Professionelle bestyrelser

Problemet i dag er ikke så meget politikere og embedsmænd, men at det private erhvervsliv i Grønland, der har fingeren på pulsen mange steder, ikke bruges i de store selskabers bestyrelser.

Fredag d. 26. juni 1998
Poul Krarup
Emnekreds: Erhverv, Konkurrencenævnet, Politik, Økonomi.

Indholdsfortegnelse: Politikere Uheldig sammenblanding De privat udelukkes Behov for indflydelse Nu er Berlingske Tidende vågnet op og tirsdag tog avisen emnet op i en stor artikel, der fokuserer på det sædvanlige tema, at politikere og embedsmænd vil sidde på magten for at indkradse de fede bestyrelseshonorarer. Det var sandt for nogle år siden. Men det har ændret sig. Politikken har de seneste år været, at professionalisere bestyrelserne. Det var også baggrunden for, at bestyrelseshonorarerne blev sat markant op, da Lars Emil Johansens landsstyre ønskede at kunne tiltrække sværvægtere fra Danmark til bestyrelserne. Problemet i dag er ikke så meget politikere og embedsmænd, men at det private erhvervsliv i Grønland, der har fingeren på pulsen mange steder, ikke bruges i de store selskabers bestyrelser. Desuden er det et problem, at der sættes personer ind i bestyrelser, hvor de i kraft af deres job ikke bør sidde, fordi job og bestyrelsespost har modstridende interesser. Politikere Endnu er Tele Greenland og KNI tilbage, som de eneste, hvor formandsposten er besat med politikere, og det er i begge tilfælde Atassut’ere, nemlig Knud Sørensen og Anders Nilsson. Jobbene indgår i de politiske aftaler ved landsstyredannelsen. Siumut derimod har besat både Grønlandsfly og Royal Arctic Line med forretningsfolk, her Jørgen Høj. Uheldig sammenblanding I Royal Greenland har landsstyret ønsket endnu at have indflydelse. Derfor har Jonathan Motzfeldt sat Søren Hald Møller ind på formandsposten. Et fornuftigt politisk kompromis, som respekteres i alle kredse, men man kan undre sig over, at miljødirektøren, skal sidde som bestyrelsesformand for en af landets mest forurenende virksomheder. Desuden er det også ham, der skal miljøgodkende eventuelle konkurrenter. Men formandsposten for Sulisa er en klar politisk udnævnelse, nemlig SIK-formand Jess G. Berthelsen. Her kan man undre sig over, at en fagforeningsformand sættes i spidsen for erhvervsudviklingen. Han må nødvendigvis være inhabil i en lang række sager. Det er ikke klogt, fordi der selvfølgelig vil blive fokuseret mere på jobskabelse end forretningsmæssig drift. Formandsposten i Nuuk Imeq er meget uheldigt besat med direktøren i landsstyrets indenrigskontor So1ja i Olavsstovu. Hun er direktør for det kontor, hvor konkurrencenævnet ligger, og en af hendes undersåtter, kontorchef Trine Truelsen, er formand. Det er meget uheldigt, fordi chefen sidder som formand for en virksomhed, der har et monopol, og som derfor er omfattet af konkurrencelovginingens regler. De privat udelukkes Endelig kan man undre sig over, at Hotel- og Restaurationsbranchen ikke er kommet med i Greenland Tourism’s nye bestyrelse, der udelukkende er besat med folk, der på en eller anden måde er tilknyttet hjemmestyret eller de hjemmestyreejede virksomheder, lige med undtagelse af formanden Niels Wilhjelm samt direktør i Danmarks Turistråd Bjarne Eklund. Det er uheldige udløbere fra en meget værre tid, hvor alt blev styret fra formandsbunkeren i centraladministrationen. Men politikerne har endnu svært ved at slippe grebet, fordi der er en række samfundsmæssige hensyn, som stadig skal varetages. Behov for indflydelse Direktør i direktoratet for handel og trafik, Hans Jakob Helms sidder som bestyrelsesformand i Apussuit og er med i bestyrelsen i Nunaoil. Det er naturligt, at hjemmestyret har brug for indflydelse i disse bestyrelser. Hjemmestyrets administrerende direktør Kaj Kleist er med i Nunaoil og Royal Arctic Line. Hjemmestyrets repræsentant i Bruxelles, Lars Vesterbirk sidder i Royal Greenland og Greenland Natural Ressources Development. Udviklingen er sat i gang mod professionalisering af bestyrelserne, men man kan selvfølgelig altid diskutere om udviklingen går hurtig nok. Det er klart, at hjemmestyret og politikerne fortsat ønsker styr på de store virksomheder, som fortsat løser samfundspålagte opgaver. Fra ejerens side er der behov for koordinering, indsigt og påvirkning. Der er ikke kun tale om selskabernes behov for lobbyvirksomhed i hjemmestyret, som Martin Paldam mener. Næsten alle de øvrige bestyrelsesformænd og -medlemmer rundt om er forretningsfolk. Jørgen Høj, Niels Wilhjelm, Uffe Ellemann-Jensen, Arne Pedersen, Jens Veino, Anders Brøns, Keld Askær, Ole Ramlau-Hansen, Erik Sprunk Jansen, Lars Emil Johansen med videre. I stedet for at køre de traditionelle letkøbte historier om magt og penge, burde berlingeren have analyseret, hvem der sidder hvor, hvorfor de sidder der, og hvor mange private forretningsfolk fra Grønland, der sidder i bestyrelserne. I øvrigt er det selvfølgelig fortsat et problem, at virksomhederne er med til at gældsætte samfundet vel vidende, at hjemmestyret som ejer står bagved og sikrer lånene.