Emne: Kontinentalsokkel


Dansk/grønlandsk krav indgivet til FN

Regeringen
Selvstyret
Fredag d. 15. juni 2012

Regeringen har sammen med Grønlands Selvstyre i dag den 14. juni 2012 til Kommissionen for Kontinentalsoklens Grænser (CLCS) afleveret videnskabelig dokumentation for sit krav på kontinentalsokkel syd for Grønland. Det drejer sig om et område på ca. 115 000 km2 uden for 200 sømil fra Grønlands kyst. Området udgøres af to dele: en sydvestlig del mod Canada og en østlig del mod Island.