættede sæl eller frede de områder hvor der er kolonier af spættet sæl?

Kritik af Grønlandstema

Thor Hjarsen, Rådgivende arktisk biolog
Torsdag d. 7. november 2002

MiljøDanmark undlader desværre også at rapportere om den totale forvirring omkring fuglebekendtgørelsen, som de grønlandske naturforvaltere har påført sig selv. Efter et grundigt forarbejde i en arbejdsgruppe nedsat af Alfred Jakobsen, det daværende og indsigtsfulde landstyremedlem for miljø, gik det helt galt og man undlod - måske af dovenskab - en lovpligtig høring af Fangstrådet

Hvorfor skal der skydes flere hunrener?

Michael Rosing, medlem af Landstinget for Demokraterne
Fredag d. 9. august 2002

Megen af rensdyrenes vinterføde er såkaldte flerårige planter og laver. Det vil sige at det tager flere år for en plante der er blevet spist før der kommer en ny. Det gør så at rensdyrene har muligheden for at nedgræsse et område. Når der så ikke er nok føde får vi dyr der er magre og vi risikerer desuden at kalvene bliver tabt om vinteren og til sidst en stor vinterdødelighed af voksne dyr

Vi vil være med i krabbefiskeriet

Vilhelm Kristiansen
Fredag d. 9. august 2002

Vores fiskere, som andre fiskere i Grønland, der har lært erhvervet, vil gerne være med til at udnytte ressourcerne i havet. I løbet af 1900-tallet har de gentagne gange været tilskuere til forsøgsfiskeri, men sådan er det ikke mere. I dag i år 2002 må de have mulighed for være med i forsøgsfiskeriet

Fangere og fiskere i Upernavik forbigås

Ole Thorleifsen
Fredag d. 9. august 2002

Lavindkomstgruppen bliver hårdt ramt af de beslutninger, som de politisk ansvarlige tager. For en fanger med en årsindkomst på 40.000 kroner er én fugl meget værdifuld. Sådanne begrænsninger på livets opretholdelse medvirker til udryddelse af fangererhvervet

Den glemte RAMSAR-konvention

Thor Hjarsen, Rådgivende arktisk biolog
Fredag d. 2. august 2002

I direktoratets svar, der er godkendt af landsstyremedlem for Sundhed og Miljø, Edward Geisler, skriver man, at dengang i 1988, hvor Grønland tiltrådte Ramsarkonventionen, regnede man ikke med, at man aktivt skulle beskytte de 11 områder som Grønland selv udpegede

32.000 er mange rensdyr

Karl Therkelsen
Fredag d. 2. august 2002

I efterhånden et årti er det blevet »moderne« at spise økologisk kød på det store europæiske marked. Det må være muligt at få Grønland med på »vognen« med import af økologisk kød af rensdyrkøller, bov, ryg med mere

Rod i naturbutikken

Sermitsiaq
Fredag d. 31. maj 2002

Efter Japan er det efterhånden slået fast, at Direktoratet for Miljø og Natur ikke rigtigt har styr på varerne i naturbutikken. Grønland har i løbet af meget, meget kort tid mistet meget af sin troværdighed med hensyn til landets forvaltning af de levende ressourcer

Kulturdræberen - IWC

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Fredag d. 31. maj 2002

Men Japan fik sin oprejsning, da landet, i noget der lignede en straffeaktion mod USA, stemte nej til de hvalkvoter, som var tiltænkt den oprindelige befolkning i Alaska og Rusland.

