Emne: Klima


Ansvar og udvikling kan gå hånd i hånd

Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 14. december 2015

Det er derfor positivt, at man i Paris blev enige om, at holde de kommende temperaturstigninger under 2 grader. Det er også godt, at aftalen fastslår, at de rigeste lande årligt skal overføre 100 milliarder dollar til fattige lande, hvor store befolkningsgrupper stadig mangler strøm og andre grundlæggende fornødenheder.

Hvalrosser og klimaforandringer

Kim Kielsen, landsstyreformand og formand for Siumut
Mandag d. 19. maj 2014

I Qaanaaq tilpasser fangerne sig på beundringsværdig vis til et klima i forandring. Hvor man tidligere tog på hvalrosfangst ude ved iskanten, er det nu muligt at fange hellefisk fra isen tæt på byen i islægsperioden. Det er et godt og stabilt supplement til den mere svingende fangst af havpattedyr.

Midt i en krisetid

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Tirsdag d. 8. april 2014

Aleqa Hammond vil gå på talerstolen og - på samme tid grådkvalt og indigneret - fylde de fremmødte med løgne og fortielser, især om klimatilstanden for de stakkels folk i Arktis. Og de fremmødte vil klappe begejstret.

Polarkuller

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Tirsdag d. 21. januar 2014

Polarkuller var i gamle dage noget, man kunne få, hvis man levede meget isoleret højt mod nord igennem en lang mørk vinter. Symptomerne var handlingsforstyrrende vrangforestillinger.

Hvad blev der af den forebyggende indsats i de grønlandske farvande?

Bjarne Rasmussen
Fredag d. 27. september 2013

Man undrer sig atter engang: Her er det at jeg som så ofte før undrer mig over udtrykket ” – områder som for få år siden ikke var mulige at besejle som følge is.” Når jeg ser på disse tre iskort over de grønlandske farvande, så synes jeg ikke at jeg ser de store forandringer i perioden 1983 – 2011?

Ny rolle for Grønland i de internationale klimaforhandlinger

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Tirsdag d. 11. december 2012

Nu er vi ikke længere blot tilskuere til forhandlingerne, men vi sidder med, der hvor Grønland har en særlig interesse. Jeg er meget glad for det gode samarbejde, vi har etableret med Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, og jeg tror, at vi med dette samarbejde kan opnå gode klimapolitiske resultater de kommende år.

Grønland anmoder om territorialt forbehold

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Lørdag d. 3. november 2012

Grønland anmoder om territorialt forbehold. Ingen skal være i tvivl om, at Grønland fortsat ønsker at føre en klimapolitik, der er bæredygtig. Faktum er dog, at en tilslutning til Kyotoprotokollens anden forpligtelsesperiode på det nærmeste vil umuliggøre en industriel udvikling.

Sydgrønland - En foreløbig strategisk miljøvurdering af kulbrinteaktiviteter i den grønlandske sektor af Labradorhavet og den sydøstlige del af Davis Strædet

DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi
Tirsdag d. 16. oktober 2012

Miljøvurderingen er udarbejdet af DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet og Grønlands Naturinstitut for Råstofdirektoratet, med henblik på at understøtte beslutningsprocessen for udbud af yderligere licensområder for kulbrinteefterforskning i den grønlandske del af Labradorhavet og Davis Strædet

Rigsfællesskabet fortjener respekt

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Torsdag d. 23. august 2012

Jeg tvivler stærkt på, at Danmark ville kunne få den samme indflydelse på de bonede gulve i Washington og andre steder, hvis ikke det var for Grønlands strategiske beliggenhed og betydning.

Samarbejdsaftale mellem regeringen og landsstyret om de internationale klimaforhandlinger under FN’s klimakonvention

Regeringen
Selvstyret
Onsdag d. 15. august 2012

Aftalen har til formål at styrke samarbejdet om varetagelse af grønlandske interesser i de internationale klimaforhandlinger under FN’s klimakonvention i relation til følgende: Konsultation og inddragelse i forhandlingsprocessen, Informationsadgang, Synliggørelse af Grønland

En ny dag truer

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Tirsdag d. 24. juli 2012

Phil Conners er tilsyneladende fanget i en "tidssløjfe", for hver eneste morgen han vågner, er det den præcis samme dag som dagen før.

