Indsigt: 13. Særligt tilrettelagt undervisning

13. Særligt tilrettelagt undervisning

Selv om det af flere betragtes som et problem, at de danske elever ikke deltager fuldt ud i stamklassen, er der en erkendelse af, at det nok ikke kan være anderledes. Samtidig er de danske børn generelt glade for det pusterum, som det giver, at være sammen med andre børn, som de kan tale med på deres modersmål

Lørdag d. 4. maj 2002
Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Emnekreds: Kultur og samfund, Politik, Sociale spørgsmål, Sprog, Uddannelse.

I spørgeskemaet til medarbejderne har vi stillet tre typer af spørgsmål vedrørende den særligt tilrettelagte undervisning, som jo er et vigtigt element i integrationsordningen.

Den første type spørgsmål har til formål at undersøge: Om de finder det vigtigt, at de har kendskab til den særligt tilrettelagte undervisning i grønlandsk og dansk Hvordan de opfatter, at situationen blandt medarbejderne i Nuuk generelt er på dette punkt Om de selv har kendskab til den særligt tilrettelagte undervisning i grønlandsk og dansk. Svarene på spørgsmålene fordeler sig, som det fremgår af nedenstående diagram.
Det fremgår, medarbejderne finder det meget vigtigt, at de har kendskab til den særligt tilrettelagte undervisning i grønlandsk og dansk. Det fremgår imidlertid også, at mange af medarbejderne vurderer, at de selv, og de øvrige ansatte i skolevæsenet i Nuuk, har et manglende kendskab til den særligt tilrettelagte undervisning.

Hvem skal gøre noget ?
Medarbejderne er i spørgeskemaet blevet spurgt, hvem der skal gøre noget for, at de får et større kendskab til den særligt tilrettelagte undervisning. Det har givet disse svar: Aktør "Ja" svar ud af 51 mulige svar Skolen 26 Jeg 34 Kommune 18 Medarbejderne tilkendegiver, at det primært er dem selv, der har et ansvar for at få kendskab til den særligt tilrettelagte undervisning. Skolen og i mindre udstrækning kommunen kan dog også bidrage i den forbindelse.

Den anden og tredje type spørgsmål til medarbejderne om den særligt tilrettelagte undervisning har til formål at undersøge: Om de finder det vigtigt, at der er særligt tilrettelagt undervisning i henholdsvis grønlandsk og dansk Om de mener, at medarbejderne generelt synes, at den særligt tilrettelagte undervisning i dansk fungerer godt Hvad de selv synes. Medarbejdernes besvarelser tegner det samme overordnede billede i forhold til særligt tilrettelagt undervisning i grønlandsk og dansk. Nedenfor er derfor kun medtaget svarene vedrørende dansk.
Som det ses, finder den overvejende del af medarbejderne det vigtigt, at der er særligt tilrettelagt undervisning i dansk. En del af medarbejderne giver også udtryk for, at de ikke selv vurderer, at undervisningen i dansk fungerer godt.

Billedet er som nævnt nogenlunde tilsvarende, når spørgsmålet drejer sig om særligt tilrettelagt undervisning i grønlandsk. Det skal dog bemærkes, at endnu flere medarbejdere i deres besvarelser har givet udtryk for, at særligt tilrettelagt undervisning i grønlandsk er vigtigt, og enkelte giver udtryk for, at det ikke er vigtigt, at denne type undervisning gives i dansk.

Hvem skal gøre noget ?
Medarbejderne er blevet spurgt, hvem der skal bidrage til, at den særligt tilrettelagte undervisning i dansk kommer til at fungere bedre. Det har givet dette resultat: Aktør "Ja" svar ud af 51 mulige Skolen 30 Jeg 16 Kommune 21 På dette område er det først og fremmest skolen, som medarbejderne mener, skal spille en rolle, og i mindre udstrækning kommunen og dem selv. Det skal i øvrigt bemærkes, at svarende vedrørende særligt tilrettelagt undervisning i grønlandsk var tilsvarende.

13.1 Interviews
Både skoleledelser, medarbejdere og forældre har i interviewene udtalt, at det kan være et problem, at de danske elever bliver taget ud af klasserne i forbindelse med den særligt tilrettelagte undervisning. Det kan medføre, at det sociale liv i klassen, herunder især samværet mellem danskere og grønlændere, bliver påvirket negativt. Det betyder, at medarbejderne skal være meget opmærksomme på at lave fællesskabsfremmende aktiviteter i stamklassen, som efter nogles mening er en mangelvare i dag.