Passende restriktioner på fuglefangsten

Hasse Hedemand
Nuka Kleemann
Nuka Kleemann, Hasse Hedemand
Fredag d. 24. maj 2002

Desværre har Søren Møller ikke helt ret når han skriver: »vi er nemlig klar over af fuglefangsten ikke foregår ubegrænset, idet fuglene naturligvis er fredet i yngleperioden«. Vi kan beklageligvis jævnligt se beretninger i dagspressen om nedlagte fredede fugle -også i Maniitsoq

Fangererhvervet og samfundsøkonomien

Aqqalu Rosing-Asvid
Fredag d. 10. maj 2002

Reelt set har mange kommuner brugt fangererhvervet som en sektor, hvor man kan skubbe folk over for at mindske de sociale udgifter. Dette er sket helt uden hensyntagen til, om der var basis for så mange fangere. Det, der var et kommunalt problem, gør man så til et samfunds problem, som hjemmestyret skal varetage

Upassende restriktioner på fuglefangsten

Søren Møller
Fredag d. 3. maj 2002

Man kan ikke lade være med at undres over, hvor nemt det har været at pådutte politikerne. Gennem mange år, hvor vi har levet af fangstdyr i Grønland, har vi prioriteret ikke at overudnytte fangstdyrene. Når den tilladte fangstperiode slutter, stopper vi fangsten, og under fangstperioden fanger vi kun den mængde vi kan udnytte, hvilket enhver, fritidsjægerne og erhvervsfangerne er klar over

Unfair angreb på ICC

Aqqaluk Lynge
Torsdag d. 25. april 2002

Som den første organisation for oprindelige folk har ICC udformet klare principper for bæredygtig udnyttelse. Disse er udgivet i ’Arctic Policy’ som kan læses på ICC’s hjemmeside (http://www.inuit.org/polarcticpol. asp)

Kjeld Hansen vred over AG’s leder

Jens Brønden
Tirsdag d. 23. april 2002

Du har ret. Du stiller ikke et frækt forslag. Men ideen er din. Det er din vurdering, at der kan blive lagt pres på regeringen om at stille betingelser for bloktilskuddet

Forbedrede levevilkår nødvendige

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 23. april 2002

Oplysning er altså ikke nok. Ingen oplysningskampagne kan få mennesker til at forstå, at de skal gå sultne i seng, når de så let som ingenting kan skaffe sig mad på bordet.

Et frækt forslag

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Fredag d. 19. april 2002

Kun en demokratisk proces kan sikre den grønlandske natur. Kjeld Hansens provokerende forslag vil hæmme arbejdet med at beskytte natur og dyreliv og rykke en afsked med naturen nærmere

Bæredygtig naturforvaltning

Sermitsiaq
Fredag d. 19. april 2002

Vi håber ikke, at det betyder, at man genindfører jagten i yngletiden i Nord- og Østgrønland på to af Grønlands mest truede fugle - lomvie og edderfugl

A Farewell to Greenland's Wildlife

John Bonner
Lørdag d. 13. april 2002

If the Greenland government won't listen to its own environmental advisers, then perhaps it will respond to pressure from outside, bearing in mind that a huge annual subsidy of $300 million raised from Danish taxpayers sustains the whole wasteful enterprise

Lynge knocks Newsweek

Nunatsiaq News
Fredag d. 5. april 2002

When we refer to killers, we are talking about the brutal colonizers that killed off the indigenous peoples in many parts of the world. Therefore your reference is deeply offending

Det tabte paradis

Sermitsiaq
Fredag d. 5. april 2002

I datidens fangersamfund gælder det om at overleve. Det er enten fangstdyrene eller os! I et rent fangersamfund uden andre muligheder kan der ikke være tale om begrænsning af fangst, når man altid har sultedøden hængende over hovedet.

Naturen og de levende ressourcer endnu engang

Leif Fontaine, Formand for KNAPK
Fredag d. 22. marts 2002

Man må huske på, at fangererhvervet er en livsstil, der gennem årtusinder og indtil i dag er en levevej, som er udviklet af generationer og som er en del af vores kultur. At betragte fangererhvervet på den måde giver i sig selv en respekt, som man ikke kan vurdere i penge.