Mangelfuld paratviden i den journalistiske korttidshukommelse

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Lørdag d. 14. juli 2012

Hvad der sker i Kangerlussuaq / Søndre Strømfjord i disse dag er et velkendt fænomen - men desværre ikke paratviden i den journalistiske korttidshukommelse.

Verdenstopmødet ”RIO+20” om bæredygtig udvikling

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Lørdag d. 16. juni 2012

Ved at deltage i Verdenskonferencen kan vi fortælle verden om vores ældgamle kultur som sæl- og hvalfangere. At det at fange og spise sæler og hvaler fortsat er vigtig for vores kultur og vores sundhed, også selvom vi lever i et moderne samfund. At man godt kan passe godt på naturen selvom man fanger hvaler og sæler.
Tilknyttede tekster:

Grønland vil med i klimaaftale – men ikke for enhver pris

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Torsdag d. 29. marts 2012

Det er kort fortalt baggrunden for, at vi i længere tid har forhandlet med Danmark om en samarbejdsaftale på klimaområdet. Vi er tilfredse med, at Danmark har udvist forståelse for vores synspunkter, og vi er glade for, at vi er nået til enighed om rammerne for en samarbejdsaftale.

COP 17: Landstyremedlem taler ved Arktisk Råds event

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Onsdag d. 7. december 2011

Landsstyremedlem Jens B. Frederiksen præsenterede Grønlands særlige position i klimaspørgsmålet, hvorefter han deltog i en paneldebat med klimaforskere og repræsentanter fra andre sårbare nationer. Konferencen blev bl.a. overværet af adskillige medlemmer af Folketinget.

Nuuk Declaration

Arctic Council
Fredag d. 13. maj 2011

Recognizing that the Arctic is first and foremost an inhabited region with diverse economies and societies and the importance of continued sustainable development of Arctic communities, recognizing the rights of indigenous peoples and interests of all Arctic residents, and emphasizing the continued engagement of indigenous peoples and communities as a fundamental strength of the Council

Nukissiorfiit - Beretning og regnskab 2010

Nukissiorfiit
Fredag d. 15. april 2011

Årsagen til underskuddet kan til stor del findes i et fald i salget. Salget af fjernvarme faldt for eksempel med 12,7 millioner kroner sammenlignet med året før. Nedgangen skyldes alene reduceret afsætning som følge af et usædvanligt varmt år 2010 i stort set hele landet.
Tilknyttede tekster:

Klimaændring og hva' så ?

Birgitte Brønlund Hansen
Søndag d. 9. januar 2011

Hvorfor f..... er der så lys døgnet rundt på rådhuset og den nye kæmpe tekniske skole, ja selv i weekenderne ligger det badet i lys, alle kontor, gange mm. Og det er så bare de to bygninger som jeg kan se! Klimaændringer er en livsstil, som vi bruger mange ressourcer på, både ved at tale om det, men også via reklamer som dem hvor vi lære at vi skal slukke for lyset i de rum vi ikke er i, eller slukke for alle de apparater som står på stand by. Men hvordan skal JEG tage det seriøst, når dem der bor tættest på og som ser det hver dag ikke lader til at tage det seriøst?

Nytårstale 2011

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Lørdag d. 1. januar 2011

Vi oplever tilstande som vi ikke har set i mange år. I år har man f.eks. kunnet fiske hele året rundt, hvilket i sig selv er en stor forandring. Klimaforandringerne byder heldigvis også på nye og gode muligheder i det sydlige Grønland, muligheder som man allerede er i fuld gang med at drage nytte af. Vi nærer store forhåbninger til udviklingen af dyrehold og landbrug, både mht. forsyningen af det øvrige Grønland samt eksport til udlandet.

Klimaforhandlinger tilbage på rette spor

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Tirsdag d. 14. december 2010

Resultatet af COP16 er i god overensstemmelse med Grønlands position på klimaområdet, og giver ikke anledning til, at Grønland skal ændre sine mål og forpligtelser indgået ved aftale med Danmark under COP15.

Synlighed for Grønland under COP16

Landsstyret
Mandag d. 13. december 2010

Klimaminister Lykke Friis valgte i sit nationale indlæg på vegne af Kongeriget Danmark at synliggøre grønlandske klimaforhold. Hun nævnte samtidigt, at oprindelige folk er særligt udsatte, når det gælder klimaforandringer.

