Indsigt: Styrk Uge 18, eller afskaf den!

Styrk Uge 18, eller afskaf den!

Heller ikke i år sker der noget særligt i ugens løb. Forebyggelsesrådet Paarisa har opfordret sine konsulenter til at finde på noget og vil stille 5.000 kroner til rådighed for hver afdeling. Men kun få har reflekteret. Temaet i år er alkoholdemens

Torsdag d. 25. april 2002
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Kultur og samfund, Politik, Sociale spørgsmål.

SIDSTE ÅR gik den alkoholfrie uge i druk.

Da Uge 18 var slut, skrev AG en deprimerende leder om fiaskoen. I stedet for at være en uge, hvor alle var ædru - et godt, langt frikvarter og et pusterum for ungerne, der her kunne få et glimt af et ordentligt liv - blev den en dokumentation for, hvor galt det er gået. En spadseretur gennem byen bekræftede hverdagens elendighed.

Ved samme lejlighed bebrejdede vi myndighederne/ politikerne/forebyggelsesrådet, at der ikke sættes frontalt ind på at gøre arrangementet til en succes. Hvis ikke det sker, og Uge 18 i stedet siver ned i ligegyldighedens store afløb, så afskaf den! En Uge 18, der bare "pisser ungerne i øjet", gør mere skade end gavn.

I år tyder alt på, at fiaskoen bliver lige så total som sidste år. Ingen fokus på alkoholproblemerne, ikke noget, der rykker, og lønudbetaling midt i det hele. Skal vi vædde? Ugen bliver alkoholiseret som sidst!

For et år siden fandt AG’s lederskribent anledning til ved Uge 18’s slutning at beskrive sin tur hjem efter fyraften nogle dage forinden - 400 meter op ad Radiofjeldet.

I år tjener det et bedre formål at trykke historien, før Uge 18 starter. Den er stadig gangbar, stadig aktuel.

VED FYRAFTEN tirsdag (altså Uge 18 2001) var det næsten ikke muligt at bryde igennem kødranden af fordrukne sutter ud for posthuset (AG bor ovenpå, red.). Én lå på metalristen uden for døren og reagerede ikke på, at vi forsøgte at presse døren op.

100 meter fra AG er der som regel en lind strøm af fulderikker mellem to værtshuse. De fleste støtter hinanden og klarer skærene, mens de enlige dingler ukontrolleret over pladsen. Forleden havnede én i grøften, kravlede blødende og tilsølet op og ravede videre mod værtshuset.

Ud for skolen, hvor der nu er opstillet et solidt plankeværk ud mod et værtshus for at skåne skolebørnene for virkeligheden, gik en mand midt ude på vejen. Bilerne sneg sig langsomt forbi ham, men havde svært at undgå hans uforudsigelige kurs. Han forsøgte at trække over mod AG’s hjemgående, men fjernede sig i stedet. Overkroppen blev dog nogenlunde på kursen, og til sidst var han ved at falde. Det lykkedes ham at stoppe. Derefter gjorde han front mod fortovet og sagde: - Schzsmaan mmm-måikkk hhholl hhhhunn ii Krønland! Så væltede ham om på vejen og måtte have en hånd for at komme på benene.

Lidt oppe ad Radiofjeldet stoppede en mand op midt på fortovet, mens hans veninde stavrede i forvejen, vredt råbende for at få ham med.

Men når en mand skal, så skal han, som bekendt. Så han hev bukserne ned, slængede den ud over bukselinningen og begyndte at pisse sig selv over tæerne. Andre fodgængere gik i en stor bue uden om.

På rækværket ved fodboldbanen lige ved skolen sad en flok unger med en fodbold. Det er sjovere at se på det virkelige liv end at spille bold på banen.

Resten af hjemturen var en ubrudt spidsrod af ydmygende elendighed, indtil vi slap forbi en smilende kvinde, der sad og tissede i risten ved for vor opgang. Det var lønningsdagen i den alkoholfri Uge 18...

SÅLEDES SIDSTE ÅR. I år starter ugen med lønningsdag, og der er al mulig grund til at tro, at historien gentager sig.

Heller ikke i år sker der noget særligt i ugens løb. Forebyggelsesrådet Paarisa har opfordret sine konsulenter til at finde på noget og vil stille 5.000 kroner til rådighed for hver afdeling. Men kun få har reflekteret. Temaet i år er alkoholdemens. Børnenes alkoholfri Uge 18 drukner igen i politikernes, mediernes, myndighedernes, de voksnes ligegyldighed.

Det er nærliggende, men desværre også noget forenklet, at forestille sig en alkoholfri uge, som gøres effektiv gennem et forbud mod salg af alkohol. Der kommer ikke noget godt ud af tvang. Tvært imod ved vi jo, belært af erfaringen, at forbruget kan eksplodere ugen efter. Og hvad har vi så vundet?

Den eneste chance for Uge 18 er at sætte kraftigt ind på at gøre den effektiv med en massiv indsats fra alle. Den uge, da ånden fra Arctic Winter Games levede iblandt os, var vi ikke i tvivl om, hvad det handlede om. En massiv indsats for Uge 18 kan skabe den samme fokus og måske tænde en lille flamme af "hellig ild", der kan brænde sig varm og stor og få indflydelse på børnenes tilværelse. Det rod, som møder dem alle på gaden i Nuuk og flere andre større byer, påvirker dem. Og de af ungerne, som desuden er tilskuere til de samme problemer derhjemme, taber let livet på gulvet.