Fangernes organisation og medansvaret

Daniel Thorleifsen
Fredag d. 8. marts 2002

KNAPK har ellers en repræsentant i bestyrelsen for Naturinstituttet. Bestyrelsen har ansvaret for den overordnede ledelse, herunder fastlæggelse af hvilke levende ressourcer (her fugle), der skal foretages undersøgelser over for, og hvornår, hvor og i hvor stort et omfang. Derfor er det ikke korrekt at sige, at fangerne ikke inddrages i planlægning og beslutninger

Grønlands natur - et fælles ansvar

Troels Romby Larsen
Fredag d. 8. marts 2002

Myten om det oprindelige folks bæredygtige kultur, sammenholdt med ønsket om ikke yderligere at gøre skade på et i forvejen betrængt fangererhverv, afholdt både landets egne borgere samt udenlandske miljøorganisationer og forskningsinstitutter fra at udtale sig særlig kritisk om Grønland.

Bliv ved med at debattere fuglebekendtgørelsen

Peter Petersen
Fredag d. 1. marts 2002

Enhver der bor eller har boet her højt mod nord må være klar over hvor ubrugelig fuglebekendtgørelsen er. Man vil udelukke fangsten på fugle, som overhovedet er ikke fare for at blive udryddet

Direktoratet svigter

Poul Krarup
Fredag d. 22. februar 2002

Det er vel også på sin plads at spørge om Grønland fortsat har råd til at finansiere 2.500 mand med to- eller trecifrede millionbeløb, når de intet bidrager til den grønlandske samfundsøkonomi. Også når der direkte mangler arbejdskraft i mange andre erhverv?

Biologerne er gået over grænsen

Jens Larsen
Fredag d. 22. februar 2002

Mon ikke de såkaldte eksperter - danskerne - ser bort fra handlinger der er udført af fiskere fra andre lande? Eller også vil de ikke erkende handlingerne, skønt de godt er klar over at deres landsmænd i høj grad er medansvarlige

Nykolonialismen har kronede dage i inuit nunaat

Leif Fontaine, Formand for KNAPK
Fredag d. 15. februar 2002

I både kapitalistiske og socialistiske stater har centrene forsøgt at »civilisere« oprindelige folk gennem tvangsfjernelser af børn til kostskoler, missionering, tvangsforflyttelser af hele samfund, tvangssteriliseringer og tvangsproletarisering«. Hvem kan ikke nikke genkendende til ovennævnte?

KNAPK-medlemmer opfordrer til ulovligheder

Poul Krarup
Fredag d. 8. februar 2002

Fangerne er ikke ubekendt med virkningen af anarkistiske aktioner. En stålwire over indsejlingen til Nuuk havn i et døgns tid gav som bekendt ca. 8 mio. kr. i ekstra olietilskud sidste år i maj. Forstyrrelse af den offentlige trafik er normalt en meget alvorlig lovovertrædelse. Men i dette tilfælde udstak politiet ikke en eneste bøde

Svar til "Overmennesker"

Peter Davidsen
Fredag d. 8. februar 2002

Vi fangere mener, at der bør sættes høje importafgifter på disse produkter og at udbyttet fra afgifterne bør anvendes til at udvikle eventuelle fangstprodukter til hjemmemarkedet. Et land der har selvstyretanker kan ikke blive ved med at fortsætte på denne måde

We are concerned

David Conlin
Søndag d. 3. februar 2002

In this UN designated year of Ecotourism it is with astonishment and dismay that we hear of pressure to weaken the hunting legislation in Greenland - in particular planned approval of extended hunting licences for Guillemot and Eider

KNAPK skader Grønlands anseelse

Poul Krarup
Fredag d. 1. februar 2002

I alt betaler skatteborgerne mindst 60 millioner kroner årligt i støtte til de ca. 2.500 erhvervsfangere ...Men hertil kommer yderligere tilskud ...Nuka A/S har for eksempel senest modtaget ekstra otte millioner kroner til opkøb af fangstbytte lokalt ud over sit årlige tilskud på 65 millioner kroner

Overmennesker II

Jørgen B. Jensen
Fredag d. 1. februar 2002

Godt hjulpet på vej af en samfundspolitisk afhængig presse, er politikkerne og deres embedsmænd og rådgivere, godt på vej til at udelukke fangerne fra samfundsfællesskabet. Du prøver at bilde os ind, at fangerne selv har været med i hele processen med den nye fuglebekendtgørelse og har godkendt den undervejs i forløbet. Det må være politiske ønskedrømme ...