Grønlands Arbejdsgiverforening anerkendes som deltager i internationale klimakonferencer

Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Fredag d. 3. december 2010

Vi forsøgte allerede sidste år under COP15 i København, men dengang ville Selvstyret ikke give os mandat til at være en del af den grønlandske delegation, fortæller GA’s direktør Henrik Leth. Men da vi mener, at det er meget vigtigt, at Grønlands interesser bliver så bredt repræsenteret som muligt i den globale klimadebat, gik vi vores egne veje.

COP16 - et skridt på vejen mod en ny international klimaaftale

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 29. november 2010

Klimaforhandlingerne er komplicerede fordi det i meget høj grad både handler om den globale politiske og økonomiske magtfordeling og især om retten til udvikling for den fattige del af kloden.

Grønlands energiforbrug 2009

Grønlands Statistik
Mandag d. 29. november 2010

Den årlige opgørelse af energiforbruget i Grønland fordelt på husholdninger og erhverv foreligger nu i en ny version med tal for perioden 2005-2009. Tallene gør det muligt at følge energiforbruget og bl.a. vurdere opfyldelsen af Grønlands forpligtigelser i forhold til Kyoto-protokollen med hensyn til reduktion af CO2-emission.
Tilknyttede tekster:

Schiller Instituttets kampagne for arktisk økonomisk udvikling

Schiller Instituttet
Torsdag d. 7. oktober 2010

Grønland har en stor og vigtig rolle at spille med at gøre nye strategiske ressourcer tilgængelige for menneskeheden og samtidig yde et kritisk bidrag til den menneskelig forståelse og beherskelse af de vanskelige forhold i arktis, som vil gøre os i stand til at sprede liv i områder, hvor naturen ellers er for barsk til at livet kan florere.

Regnskabsberetning, Qaasuitsup Kommunia, 2009

Jess Svane, Borgmester i Qaasuitsup Kommunea
Qaasuitsup Kommunia
Mandag d. 19. juli 2010

Klimapåvirkningerne har nu medført, at der kan fiskes en større del af året. Især har det været tilfældet for Upernavik og Uummannaq. Den nemmere tilgang til fisken, har dog også medført at kvoterne er blevet fisket hurtigere end forventet, så fiskeriet har måtte stoppes i perioder.
Tilknyttede tekster:

Go green – in Greenland

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Fredag d. 25. juni 2010

Vi har i Grønland enorme vandressourcer og disse er oplagte at anvende, hvis man som udefra kommende ønsker at etablere tung industri, som både skal være økonomisk og økologisk bæredygtigt og dermed være en del af den ”Grønne Vækst”, som må og skal være den fremtidige måde at udvikle industrier på.

Klimaansvarlighed og økonomisk udvikling, hånd i hånd

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 19. maj 2010

Grønland modtager et betydeligt bloktilskud fra den danske stat, som er CO2-neutralt for os, fordi det ikke genererer en udledning af drivhusgasser i Grønland. Landsstyrets politiske mål er at opnå en selvbærende økonomi. Skal dette mål realiseres, er det nødvendigt at udnytte de nye muligheder for at erstatte det danske bloktilskud med indkomst fra aktiviteter i Grønland. Også selvom det vil medføre en stigning i vores udledning af drivhusgasser.

Grønlands klimamål accepteret af Danmark

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Tirsdag d. 20. april 2010

Udledningen fra det civile samfund dækker over private og offentlige aktiviteter i Grønland og forpligtelser om nedbringelse af udledningen dækker derfor kun disse. I reduktionsmålene for 2013-2020 er kommende energi-intensive industrier og mulige mineral- og olieaktiviteter ikke inkluderet.

Potentiel havmiljøforurening i grønlandske farvande ?

Bjarne Rasmussen
Fredag d. 22. januar 2010

Såfremt denne olieefterforskning resulterer i udvinding af olie i den grønlandske EEZ, vil det forhåbentligt medføre både øget velstand og nye arbejdspladser i Grønland. Bagsiden af medaljen kan imidlertid hurtigt blive en større offshore havmiljøkatastrofe under olieefterforskningen, eller under selve olieudvindigen; eller under bortsejling af den udvundne råolie igennem farvandene i den grønlandske EEZ.

