Det internationale samarbejde

Det fremgår også af bemærkningerne til loven, at virksomheder, som helt eller delvis er offentligt reguleret, og som de facto har en monopollignende status, er omfattet af konkurrenceloven

Mandag d. 8. november 1999
Jytte Boesgaard
Emnekreds: Konkurrencenævnet, Love og konventioner.

10.1. Det generelle samarbejde
Grønland har mange formelle relationer med den øvrige verden.

Grønland er selvstændigt medlem af Nordisk Råd. Grønland har dog ikke hidtil deltaget i samarbejdet mellem de nordiske konkurrencemyndigheder(10). Et specielt samarbejde med Island og Færøerne er organiseret gennem det Nordiske Atlantsamarbejde og Vestnordenfonden.

Da Danmark blev optaget i EF, blev Grønland også automatisk medlem af Fællesskabet. Efter en folkeafstemning besluttede Grønland at udtræde af Fællesskabet med virkning fra den 1. februar 1985. I forbindelse med Grønlands udtræden af EF opnåede Grønland OLT-status som et af de oversøiske lande og territorier, der er tilknyttet EU. Dette gav Grønland adgang til Fællesmarkedet uden kvoter og toldrestriktioner, forudsat at EU fik tilfredsstillende adgang til Grønlands fiskerizone inden for rammerne af en fiskeriaftale.

Grønland er herefter garanteret fri adgang for sin fiskeeksport til Fællesskabet og en finansiel modydelse, som for tiden udgør 37,7 mio. ECU årligt.

Grønlands Hjemmestyre genforhandler p.t. de eksisterende fiskeriaftaler med EU, som udløber med udgangen af år 2000. Grønlands Hjemmestyre har en repræsentant ved Den Danske Ambassade i Bruxelles (p.t. Ministerråd Lars Vesterbirk).

Grønland er medlem af OECD i kraft af Danmarks medlemsskab af OECD.

Som et resultat af et regionalt samarbejde omkring miljøspørgsmål - kaldet Det finske initiativ - oprettede de 8 lande i Arktis, dvs. Rusland, Canada, USA, Island, Danmark/Grønland, Sverige, Norge og Finland, Arktisk Råd i 1996.

Grønland samarbejder med inuit i Canada, Alaska og Rusland gennem Inuit Circumpolar Conference, som har status som NGO-opservatør (Non Governmental Organisation) inden for FN-systemet, og er permanent medlem af Arktisk Råd.

Grønlands Hjemmestyre har en repræsentant ved Den Danske Ambassade i Ottawa (p.t. Ministerråd Marianne Lykke Thomsen).

Siden 1992 har Landstinget haft to medlemmer af den danske delegation ved FN ’s Generalforsamling i New York. I FN’s Menneskerettighedskommission arbejder Danmark/Grønland for et Permanent Forum for Oprindelige Folk.

Island har en Generalkonsul i Nuuk og Qaqortoq, mens Norge og Sverige har en i Nuuk. Canada og UK har hver en konsul i Nuuk.

I årtier har USA haft militærforlægning i Grønland (Thulebasen).

10.2. WTO


10.2.1. Grønlands medlemsstatus
Grønlands Hjemmestyre har siden 1. januar 1995 i kraft af det danske medlemsskab været omfattet af overenskomsten for verdenshandel - World Trade Organisation (WTO). Grønland er således medlem af WTO gennem Danmarks medlemsskab af WTO, hvis aftalekompleks er tiltrådt af både EU og de enkelte medlemslande. Såfremt der skal rejses sager vedrørende Grønland inden for WTO, vil disse skulle rejses af Danmark på Grønlands vegne.

Grønland kan til enhver tid vælge at træde ud af WTO-overenskomsten. Det vil betyde, at Grønland ikke længere vil være beskyttet af mestbegunstigelsesprincippet, hvilket kan medføre, at grønlandske produkter kan blive mødt med højere told- og kravsspecifikationer end hidtil, og muligheden for at kunne bringe sager op i tvistbilæggelsessystemet vil bortfalde.

Grønlands medlemsstatus er i øvrigt nærmere beskrevet i Hjemmestyrets WTO-redegørelse om Grønland og WTO (www.tanap.gl).

10.2.2. WTO-redegørelse om Grønland
Direktoratet for Økonomi og Handel er resortansvarlig for WTO-arbejdet(11). I december 1996 deltog Hjemmestyret som en del af den danske delegation ved WTO’s første ministerkonference. Der er etableret et nært samarbejde mellem Udenrigsministeriet og Direktoratet for Økonomi og Handel. I april 1997 blev der således afholdt et seminar om Grønland og WTO, som havde til formål at tilbyde centraladministrationen mere viden om WTO, herunder formål og virke, samt at sætte speciel focus på det grønlandske medlemsskab af WTO. Som opfølgning på seminaret har Hjemmestyret med bistand fra Udenrigsministeriet gennemgået de økonomiske støtteordninger og den lovgivning, som kunne rejse potentielle problemer.

Dette arbejde har resulteret i en notatsamling, som er blevet gennemgået af Udenrigsministeriet, og notatsamlingen har været forelagt Handelspolitisk Specialudvalg. På denne baggrund har Direktoratet for Økonomi og Handel udarbejdet den fornævnte WTO-redegørelse, som gennemgår erhvervslovgivningen og de økonomiske støtteordningers WTO-medholdelighed.

