Samarbejdsaftale mellem regeringen og landsstyret om de internationale klimaforhandlinger under FN’s klimakonvention

Aftalen har til formål at styrke samarbejdet om varetagelse af grønlandske interesser i de internationale klimaforhandlinger under FN’s klimakonvention i relation til følgende: Konsultation og inddragelse i forhandlingsprocessen, Informationsadgang, Synliggørelse af Grønland

Onsdag d. 15. august 2012
Regeringen
Selvstyret
Emnekreds: Klima.

Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Rammer for samarbejde 3. Konsultation og inddragelse i forhandlingsprocessen 4. Adgang til information 5. Synliggørelse af Grønland 6. Loyalitetsprincip 7. Præcedens 8. Afsluttende bestemmelser Anneks Samarbejdsaftale mellem regeringen og landsstyret om de internationale klimaforhandlinger under FN’s klimakonvention 1. Formål For at styrke rammerne for et konstruktivt og meningsfyldt samarbejde mellem regeringen og landsstyret i de internationale klimaforhandlinger under FN’s klimakonvention fastlægger denne aftale principper for samarbejdet. Aftalen har til formål at styrke samarbejdet om varetagelse af grønlandske interesser i de internationale klimaforhandlinger under FN’s klimakonvention i relation til følgende:      Konsultation og inddragelse i forhandlingsprocessen    Informationsadgang    Synliggørelse af Grønland 2. Rammer for samarbejde Samarbejdsaftalen bygger på selvstyrelovens principper om ligeværdighed og gensidig respekt i partnerskabet mellem Danmark og Grønland. Selvstyrelovens § 13 fastlægger muligheden for indgåelse af samarbejdsaftaler mellem regeringen og landsstyret vedrørende forhandlinger om folkeretlige aftaler, som forhandles og indgås af regeringen, og som har særlig betydning for Grønland. Aftalen vedrører alene de internationale klimaforhandlinger under FN’s klimakonvention samt processer relateret direkte hertil, som defineret i anneks til denne aftale, der tillige indeholder eksempler på områder, som regeringen og landsstyret anser for at have særlig betydning for Grønland. 3. Konsultation og inddragelse i forhandlingsprocessen Landsstyret konsulteres i forhold til udformningen af regeringens positioner i forbindelse med forhandlingen af EU’s samlede holdning. På de områder, der vurderes at have særlig betydning for Grønland, deltager landsstyret i processen frem mod fastlæggelsen af EU’s holdning på lige fod med danske myndigheder. Landsstyret deltager i de internationale klimaforhandlinger som en del af Kongeriget Danmarks forhandlingsdelegation. Landsstyret skal i videst muligt omfang gives adgang til koordinationsmøder i EU-kredsen. Hvor landsstyret deltager i sådanne møder, vil det være som en del af Kongeriget Danmarks forhandlingsdelegation og ikke som en selvstændig aktør. Landsstyret skal i videst muligt omfang gives adgang til koordinationsmøder i EU-kredsen fra positioner, hvorom der på forhånd er opnået forståelse mellem regeringen og landsstyret, vil regeringen konsultere landsstyret herom. En sådan konsultation kan eksempelvis være i form af møder mellem medlemmer af regeringen og landsstyret, der måtte være til stede under forhandlingerne. 4. Adgang til information I perioden mellem forhandlingssessioner og under disses afvikling videreformidler regeringen dokumenter vedrørende forhold i de internationale klimaforhandlinger, som har særlig betydning for Grønland, til landsstyret, jf. punkt 2.2. Oplysninger som danske myndigheder skal behandle i henhold til EU’s regler om fortrolighed, skal af landsstyret underlægges den samme grad af fortrolighed. 5. Synliggørelse af Grønland Grønlands selvstyre har overtaget sagsområdet klima, og som følge heraf besidder selvstyret kompetencen til at fastlægge Grønlands klimapolitik. Deraf følger også kompetencen til at synliggøre og kommunikere Grønlands klimapolitik ud, inden for rammerne af selvstyreloven. Hvor regeringen og landsstyret finder det relevant, medvirker regeringen til synliggørelse af Grønlands situation og landsstyrets indsats på klimaområdet. En sådan synliggørelse kan eksempelvis ske via regeringens nationale erklæring (”national statement”) og faciliteret adgang til planlægning af ”side-events” i forbindelse med forhandlingssessioner. 6. Loyalitetsprincip Regeringen og landsstyret efterlever frem til tidspunktet for vedtagelsen af EU’s forhandlingsposition til UNFCCC-forhandlingerne indholdet af EU-loyalitetspligten på lige fod. For landsstyrets vedkommende følger loyalitetspligten af denne samarbejdsaftale begrundet i Grønlands privilegerede adgang til forhandlingsprocessen. For landsstyret er loyalitetspligten derimod ikke af EU-retlig karakter. Der henvises i øvrigt til pkt. 5.1. Grønland er ikke medlem af EU og er derfor ikke forpligtet på EU’s holdning eller forhandlingsposition, når denne er vedtaget. Efter tidspunktet for vedtagelsen af EU´s forhandlingsposition til UNFCCC-forhandlingerne er landsstyret følgelig frit stillet til at udtale sig om EU´s holdninger, dog under fortsat fuld iagttagelse af pkt. 4.2 og 5.1. 7. Præcedens Denne aftale er ikke præcedensskabende for kommende samarbejdsaftaler mellem regeringen og landsstyret. 8. Afsluttende bestemmelser Aftalen vurderes årligt i januar måned, herunder særligt ønsker til indhold af punkt 2.2. Aftalen udfærdiges i en dansk og en grønlandsk udgave. Nuuk, d. 15/08, 2012 Martin Lidegaard Klima-, Energi- og Bygningsminister Jens B. Frederiksen landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Trafik Anneks Eksempler på forhandlingssessioner, som Grønland konsulteres i forberedelserne og effektueringen af, er Bonn-sessionerne, UNFCCC CoP og Pre-CoP. Eksempler på områder, som Grønland betragter med særlig interesse, er: Sektorspecifikke forhandlinger, der vedrører skibs- og luftfart samt råstofudvinding Klimatilpasning Oprindelige folks rettigheder Forhandlingsspor under Kyotoprotokollens anden periode (KPII) og Durban-platformen (ADP)