Fælles forståelse for klimamål

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 21. december 2009

Grønland har i de senere år oplevet en markant stigning i såvel mineral- som kulbrinteaktiviteter såsom aluminiumsaktiviteter baseret på vandkraft. Udviklingen indebærer dels, at en række nye værker og miner planlægges åbnet i de kommende år, og dels at olieindustrien vil gennemføre et antal olieefterforskningsboringer i havet udfor Grønland.

”Den grønlandske holdning" til CO2-udslippet førte til COP15-sammenbruddet

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Lørdag d. 19. december 2009

Hvorfor er det kun den grønlandske gruppe ud af disse 18.000 grupper, der skal have lov til at mangedoble CO2-uslippet for at hæve levestandarden? I Grønland er levestandarden i forvejen højt hævet over den, der findes i Indien (og i Kina).

Grønlands klimapolitik – et fælles, men differentieret ansvar

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 18. december 2009

Det er et urealistisk krav for landets begrænsede økonomi, hvis Grønland selv skal forsøge at tjene over 3,4 milliarder kroner mere årligt, uden at det må koste mere udledning. Det vil svare til, at Danmark skal tjene godt og vel 300 milliarder kroner mere årligt til statskassen og stadig nedbringe sin udledning.

Landsstyreformandens tale ved Inuit og Arctic Indigenous Peoples dag

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 16. december 2009

Vi ønsker at se nye generationer af sunde, veluddannede, kreative, innovative og ressourcefyldte grønlændere. Grønlændere, der føler sig sikre og veletableret i deres traditionelle rødder, hvad enten det er inuit eller blandet med andre kulturer, mens de navigerer tillidsfuldt rundt, får nye venner og finder nye løsninger for en bæredygtig levevis i en verden, der bliver mere og mere kompleks og globaliseret.

Grønlands indlandsis i et skiftende klima

Dorthe Dahl-Jensen
Tirsdag d. 15. december 2009

Grønlands Indlandsis rummer den største mængde frosset ferskvand på den nordlige halvkugle. I alt indeholder den omkring 3 millioner km?. Hvis den skulle smelte fuldstændig, ville dette kolossale massiv af sne og is få det globale havniveau til at stige med op til 7 meter. Indlandsisen overgås i størrelse kun af den enorme antarktiske iskappe.
Tilknyttede tekster:

Grønland vil synliggøres i den nye klimaaftale

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 14. december 2009

Grønland vil synliggøres i den kommende klimaaftale, der forventes at blive underskrevet fredag den 18. december.Grønland ønsker at blive nævnt direkte i aftalen, hvor Grønland vil sikre, med sin egen klimapolitik og sine egne mål. Det kan ske i form af en note til slutdokumentet,

Kuupik Kleist´s tale ved klimatopmødet i Bella Centeret

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 14. december 2009

Men som jeg også nævnte tidligere vil Grønland indføre ny industri. Vi har store forekomster af olie på både øst- og vestkysten, vi har store forekomster af mineraler.

Grønlands klima-mål er klar

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 3. december 2009

Vi skal også understrege, at landet som et nyt selvstyrende samfund har et fundamental behov for økonomisk udvikling. Vi må erkende, at hvis Grønland skal blive mere økonomisk selvbåren, kan vi ikke komme udenom den nødvendige industrielle udvikling. Vi kan derfor i perioden 2013-2020 ikke påtage os reduktionsforpligtelser i både råstofsektoren og nye industrier, såsom aluminiumsproduktion

Tale ved Klimakonference

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 26. oktober 2009

Hvis en ny klimaaftale pålægger alle lande reduktionsforpligtelser, vil det straffe de ikke-industrialiserede lande ekstra hårdt. For det første, fordi det stiller landene ulige i den globale konkurrence ved at tillade industrialiserede lande at fortsætte udledningen, mens udviklingslande ikke får økonomisk mulighed for at opbygge ny industri – herunder renere industri. For det andet, fordi fattige lande derved bliver pålagt at betale for en del af de rige landes forurening.

Grønlandsk deltagelse i klimatopmødet COP15

Aleqa Hammond, Medlem af Folketinget for Siumut
Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 16. oktober 2009

§ 36 Spørgsmål: Hvordan har landsstyret tænkt sig at repræsentere Grønland under klimatopmødet i København til december? Hvad bliver Grønlands holdning til den evt. forventede klimaaftale? Hvem deltager og hvad er Grønlands forberedelser til topmødet og hvordan?

