Fangernes organisation og medansvaret

KNAPK har ellers en repræsentant i bestyrelsen for Naturinstituttet. Bestyrelsen har ansvaret for den overordnede ledelse, herunder fastlæggelse af hvilke levende ressourcer (her fugle), der skal foretages undersøgelser over for, og hvornår, hvor og i hvor stort et omfang. Derfor er det ikke korrekt at sige, at fangerne ikke inddrages i planlægning og beslutninger

Fredag d. 8. marts 2002
Daniel Thorleifsen, Historiker. Grønlands Landsmuseum
Emnekreds: Jagt, Miljø og natur, Politik.

I den ophedede debat om fuglebekendtgørelsen kritiseredes og angribes Naturinstituttet og biologerne i almindelighed fra især fangernes organisation. Debatten i Katuaq den 27. februar viste, at debatten hovedsagelig havde afsæt i, at fangerne havde placeret sig i offerrollen. Derfor blev fokus sat på dem, hvor vi blev vidne til en ensidig defensiv debat for fangerne og ikke en offensiv for en diskussion for fuglene. Af disse grunde blev hovedemnet afledt bort fra essensen til at blive en debat om en eventuel forvaltningsfejl. Det er trist at være tilhører og konstatere, at der i debatten fordrejes og forties forhold som led i forsvaret for særinteresser. Derfor vil jeg tillade mig at komme med et par kommentarer. For det første vil jeg præcisere, at det aldrig har været hensigten, at Naturinstituttet skulle stille sig i modsætningsforhold til fangerne, og at biologerne skulle arbejde imod fangerne. Naturinstituttet indsamler data og rådgiver Grønlands Hjemmestyre med det formål at tilvejebringe det videnskabelig grundlag for en bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer. En fanger ytrede sig og sagde, at det var biologerne, der bestemte, at fuglebekendtgørelsen skulle træde i kraft. Jeg skal præcisere, at det ikke indbefatter i Naturinstituttets arbejdsopgaver at være en forvaltningsorgan i udarbejdelsen af regelsæt og lignende. Det er udelukkende forvaltningerne i Hjemmestyret, som i samarbejde med interesseorganisationer tager sig af den del. KNAPKs formand indledte i Katuaq med at sige, at bestemmelserne og regelsæt bliver udarbejdet og gives fra oven. KNAPK har ellers en repræsentant i bestyrelsen for Naturinstituttet. Bestyrelsen har ansvaret for den overordnede ledelse, herunder fastlæggelse af hvilke levende ressourcer (her fugle), der skal foretages undersøgelser over for, og hvornår, hvor og i hvor stort et omfang. Derfor er det ikke korrekt at sige, at fangerne ikke inddrages i planlægning og beslutninger. Fangerne var da også med i arbejdsgruppen, da fuglebekendtgørelsen var under udarbejdelse i en af direktoraterne under Hjemmestyret. Jeg vil kun opfordre til, at KNAPK fremover vil begynde at deltage i Naturinstituttets bestyrelsesmøder og gøre sine interesser gældende her. KNAPKs formand sagde blandt andet også i Katuaq, at han har forhørt sig hos sine medlemmer langs hele Grønland om, hvorvidt de har set biologer arbejde for at tælle fugle. Her konstaterede han at det har de ikke - ej heller at de har snakket med biologerne. I arbejdet med at tælle fugle med videre inddrog biologerne over 40 fangere i et samarbejde. Dette kan dokumenteres. Når KNAPK kan ytre sig som ovenfor er det det samme som at beskylde egne medlemmer på over 40 fangere for at have løjet. KNAPK-formanden har altså ikke undersøgt sagen tilstrækkeligt. Fangere og fritidsfangere forsvarede sig under debatten og siger, at de ikke alene skal beskyldes for nedgangen af antallet af fuglene. Det skal siges, at det ikke alene er fangerne, som siges at have forårsaget dette tilbagegang, men at budskabet var, at vi alle skal begrænse fangsten af fuglene, da deres antal er i nedgang. Nedgangen kan skyldes flere forhold. Men vi skal alle indrømme, at uanset hvilke faktorer, og hvem der er skyld i nedgangen, så skal vi alle stræbe efter at mindske tilbagegang og arbejde for en bæredygtig udnyttelse - og dette er vor alles ansvar. Formanden for NAPP udtalte i Qanorooq den 1. marts, at undersøgelsen af fugle aldeles ikke var baseret på videnskabelighed. Ligeledes udtalte formanden for KNAPK, at biologernes varsel i 1991 om, at hvidhvalerne er i tilbagegang, ikke har hold i virkeligheden, og benægter dette med henvisning til nutidens mange hvidhvaler, og at det er beviset for, at biologerne er upålidelige. Lad os diskutere hvorvidt og hvordan, der er sket fejl ved undersøgelserne - og diskutere det det hele drejer sig om, nemlig hvordan vi formindsker nedgang i de respektive bestande - i stedet for at aflede diskussionen med fjendtlighed overfor en gruppe mennesker, som arbejder for bæredygtighed.