Klage over Sermitsiaq for injurier og brud på god presseskik

Avisen Sermitsiaq og journalist Kurt Kristensen fremkommer i Sermitsiaq med injurier over for såvel Partiet Siumut som mig som formand for partiet, ligesom avisen og journalisten i overnævnte artikler i al tydelighed har brudt reglerne om god presseskik

Onsdag d. 10. november 2010
Aleqa Hammond, Medlem af Folketinget for Siumut
Emnekreds: Journalistik, Politik, Ytringsfrihed.

Indholdsfortegnelse:
Klage indgivet til Det grønlandske Pressenævn
Injurier og brud på god presseskik
Artiklen ”Kuupik: - Aleqa skader Grønlands omdømme” (side 4)
Artiklen ”Siumut, spin og smaragder” (side 29)
Artiklen “Tinget går i teater – Kaassassuk går i tinget” (side 33)
Anklager om korruption og kammerateri
Tvivl om avisens og journalistens frie og uafhængige stilling
Divergerende og modstridende udsagn og oplysninger
Formanden for landsstyrets engagement i selskabet og sagen
Usikkerhed om bestyrelsens sammensætning og størrelsen af kapitalindskud i Greengems
Bagatallisering af Greg Barnes´ engagement i Greengems
Løfter om åbenhed uden handling


Klage indgivet til Det grønlandske Pressenævn

I Sermitsiaq nr. 42 af 22. oktober 2010 i artiklerne ”Kuupik: - Aleqa skader Grønlands omdømme”, ”Siumut, spin og smaragder” og i Sermitsiaq nr. 43 af ”Tinget går i teater – Kaassassuk går i tinget” fremkommer avisen Sermitsiaq og journalist Kurt Kristensen i Sermitsiaq med injurier over for såvel Partiet Siumut som mig som formand for partiet, ligesom avisen og journalisten i overnævnte artikler i al tydelighed har brudt reglerne om god presseskik.

Derudover tilsidesætter såvel avisen som journalisten reglerne om god presseskik i artiklen ”IA sender digte til Altid-sure-Aleqa” i Sermitsiaq nr. 44 af 5. november 2010, idet såvel avisen som journalisten bringer oplysninger/udsagn om mig frem som er skadelige og krænkende for min person uden at forelægge dem i særlig grad efterprøves over for mig. Der er således tale om angreb på min person, der i høj grad urimeligt bringes i artiklen ”IA sender digte til Altid-sure-Aleqa”.

I artiklen ”IA sender digte til Altid-sure-Aleqa” anfører journalisten således flg. udsagn: ”Siumuts Aleqa Hammond har i stærke vendinger bebrejdet Demokraternes Jens B. Frederiksen, at han rejste til Danmark for at være ved sin kærftsyge kones side, mens hun var til behandling på Rigshospitalet.” og ” Aleqa Hammond bebrejdede Jens B. Frederiksen denne prioritering: - Når jan kan arbejde i København og Bruxelles, kan han vel også være til stede i Landstingssalen i Nuuk.”

Derudover anklager såvel avisen som journalisten mig indirekte for at være ”religiøs og politisk fanatiker” samt nationalist i sidste afsnit af artiklen ved at henvise til tidligere landstings- og landsstyreformand Jonathans Motzfeldts svar på spørgsmålet om hvordan Siumut forvalter den politiske arv efter partiets grundlæggere.

Det er min klare opfattelse, at såvel avisen som journalisten tilsidesætter sikringen af ytringsfriheden, der skal blandt andet skal sikre massemediernes frie adgang til at indsamle informationer og nyheder og til at offentliggøre dem så korrekt som muligt og have den rette sammenhæng. Under varetagelsen af denne opgave skal såvel avisen som journalisten anerkende hensynet til kravet om respekt for min personlige integritet og behovet for beskyttelse mod ubeføjet krænkelse af min person.

Der heller ingen tvivl om at såvel avisen som journalisten har skadevoldende hensigt over for såvel partiet som mig som person, idet de fremkommer med skadelige, krænkende agtelsesforringende udsagn om mig som person og partiet. Derudover tilsidesættes reglerne om god presseskik, idet såvel avisen som journalisten undlader at anvende den frie adgang til at indsamle informationer og nyheder og til at offentliggøre dem så korrekt som muligt og have den rette sammenhæng. Dette er ikke sket. Endelig krænkes såvel Partiets som min ære ved fornærmelige ord og ved at bringe indirekte injuirer og anklager om at partiet og jeg som person forvalter den politiske arv som religiøse og politiske fanatikere samt naionalister i artiklen. Dette er krænkende og nedsættende for partiets og min agtelse.

Injurier og brud på god presseskik
I artiklerne ”Kuupik: - Aleqa skader Grønlands omdømme”, ”Siumut, spin og smaragder” og ”Tinget går i teater – Kaassassuk går i tinget” fremkommer såvel avisen som journalisten med krænkende beskyldninger over for såvel Partiet Siumut som mig som formand for partiet.