Et fælles ansvar for en fælles fremtid

Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 8. oktober 2009

I den anden del spiller vi fallit. Uenighed om CO2-målene koblet med den globale finanskrise får kørt kloden af sporet. Isen omkring Nordpolen forsvinder i 2037 og øer i Stillehavet evakueres på grund af stigende vandstande. Det bliver usmageligt at spise kød og det bliver endda usmageligt at få børn, da Jordens befolkning har rundet hele 10 milliarder i 2050. Vi får en atomkatastrofe i Finland, og det sner ikke længere i december. Derudover har København problemer med 32 kenyanske klimaflygtninges tilflugt i moskéen på Amager.

Frivilligt Fællesskab

Doris Jakobsen, medlem af Folketinget og Landstinget for Siumut
Siumut
Torsdag d. 8. oktober 2009

Thulebasen ligger fortsat i vores land, og der synes ikke at være nogen ende på, hvad der kan dukke op af skjulte fortidsgerninger i forbindelse med den. Gerninger, der den dag i dag har dybt alvorlige følgevirkninger for de grønlandske borgere, der bebor og driver fangst i det område, hvor atombomberne både har stået på basen og cirklet i luftrummet i hemmelighed i årevis. Med en ulykke med radioaktive eftervirkninger på vandet, landet, dyrene og befolkningen til følge.

Kommentar til landsstyreformandens åbningstale

Demokraterne
Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Tirsdag d. 29. september 2009

Der er ingen tvivl om, at det nyudpegede landsstyre går en svær tid i møde. Det nyudpegede landsstyre skal derfor først og fremmest bruge sin tid på at få Grønland på ret kurs igen. Det bliver hårdt arbejde som samtidig kan blive upopulært arbejde, da landsstyret er nødt til at træffe nødvendige beslutninger. Heldigvis tyder landsstyrets indsats indtil nu på, at man er klar til at gøre, hvad der skal til.

Landsstyreformandens åbningstale ved Efterårssamlingen 2009

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Landsstyret
Fredag d. 25. september 2009

Vi vil gennem den kommende klimaaftale sikre vore muligheder for fortsat økonomisk udvikling. Vi vil gerne have samme mulighed som andre lande, der har kunnet udnyttet deres oliepotentialer uden at betale afgifter. Det kan nemlig ikke være rigtigt, at når det bliver vores tur at vi så først skal betale i dyre domme for at kunne udlede CO2. Hvis det skulle ske vil der klart være tale om ulighed.

En aluminiumsmelter er godt for det globale CO2 regnskab

Landsstyret
Mandag d. 21. september 2009

En ny undersøgelse viser, at der globalt set potentielt er meget mindre CO2 udledning ved en grønlandsk aluminiumsmelter end ved sammenlignelige smeltere, der placeres andre steder i verden. Globalt set kan CO2 udslippet være 3 til 12 gange mindre, hvis en smelter placeres i Grønland.
Tilknyttede tekster:

Kongeriget Danmark for så vidt angår Grønland

Ad hoc gruppen vedr Koyota-protokollen
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Mandag d. 14. september 2009

Aftalen er indgået i 2001 og har fra Grønlands side stået uimodsagt indtil for et halvt års tid siden. Der har ikke fra hverken landsstyret eller de grønlandske folketingsmedlemmer været indsigelser mod aftalen. Nuværende landsstyreformand Kuupik Kleist har siddet i Folketinget i en stor del af tiden. Juliane Henningsen afløste Kuupik Kleist og Lars-Emil Johansen har siddet der i alle årene. Den nuværende situation med et ufremkommeligt ønske om at 14-doble CO2-udslippet er udelukkende Grønlands ansvar. Folketinget og regeringen har indtil for ganske nylig været i god tro med hensyn til Grønlands aftalte andel i nedbringelsen af CO2-udlippet.
Tilknyttede tekster:

Hvem forhandler på Grønlands vegne?

Grønlands Arbejdsgiverforening
Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Fredag d. 11. september 2009

Den danske regering - med klimaministeren i spidsen - viser gerne Grønland frem for at synliggøre klimaforandringernes virkninger for hele verden. Det vil jeg ikke bebrejde dem, men det bekymrer mig derimod, at man tilsyneladende er knapt så ivrige, når det drejer sig om at støtte os i vores berettigede krav om at en industriel og dermed en økonomisk udvikling. En udvikling, der er helt afhængig af, at vi får en særaftale om vores CO2-udledning.

