Råstofudvinding - Forslag til videre arbejde

Når man i Grønland prioriterer udviklingen af råstofområdet højt skyldes det en forventning om, at denne sektor i løbet af nogle år kan komme til at bidrage positivt til samfundets udvikling. I første omgang tænker de fleste på de potentielle indtægter til samfundet og på mulighederne for nye arbejdspladser.

Tirsdag d. 28. oktober 1997
Hjemmestyret
Emnekreds: Erhverv, Kultur og samfund, Politik, Råstoffer, Økonomi.

Indholdsfortegnelse: Forskning og undersøgelser Nye procedurer Informationsaktiviteter Organiseringen af det videre arbejde Som det fremgår af indledningen har det været udvalgets opgave at udarbejde en kortlægning af de potentielle socio-økonomiske effekter i forbindelse med råstofudvinding og på baggrund heraf at komme med forslag til hvilke undersøgelser eller hvilken forskning, der bør sættes i gang eller arbejdes videre med for at få en bedre viden om effekterne inden for forskellige områder. I forlængelse af beskrivelsen i de foregående afsnit indeholder dette afsnit udvalgets forslag til initiativer og opgaver, som der bør arbejdes videre med. Udvalget har i den forbindelse ikke begrænset sig til undersøgelser og forskning, men peger også på udviklingen af regler og procedurer samt på behovet for informationsaktiviteter. Afslutningsvis er der forslag om organiseringen af det videre arbejde. Udvalget finder, at det er vigtigt, at der arbejdes videre med de socio-økonomiske virkninger i forbindelse med råstofudvinding. Når der politisk satses kraftigt på udvikling af råstofsektoren er det ud fra et ønske om at sektoren skal medvirke positivt til den fremtidige samfundsudvikling. Det er derfor vigtigt at opbygge en bedre viden og information om de virkninger som råstofsektoren kan have for samfundsudviklingen og dermed skabe et bedre grundlag for fastlæggelse af politiske retningslinjer for råstofaktiviteterne og for den konkrete regulering mv. af aktiviteterne. Forskning og undersøgelser Når man i Grønland prioriterer udviklingen af råstofområdet højt skyldes det en forventning om, at denne sektor i løbet af nogle år kan komme til at bidrage positivt til samfundets udvikling. I første omgang tænker de fleste på de potentielle indtægter til samfundet og på mulighederne for nye arbejdspladser, men der er også en række andre potentielle socio-økonomiske effekter. Der er imidlertid ret lidt viden om disse forhold. Udvalget finder derfor, at forskning og undersøgelser vedrørende de socio-økonomiske virkninger i tilknytning til råstofudvinding generelt bør søges fremmet. Dette forskningsområde bør derfor prioriteres højt i hjemmestyrets forskningspolitik ligesom hjemmestyret bør arbejde aktivt på at få området prioriteret i de danske forskningsprogrammer og -bevillinger. Området bør således søges indarbejdet såvel i forskningsrådenes aktuelle og kommende programmer for Grønlandsforskning som i Miljøstyrelsens arktiske miljøprogram. En af årsagerne til den begrænsede forskning inden for området er, at der i Grønland og i Danmark kun i meget begrænset omfang eksisterer forskningsmiljøer, som arbejder med dette område. Det er derfor vigtigt at motivere nogle forskere og relevante miljøer til at tage området op, og det er ligeledes vigtigt at der uddannes nogle yngre forskere inden for området. Der kan her være brug for en indsats fra grønlandsk side. Udover påpegningen af behovet for en generel opprioritering af forskning og undersøgelser vil udvalget pege på følgende emner, hvor der efter udvalgets opfattelse er et specielt behov for forskning og undersøgelser: * De samfunds- og lokaløkonomiske virkninger af råstofaktiviteter: Som det fremgår af denne rapport er der på en række områder meget lidt viden om, hvordan råstofprojekter vil påvirke den økonomiske udvikling, og der mangler i høj grad data og modeller, som kan bruges til at belyse disse virkninger. Udvalget finder, at hjemmestyret bør prioritere udviklingen af generelle samfunds- og regionaløkonomiske modeller, som bl.a. kan bruges til at vurdere virkningen af konkrete råstofprojekter. Samtidig bør forskningsprojekter og undersøgelser om afgrænsede eller specifikke økonomiske problemstillinger, herunder import, afledte virkninger mv. søges fremmet. * Forvaltningen og anvendelsen af kommende offentlige indtægter fra råstofudvinding: Som det fremgår af afsnit 3 har anvendelsen af de offentlige indtægter fra råstofudvinding afgørende betydning for de langsigtede økonomiske virkninger. Selv om der i bedste fald vil gå 5 år før der kommer større indtægter til det offentlige fra råstofudvinding finder udvalget at der i den nærmeste fremtid bør igangsættes overvejelser om, hvordan forvaltningen og anvendelsen af de offentlige indtægter kan tilrettelægges mest hensigtsmæssigt. Der bør søges igangsat forskning og undersøgelser inden for dette