Demokraatit Sermersooq Vest ønsker alle et godt nytår 2019

I mange år har Kommuneqarfik Sermersooq brystet sig med prestigeprojekter, lige fra Siorarsiorfiit-projektet til det nylige lufthavnsprojekt. Men der er langt flere udfordringer, som skinner tydeligere igennem i dagligdagens dagligdagen, hvis man spørger demokraternes regionsformand i Sermersooq Vest:
I alt for mange år er der på politisk niveau forvaltet og prioriteret prestigeprojekter på bekostning af hverdagens udfordringer. Vi bliver nødt til at kigge på virkeligheden, hvor udfordringerne er massive, både indenfor dagsinstitutionsområdet, ældre- og omsorgsfaget generelt, samt udfordringerne i at følge med i det hårdt pressede sundhedsvæsen, hvor befolkningstilvæksten også udfordrer kapaciteten

Fredag d. 4. januar 2019
Anna Wangenheim, medlem af Landstinget for Demokraterne
Demokraterne  
Emnekreds: Kommunerne, Politik.

Indholdsfortegnelse:
På tide at prioritere børnefamilierne
Stik fingeren i “sneen”- ingen returret på fiasko
Daginstitutioner i pres: Opret akut-løsninger og øg pædagogernes løn
Kvalitet i folkeskolen – giv friheden til de enkelte skoler og styrk de respektive skolebestyrelser
Ændre arbejdsforhold for arbejdende forældre
Fritid i nye højder – skab rammerne og forebyg



På tide at prioritere børnefamilierne
Demokraatit Sermersooq Vest ønsker alle et godt nytår 2019 – og minder kærligt om, at vi kæmper for familiernes tarv.

I mange år har Kommuneqarfik Sermersooq brystet sig med prestigeprojekter, lige fra Siorarsiorfiit-projektet til det nylige lufthavnsprojekt. Men der er langt flere udfordringer, som skinner tydeligere igennem i dagligdagens dagligdagen, hvis man spørger demokraternes regionsformand i Sermersooq Vest:
I alt for mange år er der på politisk niveau forvaltet og prioriteret prestigeprojekter på bekostning af hverdagens udfordringer. Vi bliver nødt til at kigge på virkeligheden, hvor udfordringerne er massive, både indenfor dagsinstitutionsområdet, ældre- og omsorgsfaget generelt, samt udfordringerne i at følge med i det hårdt pressede sundhedsvæsen, hvor befolkningstilvæksten også udfordrer kapaciteten. Vi bliver derfor nødt til, at have handleplaner klar og involvere befolkningen i højere grad for at sikre trygheden i samfundsudviklingen
siger Anna Wangenheim og fortsætter:
Vi mister vores børn og ungdom, hvis vi ikke støtter op om deres behov i højere grad end hidtil, og det bliver kun dyrere for os allesammen og ikke mindst for samfundet. Den høje pris betaler vi i forvejen for, når vi ser familier flytte ud af landet pga. manglende håndtering af udfordringer i systemet, som er af stor værdi og tryghed for det enkelte menneske og familier i hverdagen. Det kan handle om manglende udredninger ift. psykiske lidelse hos børn/unge, lav standard i folkeskolen, manglende pasningsgaranti for sine børn, dårlig pensionsforhold, for få sundhedstilbud, blot for at nævne nogle konkrete eksempler. Vi skal tværtimod til at prioritere at arbejde for fremtidens familieby.

Stik fingeren i “sneen”- ingen returret på fiasko
For at sikre varetagelsen af den stigende befolkningstilvækst til Kommuneqarfik Sermersooq kan vi ikke komme udenom handleplaner for at sikre en bedre kvalitet af vores velfærdsydelser. Udviklingen i Nuuk er ikke til at stoppe – men alt imens himmelhøjtråbende projekter fødes, glemmer vi alt det nære, som betyder noget i vores hverdag.
Vi skal derfor stikke fingeren “i sneen” og huske, hvad der betyder noget i vores hverdag – det er nu engang at sikre en tryg barndom for, at sikre en sund samfundsudvikling. Her står vi sammen, rige som fattige ift. tilbud til vores børn. Vi mener, at alle skal have en jordisk chance for at kunne klare sig, også i fremtiden, – og det skal vores velfærdsydelser sikre.
Siger Anna Wangenheim. Derfor skal der prioriteres tidlige indsatsplaner for vordende mødre og familier for at give børnene en reel mulighed for også, at bryde den negative sociale arv i opvæksten. Der er ganske enkelt ikke råd til at gøre fejlprioriteringen om.

