Indsigt: Uddannelse og levestandard

Uddannelse og levestandard

Der skal med andre ord ske noget, med mindre vi vil acceptere et fortsat betydeligt behov for tilkaldt arbejdskraft og et anseeligt bloktilskud fra Danmark for at opretholde en levestandard og et velfærdssamfund på nordisk niveau

Torsdag d. 15. marts 2001
Sermitsiaq
Emnekreds: Erhverv, Kultur og samfund, Politik, Sociale spørgsmål, Uddannelse.

Vores levestandard vil falde, og det politiske mål om større økonomisk uafhængighed kan vi godt skyde en hvid pil efter, med mindre vi indstiller os på en uddannelsesmæssig kraftanstrengelse, der vil berøre hele samfundet.

Sådan lyder budskabet fra bankdirektør Jesper Flensted Nielsen i en artikel i dagens erhvervssektion.

Den nuværende uddannelsesindsats er end ikke tilstrækkelig til, at de yngre årgange alene kan stå for den løbende udskiftning af den samlede arbejdsstyrke, vurderer bankdirektøren.

Der skal med andre ord ske noget, med mindre vi vil acceptere et fortsat betydeligt behov for tilkaldt arbejdskraft og et anseeligt bloktilskud fra Danmark for at opretholde en levestandard og et velfærdssamfund på nordisk niveau.

I den forbindelse er det naturligvis opløftende, at uddannelsesniveauet blandt de yngre grønlandsk fødte årgange stiger, at de erhvervsfaglige uddannelser netop er blevet reformeret, og at landsstyret varsler en folkeskolereform - "Den gode skole."

Men - vi har skrevet det før, og vi skriver det igen - der er brug for en ganske ekstraordinær indsats. Og vi må nødvendigvis slagte nogle hellige køer.

Uddannelse er kort og godt den mest påtrængende samfundspolitiske opgave anno 2001. Vi har allerede svigtet flere generationer. Vi prisgiver også de kommende generationer, med mindre vi tager fat om nældens rod.

Folkeskolen er naturligvis fundamentet. Grundskolen trænger til et gennemgribende fagligt og pædagogisk løft med sigte på grundlæggende, centrale færdigheder, en tre-sproget strategi og livslang læring. Ungerne skal ganske enkelt forstå, at en tilværelse i et moderne samfund kræver uddannelse, uddynnelse og atter uddannelse.

Vi ser hen til, at de uddannelsespolitiske intentioner i landsstyrets strukturpolitiske handlingsplan bliver realiseret. I den forbindelse gør vi Jesper Flensted Nielsens ord til vores egne: Brug pengene til et kvalitetsløft i folkeskolen og de mellemlange uddannelser. Reducer antallet af uddannelsestilbud og koncentrer uddannelsesinstitutionerne geografisk. For at opnå en bedre ressourceudnyttelse. Og for at opnå det efterlyste kvalitetsløft.

Det betyder med andre ord, at vi i langt højere grad skal udnytte det gratis uddannelsestiIbud, vi har i Danmark, og så skal vi satse på nutidens gode muligheder for fjernundervisning via internet.

Samtidig skal vi droppe den ørkesløse diskussion om sproget. Det grønlandske sprog risikerer ikke udslettelse, blot fordi man også kan tale dansk og engelsk og ...

Til gengæld er det bydende nødvendigt, at de unge foruden deres modersmål som minimum kan tale dansk og engelsk, hvis de skal have mulighed for at gennemgå en videregående uddannelse i Danmark, Europa eller Amerika.

Og det er netop det, der er behov for. Med mindre altså, at vi vil acceptere, at levestandarden falder og at vi i mange år endnu vil være økonomisk afhængige af Danmark.