Indsigt: Råstofudvinding - Sociale virkninger af fire mulige projekter

Råstofudvinding - Sociale virkninger af fire mulige projekter

I kort og forhåbentlig læselig form redegøres der for nogle samfundsmæssige virkninger, der formentlig vil kunne ses i Grønland i kølvandet på igangsættelse af de fire udvalgte udvindingsaktiviteter

Tirsdag d. 28. oktober 1997
Torben Agersnap
Emnekreds: Erhverv, Kultur og samfund, Politik, Råstoffer, Økonomi.

Oversigt:I kort og forhåbentlig læselig form redegøres der for nogle samfundsmæssige virkninger, der formentlig vil kunne ses i Grønland i kølvandet på igangsættelse af de fire udvalgte udvindingsaktiviteter. Fremstillingen bygger på erfaringer fra andre projekter i Grønland og i udlandet. For hvert projekt omtales muligheder og problemer ved rekruttering af medarbejdere herunder uddannelsesproblemer, problemer med arbejdsvilkårene, boligproblemer, kulturelle muligheder og problemer af social art. Til sidst er skitseret nogle områder, hvor den foreliggende viden ikke er tilstrækkelig og hvor undersøgelser derfor vil være på sin plads.

DE FIRE PROJEKTER OG DERES HOVEDTRÆK
Der er ikke truffet beslutning om etablering af nogle af de projekter, som er omfattet af denne redegørelse. Fra Råstofkontoret foreligger der foreløbige beskrivelser, som er samlet i bilag A og kort resumeres her.

1. Zinkmine ved Citronen Fjord i Pearyland
Det vil i givet fald blive verdens nordligste mine. Der er fundet en betydelig malmmængde og en kerne med høj lødighed ikke langt fra kysten. Der vil formentlig kunne graves gange ind i malmforekomsten så brydningen kan foregå uhindret af sne og frost. Der regnes med 170.000 t malm pr år. De ansatte kan flyves til og fra minen med helikopter, og zinkmalmen kan formentlig transporteres med skib hjulpet af isbryder i en kort sommerperiode (to mdr.).

Det vil tage 2-3 år at anlægge minen, hvor håndværkere og minearbejdere må bo i en minelejr.

I driftsårene skal alle ligeledes bo i en minelejr, arbejde 2+4 uger og rejse hjem (2-600 km) til familien ved kysten en periode.

2. Guldmine ved Nalunaq i nærheden af Nanortalik
Der er tale om en mindre forekomst af guldmalm i Sydgrønland. Den vil kunne udvindes i løbet af en driftsperiode på 3-5 år ved en investering i flytbart brydningsudstyr på 50 mio kroner og yderligere investeringer på 10 mio kr. Minen er placeret så langt fra byen Nanortalik, at de ansatte må bo i minelejr i arbejdsperioderne. Men afstanden (30 km.) er ikke større end man vil kunne nå til byen på en bjergscooter på nogle timer. Det er ikke oplyst, hvor malmen skal bearbejdes.

De årlige driftsudgifter anslåes til 25-30 mio kr, hvoraf ca halvdelen til lønninger til 25 - 40 ansatte. Man regner med at kunne bryde 200 tons malm pr døgn dvs 60.000 t/år

3 a og b. Olie- og gasproduktion fra Fylla feltet udfor Nuuk
Det forudsætttes at såvel olie som gas findes i stor mængde i Fylla feltet 150 km udfor Grønlands største by Nuuk. Olie og gas forekomsterne udvindes ved stationære anlæg på havbunden. Olien ledes op i et produktions- og lagerskib, der kan vige for store isbjerge. Derfra ledes den bearbejdede olie over i tankskibe, der sejler direkte til rafinaderier udenfor Grønland. Gassen føres i rør ind til Nuuk, hvor den omdannes til flydende gas (LNG) og sejles bort på to store tankskibe ca een gang om ugen.

I anlægsperiodens fire til fem år vil der være en forøgelse af beskæftigelsen i Nuuk som følge af olieanlæggene i havet. Den samlede olie-investering i denne periode opgives til ca 1 mia om året. Hvis gassen ikke skal pumpes tilbage i jorden men føres iland vil de samlede gasinvesteringer i havanlæg, ledning og LNG-fabrik beløbe sig til godt 4 mia om året i anlægsperioden.