Daginstitutioner i pres: Opret akut-løsninger og øg pædagogernes løn
I alt for mange år har vi kunnet læse opslag fra bekymrede og utilfredse forældre til daginstituitionsbørn. Pædagogmedhjælperne mangler kollegaer, de mangler ekstra hænder til at skifte bleer, til at give børnene mad, til at give dem tørt på, men de mangler i særdeleshed en synlig og tydelig ledelse, som tager medansvar for at sikre en tilstrækkelig bemanding og faglighed. Loven foreskriver igen et pænt og ordentligt stykke arbejde, men virkeligheden er en helt anden. Børn ER vores fremtid – det er ikke blot en sætning, som misbruges for at hive stemmer hjem, men det er fakta, at mange spædbørn og børn ikke får de fornødne pædagogiske tilbud til, at blive klargjort til skolelivet.
Vi skal have pædagogerne tilbage på deres arbejde ved at honorere dem med en løn, som de rent faktisk kan betale regninger for. Vi skal som samfund udvise langt større respekt overfor vores pædagoger, som varetager en meget stor opgave for samfundets mindste borgere. Vi skal derfor lytte til deres respektive fagforeninger, de menige medlemmer og medarbejdere for at løse udfordringen bedre end vi gør i dag.
Siger hun og fortsætter:
En ide kunne være at oprette flere private dagplejemødre i privat og kommunalt regi. Ved at ansætte nogle af pædagogerne som konsulenter kunne man udnytte ressourcerne langt bedre for at sikre flere, fleksible private dagplejemødre i eget hjem.
Under etableringsfasen kunne et akut alternativt være, at den ene forældre bliver hjemme med barnet, efter endt barsel, betalt af kommunen for at sikre barnets tarv ved manglende plads på en institution eller dagplejer.
I dag bliver forældre tvunget ud i enten sygdom fra arbejde, bruger ferie eller betaler selv for at være hjemme med barnet pga. manglende pasningstilbud – og det kan ikke være rimeligt, at nybagte forældre i arbejdsmarkedet skal tilbydes de kår med utryghed og usikkerhed til følge. Det er ikke en samfundsmæssig interesse, at tilbageholde en arbejdsdygtig forældre i hjemmet på den måde, ej heller betryggende for barnet at skulle afleveres i fremmede hænder hver dag. Det må og skal vi løse meget bedre!

Kvalitet i folkeskolen – giv friheden til de enkelte skoler og styrk de respektive skolebestyrelser
Folkeskoleloven er i sin forstand til bred fortolkning, hvilket giver de enkelte skoler stor indflydelse på, hvordan man vil skabe rammerne for sine elever. Vi skal derfor væk fra tanken om, at forvaltningen skal styre og have den største magt – det kan skoleinspektørerne sagtens håndtere, i tæt samarbejde med den respektive skolebestyrelse. Vi skal derfor lade de enkelte skoler selv bestemme, f.eks. hvornår man vil planlægge skoleferier osv., som netop bliver tilpasset ud fra de virkelige værdier. Ikke alt skal centralstyres. Forvaltningen skal sikre sig, at skolerne overholder lovgivningen og at standarden ikke forringes, men snarere opkvalificere fagligheden ved at frigive muligheden for skolernes selvbestemmelse. Ifølge Anna Wangenheim handler det igen om den fejlagtige centralstyring:
Det handler i bund og grund om tillid til, at den enkelte medarbejder og skoleinspektørerne kan udføre deres arbejde til fuld tilfredshed og ikke fordi en kontrolinstans skal våge over skolernes frihed til at opsætte værdibaserede rammer.
Dernæst mener hun, at skolebestyrelsesarbejdet skal styrkes, hvor forældrene her får rig mulighed for at være med til at præge skolens tilbud til sine elever. Forældreinvolveringen kan være med til at øge den gensidige respekt og forståelse mellem skole- og hjem, og som får en positiv afsmitning på barnets læring og udvikling.

Ændre arbejdsforhold for arbejdende forældre
Virksomhederne og arbejdsgiverne har brug for de arbejdende forældre – det er nu engang dem, som er med til at sikre virksomhedens indtjening. Dem, der sikrer virksomhedernes overlevelse. Vi kan derfor ikke komme udenom, at det er af stor samfundsmæssig interesse, at få forældrene tilbage på arbejdsmarkedet. Vi vil fra Demokraatit også sikre os, at børnefamilier får bedre arbejdsbetingelser stillet til rådighed ved, at indføre muligheden for at kunne gå til/fra arbejdet på et mere fleksibelt grundlag. Der bør være mulighed for at gå ned i tid, uden at blive trukket i sin løn. Undersøgelser i div. andre lande viser, at deltidsansatte er langt mere produktive, effektive og mindre syge, når de er ansat på deltid. Når man er forældre til 1 eller flere børn vil det derfor give en positiv gevinst for samfundet, at åbne op for denne mulighed. Særligt med kendskabet om, at mange forældre benytter muligheden for at være hjemme ifm. barnets sygedage, arrangementer i skolerne, i fritiden osv. Som samfund bør vi interesse os langt mere for familiernes tarv i en storby i hastig udvikling, hvor netop manglende tid bliver en udfordring for rigtig mange børnefamilier.

Fritid i nye højder – skab rammerne og forebyg
Sunde vaner forebygger og giver en sund befolkning. Når vi igen skal kigge på mulighederne for børnefamilierne og give dem mulighed for, at støtte op om børnelivet, deres skole- og fritidsinteresser bør vi som samfund skabe rammerne for en fleksibel og smidig samfundsstruktur, hvor der også levnes plads til tid til, at dyrke alt det gode, dyrke motion og derved være med til at forebygge mulige sundhedsmæssige udfordringer og spare på velfærdsydelserne. Flere og bedre idrætsfaciliteter, muligheder for at anvende naturen i fritiden, fjerne afgifter på frugt, grønt og på økologi skal være med til at sikre en sundere befolkning. Regionsformanden påpeger afslutningsvist:
Tingene hænger nu en gang sammen. Hvad du laver er helt og aldeles din egen sag. Men det påvirker også os allesammen, hvad du laver. Vælg derfor den sunde udvej, ikke kun for din egen skyld, men også for dine børns, familiens og naboens”.