Satellitfotos for 800 år siden?

Jørgen Fleischer, Redaktør
Fredag d. 21. august 2009

Den grønlandsktalende danske assistent Peder Olsen Walløe fortæller i sin dagbog fra 1747 om sit møde med en ældgammel grønlandsk kone, som boede ved Isfjordens munding. Vedkommende huskede fra sin ungdom, at der ikke var is i Isfjorden, og at man med konebåd kunne fare langt op i fjorden.

Lovgivning bør bygge på en seriøs beregning af dens følger

Ole T. Krogsgaard, Direktør
Torsdag d. 23. juli 2009

Folketinget har ret til at forære Danmarks værdier til andre, hvis det respekterer grundloven og andre forpligtelser. Men vi bortgiver olie- og mineralrettigheder til Norge, Færøerne og Grønland i et lukket forløb, uden om Folketinget som i de første tilfælde, hver gang uden mærkbar debat og uden folkets godkendelse.

Grønland har aldrig kunnet få ekstra gratis CO 2- kvoter under Kyoto protokollen

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Landsstyret
Torsdag d. 2. juli 2009

Det fremgår også af rammeaftalen, at der skal forhandles hvis Grønland inden udløbet af den første forpligtelsesperiode 2008-2012 etablerer industrivirksomhed samt produktion af olie, gas og/eller mineraler. Grønland har således sikret sig de nødvendige rammer til CO2 udledning til industriel udvikling frem til 2012. Lige nu skal der forhandles om rammerne efter 2012.

Struktureret klima-debat mellem Grønland og Danmark er nødvendig

Landsstyret
Mandag d. 22. juni 2009

Parterne i Rigsfællesskabet er enige om, at verden har brug for en ambitiøs aftale, der kan dæmme op for den globale opvarmning. Samtidig blev forståelsen for Grønlands behov for fremtidige økonomiske udvikling understreget.

Grønland og Klimaet: Hvad må de rigtige meninger koste?

Grønlands Arbejdsgiverforening
Tirsdag d. 16. juni 2009

Problemet er bare, at man så skal gøre sig lysende klart, hvad disse politisk korrekte meninger vil koste. Efter GA’s overbevisning vil det bl.a. betyde, at vi kan opgive drømmen om at klare os uden bloktilskuddet fra Danmark.

International frihavn

Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 27. maj 2009

Selvom vi i Grønland skal være vores globale medansvar bevidst og gøre alt for at reducere udledningen af CO2, skal vi heller ikke være blinde for, at udviklingen åbner nye erhvervsmuligheder. Med de stigende temperaturer reduceres isdækket i nordkalotten for hvert år der går og om ikke lang tid vil det være relavant at åbne Nordvestpassagen for godstrafik .

Fup eller fakta?

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Torsdag d. 7. maj 2009

I Ilulissat foregår det på den måde, at hun bringer folk til Ilulissat, der aldrig har set større klumper is, end dem, der sejler rundt i en whiskysjus. Når de så står på dækket af en 30 fods kutter og må lægge nakken tilbage for at se op til toppen af en skosse, der er tyve minutter om at glide forbi, så har de virkeligt lært lektien: Isen smelter og jorden går snart under.

Målkonflikt mellem miljø og selvstændighed?

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Torsdag d. 23. april 2009

I 2002 ratificerede Danmark Kyotoprotokollen, hvor målsætningen var at imødegå klimaændringer og stigende gennemsnitstemperaturer på kloden – en udvikling der især ikke at være til at tage fejl af i arktiske regioner. Hvor mærkeligt det end må lyde i dag, ratificerede det grønlandske hjemmestyre modsat det færøske også denne aftale, hvormed man har forpligtet sig på EU målsætningen om en reduktion af CO2 på 8% i forhold til 1990.