Avisen og journalisten krænker såvel Partiets som min ære ved fornærmelige ord og ved at fremsætte og udbrede anklager i artiklerne, der er nedsættende for partiets og min agtelse.

Derudover har avisen og journalisten med al tydelighed vist at have brudt reglerne om god presseskik, idet der er tvivl om avisens og journalistens frie, kritiske og uafhængige stilling i denne sag om Greengems m.v. Der er ingen tvivl om at den kritik som avisen og journalisten rejser over for partiet og mig som partiformand i særdeleshed er farvet for at have en skadevoldende hensigt over for partiet og mig som person.

Avisen og journalisten bringer desuden ukorrekte oplysninger i artiklerne.

Avisen og journalisten er fremkommet med flg. injurier og krænkende beskyldninger samt udsagn som bryder med god presseskik:

Artiklen ”Kuupik: - Aleqa skader Grønlands omdømme” (side 4)

  1. ”Siumut-formandens anklager om korruktion og kammerateri i landsstyret er gået verden rundt.”
  2. ”Nu skal valgkampens sidste forår hævnes, og det sker med beskyldninger om korruption, kammerateri og arbejde for egen vindings skyld, som er nogle af de alvorligste anklager, der kan rejses mod politikere i et lands ledelse.”
  3. ”Beskyldningerne drejer sig om, at Kuupik Kleist som landsstyrets formand og Ove Karl Berthelsens som landsstyrets medlem, der leder efter sjældne jordarter i Kringlerne.”

Artiklen ”Siumut, spin og smaragder” (side 29)

  1. “Partiet, som vælgerne fravalgte den 2. juni 2009, sætter nye standarder for den politiske debat i Grønland”
  2. “Siumut kan simpelthen ikke forliges med tanken om, at vælgerne fravalgte partiet den 2. juni 2009, og derfor forsøger formanden Aleqa Hammond som en anden Navaranaaq at skabe splid.”
  3. “Vi har længe vidst, at Siumut ikke går efter bolden, men manden – og nu går partiet efter mandens kone.”
  4. “AG´s antihistorie gav 29. september Siumuts Aleqa Hammond krudt til at affyre en haglbyge af § 36-spørgsmål til landsstyret. På dette tidspunkt vidste Aleqa Hammond, at der med Jens Fejø og Lise Lykcks ord ikke var noget at komme efter.”
  5. “Aleqa Hammond havde skruet retorikken et par grader i vejret. Nu taler Siumut-bossen ikke længere om personsammenfald, men direkte om korruption i landsstyret.”
  6. “Aleqa Hammond påstår et personsammenfald mellem Greengems og Tanbreez Mining Greenland A/S, som ejer efterforskningslicensen til de sjældne metaller i Kringlerne mellem Narsaq og Qaqortoq.”
  7. “Hvis Aleqa Hammond havde interesseret sig for dette personsammenfald, ville hun have undgået Kamikpostens vedvarende rygter om australsk partistøtte for Siumuts uranvenlige politik.”

Artiklen “Tinget går i teater – Kaassassuk går i tinget” (side 33)

  1. “Siumut er forbandet over, at vælgerne fravalgte partiet den 2. juni 2009, og partitoppen med Aleqa Hammond, Hans Enoksen og Karl Lyberth har fra første færd lagt en destruktiv linie i det parlamentariske arbejde.”
  2. ”Aleqa Hammond ryddede overskrifterne i Danmark, da hun for to uger siden beskyldte hele den grønlandske top for korruption. Det er snak, som de danske aviser forstår efter 30 år med Siumut.”
  3. ”Tyv tror alle stjæler, men vi tror alligevel ikke, at nogen i landstingssalen vil beskylde Aleqa Hammond for skumle motiver, næste gang hun udtaler sig positivt om turisme og outfittere.”
  4. ”Langt mere betændt er de poster, som Siumuts tidligere formand og nuværende folketingsmedlem Lars Emil Johansen har raget til sig. Han er bestyrelsesformand for uranselskabet på Kvanefjeldet, hvis majoritetsaktionærer fortaber sig i skattely på Isle of Man, og bestyrelsesformand for Upernavik Seafood, som ligger i konstant strid med fiskerne om lave indhandlingspriser. Disse poster tåler ikke dagens lys, og Lars Emil Joahnsen har da heller ikke tilmeldt sig den frivillige ordning i Folketinget, hvor medlemmerne fortæller om deres hverv og økonomiske interesser.”
  5. ”Vi har i den senere tid peget på en række påstande, som Siumutmedlemmer på skift trækker af stalden, selv om de ikke holder vand. Men Siumuts politik bygger på følelser, ikke på kendsgerninger, og er derfor usårlig overfor modargumenter.”

Anklager om korruption og kammerateri
I artiklen ”Kuupik: - Aleqa skader Grønlands omdømme”, Artiklen ”Siumut, spin og smaragder” og “Tinget går i teater – Kaassassuk går i tinget” fremstår det som om, at såvel partiet som jeg som formand for partiet har rejst beskyldninger og anklager om korruption, kammerateri og arbejde for egen vindings skyld, hvilket på ingen måde er tilfældet.

