Indsigt: Tilbageskridt

Tilbageskridt

Jeg var på gennemrejse i Nuuk i slutningen af året. En af mine gode venner var lige kommet hjem fra hospitalet. Hans tænder var bundet sammen med ståltråd, og hans føde består af flydende kost. Hans kæber er brækket to steder, og han havde blå mærker over hele kroppen

Torsdag d. 1. februar 2001
Evald Brønlund
Emnekreds: Etik, Kultur og samfund, Sociale spørgsmål, Sundhedsvæsenet.

Da jeg hørte, at landsstyret havde lukket for spiritus i Ittoqqortoormiit, blev jeg ked af det som medborger. Ikke på grund af at jeg selv er bruger, men som folkevalgt her i byen.

Landsstyrets beslutning Hvis landsstyret i fremtiden tager beslutninger hen over hovedet på kommunerne, uden at rådføre sig med folk, bruger de en politik, der ikke passer for Grønland, og det må siges at være et kæmpe tilbageskridt.

Landsstyret ved udmærket godt, at hvis Danmark i rigsfællesskabet igen begynder at bestemme hen over hovedet på landsstyret i basale anliggender, så vil Grønlands hjemmestyre blive berørt i en uacceptabel retning.

Nu gør landsstyret nøjagtig det samme overfor Ittoqqortoormiit. Når der opstår problemer i Grønland, har landsstyret pligt til at blande sig. Eller de kan sende deres embedsmænd afsted, for at snakke med de pågældende kommuner, hvis de ikke selv kan komme. Man kan ikke løse problemerne ved at beslutte ting hen over hovedet på folk. Denne form for politik er uacceptabel og må ikke benyttes i fremtiden. Hvis de forskellige initiativer skal løses, må man tale sammen og nærme sig hinanden, og det er den bedste form for samarbejde. Som nævnt ikke ved at handle hen over hovedet på folk.

Vi ved alle, at koalitionslandsstyret Siumut og Inuit Ataqatigiit vil have, at kommunerne skal have mere selvstyre. Hvor er disse smukke ord i denne pågældende sag?

Landsstyrets alkoholpolitik går ud på at fjerne focus på drikkevarerne blandt andet ved at forlænge åbningstiderne. Det har vi også hilst velkommen her, og selvom åbningstiderne er forlængede, har befolkningen givet udtryk for, at interessen for spiritus er dalende. Jeg selv har også mærket dette.

I forbindelse med det foreløbige stop af spiritussalget har landsstyret nedsat en "Ittoqqortoormiit-komite", der får erfarne embedsmænd som medlemmer. Og dette initiativ er prisværdigt, og vi vil med spænding vente på, hvilke initiativer der vil komme ud af dette. Men sikkert er det, at fordelene ved et foreløbig spiritusstop vil blive forelagt.

Men efter mine erfaringer nytter et foreløbigt spiritusstop ikke. Alle folk drikker nemlig ikke, men ved et foreløbig spiritusstop bliver alle folk ramt inderst inde. Det er ikke sundt for de uskyldige mennesker og er ikke acceptabelt.

Alle kommuner har initiativer i gang for børn og unge. Der kommer initiativer fra dag til dag, men man kan ikke se resultaterne fra dag til dag. Problemerne kan heller ikke løses ved et foreløbig spiritusstop, og disse initiativer fortsætter efter der igen er åbnet for spiritussalget. Spørgsmålet bliver så, hvor omfattende skal problemerne være, når man i fremtiden skal ty til foreløbig spiritusstop?

Der er spiritusproblemer i alle kommunerne, og visse kommuners spiritusproblemer bliver mere omtalt i medierne i forhold til andre. Jeg er ved at tro, at andre kommuner ikke har spiritusproblemer, men sådan er det nok ikke.

Jeg var på gennemrejse i Nuuk i slutningen af året. En af mine gode venner var lige kommet hjem fra hospitalet. Hans tænder var bundet sammen med ståltråd, og hans føde består af flydende kost. Hans kæber er brækket to steder, og han havde blå mærker over hele kroppen.

Begivenhederne under højtiderne blev omtalt i radioen, hvor volden her i Ittoqqortoormiit blev omtalt. Her kom jeg til at tænke på min gode ven. Er begivenhederne her i Ittoqqortoormiit mere interessante i forhold til andre byer?

Følgerne af et foreløbigt spiritusstop og stemplingen som et mindreværdigt menneske gør ondt. Og hvor skal grænsen gå, før landsstyret lukker for spiritus.

Til slut: Jeg kan ikke acceptere landsstyrets beslutning hen over hovedet på Ittoqqortoormiit kommune. Og jeg vil håbe, at Siumut og Inuit Ataqatigiit fremover ikke bruger denne fremgangsmåde. Alle folk kan nemlig danne sig deres egen mening.