Birdlife in Greenland under Serious Threat

Guus van Duin
Onsdag d. 30. januar 2002

The hunting particularly in the late winter and the spring time has has certainly been the main reason for the dramatic decline among many valuable species in Greenland and the surrounding countries

Hjælp til lovlydige fangere

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Lørdag d. 26. januar 2002

Det er altså ikke kun fangerne, der skal forstå det. Det er også de politikere, der har ansvaret for befolkningens velfærd. De må have forståelse for, at netop fangererhvervet, Grønlands oprindelige erhverv, ikke bare kan være henvist til at sejle sin egen sø

Vi kan være selvforsynende med kød

Nikolaj Heinrich
Lørdag d. 26. januar 2002

Ethvert samfund, som værner om landets økonomiske indtjening, er meget forsigtige med at importere varer så længe landet har egne ressourcer at tære på og så længe det er unødvendigt. Vores naboland, Island, er et eksempel på det. Dér må man ikke importere et eneste kilo kød

Udskil fisker- og fangererhvervet til et selvstændigt erhverv

Efraim Olsen
Lørdag d. 26. januar 2002

For det andet: priserne på olie- og andet brændstof er steget med øjeblikkelig virkning, og det vil have alvorlige konsekvenser for jollefiskerne. Jeg mener at der må indføres benzintilskud til erhvervsfangerne og fiskerne

Bedre at bruge blyhagl end stålhagl til fugle

Jørgen B. Jensen
Fredag d. 25. januar 2002

Bestemmelsen kunne retfærdiggøres, hvis det kunne godtgøres, at haglpatroner udgør en alvorlig sundhedsrisiko for befolkningen, eller at fuglene som art trues væsentlig mere ved brug af blyhagl i forhold til stålhagl - men ingen af delene er godtgjort - tværtimod

Overmennesker

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 22. januar 2002

Forkælelsen bygger på, at fangerne altid har været en politisk og organisatorisk stærk gruppe, hvis magt formentlig er ved at smuldre. Det er en gruppe, politikerne har lyttet til og altid har imødekommet. Resultatet er erhvervets omfattende subsidier

Det er rigtigt, at vi har et problem men vi gør noget ved det

Josef Motzfeldt, Formand for Landstinget
Fredag d. 9. november 2001

Danmark, og herunder særligt den Kongelige Grønlandske Handel, KGH har et betydeligt medansvar for tingenes tilstand, som de er i dag. Mange bestande var således stærkt reducerede, da Grønlands Hjemmestyre overtog ansvaret

Totalfredede fugle til salg på "brættet"

Hans J. Høyer
Lørdag d. 3. november 2001

Politiet i Maniitsoq konfiskerede den 22. oktober 2001 i alt 37 fredede søpapegøjer. Fuglene lå til salg på "brættet". Der var både unge og gamle fugle. Nogle af fuglene var plukkede. Søpapegøjen har været totalfredet i Grønland siden 1960.

En bæredygtig sag

Aqqaluk Petersen
Tirsdag d. 30. oktober 2001

Ingen af Kjeld Hansens eksempler på et alt for stort jagt- og fiskeritryk er ukendte for den grønlandske befolkning eller for de grønlandske beslutningstagere, for så vidt er der intet nyt i Kjeld Hansens bog. Det er Kjeld Hansens kobling mellem denne nærmest uansvarlige omgang med naturens levende ressourcer og vores selvforståelse, specielt fangere og fiskeres, der skaber de voldsomme reaktioner.