I artiklerne er der beskyldninger om at jeg har fremsat anklager for korruption og kammerateri – og som er gået verden rundt - for at hævne sidste års fravalg af partiet ved valget den 2. juni 2009, og derfor søger at skabe splid som en anden Navaranaaq samt fra første færd har lagt en destruktiv linie i det parlamentariske arbejde. Desuden anføres det klart i artiklerne, at der ikke længere er tale om personsammenfald, men direkte om korruption i landsstyret.

Jeg skal for god ordens skyld oplyse, at talen om korruption og kammerateri kom frem under et interview den 16. oktober 2010 med journalisten for Ritzau, Esben Olsen, på grundlag af en pressemeddelelse ”Grund til bekymring om interesse- og ejersammenfaldet mellem Greengems og Tanbreez”, jeg udsendte den 15. oktober 2010.

Under interviewet sagde jeg blot, at jeg ikke fandt forløbet omkring Greengems efterforskningstilladelse for politisk og moralsk korrekt, hvorefter journalisten drog en slutning om korruption. På grundlag af den slutning som journalisten drog, spurgte jeg således om det ikke svarede til kammerateri og korruption, som de (landsstyret) selv har sagt at de vil have et opgør med før og efter valget den 2. juni 2009.

Jeg har således ikke på noget tidspunkt fremkommet med anklager om korruption og kammerateri.

Derudover fremkommer avisen og journalisten med udsagn som antyder, at der har fundet korruption sted igennem de sidste 30 år, hvor Siumut har haft magten i landet. Dette anføres i artiklen ”Tinget går i teater – Kaassassuk går i tinget” (side 33). I artiklen anføres det nemlig: ”Det er en snak, som de danske aviser forstår efter 30 år med Siumut”, ligesom det anføres at ”Tyv tror alle stjæler,…”, ligesom der henvises til ”de poster som Siumuts tidligere formand og nuværende folketingsmedlem Lars Emil Johansen har raget til sig (med avisens og journalistens egne ord)….. disse poster tåler ikke dagens lys.”

Avisen og journalisten fremkommer således ikke alene med det urigtige udsagn om at jeg har fremsat anklager om korruption og kammerateri. Avisen og journalisten går endda videre med krænkende beskyldninger ved at fremsætte anklager om at landets ledelse har været korrupt under Siumuts ledelse igennem de sidste 30 år over for såvel partiet som mig som person. Anklager, som er grebet ud af den blå luft med med flg. udsagn i artiklen:

  • ”snak, som de danske aviser forstår”,
  • ” Tyv tror alle stjæler”
  • ”langt mere betændte poster, som Siumuts tidligere formand og nuværende folketingsmedlem Lars Emil Johansen har raget til sig. Han er bestyrelsesformand for uranselskabet på kvanefjeldet” og ”Kamikpostens vedvarende rygter om australsk partistøtte som tak for Siumuts uranvenlige politik”.

Avisen og journalisten søger endda at så tvivl om grundlaget for at partiet og dets medlemmer i Landstinget har sat fokus på sagen ved at anføre flg.: ”Hvis Aleqa Hammond havde interesseret sig for dette personsammenfald, ville hun have undgået Kamikpostens vedvarende rygter om australsk partistøtte for Siumuts uranvenlige politik.” i artiklen ”Siumut, spin og smaragder”.

Ovenstående udsagn tjener alene skadevoldende hensigt over for partiet og min person fra avisens og journalistens side, ligesom de bygger på ukorrekte og udokumenterede oplysninger, idet de er grebet i den blå luft. Avisen og journalisten krænker såvel Partiets som min ære ved fornærmelige ord og ved at bringe injuirer og anklager i artiklerne, der er krænkende og nedsættende for partiets og min agtelse.

Tvivl om avisens og journalistens frie og uafhængige stilling
Der er ingen tvivl om at artiklerne sår tvivl om avisens og journalistens frie, kritiske og uafhængige stilling i sagen om Greengems ApS. Artiklerne viser i al tydelighed at avisen og journalisten bryder reglerne om god presseskik, idet de bygger på ukorrekte oplysninger samt indeholder udsagn med skadevoldende hensigt over for partiet og mig som person.

Avisen og journalisten indtager ikke den rolle som forventes af en fri, kritisk og uafhængig presse i et moderne og demokratisk samfund. Artiklerne tjener alene at have skadevoldende hensigt over for partiet og mig som person.

I et moderne og demokratisk samfund forventes det, at pressen indtager rollen som Demokratiets vagthund, hvor pressen forventes at være kritisk, uafhængig og holder magthaverne i ørerne. Der er ingen tvivl om, at dette på ingen måde er tilfældet i artiklerne.