område. Som led heri vil det være relevant at studere erfaringerne med forvaltningen og anvendelsen af større råstofindtægter i andre sammenlignelige områder. Samtidig bør der i hjemmestyrets administration og på det politiske niveau arbejdes med denne problemstilling. * Arbejdsmarkedsforhold mv.: Direktoratet for Sociale Anliggende og Arbejdsmarked har igangsat et projekt om arbejdsmarkedet i Grønland, herunder udvikling af en arbejdsmarkedsanalysemodel. Som led heri samles alle eksisterende data om arbejdsstyrken og arbejdsmarkedet med henblik på at modellen kan bruges til analyse af udviklingen på arbejdsmarkedet. Udvalget finder dette projekt meget relevant, og det er vurderingen at det kan blive et godt grundlag for at vurdere nogle af arbejdsmarkedseffekterne af forskellige råstofprojekter. Herudover kan der være behov for projekter, som specifikt beskæftiger sig med, hvordan råstofprojekter påvirker arbejdsmarkedet, mobilitet, osv. Fx. kan erfaringerne fra andre lande studeres, og det kunne også være interessant at studere de langsigtede virkninger af minen i Maarmorilik. Hvor forsvandt de ansatte hen da minen lukkede, og hvad laver de i dag? Har de kvalifikationer mv., de fik i Maarmorilik haft positive virkninger andre steder? Sammenhængen mellem uddannelse og arbejdsmarkedet er også et interessant tema i relation til råstofprojekter. * Større afledte virkninger: Udover den direkte beskæftigelse er virkningerne i forbindelse med råstofprojekter, som nævnt, i høj grad afhængig af hvor stor en del af leverancer og ydelser, som kommer fra det grønlandske erhvervsliv og af, hvordan de direkte og indirekte lønindtægter anvendes. Der er behov for erhvervsorienterede analyser, som studerer, hvordan det kan sikres at det grønlandske erhvervsliv kan varetage flest mulig af serviceydelserne. Det kræver udvikling af kompetence og forbedring af konkurrenceevnen. Det kan fx. være interessant at studere mulighederne for og perspektiverne i indgåelse af strategiske samarbejdsaftaler med udenlandske partnere, som har erfaring inden for de relevante funktioner og arbejdsområder. Som led i analyser inden for dette område kan erfaringerne fra andre sammenlignelige områder studeres. * Oprindelige folks rettigheder: Udvalget finder at der er behov for juridiske og antropologiske studier af hvad ILO-konventionen om oprindelige folks rettigheder betyder for forholdet mellem de lokale befolkningsgruppers landrettigheder og råstofudvinding. Hvis lokale befolkninger i Grønland i konventionens forstand skal opfattes som " et folk" kan det have stor betydning for de procedurer mv., som er nødvendige i forbindelse med planlægning af konkrete råstofprojekter. Efter udvalgets opfattelse bør en undersøgelse af dette forhold prioriteres højt. * Regional udvikling: Som det fremgår af beskrivelsen ovenfor kan større råstofprojekter få betydelig indflydelse på den regionale udvikling i Grønland. Den regionale udvikling er et meget centralt spørgsmål i Grønlands udvikling, og udvalget finder derfor at det vil være relevant med forskning om dette tema. Der kan fx. tages udgangspunkt i en analyse af den historiske og aktuelle regionale udvikling, og de faktorer som har indflydelse herpå. I forlængelse heraf kan effekterne af forskellige typer af råstofprojekter studeres. Udvalget finder ikke, at der på nuværende tidspunkt er grundlag for eller behov for at lave mere detaljerede studier af de teknisk-økonomiske forhold i forbindelse med råstofprojekter. Da ingen af projekterne er i feasibility-fasen vil der under alle omstændigheder være tale om generelle studier, og konkrete projekter i Grønland kan vise sig at komme til at "se helt anderledes ud" bl.a. som følge af den hurtige teknologiske udvikling inden for disse områder. Udvalget finder, at man fra grønlandsk side bør følge og studere udviklingen inden for råstofområdet i andre arktiske områder. Dette kan ske gennem studiebesøg og gennem forskningsprojekter og undersøgelser af konkrete forhold i relation til råstofprojekter i andre arktiske områder (jf. ovenfor). Udvalget finder dog ikke, at der (udover de informationsprojekter, der er beskrevet nedenfor) aktuelt er behov for, at Hjemmestyret på nuværende tidspunkt igangsætter og finansierer større projekter om erfaringerne i andre lande. Eventuelle projekter om erfaringer i andre lande bør være rettet mod specifikke problemer og behov i forbindelse med udviklingen i råstofsektoren i Grønland. Nye procedurer Stort set alle forhold i relation til råstofaktiviteter reguleres i dag med hjemmel i Råstofloven. Dette betyder, at en række andre lovgivninger i Grønland, fx. arealanvendelseslovgivningen og miljølovgivningen ikke gælder for råstofaktiviteter. Det betyder også, at de procedurer mv, herunder inddragelse af lokale myndigheder mv, som er fastsat i anden lovgivning ikke automatisk