En udenrigspolitik, der gavner Grønland

Jonathan Motzfeldt
Torsdag d. 25. oktober 2001

At arbejde med bæredygtighed på alle niveauer er en sund tankegang. Det er netop denne tankegang, der ligger til grund for Landsstyrets Strukturpolitiske Handlingsplan

Fastholder påstand om »usmagelig kritik «

Ellen Kristensen
Torsdag d. 25. oktober 2001

Således vil man være i stand til at påstå, at Verdens højeste bjerge ligger i Grønland, altså hvis man beregner højden i forhold til indbyggerantallet! Når forfatterens bog er baseret på stort set de samme tal som hjemmestyret bygger sine analyser på, er det et spørgsmål om statistiske modeller for at få et resultat

Det tjener ikke naturen at fornægte sandheden

Frank Wille
Martin Kviesgaard
Tirsdag d. 16. oktober 2001

Det er svært at finde fornuftige begrundelser for, at embedsmænd i hjemmestyret udtaler, at bogens oplysninger er løgn uden at have læst den! Ej heller virker det rimeligt at forlange, at bogens forfatter skal tilbringe år i en grønlandsk bygd for at kunne udtale sig

Rensdyr- og moskusoksekød bør udnyttes bedre

Ludvig Hansen
Tirsdag d. 9. oktober 2001

I vore nabolande, som for eksempel Island, prioriterer man egne levende ressourcer højest. Landet har en selvforsyning på omkring 80 procent ved hjælp af egne levende ressourcer

Så læs dog mandens bog!

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 9. oktober 2001

Det er snart til at brække sig over den verserende, propagandistiske hetz imod Kjeld Hansens debatbog »Farvel til Grønlands Natur«. Landsstyremedlem Alfred Jakobsen stak næsen for langt frem, da han - formentlig vejledt af sine embedsmænd, der sikkert bærer en væsentligt del af ansvaret for en del af bogens kritikpunkter - skrev et harmdirrende, men helt forfejlet forsvarsskrift for den grønlandske overbeskatning af naturen. Han afslørede kort og godt, at han ikke havde læst bogen

Der er noget om snakken

John B Hansen
Torsdag d. 4. oktober 2001

For der foregår jo virkelig i dag jagt og ting i naturen, som giver Grønlands renommé i den store verden nogle gevaldige skrammer i lakken. Ting, som ikke harmonerer med den opfattelse mange udlændinge og turister har af Grønland og dens natur. Ting man i Grønland burde skamme sig over

Det passer ikke

Keld Hansen
Fredag d. 28. september 2001

Dér kan man stadig trods brug af joller og skydevåben opleve mænd med løftede harpun, fangere der kryber hen over isen bag deres skydesejl, og kvinder med den traditionelle ulo i hånden i færd med at flænse sæler i strandkanten

Kære Alfred Jakobsen

Kjeld Hansen
Tirsdag d. 25. september 2001

Det kan ærgre mig lidt, at du ikke havde læst min bog »Farvel til Grønlands natur«, før du skrev dit indlæg. Bogen rummer nemlig al den dokumentation, du efterlyser, - og meget mere til

Det blinde øje

Stig Rømer Winther
Fredag d. 21. september 2001

Jeg har flere gange overværet, at den pågældende fisker er spurgt om, hvorfor han spærrer elven, svaret er oftest »det skal du ikke blande dig i« eller »det plejer vi da altid at gøre«.

Hvad godt kommer der ud af Greenpeace?

Pavia Nielsen
Tirsdag d. 14. august 2001

Greenpeace’s tur i Grønland er blot et udtryk for hykleri og propaganda. Som følge af Greenpeace’s medlidenhed med sæler har fangernes selvtillid lidt et alvorligt knæk, ligesom ønsket om at kunne tjene til dagen og vejen uden at modtage hjælp fra anden side er blevet ødelagt

Rensdyrfangsten

Sermitsiaq
Fredag d. 3. august 2001

Dette kunne nok ikke gøres uden et offentligt tilskud, men det kunne så være i form af et erhvervstilskud til et erhverv, der har svært ved at overleve. Afgiften på importeret kød kunne bruges til dette erhvervstilskud

Sur efter at have fået igen af egen skuffe

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 31. juli 2001

Det er ikke noget at sige til, at en flok mennesker fandt på at give dem igen af deres egen medicin. Og så blev de professionelle aktivister og lovovertrædere fornærmede og meldte de lokale »kolleger« til politiet. Hvor dum kan man være?