For i artiklerne anfører avisen og journalisten flg.:

  • “Vi har længe vidst, at Siumut ikke går efter bolden, men manden – og nu går partiet efter mandens kone”,
  • “AG´s antihistorie gav 29. september Siumuts Aleqa Hammond krudt til at affyre en haglbyge af § 36-spørgsmål til landsstyret. På dette tidspunkt vidste Aleqa Hammond, at der med Jens Fejø og Lise Lykcks ord ikke var noget at komme efter.”
  • “Aleqa Hammond påstår et personsammenfald mellem Greengems og Tanbreez Mining Greenland A/S, som ejer efterforskningslicensen til de sjældne metaller i Kringlerne mellem Narsaq og Qaqortoq.”
  • ”Hvis Aleqa Hammond havde interesseret sig for dette personsammenfald, ville hun have undgået Kamikpostens vedvarende rygter om australsk partistøtte for Siumuts uranvenlige politik”

I Siumut har vi aldrig været i tvivl om, at vores opgave og ansvar som folkevalgte i landets lovgivende forsamling forpligter os til at føre kontrol med den af landsstyret førte politik og administration, således at det sikres, at der bliver administreret i overensstemmelse med vedtagne love, forordninger, beslutninger og øvrige tilkendegivelser fra Landstinget og landsstyret.

Det var således også årsagen til at jeg som medlem af landets parlament, Landstinget - som et led i den parlamentariske kontrol - anvendte min ret og pligt til at stille tre § 36-spørgsmål med krav om klare oplysninger omkring de forundersøgelser og den sagsbehandling af samme, der pågår ved Kringlerne i Sydgrønland. For der synes at være uoplyste sammenfald af interesser mellem det selskab, som Kuupik Kleist og Ove Karl Berthelsen har overdraget til deres koner og det selskab, som ejer koncessionen på Kringlerne.

Dette er også tilfældet – som et led i den parlamentraiske kontrol - at jeg den 15. oktober 2010 udsendte pressemeddelelsen ”Grund til bekymring om interesse- og ejersammenfaldet mellem Greengems og Tanbreez”. For i landsstyrets svar af 11. oktober 2010 for mit § 36-spørgsmål anføres det, at der ikke er et sammenfald imellem personerne i Greengems og Tanbreez, ligesom dette ikke har haft indflydelse ved bedømmelsen af de to selskabers ansøgninger.

Årsagen til at jeg den 15. oktober udsender en pressemeddelelse, er, at formanden for landsstyret i en artikel AG nr. 41 af 13. oktober 2010 ”Tvivlsomme metoder” afviser ethvert sammenfald af personer og ejerforhold i de to mineselskaber Greengems og Tanbreez. I artiklen anføres det desuden, at landsstyret betragter § 36-spørgsmålet om sammenfaldet af personer og ejerforhold i de to mineselskaber som hentet ud af den blå luft, og undrer sig over, at spørgsmålene er baseret på formodninger fra anonyme kilder i pressen.

I min pressemeddelelse af 15. oktober 2010 præciserer jeg , at mit ”§ 36-spørgsmål ikke er hentet ud fra den blå luft og formodninger fra anonyme kilder, idet spørgsmålene er udformet på baggrund af oplysninger fra Erhvervs- og Selskabstyrelsens oplysninger, Greengems hjemmeside og selskabets regnskaber.” I artiklen ”Tinget går i teater – Kaassassuk går i tinget” i Sermitsiaq nr. 43 af 29. oktober tilsidesætter således såvel avisen som journalisten reglerne om god presseskik med hensyn til korrekt information. I artiklen anføres flg.: ” Siumuts politik bygger på følelser, ikke på kendsgerninger, og er derfor usårlig overfor modargumenter.”

Endelig er der heller ingen tvivl om at såvel avisen som journalisten har skadevoldende hensigt over for såvel partiet som mig som person, idet de fremkommer med skadelige, krænkende agtelsesforringende udsagn om partiet.

Divergerende og modstridende udsagn og oplysninger
Formanden for landsstyrets engagement i selskabet og sagen

Jeg skal for god ordens skyld oplyse, at mine § 36-spørgsmål om Greengems bygger på oplysninger fra Erhvervs- og Selskabstyrelsens oplysninger, Greengems hjemmeside og selskabets regnskaber samt Greenland Ventures årsregnskaber for 2009, hvorfor de ikke er hentet ud fra den blå luft og på grundlag af anonyme kilder i pressen. Dette fremgår klart i min pressemeddelelse af 15. oktober 2010 ”Grund til bekymring om interesse- og ejersammenfaldet mellem Greengems og Tanbreez”. Denne oplysning undlader såvel avisen som journalisten at bringe i nogle af artiklerne.

En af årsagerne til at jeg den 15. oktober udsender pressemeddelelsen ”Grund til bekymring om interesseog ejersammenfaldet mellem Greengems og Tanbreez”, er, at såvel formanden for landsstyret som medlemmerne af landsstyret gennem pressen fremkommer med divergerende og direkte modstridende udtalelser/udsagn/oplysninger om Greengems.

I artiklen “Konerne overtog Kuupiks smaragd-eventyr” i AG nr. 35 af 1. september 2010 oplyses det, at formanden for landsstyret Kuupik Kleist var direktør i Greengems, og at han måtte opgive jagten på smaragder, da han vandt valget i juni sidste år.

