Indsigt: Den grønlandske Folkeskole

Den grønlandske Folkeskole

Jeg kan kun se det som udtryk for, at forældrene er ligeglade med skolen, lærerne og ledelsen, der i det daglige prøver at gøre et godt stykke arbejde. Og det er et problem, der overskygger eventuelle problemer i forbindelse med integration, da det vedrører alle elever

Fredag d. 14. september 2001
Richardt Leonhardt
Emnekreds: Kultur og samfund, Uddannelse.

I slutningen af sommerferien gik debatten i Nuuk om integrationen og fra politisk hold lød det, at det kun var et problem i Nuuk, for man hørte intet fra kysten.

Jeg skal ikke kunne sige om der er problemer med integrationen, men noget siger mig, at skolerne i Maniitsoq by har et problem og måske mest på Kilaaseeraq.

Da skolerne arrangerede opstillingsmøder til skolebestyrelserne, var det ikke muligt at finde henholdsvis 10 og 6 kandidater til valget på grund af et ubeskriveligt lavt fremmøde.

For mig, der deltog i mødet kan kun se det som udtryk for, at forældrene er ligeglade med skolen, lærerne og ledelsen, der i det daglige prøver at gøre et godt stykke arbejde. Og det er et problem, der overskygger eventuelle problemer i forbindelse med integration, da det vedrører alle elever.

Tydeligere kom ligegyldigheden frem på et ellers veltilrettelagt møde for forældrene i 1., 2. og 3. klasse, hvor skolen ville fortælle om tiltag i forbindelse med indskolingen af de yngre elever.

Elevgruppen tæller omkring 100, men der var kun mellem 12 og 15 forældre. Det er svært at sige præcist, da ledelsen og lærerne var repræsenteret med et lignende antal.

Dette er ikke kun ligegyldighed, det er total mangel på respekt for skolen og lærernes arbejde. Lærere, der har brugt megen tid på at forberede sig til mødet, og skolen, der i det daglige tilfører elevgruppen 50 ugentlige ekstratimer (pris løseligt kr. 400.000 årligt i løn) for at give eleverne en god skolestart og indskoling.

Arbejde og penge, der kan være givet ud til ingen verdens nytte, når forældrenes ligegyldighed og mangel på respekt smitter af på eleverne.
  • De elever, for hvem 1. skoledag fejres som en fest som ikke ses bedre i andre lande, har fortjent bedre.
  • De elever har fortjent, at forældrene bakker op om deres dagligdag, og viser det ved at deltage aktivt i møder om denne dagligdag.
  • De elever har fortjent, at forældrene støtter dem, ved gennem diskussioner med skolen, lærerne og ledelsen, at løse de problemer, der eventuelt måtte opstå.