I driftsperioden, der for både olie og gas vil kunne strække sig over 25 år er der stort set kun beskæftigelse på produktionsskibet ca 40 til 50 personer og på LNG-anlægget 220 - 250 personer. Et flertal af disse vil kunne være grønlændere forudsat en betydelig indsats for deres uddannelse. De udenlandske medarbejdere vil formentlig slå sig ned i Nuuk og udfolde sig der i deres friperioder.

4. Zinkraffinaderi i Nuuk
For anlægsperiodens tre år er der skønnet en investering i virksomhed og miljøanlæg på samlet 2,5 mia kr. Desuden skal det offentlige investere 800-900 mio i udbygning af vandkraftanlægget og 40- 50 mio i udbygning i vandforsyning og veje (hvad med kajplads ?). Der vil være beskæftiget op til 400 mand i spidsbelastningsperioder (hvordan fordelt, på art og tid ?)

Drift: Zinkraffinaderiets levetid kan sættes til 30-40 år. Det årlige antal ansatte til ca 400, hvoraf ca 390 lokale tillærte. Raffinaderiets omkostninger bortset fra køb af Zinkmalmkoncentrat er i startårene sat til 350 mio kr, hvoraf 100 mio til lønninger og 55 mio til køb af el. Raffinaderiets omsætning ved salg af zink er skønnet til 1,3 mia kr ved en zinkpris på 1300 US$ pr ton.

KOMMENTARER OM PROJEKTERNES VIRKNINGER


Zinkminen i Citronen Fjord
Den planlagte zinkmine ved Citronen fjord er et godt eksempel på de problemer, der kan opstå ved en aktivitet langt fra det beboede Grønland og af begrænset varighed. Her er mineselskabet den mest betydende faktor i dagligdagen, og startbetingelserne vil komme til at præge forholdene og forløbet af projektet gennem dets levetid. Alt skal bygges op fra grunden af. Byggeri til driften og byggeri til de ansatte. Hele staben af ansatte skal bygges op og det er vigtigt at gøre sig klart, hvad det er for et lille samfund, der skal bygges op. Det bliver efter traditionerne i erhvervet i alt over vejende grad et mandssamfund og man kan finde lighedspunkter i isolerede militære forlægninger. I Grønland har man en del erfaringer fra de amerikanske baser. Det er et politisk spørgsmål om man vil acceptere mandstraditionen eller man vil tilstræbe et samfund, hvor mænd og kvinder er ligestillede og hvor der også kan være børn. Da minens levetid er begrænset til nogle år, og arbejderne skal leve i en "minelejr", taler meget for, at der ikke er plads til familier. I stedet må der etableres en fx ugentlig person og varetransport, således at folk arbejder i tre uger og dernæst har en uge fri. Det vil sige det samlede antal ansatte er større end antal aktuelt i arbejde ved minen.

Det vil lette transporten hjem i friugen, hvis arbejderne er rekrutteret fra et mindre antal byer ved kysten fx de byer, hvor der har været eller er uddannelse af nye minearbejdere. Man kommer umiddelbart til at tænke på Umanak, Nuuk og Nanortalik.

Rekruttering af arbejdskraft

Det er klart, at der i koncessionen må indgå bestemmelser om at firmaet så vidt muligt skal rekruttere sine medarbejdere i Grønland. Det vil dog hurtigt vise sig, at det bliver svært at finde ret mange med indsigt i minedrift. Der bliver derfor behov for uddannelse af de folk, der melder sig til arbejdet.

Minearbejdere kan klare sig med en forholdsvis begrænset uddannelse, der vil kunne gives af lærlingeundervisningen ved de tekniske skoler på kysten. Men af økonomiske grunde bør den næppe spredes over alle byer ved kysten.

Fra minedriften i Marmorilik (Greenex-minen) o.l. vil der kunne være nogle med erfaring i det daglige arbejde, og heraf vil nogle måske kunne ansættes som værkførere og måske til overvågning af sikkerheden på arbejdspladsen. Det er vigtigt at finde grønlandssprogede til disse opgaver. Det letter samarbejdet på arbejdspladsen og det vil fremme sikkerheden i arbejdet fx vil advarende opslag kunne forståes etc.

Det vil også være muligt at finde folk fra kysten, der kan klare de administrative opgaver. Men det vil forudsætte, at lønningerne ved mineselskabet er noget højere end ved kysten, hvis nogen skal bevæge sig derfra til minen.