I artiklen “Kuupik vil have åbenhed om økonomiske interesser” i samme nummer af AG svarer formanden for landsstyret i spørgsmålet om hvorfor han ikke bare fortsatte som dirketør for selskabet med flg.: “Jeg synes selv at jeg skulle skille mig af med det, der ikke har noget med mit arbejde, som landsstyreformand at gøre, siger Kuupik Kleist og påpeger, at han netop har siddet udenfor ved de møder, hvor Greengems´sag er blevet behandlet i Landsstyret.”

Dette strider imidlertid med formanden for landsstyrets udtalelser i artiklen “Tvivlsomme metoder” i AG nr. 41 af 13. oktober, hvor han citeres for at have udtalt flg.: “Jeg har aldrig haft nogen formel rolle i Greengems. Hverken Ove Karl Berthelsen eller jeg har formelt haft vores navne involveret i forbindelse med selskabet.”

Derudover er der meddelt divergerende og direkte modstridende oplysninger om landsstyrets behandling af Greengems koncessionsansøgning om efterforsknings- og udnyttelesestilladelse. I artiklen “Konerne overtog Kuupiks smaragd-eventyr” i AG nr. 35 af 1. september anføres det, at “Da landsstyret skulle behandle Greengems´ansøgning om at forlænge selskabets tilladelse til at efterforske, sad både Kuupik Kleist og Ove Karl Berthelsen udenfor, da de havde erklæret sig inhabile”. Dette strider imidlertid med det svar medlem af Naalakkersuist Palle Christiansen giver for mit § 36 af 29. september.

I svar af 11. oktober 2010 på vegne af landsstyret svarer medlem af landsstyret Palle Christiansen med flg. Indledningsvist:

“Landsstyret skal indledningsvis takke for spørgsmålet og bemærke at Naalakkersuisoq for Finanser Palle Christiansen vil svare på landsstyrets vegne i denne sag, idet Naalakkersuisoq for Erhverv og Råstoffer Ove Karl Berthelsen har erklæret sig selv inhabil i besvarelsen af dette spørgsmål. Naalakkersuisoq for Erhverv og Råstoffer Ove Karl Berthelsen var ligeledes inhabil i forbindelse med godkendelse af Greengems Aps` efterforskningstilladelse, og deltog derfor ikke i godkendelsen af denne tilladelse. I forlængelse heraf finder medlem af landsstyret for Erhverv og Råstoffer det derfor naturligt og forvaltningsmæssigt korrekt at erklære sig inhabil i besvarelsen af dette § 36 spørgsmål som vedrører Greengems Aps. ”

Svaret er afgivet under ministeransvar, og det fremgår således klart, at det alene var medlem af landsstyret for Erhverv og Råstoffer Ove Karl Berthelsen, der ikke deltog i landsstyret´s godkendelse af Grengems ApS´efterforskningstilladelse. Af svaret fremgår det ingen steder, at formanden for landsstyret Kuupik Kleist sad udenfor da landsstyret behandlede Greengems koncessionsansøgning.

I disse tilfælde indtager avisen og journalisten ikke den rolle som forventes af en fri, kritisk og uafhængig presse i et moderne og demokratisk samfund i forhold til de divergerende og direkte modstriden oplysninger, der løbende kommer frem i sagen. Dette indebærer, at avisen og journalisten ikke lever til rollen som en fri, kritisk og uafhængig presse i et moderne og demokratisk samfund.

Usikkerhed om bestyrelsens sammensætning og størrelsen af kapitalindskud i Greengems
Ud fra oplysninger fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fremgår det, at ægtefællerne til såvel formanden for landsstyret Kuupik Kleist og medlem af landsstyret Ove Karl Berthelsen indtrådte i bestyrelsen for Greengems den 4. oktober 2009.

På Greengems hjemmeside indgår David Hargreaves også i bestyrelsen ud over ægtefællerne og Karin Thorsen, men alene ægtefællerne og Karen Thorsen alene indberettet over for Erhvervs- og Selskabsbestyrelsen som bestyrelsesmedlemmer.

Det er således divergerende oplysninger om, hvilke personer der egentlig indgår i bestyrelsen for selskabet.

Derudover er der divergerende oplysninger om indskud af kapital i selskabet. I artiklen ”Fedtsten i fjorden eller korruption eller korruption og kammerateri” i Sermitsiaq nr. 42 af 22. oktober 2010, at ”Malik Lynge Papis oplyser, at Aviaaja Vandersee og Grethe Kramer Berthelsen til sammen har investeret 107.000 kroner og Greenland Venture 125.000 kroner i selskabet.” Ifølge Greenland Ventures årsregnskaber for 2009 har Greenland Venture stillet risikovillig kapital over for over Greengems på kr. 143 t.

Det er således divergerende oplysninger om størrelsen af Greenland Ventures indskud af risikovillig kapital i selskabet.

I dette tilfælde er der er ingen tvivl om, at avisen og journalisten klart tilsidesætter reglerne om god presseskik, idet hverken avisen eller journalisten kontrollerer hvilke oplysninger der er korrekte. Dette indebærer, at avisen og journalisten ikke lever op til regler om god presseskik og rollen som en fri, kritisk og uafhængig presse i et moderne og demokratisk samfund.

