Indsigt: Grønland anmoder om territorialt forbehold

Grønland anmoder om territorialt forbehold

Grønland anmoder om territorialt forbehold. Ingen skal være i tvivl om, at Grønland fortsat ønsker at føre en klimapolitik, der er bæredygtig. Faktum er dog, at en tilslutning til Kyotoprotokollens anden forpligtelsesperiode på det nærmeste vil umuliggøre en industriel udvikling.

Lørdag d. 3. november 2012
Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Emnekreds: Internationale spørgsmål, Klima.

Kyotoprotokollen II: Grønland anmoder om territorialt forbehold. Ingen skal være i tvivl om, at Grønland fortsat ønsker at føre en klimapolitik, der er bæredygtig. Faktum er dog, at en tilslutning til Kyotoprotokollens anden forpligtelsesperiode på det nærmeste vil umuliggøre en industriel udvikling.

Derfor har Jens B. Frederiksen på Grønlands vegne bedt sin danske kollega Martin Lidegaard om, at der i forbindelse med Kongerigets ratifikation af en ny forpligtelsesperiode tages et territorialt forbehold for Grønland. Danmark forventes at tilslutte sig Kyotoprotokollens anden forpligtelsesperiode på COP18 i Doha, Qatar.

Tilbage i august underskrev landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Trafik Jens B. Frederiksen og Klima-, Energi- og Bygningsminister Martin Lidegaard den historiske klimaaftale, der sikrer Grønland en langt højere indflydelse på Rigsfællesskabets klimapolitik end tidligere. Der er ingen tvivl om, at den gensidige respekt som aftalen er et udtryk for, er hovedårsagen til, at Martin Lidegaard og Jens B. Frederiksen i dag, fredag d. 2. november, mødtes i København for at påbegynde forberedelserne til Rigsfællesskabets deltagelse ved COP18, der bliver afviklet i Doha, Qatar, fra den 26.november til den 7. december 2012.

”Det var meget vigtigt for mig allerede nu at gøre det klart over for min danske kollega, at landsstyret ønsker en territorial undtagelse fra den kommende fornyede forpligtelsesperiode for Kyotoprotokollen fra 2013 til 2018/20. Jeg forklarede, at vores ønske bestemt ikke bunder i, at Grønland ønsker at melde sig ud af de internationale klimaforhandlinger, men at vi ønsker, at der i højere grad bliver taget højde for de enkelte landes individuelle kapaciteter og muligheder,” siger Jens B. Frederiksen og fortsætter:

”Som jeg ser det vil det være helt uretfærdigt, hvis vi i Grønland skal leve op til nogle forpligtelser, der er fastsat på et tidspunkt, hvor vi stort set ikke havde nogen industri. Det er i korte træk baggrunden for, at vi ønsker en territorial undtagelse. Vi vil med andre ord have lov til at udvikle os.”

Forlængelsen af Kyotoprotokollen forventes at vare fra 2013 til 2020, og en begrænset kreds af lande ledet af EU har givet tilsagn om at tilslutte sig. I sidste ende er det Landstinget, der på Forårssamlingen 2013 skal tage den endelige beslutning om, hvorvidt Grønland skal have en territorial undtagelse.

Mødet foregik i en god og respektfuld tone, og både Martin Lidegaard og Jens B. Frederiksen ser frem til klimaforhandlingerne. Det blev under mødet også fastlagt, at både Martin Lidegaard og Jens B. Frederiksen vil tale ved en fællesarktisk sideevent, der blandt andet skal belyse de grønlandske udfordringer i forbindelse med den globale opvarmning.