Selv om det af flere betragtes som et problem, at de danske elever ikke deltager fuldt ud i stamklassen, er der en erkendelse af, at det nok ikke kan være anderledes. Samtidig er de danske børn generelt glade for det pusterum, som det giver, at være sammen med andre børn, som de kan tale med på deres modersmål. De store niveauforskelle i stamklassen betyder endvidere, at differentieret undervisning ikke fuldt ud kan erstatte den særligt tilrettelagte undervisning, heller ikke ved brug af to-lærerordning.

En del medarbejdere gjorde i interviewene opmærksom på, at mange danske forældre er bekymrede for, om deres børn lærer ordentlig dansk. Denne bekymring kom også til udtryk i flere af samtalerne med de danske forældre, hvor det blev sagt, at den særligt tilrettelagte undervisning ikke i alle tilfælde er på et tilstrækkeligt højt niveau, men det er dog blevet bedre. Forældrene finder det meget vigtigt, at ikke mindst danskundervisningen bliver prioriteret højt.

Nogle af medarbejderne tilkendegiver, at de mangler redskaber til at undervise i grønlandsk som fremmedsprog. De føler ikke, at de har fået tilstrækkeligt med kursustilbud. Samtidig udtrykkes det, at den afsatte tid til den særligt tilrettelagte undervisning er for kort.

Et par af skoleledelserne sagde, at der mangler klare retningslinier for, hvor lang tid den særligt tilrettelagte undervisning skal foregå for de enkelte elever. Samtidig mangler der de nødvendige målsætninger samt planer for opfølgning og evaluering. Desuden er det et problem, at der ikke er nogen fælles opfattelse af, hvad særligt tilrettelagt undervisning bør indeholde. Det er ikke noget, som bliver drøftet i fornødent omfang.

Både skoleledelser, medarbejdere og forældre har i interviewene udtalt, at det kan være et problem, at de danske elever bliver taget ud af klasserne i forbindelse med den særligt tilrettelagte undervisning. Det kan medføre, at det sociale liv i klassen, herunder især samværet mellem danskere og grønlændere, bliver påvirket negativt. Det betyder, at medarbejderne skal være meget opmærksomme på at lave fællesskabsfremmende aktiviteter i stamklassen, som efter nogles mening er en mangelvare i dag.

Selv om det af flere betragtes som et problem, at de danske elever ikke deltager fuldt ud i stamklassen, er der en erkendelse af, at det nok ikke kan være anderledes. Samtidig er de danske børn generelt glade for det pusterum, som det giver, at være sammen med andre børn, som de kan tale med på deres modersmål. De store niveauforskelle i stamklassen betyder endvidere, at differentieret undervisning ikke fuldt ud kan erstatte den særligt tilrettelagte undervisning, heller ikke ved brug af to-lærerordning.

En del medarbejdere gjorde i interviewene opmærksom på, at mange danske forældre er bekymrede for, om deres børn lærer ordentlig dansk. Denne bekymring kom også til udtryk i flere af samtalerne med de danske forældre, hvor det blev sagt, at den særligt tilrettelagte undervisning ikke i alle tilfælde er på et tilstrækkeligt højt niveau, men det er dog blevet bedre. Forældrene finder det meget vigtigt, at ikke mindst danskundervisningen bliver prioriteret højt.

Nogle af medarbejderne tilkendegiver, at de mangler redskaber til at undervise i grønlandsk som fremmedsprog. De føler ikke, at de har fået tilstrækkeligt med kursustilbud. Samtidig udtrykkes det, at den afsatte tid til den særligt tilrettelagte undervisning er for kort.

Et par af skoleledelserne sagde, at der mangler klare retningslinier for, hvor lang tid den særligt tilrettelagte undervisning skal foregå for de enkelte elever. Samtidig mangler der de nødvendige målsætninger samt planer for opfølgning og evaluering. Desuden er det et problem, at der ikke er nogen fælles opfattelse af, hvad særligt tilrettelagt undervisning bør indeholde. Det er ikke noget, som bliver drøftet i fornødent omfang.