Kun det talte ord gælder

Bertel Haarder, Minister for Nordisk Samarbejde
Torsdag d. 2. april 2009

Ministeren for Nordisk Samarbejde, Bertel Haarders, tale ved Arktisk Konference i Folketinget d. 31. marts 2009 om Rigsfællesskabets formandskabsprogram for Arktisk Råd

Ambitioner og realiteter omkring Grønlands klimabestræbelser

Grønlands Landsstyre
Onsdag d. 18. marts 2009

Jeg har været meget påpasselig med ikke at begrænse Grønlands udviklingsmuligheder i fremtiden. Derfor er Grønlands udgangsposition i forhandlingerne med den danske stat omkring reduktion af CO2-udledningen ikke baseret på 2009, men på hvad der kommer af aktiviteter i mineral- og råstofudvindingen samt energiintensiv industri i fremtiden.

Kyoto aftalen

Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Fredag d. 20. februar 2009

Grønlands Arbejdsgiverforening har sendt et åbent brev til landsstyremedlemmet for miljø vedr. mulighederne for, at Grønlands industrielle udvikling tilgodeses i forbindelse med de nye klimaaftaler. Denne henvendelse har forståeligt nok givet en del reaktioner, da standpunktet umiddelbart kan opleves kontroversielt i forhold til de bestræbelser, der sker i store dele af verden for at reducere klodens samlede CO2-udslip. Men det er en debat, vi finder er meget nødvendig.

Nej tak til dommedagsprofetier

Sven Ove Thimm
Mandag d. 2. februar 2009

Et stort internationalt ”cirkus” med handel med CO2-kvoter kræver en hærskare af bureaukrater. Man hører også allerede mange røster om befolkningsgrupper og lande, der kunne finde på at anlægge internationale erstatningssager, hvis de får det for tørt, vådt, varmt eller koldt. En hærskare af jurister står sikkert klar til at hjælpe dem. Og mange skolebørn i dag går rundt med en overdreven frygt for fremtidens klima og betragter det livsnødvendige CO2 som en af vores farligste miljøgifte.

Ufejlbarlighedsdogmet

Ole T. Krogsgaard, Direktør
Fredag d. 16. januar 2009

Pressen kan overvåge de lovgivende, udøvende og dømmende statsmagter. Når de svigter, kan pressen udøve kritisk analyse. Så får journalisters årvågenhed og omtale betydning gennem pressefriheden. De svigter ansvaret, hvis de falder for useriøs agitation. Men også journalister påvirkes til at tro på bestyrerne af magten og kommunikationen, selv om der på internettet findes talrige førende videnskabsfolks protester mod IPCC's primitive enøjethed.

Klima ændringer 2007

Danmarks Meteorologiske Institut
Torsdag d. 15. januar 2009

DMI frigiver nu rapporten 'Klimaændringer 2007: Synteserapport - Sammendrag for Beslutningstagere'. Rapporten er en oversættelse af den opsummering som FN's klimapanel IPCC udgav ved afslutningen af arbejdet med panelets fjerde statusrapport (AR4) i november 2007.
Tilknyttede tekster:

Lars-Emil Johansens indlæg ved 3. behandling af Finanslov for 2009

Lars-Emil Johansen, medlem af Folketinget for Siumut
Torsdag d. 11. december 2008

Signalet var, at nu stopper de løbende bønner om stigningerne i bloktilskuddet til Grønland og en ny målsætning træder i stedet. En målsætning der handler om, indenfor en overskuelig fremtid, at se bloktilskuddet falde. At se afhængigheden af dansk økonomi svinde ind og en selvstændig økonomi vokse op i Grønland.

Klimaændringernes positive og negative virkninger

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Fredag d. 28. november 2008

For de oprindelige erhverv med fangst og isfiskeri vil isens forsvinden naturligvis betyde, at dette erhverv uddør helt, og at der vil være omkostninger forbundet med at omstille arbejdskraft og måske flytte den ind til byer, hvor der produktion og beskæftigelse.

Opvarmning ikke nyt for Grønland

Jørgen Fleischer, Redaktør
Mandag d. 3. december 2007

Takket være, at datidens teknik ikke var så avanceret som i dag, blev vi gamle grønlændere i vor barndom og ungdom forskånet for nutidens daglige alarmerende rapporter om ekstrem afsmeltning af isen ved Nordpolen og indlandsisen samt sneen i Grønland. Opvarmningen i dag er ikke kommet så vidt, at der er åbnet en skibsrute fra Atlanterhavet til Stillehavet nord om Sibirien, som det var tilfældet i 1930’erne.