gælder på råstofområdet. Råstofloven, standardvilkårene i tilknytning hertil og de konkrete koncessioner indeholder regler om etableringen af en råstofvirksomhed. Fx. fremgår det af standardvilkårene for efterforskningstilladelser vedrørende mineralske råstoffer (excl. kulbrinter) at en koncessionshaver, som ønsker at udnytte en forekomst skal udarbejde en feasibility-undersøgelse vedrørende den pågældende forekomst (pkt. 1402 b.). Feasibility-undersøgelsen skal indeholde en vurdering af forekomsten i geologisk henseende samt en angivelse af de udvindingstekniske, økonomiske, miljømæssige og øvrige forudsætninger. Det er også fastsat, at rettighedshaveren i samarbejde med Råstofforvaltningen skal udarbejde en vurdering af de miljømæssige konsekvenser ("Environmental Impact Assessment") vedrørende den konkrete udvinding (pkt. 1409 b.). Råstofforvaltningen kan kræve, at vurderingen ændres eller udbygges, såfremt den efter råstofforvaltningens opfattelse ikke er fyldestgørende. Der er imidlertid ikke beskrevet nærmere hvad feasibility-undersøgelsen og vurderingen af de miljømæssige konsekvenser skal indeholde, og hvilke procedurer der skal følges ved udarbejdelsen af dette materiale. Udvalget finder specielt, at det bør fastlægges, hvad vurderingen af de miljømæssige konsekvenser skal indeholde. Udvalget finder, at denne vurdering ikke alene skal indeholde en vurdering af virkningerne for det omgivne fysiske miljø, men også - som det er praksis i mange andre lande - en vurdering af de socio-økonomiske forhold. Samtidig bør det fastlægges, hvordan lokalsamfundene (fx. kommunalbestyrelser og bygderåd) og lokale erhvervsgrupper mv. (fx. fisker- og fangerorganisationer, SIK-afdelinger, osv.) inddrages i udarbejdelsen af den miljømæssige vurdering/konsekvensvurdering. Udarbejdelsen bør være en åben proces, og det bør overvejes, om de berørte grupper og samfund skal have mulighed for at trække på uafhængig ekspertise. I juni 1997 vedtog miljøministrene for de arktiske lande retningslinjer for kulbrinteaktiviteter i arktiske havområder (Arctic Offshore Oil and Gas Guidelines). Heri er der bl.a. retningslinjer om udarbejdelse af Environmental Impact Assessments i forbindelse med planlægning og gennemførelse af olieefterforskning i arktiske havområder. Informationsaktiviteter Efter udvalgets opfattelse er det vigtigt med en løbende og bred information til samfundet på alle niveauer om udviklingen inden for råstofsektoren og om de potentielle socio-økonomiske virkninger i forbindelse med konkrete projekter og udviklingsscenarier. Råstofaktiviteter kan - som det er fremgået af det foregående - få meget stor betydning for udviklingen, og det er derfor vigtigt at befolkningen, organisationer og lokale beslutningstagere har et højt informationsniveau om status, projektplaner og potentielle konsekvenser. Information kan være med til at skabe debat om råstofudviklingen, og dette kan påvirke politiske rammer for og reguleringen af udviklingen inden for området. Samtidig er et godt informationsniveau vigtigt for accepten af og opbakningen til udviklingen. I forbindelse med konkrete udvindingsprojekter lægger udvalget afgørende vægt på, at der gennemføres et omfattende og målrettet informationsarbejde, bla. rettet mod lokalsamfundet. Dette skal ses i sammenhæng med de ovenfor beskrevne krav til en konsekvensvurdering. Mere generelt og uafhængigt af konkrete projekter bør der efter udvalgets opfattelse på nuværende tidspunkt overvejes følgende informationsaktiviteter: Udarbejdelse af debat/undervisningsmateriale om de potentielle socio-økonomiske konsekvenser i forbindelse med forskellige typer af råstofprojekter. Udarbejdelse af videoer om erfaringerne med olieudvinding i Norge og Alaska. Dette bør ske i et samarbejde med KNR Vægt på formidling af forskningsprojekter mv. inden for dette område Organiseringen af det videre arbejde Udvalget finder, at ansvaret for det videre arbejde med de socio-økonomiske virkninger bør placeres i hjemmestyrets kommende råstofadministration. Det er her man har fingeren på pulsen, og man bør her opbygge en viden om disse forhold, ligesom man løbende bør forsøge at initiere forskningsprojekter og igangsætte undersøgelser om disse forhold. Der er imidlertid tale om et område, som berører en række andre direktoraters område, og udvalget foreslår derfor, at det socio-økonomiske udvalg videreføres, idet sammensætning af udvalget dog kan justeres. Udvalget skal være ansvarlig for det videre arbejde med socio-økonomiske forhold i forbindelse med råstofudvinding med udgangspunkt i indholdet i denne rapport. Udvalget skal sikre en koordination med andre relevante aktiviteter i hjemmestyret. Forrige afsnit: Socio-økonomiske virkninger af råstofudvinding Indholdsoversigt Næste afsnit: Bilag A.: Teknisk-økonomisk beskrivelse af udvalgte råstofprojekter