Er vi ikke landsmænd?

Káte Hansen
Torsdag d. 19. juli 2001

De uddannelsessøgende må udelukkes, da de af hensyn til menneskerettighederne ikke kan stilles bedre end de fremmede, der ikke har opholdt sig i landet i to år. Bevares, men hvor føler vi os endnu engang trykt nedad og tilsidesat

Overflod af kød

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 12. juni 2001

60-70 procent af kødfangsterne går til spilde. En nærmere undersøgelse vil formentlig vise, at det er endnu værre.

Rensdyrkvoten er et tilbagetog for landsstyret

Nikolaj Heinrich
Tirsdag d. 29. maj 2001

Denne forvaltningsform hænger slet ikke sammen med den ægte grønlandske fangers kultur. Den ægte fanger skyder nemlig aldrig flere fangstdyr, end der er behov for, men ønsker at udnytte dem på bedste vis og har i den forbindelse beskyttelse af fangstdyr i sindet

Lad fuglene få lidt fred

Frank Wille
Torsdag d. 10. maj 2001

Vi kan også vælge at fortsætte som hidtil - skyde fuglene her og der og alle vegne i ni måneder om året, påkalde os omverdenens vrede og harme, ødelægge turistmuligheder, forringe vores børns fremtidige jagt - og andre rekreative muligheder i naturen. Ja - det kan vi ikke forhindre, hvis det er det flertallet ønsker

Det ville klæde fangerne...

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 22. februar 2001

Det ene fuglefjeld efter det andet i Nordgrønland er slået ihjel på grund af rovdrift, lomvierne er trængt, store ternekolonier er næsten udryddet, og vi har vel alle bemærket, at riderne generelt er blevet reduceret fra at være en af de mest almindelige hav- og fjordfugle for 30-40 år siden til nu at være fåtallig

Useriøs fastsættelse af rensdyrkvote?

Nikolaj Heinrich
Tirsdag d. 3. oktober 2000

De traf beslutningen uden at ænse modsigelsen fra fangerne. For der var masser af rensdyr dengang, og politikerne havde kendskab til, at det meget fejlagtige budskab om den store nedgang i bestanden kom fra et enkelt menneske, der netop var kommet til Grønland

Det umulige salg

Kim Krohn
Fredag d. 15. september 2000

Ikke mindst når fangerne selv siger, de ikke kan få afsat al kødet men at regnestykket ikke engang går op, selv hvis de kun fik 10 dyr hver!

Fejlagtig ros til politikerne

Nikolaj Heinrich
Torsdag d. 6. juli 2000

På baggrund af den politiske fejlbeslutning er jagtlysten steget så meget i disse år, at folk, der helt er ude af stand til det eller endog slet ikke har fangstredskaber eller båd, har fået lyst til at deltage i rensdyrjagten

Rensdyrjagt til alle!

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 30. maj 2000

For en halv snes år siden havde alle, som ønskede det, mulighed for at tage på rensdyrjagt. Det var en ganske særlig begivenhed, der skabte de bedst mulige forudsætninger for et godt familieliv

USA - en hyklerisk TV-nation

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 30. november 1999

Det er grotesk, at USA ... på grund af dumhed, uvidenhed og et Walt Disney’sk følelsesmønster ... kan blive ved med at opretholde et importforbud mod sælskindsprodukter fra arktiske lande

Rensdyrjagt i et år - uden begrænsninger

Søren Møller
Tirsdag d. 10. august 1999

Og det er det, man kalder for lige vilkår for befolkningen. Bag denne tanke, er det en ting, der er helt klar, og det er flertallets politiske bestræbelser for at holde fast på magten.

Den kollektive berøringsangst

Sermitsiaq
Fredag d. 30. juli 1999

Lad os gøre op med den kollektive berøringsangst og det konsekvensløse samfund. For ellers kan vi ligeså godt smide den grønlandske kulturarv ud sammen med de gule lorteposer, som overalt får lov til at flyde i vores rene og uplettede natur.