Bagatallisering af Greg Barnes´ engagement i Greengems
I deres svar på § 36-spørgsmålet forsøger landsstyret desuden, at bagatallisere Greg Barnes engagement i selskabet, hvor medlem af landsstyret for Finanser Palle Christiansen på vegne af landsstyret anfører flg. i svaret af 11. oktober 2010:

”Som det fuldt offentligt fremgår af Greengems Aps` hjemmeside, har geolog Greg Barnes udarbejdet en indledende geologisk rapport for selskabet tilbage i 2009. Det er ikke usædvanligt at eksterne konsulenter udarbejder rapporter for andre selskaber end sit eget og derfor anses dette ikke for unormalt eller kontroversielt indenfor efterforskningsbranchen.”

Af Greengems hjemmeside fremgår det, at Greg Barnes har udarbejdet et indledende geologisk rapport for selskabet. Greg B. Barnes er nævnt forskellige steder, både som geologisk konsulent for GreenGems, og som kontaktperson for Tanbreez. Greg Barnes ejer en betydelig aktiepost i såvel Rimbal PTY ltd som Tanbreez. Rimbal Pty Ltd. er meddelt 3 efterforskningstilladelser i Sydgrønland, herunder en tilladelse til at efterforske ved Killavaat Alannguat (Kringlerne).

I dette tilfælde der er ingen tvivl om, at avisen og journalisten klart tilsidesætter reglerne om god presseskik, idet hverken avisen eller journalisten kontrollerer hvilke oplysninger der er korrekte. Dette indebærer, at avisen og journalisten ikke lever til rollen som en fri, kritisk og uafhængig presse i et moderne og demokratisk samfund.

Løfter om åbenhed uden handling
Allerede i AG nr. 35 af 1. september udtalte formanden for landsstyret, at han vil diskutere med landsstyret, om at det skal gøres tilgængeligt for borgerne at se, hvad medlemmerne og deres ægtefæller har af personlige og økonomiske interesser. I artiklen udtalte formanden for landsstyret flg.: ”Jeg synes, at man lægger tingene offentligt frem. Det har vi ikke endnu. Men jeg sagde til mine kolleger efter valget, at vi bør overveje det.”

En tilsvarende hensigtserklæring fremkommer formanden for landsstyret i AG nr. 41 af 13. oktober, hvor han citeres for flg.” Der må aldrig stilles spørgsmålstegn ved habiliteten eller sammenfaldende interesser hos medlemmer af landsstyret, siger Kuupik Kleist, der i forbindelse med en igangværende revision af regler i regeringsgrundlaget som i Danmark.”

I min pressemeddelelse af 15. oktober 2010 ”Grund til bekymring om interesse- og ejersammenfaldet mellem Greengems og Tanbreez” kommenterede jeg formanden for landsstyrets hensigtserklæring er om åbenhed og offentlighed således: ”Jeg synes at det blot er en af de sædvanlige symbolske hensigtserklæringer og tomme løfter, der efterhånden er ved være landsstyrets kendetegn – symbolpolitik, der iscenesættes blot for at lægge låg over sagens faktiske indhold og omfang - ord uden handling efterfulgt af ansvarsforflygtigelse. For formanden for landsstyret har endnu ikke taget skridt til at indfrie sine ”løfter”.

Og først efter at Ritzau-bureau bragte historien ”Grønlands top kaldes korrupt i smaragdjagt” ud i verdens pressen den 16. oktober 2010 synes det at avisen bliver nødsaget til bringe historien på sin hjemmeside www.sermitsiaq.gl samme dag.

I radioavisen den 19. oktober 2010 ”fastslår Kuupik Kleist nu, at han er villig til at gøre stort set hvad som helst for at sikre, at der ikke kan stilles spørgsmål ved landsstyrets embedsførelse”, hvor han også det velkomment, at Landstingets IA-gruppe tidligere på dagen fremkom med et ønske om, at sagen bliver undersøgt til bunds af revisionsudvalget.

I artiklen ”Fedtsten i fjorden eller korruption og kammerateri” i Sermistsiaq nr. 42 af 22. oktober citeres jeg for min udtalelse over Ritazua´s Bureau med flg.”Jeg efterlyser politisk og moralsk ansvarlighed, … og kræver alle økonomiske interessekonflikter frem.” Dertil citeres formanden for landsstyret for at have udtalt flg.: ”Jo hurtigere, desto bedre” over for avisen og journalisten.

Den 22. oktober 2010 sender Siumuts medlem, Kristian Jeremiassen, i revisionsudvalget et brev til medlemmerne af udvalget, hvori han anmoder om at få udleveret samtlige oplysninger Greengems ApS. Det drejer som om flg. oplysninger:

  1. Alle oplysninger om ansøgning og tilladelse om efterforskning eller udnyttelse af mineraler meddelt af landsstyret til Greengems ApS, incl. referat af mødet i landsstyret, i medfør af Landstingetlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor.
  2. Alle oplysninger om grundlaget og vurderinger for Greenland Venture´s tilførsel af kapital til Greengems ApS´ i 2009.

