Fritidsjagt for fastboende

Selv ville jeg mene, at en ansøger, som gennem mange år har bidraget til det grønlandske samfund gennem sin arbejdsindsats og sine skattebetalinger, har en sådan tilknytning til Grønland, at det ville være rimeligt at give dispensation til fritidsfangst- og jagt.

Onsdag d. 7. november 2012
Jørgen-Ole Nyboe Nielsen Dino
Emnekreds: Danskere i Grønland, Jagt, Ligestilling.

I henhold til § 37 i Forretningsordenen for Landstinget, fremsætter jeg følgende spørgsmål til landsstyret: Kan landsstyret bekræfte, at der har indsneget sig en fejl i landsstyrets svarnotat til EM 2012/33? Begrundelse: Jeg har til indeværende samling fremsat et beslutningsforslag, som pålægger landsstyret at tage skridt til at ændre landstingsloven om fangst og jagt og bekendtgørelsen om fritidsjagtbeviser, således at det tydeligt fremgår, at der ved behandling af ansøgninger om fritidsjagt kan dispenseres fra kravet om folkeregisteradresse i Grønland, når ansøgeren er skattepligtig i Grønland. I svarnotatet oplyser landsstyret bl.a. følgende: “I den gældende lovgivning opnås dispensation fra bopælskrav, når det skønnes rimeligt ud fra ansøgerens tilknytning til Grønland og når ansøgeren midlertidigt har opholdt sig udenfor Grønland af uddannelsesmæssige årsager eller lignende, jf. § 2, stk. 2 i Hjemmestyres bekendtgørelse nr. 21 af 28. november 2003 om fritidsjagtbeviser. Ved "fast tilknytning til det grønlandske samfund" forstås personer, der ved at grunde sig husstand, leje sig eller købe sig bolig eller ved andre foranstaltninger tilkendegiver at agte at have hjemsted i Grønland, jf. § 3, stk. 1 i Landstingslov nr. 12 af 29. oktober 1999 om fangst og jagt. Der fremgår således ikke i den definition, at skattepligt kan betragtes som en fast tilknytning til det grønlandske samfund og derfor kan Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug (APNN) ikke dispensere fra bopælskravet på grund af en skattemæssig tilknytning til Grønland på nuværende tidspunkt.” (Min fremhævelse). I § 4, stk. 3, i landstingsloven om fangst og jagt er det fastsat, at “Tilladelse til fritidsfangst og fritidsjagt kan gives til danske statsborgere og andre landes stasborgere som er tilmeldt et folkeregister i Grønland.” I § 4, stk. 4, nr. 1, er det fastsat, at der kan gives dispensation fra bl.a. stk. 3, “når vedkommende midlertidigt inden for de nævnte perioder har opholdt sig uden for Grønland i uddannelsesøjemed eller lignende, eller det skønnes rimeligt ud fra ansøgerens tilknytning til Grønland.” (Min fremhævelse). Landsstyrets adgang til at meddele dispensation er således ikke betinget af , at ansøgeren har fast tilknytning til Grønland, således som “fast tilknytning” er defineret i landstingslovens § 3, stk. 1. “Fast tilknytning” er alene en betingelse for tilladelse til erhvervsmæssig fangst og jagt, jf. § 4, stk. 2, nr. 1 i landstingsloven, og den betingelse kan landsstyret ikke dispensere fra. Landsstyret er med andre ord ikke afskåret fra at meddele dispensation til fritidsfangst- og jagt til en ansøger, som ikke “ved at grunde sig husstand, leje sig eller købe sig bolig eller ved andre foranstaltninger tilkendegiver at agte at have hjemsted i Grønland”, hvis blot landsstyret skønner det rimeligt ud fra den tilknytning til Grønland, som ansøgeren i øvrigt måtte have. Selv ville jeg mene, at en ansøger, som gennem mange år har bidraget til det grønlandske samfund gennem sin arbejdsindsats og sine skattebetalinger, har en sådan tilknytning til Grønland, at det ville være rimeligt at give dispensation til fritidsfangst- og jagt. Men om landsstyret deler denne opfattelse, og i praksis meddeler dispensation i overensstemmelse hermed, fremstår som uvist, og jeg har derfor foreslået landstingsloven og bekendtgørelsen præciseret. Landsstyrets svarnotat efterlader imidlertid det indtryk, at landsstyret efter de gældende regler slet ikke har mulighed for at meddele dispensation til fritidsfansgt og –jagt, med mindre ansøger enten midlertidigt har opholdt sig uden for Grønland i uddannelsesmedfør eller lignende, eller har fast tilknytning til Grønland, således som dette er defineret i landstingslovens § 3, stk. 1. Et sådant krav er der ikke belæg for, hverken i landstingsloven eller bekendtgørelsen, og jeg må derfor antage, at der har indsneget sig en fejl i svarnotatet. Samme fejl har jeg faktisk selv gjort mig skyldig i, i formuleringen af mit beslutningsforslag, hvor jeg – inspireret af landsstyrets besvarelse af spørgsmål nr. 167 / 2012 – selv omtaler “det gældende dispensations-krav om fast tilknytning til det grønlandske samfund”. Så meget desto større grund er der til at få berigtiget denne misforståelse. Jeg beder derfor landsstyret bekræfte, at landsstyrets mulighed for at meddele dispensation er betinget af “tilknytning” men ikke “fast tilknytning”. Jeg ønsker, at mit spørgsmål bliver besvaret i løbet af 10 arbejdsdage.