På lovgivningsområdet er bl.a. omtalt lov om forbrugerråd, markedsføring, mærkning, priser og forbrugerklagenævn samt Hjemmestyrets bekendtgørelse om mærkning af levnedsmidler og lov om konkurrence.

Med vedtagelsen af Lov om forbrugerråd, markedsføring, mærkning, priser og forbrugerklagenævn i 1986 ønskede man at styrke forbrugernes muligheder for at vurdere og orientere sig om prisen og kvaliteten på varer og tjenesteydelser, samt at give forbrugerne klageadgang. Loven var dels inspireret af dansk lovgivning dels af islandsk lovgivning om priser, konkurrencebegrænsning og urimelige forrretningsvilkår. I 1994 blev der vedtaget en bekendtgørelse om mærkning af levnedsmidler.

Den 1. januar 1986 overtog Hjemmestyret lovgivnings- og administrationskompetencen vedrørende konkurrencelovgivningen. Uanset hjemtagelsen af konkurrencelovgivningen bekræftede Industriministeriet den 24. september 1985, at monopolloven fortsat ville være gældende i Grønland efter 1. januar 1986, forudsat det ikke ville påføre Monopoltilsynet større udgifter end hidtil. Monopolloven er senere blevet afløst af Hjemmestyrets landstingslov nr. 28 af 30. oktober 1992 om konkurrence, jf. afsnit 4.

Som nævnt under gennemgangen af den grønlandske konkurrencelov, indeholder loven i § 13 et forbud mod misbrug af en dominerende stilling på et markedsområde. Dette forbud tager ifølge lovens bemærkninger sigte på de specielle markedsforhold, som gør sig gældende i Grønland, hvor markedet er meget lille. Der vil derfor være en sandsynlighed for, at en eller flere virksomheder kommer til at dominere et område. Det fremgår også af bemærkningerne til loven, at virksomheder, som helt eller delvis er offentligt reguleret, og som de facto har en monopollignende status, er omfattet af konkurrenceloven.

WTO-aftalen om tjenesteydelsers afsnit om statsvirksomheder og monopolvirksomheder tillader dominans på et marked, "blot den pågældende udbyder ikke misbruger sin dominerende stilling" (GATS art. VIII(2)).

I redegørelsen konkluderes det, at loven om forbrugerråd m.v. ikke er relevant i forhold til WTO-regelsættet, og at den grønlandske konkurrencelov ikke er i strid med de konkurrencerelaterede bestemmelser i det eksisterende WTO-regelsæt.

Overordnet konkluderer Udenrigsministeriet i redegørelsen, "at der kun er ringe sandsynlighed for, at den nuværende praksis med hensyn til lovgivning og de økonomiske støtteordninger i praksis vil blive gjort til genstand for indsigelser fra andre WTO-medlemmers side.

De fremtidige muligheder for Grønlands deltagelse i WTO berøres også kort i redegørelsen, hvor der fra Udenrigsministeriets side lægges vægt på, at Grønland gennem Danmarks WTO-medlemsskab er omfattet af de forpligtelser, som WTO-aftalekomplekset medfører, dvs.
  • at der foretages de nødvendige notifikationer over for WTO-sekretariatet
  • at man arbejder henimod at ændre de dele af Grønlands erhvervslovgivning, som er i strid med grundprincipperne i WTO-aftalekomplekset
  • at Danmark på Grønlands vegne indleverer selvstændige liset (schedules) i forbindelse med de kommende års forhandlinger i WTO
Udenrigsministeriet har anført, at det er nødvendigt snarest at igangsætte de forskellige initiativer, som vil underbygge Danmarks position, når man skal fremme grønlandske prioriteter i WTO-sammenhæng. Ifølge Direktoratet for Økonomi og Handel vil iværksættelse af notifikationer være administrationstung og kræve øgede ressourcer.

Med henvisning til den danske regerings politik for oprindelige folk ("Strategi for Dansk Støtte til Oprindelige Folk 1994") og den danske regerings forpligtelser findes der flere muligheder for Hjemmestyret til at få forbedret handelsmulighederne for oprindelige folk inden for WTO-overenskomsten. Dette kunne f.eks. være at få vedtaget en WTO-aftale om oprindelige folks

handel eller at få indarbejdet specielle præferencer for oprindelige folk.

10.2.3. Grønland’s Handelsråd
Grønland’s Handelsråd, som er et uafhængigt råd, blev etableret den 28. januar 1998 med det formål, at
  • virke for fremme af Grønlands internationale handelsmæssige relationer,
  • virke som initiativtager til aktiviteter, der kan gøre Grønland interessant for udenlandske investorer,
  • rådgive Grønlands Landsstyre i internationale handelsmæssige spørgsmål,
  • foreslå deltagelse ved relevante internationale rejser og ved udenlandske besøg i Grønland.
Handelsrådets aktiviteter er beskrevet i Årsberetning 1998, som også indeholder en række anbefalinger til Landstyret, bl.a. om
  • etablering af et grønlandsk erhvervsregister,
  • etablering af en erhvervsfremmeordning.
Direktoratet for Handel varetager sekretariatsfunktionen for rådet.