Samtidig med at han fremsætter et krav om vurderingen af tilladelsen om efterforskning eller udnyttelse af mineraler og Greenland Venture´s kapitaltilførsel gennemføres som en uvildig undersøgelse af en uvildig person overfor revisionsudvalget.

Anmodningen om oplysninger baserer på § 10 i forretningsordenen for revisionsudvalget og § 17 a i Landstingslov nr. 18 af 20. november 2006 om landstinget og landsstyret.

§ 10 i forretningsordenen for revisionsudvalget har flg. ordlyd: „Hvis et udvalgsmedlem kræver det, skal udvalget afkræve oplysninger, og rekvirere materiale fra den regnskabsførende myndighed.”

§ 17 a, stk. 2 i Landstingslov nr. 18 af 20. november 2006 om landstinget og landsstyret har flg. ordlyd: “Udvalget kan som led i kontrollen efter stk. 1 foretage en vurdering af, hvorvidt Landsstyret i tilstrækkeligt omfang har søgt tilsikret, at der tages passende økonomiske hensyn ved driften af helt eller delvist hjemmestyreejede aktieselskaber.”

Derudover har § 17 a, stk. 3 i nr. 18 af 20. november 2006 om landstinget og landsstyret flg. ordlyd: “Udvalget kan til brug for kontrollen med Grønlands Hjemmestyres aktionærinteresser i helt eller delvist hjemmestyreejede aktieselskaber pålægge Landsstyret at søge nærmere bestemte oplysninger indhentet fra et selskab, om fornødent ved at anvende de muligheder, som er hjemlet i aktieselskabsloven og i selskabets vedtægter. Landsstyret stiller uden ophold de oplysninger, som landsstyret på udvalgets opfordring indhenter, til rådighed for udvalget.”

Samme dag udsender Siumuts medlem, Kristian Jeremiassen, i revisionsudvalget ”Siumut kræver en uvildig undersøgelse af Greengems ApS”, hvori han meddeler, at han overfor revisionsudvalget har anmodet om at få udleveret samtlige oplysninger om Greengems samt fremsat krav om at vurderingen af tilladelsen om efterforskning eller udnyttelse af mineraler og Greenland Venture´s kapitaltilførsel gennemføres som en uvildig undersøgelse af en uvildig person.

Efterfølgende forfølger såvel avisen som journalisten heller ikke om landsstyret på et udvalgsmedlems opfordring har indhentet og stillet de oplysninger til rådighed uden ophold i medfør af § 17 a, stk. 3 i nr. 18 af 20. november 2006 om landstinget og landsstyret . For oplysningerne skal i medfør af § 10 i forretningsordenen for revisionsudvalget, skal udvalget afkræve oplysninger, og rekvirere materiale fra den regnskabsførende myndighed, hvis et udvalgsmedlem kræver det.

I stedet fremkommer avisen som journalisten skadelige, krænkende agtelsesforringende udsagn om partiet, som har skadevoldende hensigt over for såvel partiet som partiets medlemmer i Inatsartut.

I artiklen ”Tinget går i teater – Kaassassuk går i tingen” i Sermitsiaq nr. 43 af 29. oktober 2010 forsøger avisen og journalisten at tage luften ud af ballonen i sagen om Greengems, idet avisen og journalisten anfører flg. i artiklen: ” Den mangeårige Atassut’er Kristian Jeremiassen, p.t. Siumut, udsendte for blot en uge siden en bandbulde, hvor han kræver »en uvildig undersøgelse af hele sagen.”

Dette bekræfter igen, at hverken avisen som journalisten op til reglerne om god presseskik, idet de ikke lever til rollen som en fri, kritisk og uafhængig presse i et moderne og demokratisk samfund.

Dette skyldes, at hverken avisen eller journalisten har forfulgt om landsstyret har indhentet og stillet oplysningerne til rådighed for udvalget og dets medllemmer, ligesom landsstyret ikke har levet op til kravet om at indhente og stille de oplysninger uden ophold for udvalgets og dets medlemmer selvom landsstyret ifølge loven har pligt til at udlevere oplysningerne uden ophold – for landets regering skal følge og leve op til kravene i loven.

Jeg har hele vejen ikke været i tvivl om at der er grund til at være bekymret over at landsstyret giver et efterforskningstilladelse til Tanbreez. Formålet for Siumut har været – som et led i den parlamentariske kontrol af landsstyrets embedsførelse - at få afdækket spørgsmålet om dette skyldes person-, interesse- og ejersammenfaldet mellem Greengems, Rimbal Pty Ltd og Tanbreez?

Parlamentarisk kontrol er den aktivitet i Landstinget/parlamentet, der skal sikre, at det, landsstyret/ regeringen gør, er i overensstemmelse med de beslutninger, krav og forventninger, der er stillet af medlemmerne af landsstyret og Landstinget. Det er derfor vores opgave som oppositionen at kontrollere den siddende landsstyret/regering, hvilket er og har været tilfældet i vores håndtering og behandling af sagerne om Greengems, Rimbal Pty Ltd og Tanbreez.

