Indsigt: Luft under vingerne

Luft under vingerne

Vi har i alt for mange år bildt os selv ind, at det er synd for vore unge, når de skal rejse væk fra os for at tage en uddannelse. Det er en proces, de skal igennem for at klare sig selv. Og det må være den fornemste opgave for forældre at støtte en sådan frigørelse.

Torsdag d. 16. juli 1998
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Kultur og samfund, Uddannelse.

VORE FORFÆDRE vandrede. De vandrede fra Mongoliet og endte med at bosætte sig i Grønland. Siden har vi stort set ikke flyttet os. Derfor er det en befrielse at læse om de to 17-årige piger, Najaaraq Nielsen og Pipaluk Høegh, som netop er vendt hjem efter et års ophold i USA. (Læs side 8 og 9 red.)
Det er to modne piger, der fortæller om deres mange oplevelser i udlandet. De taler både om gode, men også om kedelige oplevelser i et nyt land, hvor de ikke havde andet end telefonen at støtte sig til i de svære stunder, når der blev ringet enten til veninden eller til forældrene. Men de taler også om, hvordan de er blevet rigere og stærkere af at overkomme problemerne, uden at flygte hjem i moders og faders skød.

Mange unge mennesker er i dag nødt til at flytte fra deres bygd eller by for at tage en uddannelse. For nogle betyder det et savn, som de har svært ved at komme ud af. Hjemme sidder forældre og savner også børnene. En cocktail, som ofte betyder, at den unge afbryder uddannelsen og tager hjem. Hjem til ufaglært arbejde og en oplevelse ringere.

Det er for nemt.

VI ER IKKE det eneste folkefærd i verden, der er nødt til at lide afsavn for at få en uddannelse. Det findes stort set over hele verden. Det er rigtigt, at afstandene for eksempel i Danmark er mindre rent geografisk - men i realiteten handler det om det samme. Børn flyver fra reden for at uddanne sig til at klare sig selv. Unge mennesker under uddannelse ser faktisk sjældent deres forældre - om så de bor få kilometer fra hinanden. Der er ganske enkelt ikke tid til det, når studierne, kammeraterne og fritidsaktiviteterne også skal passes.

Vi har i alt for mange år bildt os selv ind, at det er synd for vore unge, når de skal rejse væk fra os for at tage en uddannelse. Det er en proces, de skal igennem for at klare sig selv. Og det må være den fornemste opgave for forældre at støtte en sådan frigørelse.

Selv de unge mener, at forældre for nemt giver op på børnenes vegne og kalder dem hjem, så snart der kommer lidt tristhed i stemmerne i telefonen.

VI MÅ VÆK fra den kollektive fokusering på Grønland som det eneste sted, vi ønsker at befinde os for at livet kan fungere optimalt. Realiteterne er anderledes, og vi må se dem i øjnene og få det bedste ud af det. Unge skal væk for at tage en uddannelse. Det er al ære værd, at det grønlandske hjemmestyre stiller arbejdskraft til rådighed, så unge grønlændere under uddannelse i Danmark ikke bukker helt under. Der bør dog være en grænse.

Ved hele tiden at fokusere på Grønland, og derved støtte de unge i deres hjemve, gør man dem i virkeligheden en bjørnetjeneste. Man svækker dem i stedet for at skubbe dem ud i frigørelse.

De unge grønlandske studerende skal ikke bo sammen, når de kommer til Danmark på uddannelse. De skal ud blandt andre unge studerende og få interesser og koncentrere sig om at studere.

Grønlands hjemmestyre skal hjælpe dem til et sted at bo, gerne i nærheden af andre unge under uddannelse. Men man skal holde sig fra at lave ghettoer for unge grønlændere under uddannelse. Grønlands hjemmestyre skal stå parat, når de unge har problemer, men passe på med ikke at gå over stregen, så de unge bliver hængende i deres selvynk. Det er en balancegang, der er svært at holde. Begyndelsen kan være at nedlægge de kollektive boliger for unge grønlændere under uddannelse.

Hjemme skal forældre naturligvis være parat med opmuntring i de svære tider, men at kalde de unge hjem, så snart tårerne falder er kun til skade for de unge selv.

UDVEKSLING AF studenter er en verdensomspændende aktivitet, som vi så småt er begyndt at tage del i her fra landet. Unge kommer ud og oplever verden på egen hånd og kommer hjem med kufferten fyldt af minder og rigere på sjælen.

Derfor skal unge spare op, tage rygsækken på og drage ud og udforske verden - til glæde for ikke mindst dem selv, men også for forældre, som får glade unge mennesker hjem. Unge mennesker med mod på livet og ønsket om at tage en uddannelse - fri fra de snærende bånd fra forældrene.

Navlestrengen klippes over, og den grønlandske ungdom modnes - til glæde for hele landet og dets fremtid.