Indsigt: Vi skal leve som korallen

Vi skal leve som korallen

Da Hans Enoksen blev gået på klingen for at dokumentere det reelle problem i forbindelse med indhandlingen af isede rejer faldt han tilbage til et gammelt trick: - Det er danskernes skyld!

Fredag d. 3. maj 2002
Sermitsiaq
Emnekreds: Kultur og samfund.

Koraller lever bedst på strømsiden af et rev, og de dør i stillestående vand. Vi mennesker kan også tage ved lære af disse små dyr. Roskilde Universitets Center, som har uddannet mange dygtige grønlandske kandidater, har en koral i sit segl. Teksten lyder på latin "In tranquillo mors. In fluvtu vita" - på dansk "I stilheden døden - I strømmen livet".

Sådan skal det også være med debatten i et samfund i stadig udvikling. Hvis vi ikke fornyer os, dør vi - som korallerne. Men den forgangne uge har vist, at ikke alle debattører og beslutningstagere i Grønland er flyttet fra det stillestående vand til revets strømside. Fra stilstanden til den dynamiske udvikling.

Det hele startede med landsstyremedlemmet for det kystnære fiskeri Hans Enoksen, som i weekenden var gevaldig ude med riven efter Royal Greenlands ledelse: - Hvis ikke Royal Greenland øjeblikkeligt sikrer fiskerne indhandlingsmuligheder for deres isede rejer, må ledelsen hellere finde sig et andet arbejde!

Når sådan en melding kommer fra fiskerikoncernens eneejer, har den naturligvis en vis vægt. Men den efterfølgende debat har vist, at der både er fup og fakta - både isede og frosne rejer i den sag.

Men løse rygter og halve sandheder afholdt ikke Hans Enoksen fra sit voldsomme udfald, der satte hele fiskerikoncernens stabilitet - og milliardgæld til udenlandske banker under pres.

Royal Greenlands ledelse og bestyrelse tilbageviste den aktuelle påstand om kaos i det kystnære rejefiskeris indhandlingsmuligheder. Formand for bestyrelsen for Royal Greenland Elias Larsen afviser, at problemet med manglende is og kasser er så massivt som påstået. Og hvis Hans Enoksen hellere ville lytte til kamikposten end til hestens egen mule, ja så kunne han blot fyre Royal Greenlands bestyrelse.

Det var en flot udmelding fra en "ufarlig grønlænder".

Da Hans Enoksen blev gået på klingen for at dokumentere det reelle problem i forbindelse med indhandlingen af isede rejer faldt han tilbage til et gammelt trick: - Det er danskernes skyld!

I KNRs såkaldte TV-avis Qanorooq sagde Hans Enoksen, at aviserne AG og Sermitsiaq altid falder over grønlændere, som forsvarer grønlændere.

Hvis Hans Enoksen kan dokumentere sin påstand om, at Sermitsiaq altid falder over grønlændere, som forsvarer grønlændere, giver vi gladeligt en kasse isede rejer til landsstyremedlemmet. Og vi garanterer en hurtig levering.

Det er muligt, at diskussionen foregår på dette niveau i Itilleq, men på revets strømside er denne argumentation i de fleste tilfælde blevet afløst af en konstruktivt form.

Det så vi så i tirsdags den 1. maj på arbejdernes internationale kampdag. Formanden for lønmodtagerorganisationen Jess G. Berthelsen var ude med riven efter fiskernes og fangernes organisation KNAPK.

Når organisationen ikke kan hænge problemerne op på is og kasser, kan fiskerne altid beskylde fabriksarbejderne for at være fordrukne og ustabile. Heller ikke Jess G. Berthelsen vil finde sig i så ensidig en kritik. Han opfordrede lønmodtagerne og fiskerne, hvis organisationer bor under samme tag i Organisationernes Hus i Nuuk, til at mødes til en konstruktiv debat. KNAPKs Leif Fontaine siger i dagens avis, at han tager imod den udstrakte hånd. Fiskerne kan ikke leve uden fabriksarbejdernes forarbejdning af fangsten - og fabriksarbejderne kan leve uden råvarertilførsler til fabrikken.

De to eksempler på debat, som vi har set i ugens løb, viser, at der også er to måder at løse problemerne på. Som Hans Enoksen kan man gemme sig på revets læside og giver alle de andre - og det er som regel danskerne - skylden. Som Jess G. Berthelsen kan man placere sig i strømstedet og lægge op til debat - og selvransagelse, og så ellers tage de øretæver, der skulle komme i den forbindelse.

Det er for nemt at gøre problemerne i Grønland til en konflikt mellem grønlændere og danskere, mellem grønlandske politikere og danske redaktører, mellem grønlandske fiskere og danske direktører.

Grønland fortjener en plads i strømstedet.