Der er ingen tvivl om at de oplysninger som Siumuts medlem af revisionsudvalget vil kunne afdække om der er person-, interesse- og ejersammenfaldet mellem Greengems, Rimbal Pty Ltd og Tanbreez. Det drejer sig om flg. oplysninger:

  • Alle oplysninger om ansøgning og tilladelse om efterforskning eller udnyttelse af mineraler meddelt af landsstyret til Greengems ApS, incl. referat af mødet i landsstyret, i medfør af Landstingetlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor.
  • Alle oplysninger om grundlaget og vurderinger for Greenland Venture´s tilførsel af kapital til Greengems ApS´ i 2009.

I kapitel 8 i Landstingetlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor, er der fastsat regler om efterforskning og udnyttelse af mineraler i småskala, som gælder for Greengems. En af de første krav er, at en tilladelse til småskala efterforskning og udnyttelse kun kan meddeles til fysiske personer, der er fast bosiddende og er fuldt skattepligtige i Grønland og har haft folkeregisteradresse i Grønland i de forudgående 5 år og har været fuldt skattepligtige i Grønland i de forudgående 5 år.

Rettighedshaveren skal altid sikre sig, at alle aktiviteter udføres sikkerheds-, sundheds- og miljømæssigt forsvarligt, ligesom der blandt kan udføres geologiske undersøgelsesaktiviteter udføres inden for den meddelte tilladelse. Når der opnået en udnyttelsestilladelse har rettighedsindehaveren pligt til at indsende en årlig rapport og en afslutningsrapport til Råstofdirektoratet senest den 15. januar det efterfølgende år. Årsrapporten skal bl.a. indeholde følgende oplysninger:

  • Tilladelsesnummer
  • Rettighedshavers navn og adresse
  • Udnyttelsessted
  • Mineralernes art, grad af forarbejdning, kvalitet, mængde og værdi
  • Solgte og eksporterede mineraler

Udover landsstyrets behandling af koncessionsansøgning - og spørgsmålet om formanden for landsstyret Kuupik Kleist´ deltagelse eller ej – oplægget over for landsstyret og referatet, er det interessante om bopælskravet er opfyldt, særligt for Malik Lynge Papis. Disse oplysninger er interessante for at kunne afdække om der er person-, interesse- og ejersammenfaldet mellem Greengems, Rimbal Pty Ltd og Tanbreez.

Derudover er oplysninger, der er lagt til grund for Greengems´ansøgning om risikovillig kapital over for Greenland Venture. For at Greenland Venture kan foretage de nødvendige vurderinger af et engagement, kræver Greenland Venture at følgende forudsætninger være opfyldt:

Der skal foreligge en beskrivelse af formålet med kapitaltilførslen samt en forretningsplan med følgende punkter:

  • Virksomhedens idegrundlag
  • Ejer- og ledelsesforhold med tilhørende CV
  • Teknisk dokumentation
  • Budgetter for kommende 3-5 år.
  • Seneste tre års regnskaber (med mindre der er tale om opstart at ny virksomhed).
  • Beskrivelse af produkt- og markedsforhold
  • Udviklingsmuligheder
  • Finansieringsplan

Derudfra vurderer Greenland Venture, om der er baggrund for at investere i den pågældende virksomhed. Det er specielt følgende forhold, der lægges vægt på:

  • Bæredygtighed, kommercielt, socialt og miljømæssigt
  • Direkte eller indirekte betydning for samfundet
  • Virksomhedens indre ressourcer
  • Markeds- og udviklingspotentiale

Der er ingen tvivl om at oplysningerne fra Greenland Venture og dets vurderinger af ansøgning om kapitalindskud fra Greengems sammen med ansøgningem, vil kunne afdække om der er person-, interesse- og ejersammenfaldet mellem Greengems, Rimbal Pty Ltd og Tanbreez.

Afslutsningsvis skal det konkluderes, at såvel avisen som journalisten krænket partiets, og dets Landstingetmedlemmers og min ære ved fornærmelige ord og ved at fremsætte og udbrede anklager i artiklerne, der er nedsættende for partiets og min agtelse under forløbet af sagen. Såvel avisen som journalisten har fremkommet med krænkende beskyldninger over for Partiet og dets medlemmer i Inatsiartut og mig som formand for partiet.

Derudover har avisen og journalisten under hele forløbet med al tydelighed vist at have brudt reglerne om god presseskik, idet der er tvivl om avisens og journalistens frie, kritiske og uafhængige stilling i denne sag om Greengems m.v. Der er ingen tvivl om at den kritik som avisen og journalisten rejser over for partiet og mig som partiformand i særdeleshed er farvet for at have en skadevoldende hensigt over for partiet og mig som person. Avisen og journalisten bringer desuden ukorrekte oplysninger i artiklerne.

På grundlag heraf sendes denne klage over avisen Sermitsiaq og journalisten i avisen Kurt Kristensen overfor pressenævnet.

Venlig hilsen
Aleqa Hammond
Formand for Siumut