Til jobbet som mineingeniør vil det være nødvendigt at rekruttere udefra fx fra Norge og det kunne overvejes, om det var muligt allerede nu at uddanne en håndfuld grønlændere som mineingeniører fx i Norge eller Sverige.

Arbejdsvilkårene omkring minen

Vilkårene inde i minen, i området omkring minen og i administrationens lokaler, kantinen, samt vaske og toilet forhold på arbejdspladsen må forventes at skulle være som det i europæiske lande med minedrift forlanges af god minedrift. Der skal være et beredskab for brand og ulykker og folk skal have en praktisk uddannelse i at bruge det.

Det er nødvendigt med en sundhedsstation med en mandlig sygeplejerske og nogle senge til syge og tilskadekomne og der må laves en tilkaldeaftale med læger fra et af hospitalerne i landet.

Der er behov for et udsalg af daglige nødvendighedsvarer, til priser, der svarer til kystens, eller til priser, der kendes før man ansættes.

Flytbare boliger

Selvom der i prospektet tales om en minelejr bør man overveje at bygge den af forud fabrikerede flytbare boligelementer. En højisoleret dansk skurvogn på 4 x 8 meter kan rumme to værelser, et bad med WC og et lille køkken. Den kan tåle det forventede vind-og snetryk og kan tilkobles en gangbro, der hviler på kanaler bygget af elementer, som er højisolerede og kan opvarmes til fremføring af vandrør, afløbsrør, elektricitet og TV-kabler.

Den nævnte Sundhedsstation vil kunne være i to af den slags flytbare blokke og vareudsalget vil kunne være i een.

Kulturelle muligheder og sociale problemer

De helt usædvanlige arbejds- og leveformer i mineområdet giver både muligheder og problemer. Mulighederne ligger i at medarbejderne udenfor arbejdstiden i arbejdsugerne kan samle sig om videre uddannelse og om kulturelle programmer af en vis kvalitet. Der vil kunne laves en aftale med Grønlands TV om nyhedsudsendelser og aktuelt. Gennem Handelsflådens Velfærdsråd vil man kunne rekvirere film og uddannelsesprogrammer, og danske TVprogrammer finder vel også frem selvom niveauet er ringe (1).

Man må gå ud fra, at det vil være forbudt at drikke øl eller spiritus på arbejdspladsen, og at virksomheden sørger for, at der er rigeligt af rent koldt vand og læskedrikke. Spørgsmålet er da om man kan få folk til kun at have et mådeholdent forbrug af øl og spiritus i fritiden, stadig under forudsætning af, at der er nok af drikkevand og det er nemt at få kaffe, the o.l. Det er i den forbindelse vigtigt, at virksomheden spiller med åbne kort overfor medarbejderne og deres tillidsmænd, at man er opmærksom på problemet ved rekrutteringen og at man tager fat om problemet, hvis det dukker op. Importforbud til minebyen er næppe en farbar vej, da der hver uge er medarbejdere der tager til og fra minen i forbindelse med deres fridage. Det eneste der tæller, er engagerende tilbud til folk i ledige stunder indenfor sport, god underholdning, uddannelse og måske hobbyvirksomhed. Godt samarbejde i virksomheden vil smitte af på folks udnyttelse af fritiden og vrøvl med skattevæsenet, socialvæsenet, eller med familien derhjemme vil en socialrådgiver kunne hjælpe med at forhindre og løse.

Guldmine i Nalunaq i nærheden af Nanortalik
Mulighederne ved em guldmine i nærheden af Nanortalik vil i mange henseender ligne det der er skrevet om zinkminen ved Citronen Fjord. Minebyen vil ligge i så lang afstand fra Nanortallik at personkontakten til byen formentlig vil få samme karakter. Der er tale om et mindre projekt med færre ansatte, men de skal kun transporteres til een by i deres frie tidsperioder og de kan lettere komme af sted. Guldminen vil i sin levetid være knyttet til een by, og de økonomiske, sociale og kulturelle muligheder og problemer vil især berøre denne.