Våbenlov skal gælde for alle

Torben Jensen
Fredag d. 12. marts 1999

Jeg må indrømme at, jeg endnu ikke har vænnet mig til den måde som mange grønlændere omgås våben på - for eksempel går næsten alle med deres våben lukket. Dvs. man kan ikke se om våbnet er ladt. Mange vedligeholder ikke sine våben med deraf følgende sikkerhedsrisiko for sig selv og omgivelserne.

Jagtkikkerten for det dumme øje

Knud Erik Kleist, Kirurgisk overlæge på Dronning Ingrids Hospital
Fredag d. 12. marts 1999

Hvornår bliver vi grønlændere voksne og kigger os selv i spejlet og tager ansvar for vores hverdag og vores natur - i stedet for, at "det er de andre".

Et bæredygtigt Grønland

Mads Peter Heide-Jørgensen
Torsdag d. 8. oktober 1998

I disse år står Grønland ved en skillevej hvor man skal beslutte, hvor meget de levende ressourcer skal udnyttes og hvem som skal have adgang til dem. Der er en flere hundrede år gammel tradition for at dem som bor i Grønland har en selvfølgelig ret til at skyde dyr og endda så mange man har lyst til. Ikke alle dyrearter kan længere tåle denne udnyttelse.

Om begrænsninger i adgangen til rensdyrjagt

Pâviâraq Heilmann
Torsdag d. 20. august 1998

Ombudsmandssagen endte med, at der med henvisning til lov om ikke-erhvervsmæssig fangst og jagt samt lov om naturfredning, diskriminationsloven og konventioner herom ikke har været lovhjemmel til 3-årsreglen, som fandtes i en bekendtgørelse om fredning af og jagt på rensdyr i 1996.

Jagtsæsonen er igang igen - også på Landsstyret

Johan Lund Olsen
Torsdag d. 20. august 1998

I stedet ser vi en praksis de forskellige steder, der bevirker; at en familie bestående af to voksne og to børn får tildelt hele tre rensdyrlicenser - ét til hver af forældrene samt til barnet, da denne ligeledes kan ansøge om en licens, at et andet ægtepar på andet år hver især ligeledes får det glade budskab at måtte skyde to rener, at en nyankommen også får tildelt et på trods af manglende våbenerfaring og som slet ingen jagterfaring har i sit eget hjemland, før han nu får mulighed for at stresse rensdyrbestanden heroppe

»Kørekort« til jagt

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Onsdag d. 19. august 1998

Specielt er ønsket om på forhånd at udelukke danskere fra jagten de første par år udtryk for en skidt moral. Paaviaaraq har fundet et pænt ord for det. Han kalder det nationaldiskrimination, mens andre kunne finde på at kalde det racisme.

Fordelingen af rensdyr

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 13. august 1998

FØRST OG FREMMEST er rensdyrjagten dog en oplevelse, og erhvervsjægernes fortrinsstilling er på den baggrund ikke rimelig. Kulturelt har alle krav på lige adgang til jagten, og forskelsbehandlingen af borgerne er en af årsagerne til den megen utilfredshed med fordelingen af dyr.

Klage over Rensdyrlicenstildelingsmetoden

Steen Rasmussen
Onsdag d. 12. august 1998

Fremfor alt vil jeg gerne pointere, at det er for dårligt, at der er så mange der har modtaget et ekstra rensdyr og så mange der slet ikke for lov til at skyde et! Jeg har talt op til 24 personer som må skyde to rensdyr, 24 ekstra-glade personer - men i bund og grund egoister, siden de kunne finde på at skrive sig på igen efter allerede at have modtaget en licens for et rensdyr.

Som lovgivere må vi lære at beherske os

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Torsdag d. 15. august 1996

Lad os afskaffe disse licensregler, som efter min opfattelse ikke tjener noget fornuftigt formål. Og så iøvrigt indlede en anden form for jagt - jagten på overflødig lovgivning!