Klage over ulige konkurrence

Brand- og Redningsmateriel, Salg og Service afdelingens tilknytning til Mittarfeqarfiit indebærer derfor en nærliggende risiko for en konkurrenceforvridende krydssubsidiering til skade for ligheden i erhvervsudøvelsen for de private virksomheder.

Fredag d. 28. februar 1997
Konkurrencenævnet
Emnekreds: Erhverv, Konkurrencenævnet, Politik.

Indholdsfortegnelse:
Grønlands Brand & Miljø Teknik A/S
På baggrund af ovenstående har Konkurrencenævnet truffet følgende afgørelse:
Henvendelserne offentliggøres

//////Nu foreligger Konkurrencenævnets afgørelse. Den kan læses her:
Indhold:
Klagepunkter
1. Mittafeqarfiits oprettelse af afdelingen Brand- og Redningsmateriel
2. Udvidelse af Mittarfeqarfiits virksomhed ud over egentligt formål
3. Modstrid med politiske ønsker
4.Mittarfeqarfiits relation til Arctic Import
5.Kontrakt mellem Mittarfeqarfiit og Gloridan A/S
6. "Grønlandsslukkeren"s lovlighed
Vurdering af klagepunkterne
Ad. 1 og 2
Ad. 3
Ad. 4
Ad. 5
Ad. 6
Konkurrencenævnets afgørelse


Grønlands Brand & Miljø Teknik A/S


/////Vedr. Deres klage over Mittarfeqarfiit.
På møde den 5. december 1996 blev Deres klage optaget til afgørelse i Konkurrencenævnet.

Konkurrencenævnet har taget stilling til nedennævnte klagepunkter:
  1. konkurrencenævnet har vurderet, at klagen centrerer sig om Mittarfeqarfiits oprettelse af afdelingen Brand- og Redningsmateriel, Salg og Service, og hvorvidt denne afdeling driver konkurrenceforvridende virksomhed både med hensyn til dens nuværende virksomhed med salg, service og rådgivning på brandslukningsområdet samt i forbindelse med Mittarfeqarfiits planer om at etablere et godkendt værksted i Nuuk.
    Grønlands Brand & Miljø Teknik A/S (GBM) har klaget over,
    at Mittarfeqarfiits virksomhed er konkurrenceforvridende, da Mittarfeqarfiit er en offentlig virksomhed, hvorfor konkurrencen mellem de to virksomheder ikke sker på lige vilkår. GBM mener, at Mittarfeqarfiit ikke i samme omfang som private erhvervsdrivende ved prissætning behøver at tage hensyn til lønudgifter, driftsomkostninger m.v. Samtidig er konkursrisikoen ikke tilstede som hos private erhvervsdrivende, da Brand- og Redningsmateriel, Salg og Service vil kunne subsidieres af Mittarfeqarfiit i tilfælde af underskud.
  2. en hjemmestyreejet virksomhed som Mittarfeqarfiit bør ikke udvide sine aktivitetsområder udover det egentlige formål med virksomheden.
  3. mittarfeqarfiits virksomhed på brandslukningsområdet er i modstrid med de politiske ønsker blandt landsstyret om at fremme den fri konkurrence i Grønland.
  4. mittarfeqarfiit har en medarbejder ansat hos Arctic Import.
  5. der ønskes Konkurrencenævnets reaktion på indholdet af kontrakten mellem Mittarfeqarfiit og Gloridan A/S.
  6. "Grønlandsslukkeren" som Mittarfeqarfiit sælger, opfylder ikke kravene i det grønlandske bygningsreglement.
det er blevet undersøgt, om Mittarfeqarfiit er omfattet af konkurrenceloven. Da Mittarfeqarfiit er at betragte som en erhvervsvirksomhed, er virksomheden omfattet af konkurrenceloven, jvf. § 2 i loven. Hovedparten af Mittarfeqarfiits virksomhed udøves i henhold til koncession, hvorfor denne del af virksomheden er omfattet af konkurrencelovens § 2, stk. l. Afdelingen Brand- & Redningsmateriel, Salg og Service er derimod ikke omfattet af koncession eller på anden måde reguleret af det offentlige, hvorfor Brand- og Redningsmateriel afdelingen ikke er omfattet af konkurrencelovens § 2, stk. 1. Brand- og Redningsmateriel afdelingen er derimod omfattet af lovens § 2, stk. 2, da det er erhvervsvirksomhed udøvet af hjemmestyret, som består i at udbyde/efterspørge varer som har betydning for konkurrencen i erhvervslivet.