Rekruttering af arbejdskraft

Der skal ikke ansættes flere minearbejdere end der kan hentes fra Nanortalik distrikt og de to øvrige distrikter i syd. Men rekrutteringen af det øvrige personale må omfatte alle byer langs den sydlige del af Grønlands vestkyst, på samme måde som for zinkminens vedkommende. Det er også stadigt vigtigt at arbejdslederne taler grønlandsk og sikkerhedskontrollen foregår på lokalsproget. For dette projekts vedkommende kan der være tale om også at ansætte kvindelige minearbejdere og iøvrigt tilstræbe en ligestilling af mænd og kvinder i staben.

Arbejdsvilkårene omkring minen

Her kan henvises til det, der er sagt om arbejdsvilkårene ved zinkminen i Pearyland. Men den relativt korte afstand til Nanortalik betyder, at det i tilfælde af katastrofer vil det være lettere at få assistance.

Der kan også være grund til at nævne, at guld er en særlig fristelse både for de deltagende i driften og for udeforstående. Det kan nødvendiggøre at der i samarbejde med minearbejdernes fagforening indføres et udbygget kontrolsystem fra starten af.

Flytbare boliger

Også her kan henvises til det sagte om boliger for de ansatte ved zinkminen. Nødvendigheden af at have boliger, der på en let måde kan flyttes gælder måske i endnu højere grad her, hvor afstandene er små i sammenligning med Nord-Øst-Grønland. Desuden er der i distriktet gjort mange små mineralfund, som kunne tyde på, at der med tiden flere steder vil blive tale om minedrift af forekomster i mindre skala. Hvis der er plads til produktionen af flytbare boliger som vinterbeskæftigelse kunne visse elementer af boligerne måske produceres til lager her i byen eller på bådværftet i Qaqortoq.

Kulturelle muligheder og sociale problemer

Den kortere afstand til byen gør det muligt at få et større kulturelt udbud til guld til guldminen. Men den kortere afstand betyder også, at minefolket har større risiko for at løbe ind i byens sociale problemer. Det er måske lettere at gennemføre tyveri og narkosalg ved guldminen, og måske også mere fristende.

Hvis man opgiver traditionen om et minesamfund af mænd, vil man i dette projekt kunne høste værdifulde erfaringer om ligestillling på grønlandske arbejdspladser

Olie- og gasproduktion fra Fylla og zinkraffinaderiet, Nuuk
I forhold til folketallet i den nærliggende by Nuuk er der tale om projekter der i anlægsperiodens 3-5 år giver en meget stor beskæftigelse for derefter at fortsætte i en driftsperiode på et væsentligt lavere men dog betydningsfuldt niveau. De kan for anlægsperiodernes vedkommende i nogen grad sammenlignes med store entreprenørarbejder, som man har en del erfaringer med i Grønland.(2)

Herfra ved man også, at det er afgørende vigtigt, at de tre projekter fordeles over tid, således at man søger at få en jævn udvikling i byens beskæftigelse. Det vil også være af betydning, hvis myndighederne vil overføre en del af beskæftigelsen til de nærtliggende byer ved kysten. Fx kunne man bestille flytbare boliger i Sisimiut til indkvartering af tilflyttende midlertidige arbejdere i Nuuk.

Rekruttering af arbejdskraft

For at kunne skaffe arbejdskraft til projekterne må der hyres lokal arbejdskraft sammen med tilflyttet arbejdskraft fra Grønland og importeret arbejdskraft fra Danmark eller udlandet. Det gælder både tillærte, faglærte og videreuddannede arbejdere og funktionærer og ledere. Det rejser et landspolitisk problem m.h.t. koncentration af befolkningen i Nuuk. Hvis man ønsker at bevare udviklingen i de øvrige byer langs kysten, må de arbejdere, der midlertidigt flytter til Nuuk have let adgang til at vedligeholde kontakten med sin familie i hjembyen. Ellers flytter de til Nuuk og bi drager derved til en skæv befolkningsudvikling i Grønland.

Den anvendte teknologi i projekterne omfatter både en teknologi der er kendt af den ansatte arbejdskraft og nye teknologier som må læres på arbejdet. Det gælder alle grupper og det vil stille store krav til uddannelsesinstitutionerne i Nuuk. De har ikke kapacitet til at uddanne det nødvendige antal på kort tid og må derfor starte i god tid før projekterne er besluttet. Men ikke så tidligt, at uddannelserne ikke rigtigt passer til behovet. Ved de tekniske skoler kan der uddannes borearbejdere til produktionsskibet og arbejdere til LNG-anlægget.

