Qaasuitsup Kommunias budget for 2011 er på plads
Kommunalbestyrelsen har vedtaget budget 2011. Skatten stiger en procent og besparelser vil kunne mærkes i alle kommunens byer og bygder. Samtidig iværksættes en række nye initiativer.
Onsdag d. 8. december 2010
Qaasuitsup Kommunia
Emnekreds:
Kommunerne
,
Økonomi
.
Kommunalbestyrelsen har vedtaget budget 2011. Skatten stiger en procent og besparelser vil kunne mærkes i alle kommunens byer og bygder. Samtidig iværksættes en række nye initiativer.
Qaasuitsup Kommunias budget for 2011 er på plads efter behandling i kommunalbestyrelsen.
Kommunalbestyrelsen har i den forbindelse besluttet at hæve kommuneskatten med en procent.
Samtidig iværksættes en række nye initiativer: Kommunalbestyrelsen vil etablere lokalråd. Strukturen på kommunens erhvervsfremmende arbejde skal ændres. Kommunalbestyrelsen har også nedsat en arbejdsgruppe, som skal se på de gode og dårlige erfaringer fra storkommunens første to år.
Det netop vedtagne budget kommer til at betyde besparelser på alle niveauer i kommunens organisation. Blandt andet har politikerne besluttet at skære i deres eget vederlag, en lang række ubesatte stillinger vil ikke blive besat, og der skal desuden spares på eksterne ydelser.
De enkelte forvaltninger skal i de kommende uger arbejde videre med besparelserne.
Desuden behandlede kommunalbestyrelsen en række andre punkter på mødet.
Du kan læse referatet her:
Qaasuitsup Kommunia ordinært kommunalbestyrelsesmøde december 2010
Og du kan læse budgettet her:
Qaasuitsup Kommunia - budget for 2011