Dette betyder, at afdelingen Brand- og Redningsmateriel, Salg og Service er undtaget fra lovens indgrebsbeføjelser ($ 11 - 15, som også Mittarfeqarfiits øvrige virksomhed. Konkurrencenævnet har derfor kun mulighed for at henholde sig til lovens $ 16, og rette henvendelse til den offentlige myndighed og påpege mulige skadelige virkninger for konkurrencen, og efterfølgende offentliggøre afgørelsen..

Ved vurdering af klagen er der taget hensyn til nedennævnte punkter:

A. Er der noget til hinder for at en offentligt ejet virksomhed, en nettostyret virksomhed, kan drive selvstændig virksomhed på et område som ligger udenfor virksomhedens egentlige formål?

B. I henhold til konkurrenceloven som udtrykker, at den grundlæggende forudsætning for virksom konkurrence og dermed effektivitet er den frie erhvervsudøvelse, d.v.s. etableringsfrihed eller fri adgang tik markedet samt erhvervsfriheden, d.v.s. lige og frie erhvervsvilkår, er det for det første undersøgt, om etableringsfriheden er tilstede, og for det andet om der eksisterer lige og frie erhvervsvilkår.

Ad. 1 og 2
Generelt er der lovmæssigt ikke noget til hinder for at en nettostyret virksomhed driver indtægtsbaseret virksomhed på områder, som ligger udover det egentlige formål.

Mittarfeqarfiit er ikke ved lov begrænset i sin virksomhed, og kan derfor godt opstarte indtægtsdækket virksomhed på områder, som rækker udover Mittarfeqarfiits egentlige formål, som er at drive lufthavnsvæsener i Grønland.

Et af formålene med at lægge aktiviteter ud i virksomhedsform er netop at skabe større mulighed for, at den pågældende virksomhed kan drive selvstændig overskudsbaseret virksomhed, og der er ikke noget krav om, at visse aktiviteter skal "hvile i sig selv".

Mittarfeqarfiit kan derfor udøve virksomhed både på brandslukningsområdet, og ved at etablere et godkendt værksted i Nuuk.

I et konkurrencemæssigt perspektiv er det problematisk, hvis en offentligt ejet virksomhed har enten legalt eller faktisk monopol. I så fald vil adgangen til markedet være begrænset for andre udbydere/efterspørgere.

Mittarfeqarfiit er en blandet indtægts- og bevillingsdækket virksomhed, og har et legalt monopol på driften af lufthavnsvæsener, og råder som et myndighedskrav over en række brandvæsener. Det legale monopol dækker ikke Brand- og Redningsmateriel, Salg og Service afdelingen.

Området for afdelingens virksomhed er ikke offentligt reguleret. Der ligger således ingen hindringer for fri etablering.

Det væsentlige i sagen har derfor været at få belyst, hvorvidt der foreligger en mulig konkurrrenceforvridning på dette område, hvor Mittarfeqarfiit udøver virksomhed i konkurrence med private, samt hvorvidt der eksisterer lige og frie erhvervsvilkår.

Brand- og Redningsmateriel, Salg og Service, er oprettet som en 100% selvstændig afdeling, der ledes af en forretningsleder og beskæftiger 3 - 5 medarbejdere. Afdelingen har eget regnskab, betaler el, varme, telefon, lønninger m.v., og der erlægges husleje m.v. de steder hvor afdelingens værksteder og kontorer er placeret. Ved større opgaver lejer afdelingen medarbejdere fra de lufthavne, hvor der er placeret serviceværksteder. Lejevederlaget for disse medarbejdere følger "mesterpriserne" aftalt mellem Arbejdsgiverforeningen og Hjemmestyret.

Ifølge Mittarfeqarfiit skal Brand- og Redningsmateriel, Salg og Service være en selvbærende afdeling, som ikke må give underskud. Såfremt afdelingen giver overskud, skal dette anvendes til at nedbringe Mittarfeqarfiits samlede omkostninger ved at drive lufthavne, heliporte og helistops. Ifølge Jesper Juhl, Mittarfeqarfiit, vil eventuelt underskud blive dækket af Mittarfeqarfiit.

I 1996 har Mittarfeqarfiit ifølge egne oplysninger skiftet økonomisystem, hvorved det nu er muligt at opstille egentlige afdelingsbudgetter. I den forbindelse har Mittarfeqarfiit startet en proces, således, at det fra finansåret 1997 er muligt at følge den økonomiske udvikling i de enkelte afdelinger, herunder også Brand- og Redningsmateriel afdelingen. For Brand- og Redningsmateriel afdelingens vedkommende har afdelingsbudgetteringen dog allerede fundet sted i 1996. Det fremgår videre af Mittarfeqarfiits strategiplan, at samtlige direkte og indirekte omkostninger og indtægter skal tages med i vurderingen ved regnskabsaflæggelse og rentabilitetsrapporteringer.