Arbejdsledere til de nye aktiviteter er et vigtigt problem. Hvor der er grønlandske arbejdere bør der også være kompetente grønlandsk talende arbejdsledere og sikkerhedsledere. Men arbejdsledere uddannes ikke på kort tid. Det må derfor forventes, at det bliver andre arbejdspladser i Nuuk, der kommer til at afgive disse folk.

Administrationsuddannelserne på Ilisimatusarfik og Handelsskolerne vil let kunne give den eventuelle videreuddannelse, der skal til for at kunne besætte de administrative stillinger i projekterne, hvor det er sandsynligt at det virksomhedsinterne sprog bliver engelsk.

Ingeniørstillingerne vil i praksis kun kunne besættes med folk udefra.

Arbejdsvilkårene omkring produktionsanlæggene i Nuuk

Myndighedernes krav til og kontrol med produktions- og lagerskibets indretning vil utvivlsomt følge vesteuropæiske standarder og skal ikke uddybes her.

Men det skal nævnes: Arbejdet på et produktionsskib er farligt og kræver særlige sikkerhedsforanstaltninger og en særlig sikkerhedsledelse. Undertiden skal der handles hurtigt, og da må der ikke være sproglige misforståelser. Det vil med andre ord sige, at det er en fordel, hvis medarbejderne kan engelsk og den undervisning kan begynde idag, selvom det skulle blive andre projekter, der bliver gennemført. Kravene til landanlæggene i Nuuk vil følge tilsvarende danske eller vesteuropæiske standarder.

Uddannelse af kvalificeret arbejdskraft
Uddannelserne i Grønland har hidtil i vidt omfang fulgt de samme mønstre som uddannelser i de øvrige nordiske lande. Det har en del umiddelbare fordele. Det er muligt at skaffe lærerkræfter, og de uddannede kan søge arbejde overalt i de nordiske lande. Der er flere valgmuligheder for dem.

Men de ydre vilkår for et samfundsliv i Grønland er på mange måder så forskellige fra de øvrige nordiske lande, at en større tilpasning til de særlige grønlandske forhold er nødvendig.

Det har man gode eksempler på i STI, på Handelsskolerne, administrationsuddannelsen på Ilisimatusarfik, borearbejder og prospektor kurserne etc.

Tilvejebringelse af flytbare kvalitets boliger
Boligbyggeriet i Grønland holder en højere standard end i andre udviklingsområder. Det er muliggjort gennem høje tilskud fra det offentlige og en forholdsvis effektiv kvalitetskontrol udøvet af tidligere GTO og nu hjemmestyret.

Ved de udvindingsprojekter, der ligger i tilknytning til eksisterende bysamfund er det største problem derfor, at blive klar over boligbehovets størrelse i projektets levetid, samt at klarlægge økonomien for fremstilling og drift af boligerne. Hvis der bliver tale om, at et bysamfund for en kortere periode fx 5 - 10 år får behov for et stort antal boliger, hvorefter behovet aftager, har praksis været bygning af midlertidige billige boliger. Men erfaringerne taler imod sådant byggeri. Eksempler fra DK og GRl viser, det giver anledning til dannelser af slumområder.

En bedre løsning vil være flytbare boliger. Det vil sige boliger, der er bygget så forsvarligt, at de opfylder krav til god boligstandard og samtidigt er konstrueret sådan at de kan flyttes fx sejles med skib eller flyves med en helikopter. Sådanne boliger vil kunne fremstilles ved vinterarbejde en stor fabrikshal og ligge klar til afsendelse om sommeren. (høre et par danske og svenske virksomheder om teknologi etc). Hvis produktionen gennemføres i anden by end der hvor der er stor aktivitet kan produktionen af husblokke som nævnt anvendes til udjævning af forskelle i aktivitet mellem byerne.

Uddannelse af grønlandske ledere
De opgaver som ledere i Grønland stilles overfor har mange lighedspunkter med de opgaver som ledere i Danmark møder i offentlige og private virksomheder, selvom de ydre betingelser kan være meget forskellige. Der er for tiden et mærkbart behov for en lederuddannelse for både danskere og grønlændere i Grønland. Mange af dem, der idag sidder i ledende stilling og klarer opgaven, har lært det den hårde vej ved at gøre sine erfaringer i praksis. Det er en langsommelig og usikker vej. Man hører kun lidt om de mange, der er kikset undervejs.