Trods det, at afdelingen fremstår som en 100% selvstændig organisation, er den stadig en del af Mittarfeqarfiit. Afdelingen kan ikke selv akkumulere overskud og skal ikke selv dække eventuelle underskud. Afdelingen er derfor ikke fuldstændig udskilt fra de øvrige aktiviteter, som Mittarfeqarfiit udøver.

Brand- og Redningsmateriel, Salg og Service afdelingens tilknytning til Mittarfeqarfiit indebærer derfor en nærliggende risiko for en konkurrenceforvridende krydssubsidiering til skade for ligheden i erhvervsudøvelsen for de private virksomheder. Derfor bør afdelingen, såvel som andre afdelinger i Mittarfeqarfiit, der udfører decideret virksomhed i konkurrence med (potentielle) private aktører udskilles enten i egentlig selskabsform eller ved regnskabsmæssig udskillelse, der giver mulighed for gennemsigtighed omkring de fuldstændige omkostninger samt sikrer mod skjult krydssubsidiering. Regnskaberne bør følge principperne i årsregnskabsloven og være underkastet offentlighed.

Det er vigtigt at øge gennemsigtigheden for markedets private virksomheder, således at den fri og lige konkurrence mellem offentlig og privat salg og servicering på brandslukningsområdet sikres bedst muligt.

Ad. 3
Konkurrencenævnet kan ikke tage dette forhold til behandling, da det ikke ligger 'indenfor Nævnets mandat at vurdere sager i forhold til politiske udmeldinger.

Ad. 4
Den af GBM omtalte medarbejder som skulle være ansat af Mittarfeqarfiit hos Arctic Import, er efter Mittarfeqarfiits oplysninger ikke ansat af eller hos Mittarfeqarfiit. Den pågældende medarbejder er ansat hos og af Arctic Import. Der er mellem på den ene side Arctic Import og den pågældende medarbejder og Mittarfeqarfiit på den anden side indgået aftale om, at pågældende medarbejder sælger Mittarfeqarfiits produkter såvel som Arctic Imports produkter. Der er således tale om en aftale mellem to virksomheder om salg af produkter.

Konkurrencenævnet har vurderet, at der dels ikke er noget til hinder for en sådan aftale, og dels at der ikke foreligger forhold, som Konkurrencenævnet bør tage stilling til.

Ad. 5
Konkurrencenævnet har ikke fundet, at kontrakten giver anledning til bemærkninger.

Ad. 6
Konkurrencenævnet kan ikke tage stilling til dette punkt. GBM bør henvende sig til de relevante myndigheder, som fører tilsyn med sådanne forhold.

På baggrund af ovenstående har Konkurrencenævnet truffet følgende afgørelse:
Konkurrencenævnet retter henvendelse til Mittarfeqarfiit og henstiller til at opstillingen af afdelingsbudgetter afløses af en egentlig regnskabsmæssige adskillelse, således at de afdelinger, herunder Brand- og Redningsmateriel, Salg og Service afdelingen, der udfører decideret virksomhed i konkurrence med private får eget regnskab. Regnskaberne bør være underlagt principperne i årsregnskabsloven og underkastet offentlighed.

Nævnet retter samtidig henvendelse til Direktoratet for Erhverv, Trafik og Forsyning med samme henstilling suppleret med en henstilling om at Brand- og Redningsmateriel, Salg og Service afdelingen ideelt set fuldstændig bør udskilles fra Mittarfeqarfiits øvrige virksomhed som et aktie- eller anpartsselskab.

Som nettostyret virksomhed kan Mittarfeqarfiit ikke uden Grønlands Hjemmestyres tilladelse oprette et aktie- eller anpartsselskab.

En udskillelse af afdelingen i selvstændigt selskab vil give størst mulig gennemsigtighed omkring de fuldstændige omkostninger samt sikre mod skjult krydssubsidiering.

Henvendelserne offentliggøres
Henvendelserne til Mittarfeqarfiit og Direktoratet for Erhverv, Trafik og Forsyning vil blive fremsendt d.d., og vil herefter blive offentliggjort.

Til orientering kan det oplyses, at Konkurrencenævnets afgørelse efter loven ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, men i henhold til § 17 i loven kan afgørelsen indbringes for domstolene med Grønlands Landsret som l. instans. Anken skal indbringes for retten senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt.

Når afgørelsen er offentliggjort betragtes sagen som afsluttet.