En lederuddannelse er i almindelighed en overbygning på en eksisterende uddannelse. Hvis man vil forøge antallet af grønlændere, der kan påtage sig ledende opgaver, forudsætter det en uddannelsesplanlægning på længere sigt i samarbejde mellem Ilisimatusarfik og nogle store erhvervsvirksomheder.

Problemer for sundheds- og social-væsenet
Fælles for sundheds- og socialsektorens arbejde er todelingen i det forebyggende og det helbredende/kompenserende arbejde. Kan man undgå sundhedsskader ved udbygget sikkerheds og forebyggende sundhedsindsats på arbejdspladserne er det i reglen for samfundet billigere end at skulle helbrede og kompensere for erhvervede handicap. Den forebyggende indsats må derfor være planlagt og klargjort inden de store projekter sættes igang. Projekter tæt ved byer kan i et vist omfang bygge på de eksisterende forebyggende aktiviteter. Men der kan være særlige problemer knyttet til råstofudvinding ligesom der er særlige problemer, ulykker og sygdomme forbundet med deltagelse i fiskeriet (spørge søfartsmedicin ved SUC)

Det forebyggende sociale arbejde må hente erfaringer fra tilsvarende projekter i Grønland og i de skandinaviske lande. Der vil derfor altid opstå brydninger mellem de forskellige kulturer på arbejdspladsen og i de eventuelle tilstødende bysamfund. Disse brydninger vil ikke nødvendigvis være et socialt problem. De kan udnyttes i konstruktiv retning, men de kan også føre til sociale problemer.

Et andet sæt af brydninger kan opstå mellem den bosiddende befolkning og arbejderne ved projektet, der angår udvinding af råstoffer. Arbejdsstyrken ved projektet vil ofte have et overtal af mænd. De kan i deres fritid vise en interesse for kvinderne i den lokale befolkning, både de gifte og de ugifte og kan derved give anledning til uro og sociale problemer. Arbejdernes andre fritidsinteresser kan, hvis de får frit spil også rejse en del sociale problemer.

Som nævnt i forbindelse med kommentaren til zinkmineprojektet er det derfor afgørende vigtigt med udbygning af fritidsmuligheder, der kan træde i stedet for overdreven brug af druk og narko.

Nødvendig samfunds-forskning
Der er i ovenstående en række spørgsmål og emner, som utvivlsomt vil kunne belyses bedre ved en systematisk indhentning af erfaringer fra tilsvarende projekter i de nordlige områder. En sådan indsamling af erfaringer vil kunne indledes i god tid før starten af projekterne i Grønland

Før der er nybyggeri på åbent land må arkæologer og naturforskere sættes igang m.h.t. sikring af fortidsminder og bevarelse af vækstlaget på klippegrund.

Før man hyrer en arbejdsstyrke fra flere lande og kulturer må vores viden om multikulturel sameksistens og samarbejde udbygges kraftigt. Problemer med det multikulturelle vedrører også spørgsmål om tilladelse for entreprenørerne til at etablere egen radio/tv-station for sine ansatte. Den vil kunne høres/ses udenfor de ansattes kreds. Det har fx været anset for et problem i forbindelse med den amerikanske base ved Keflavik. Der findes næsten ingen viden om kulturel konkurrence. Det er et vigtigt emne for forskning, hvis man vil bevare en kultur som den grønlandske i et område og i en periode med hastig økonomisk udvikling.

Det er også værd at undersøge, hvordan man kan få kommunerne i Grønland til at samarbejde om udligning af beskæftigelsen. Med de tre mulige projekter i Nuuk er der risiko for en skævvridning af befolkningens fordeling, hvis der intet foretages.

Forskningen må etableres i samarbejde mellem praktikere i nær kontakt med Ilisimatusarfik, Naturinstituttet, Museet, og lignende institutioner og koordineret med de foreliggende planer for forskningen. De store projekter må kunne financiere den relevante forskning af deres virkning i samfundet.

(1) se fx Lund, Jørn: Det kulturelle nulpunkt. Politikens kronik den 29. aug. 1997

(2) projekternes lokaløkonomiske virkninger falder udenfor denne analyse.
Forrige afsnit:
Om Bilag C
Indholdsoversigt Næste afsnit:
Bilag C-2: Integrering af minedrift og anden ressourceudnyttelse