Frie grundskoler og undervisning i hjemmet

Det kan ikke være rigtigt, at vi som lovmagere for samfundet, bevidst skal sætte hindringer op for at kunne skabe en udvikling i en positiv retning

Onsdag d. 2. oktober 2002
Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Emnekreds: Kultur og samfund, Politik, Uddannelse.

Mandag den 30. September 2002 EM 13 /2002
1. behandling

Ordførerindlæg
Fra min side byder jeg muligheden for at åbne op for friskoler i vort land, varmt velkommen og jeg må straks erkende, at jeg til dato aldrig har fattet grundlaget for at udsætte behandlingen med et år.

For når jeg kikker tilbage på året og gransker i, hvad Landstingets udvalg for Kultur og Uddannelse, der var mester for udsættelsen, har bedrevet i mellemtiden, så kan jeg ikke se noget som helst, der kan retfærdiggøre denne handling og som jeg på nogen måde kan bruge til at komme videre med.

Udvalget har således ikke engang formået at kunne give ordentlige svar på mine spørgsmål og har endda helt undladt at svare på andet. Jeg spurgte bl.a. hvad udvalgets medlemmer mener: "Der kan være af positive elementer, forbundet med at åbne op for friskole-tanken?" Jeg ønskede bare at checke om der er nogen i udvalget, der overhovedet har gennemtænkt forslaget, da forslaget - uanset sympati eller antipati - dog som det mindste fortjener at blive taget seriøst og ikke bare affærdiget uden begrundelse og forsøgt tiet ihjel på en lusket måde.

Stilheden var øredøvende fra partirepræsentanternes side med bortset fra IA som trods alt viste mandshjerte nok til at fremkomme med en holdning og det vil jeg gerne tage hatten af for, selvom jeg absolut ikke er enig i deres - set med mine øjne - mange samfundsudviklings fjendtlige holdninger.

Så jeg tillader mig herved at stille spørgsmålet igen. Også fordi jeg ser, at der er en hjemmehørende, grønlandsk forældregruppe, der også har prøvet at få udvalget til at røre på sig - indtil dato forgæves. Så den tager jeg med i mine bestræbelser for at få en reaktion fra udvalget, så de selv kan prøve at retfærdiggøre den kostbare udsættelse, de har udsat projektet for.

Til selve forslaget skal jeg kun, her ved førstebehandlingen, fremkomme med følgende:
Jeg mener, som det mindste, at vi skal godkende forslaget.

Lad os tage imod initiativet med kyshånd, så vi er med til at opildne den frivillige sektor, det private initiativ og nytænkning i vort samfund.

Lad os hylde disse dyder og derved åbne op for et enestående initiativ, et tiltrængt supplement til vores nuværende folkeskole i dennes vej hen mod "Den gode skole".

Hvorfor skal vi sætte hindringer op for et projekt, der mere eller mindre direkte er beskyttet af grundloven og som KANUKOKA i øvrigt har udtrykt positivitet over for med en udtrykt tiltro til formentlig vil "sprede sig til andre større byer i vort land". Ikke så underligt, for gode ting og initiativer har det jo med at sprede sig.

Lad os anerkende den udviste vilje ved at komme med følgende tilføjelser til 2. Behandlingen af forslaget:
  1. At der til 2. Behandlingen bliver kikket på muligheden for, at det offentliges bidrag øges for at sikre, at betalingsniveauet for at have en elev på skolen, bliver så almen tilgængelig som overhovedet muligt, så en stor bredde af befolkningen kan få glæde af denne. Dette er kernen i projektet og derfor er det så vigtigt at det offentliges bidrag er af en størrelse, så dette gøres muligt. DERFOR skal støtten øges i forhold til det foreslåede.
  2. Lad os vise en anerkendelse ved at Friskoler gives adgang til at kunne få glæde af det offentliges 10/40/50-ordning også til deres skolebygning. Det ville da bare mangle - om det så er på dispensations grundlag. Dette ville være af en afgørende betydning og ville have en betydelig effekt for at fremme ideen - også andre steder i vort samfund.


Samfundet skriger efter nye tiltag, nye aktiviteter og nye firmaer.
Friskolen dækker alle nævnte områder.

Det er at sammenligne med en virksomhed, hvor der skabes nye arbejdspladser, nye skatteindtægter m.v., der hjælper til med at få samfundets hjul til at køre bedre.

Samtidig giver friskolen forhåbninger om, at samfundet kan få bedre mulighed for at kunne holde fast på uddannet arbejdskraft med meget, meget mindre udgifter for denne til følge.

Med hvilke grundlag og interesser skal vi dog modarbejde samfundspositive potentialer, velvidende, at vi i den by, hvor landets første friskole tænkes placeret, allerede nu har kæmpeproblemer på alle områder med at få skolernes lokaler til at slå til så skolerne bl.a. tvinges ud i at skulle inddrage faglokaler, for overhovedet at kunne huse sine elever.

Alene dette er i klar modstrid med "Den gode skole"-tanken ,og med de planer og udsigter, der nu er lagt på bordet, kan vi på ingen måde forvente bedringer for folkeskolen-området i mange år frem.

Og denne problemstilling kunne friskolen være med til at løsne op på.

Lad os derfor benytte os af de store muligheder, der ligger i, at interesserede forældre i fællesskab med samfundet hjælper med til at løfte opgaven med at skabe moderne og tidssvarende skoler for deres børn.

Alle undersøgelser i verden viser, at det er forældres aktive interesse og medvirken skaber den skole, der gør en forskel. Dette er også det hovedargument, der burde give grundlag for en helhjertet og ikke halvhjertet opbakning fra politisk side i bestræbelserne på at kunne starte den frie skoles virksomhed.

Det kan IKKE være rigtigt, at vi som lovmagere for samfundet, bevidst skal sætte hindringer op for at kunne skabe en udvikling i en positiv retning. Hvis dette skal være ånden i den politiske arena, så skulle vi ikke sidde her i Landstinget. For så modarbejdede vi jo det samfund, som vi ellers er sat til at skulle betjene og skabe god udviklingsvilkår for.
  1. Lad os vise vores uforbeholdne anerkendelse og respekt for det store arbejde, det vitterligt er og har været at gøre klar til den første frie skole i Grønland ved ikke at prøve at stille kunstige forhindringer op som bl.a. det meget nye forslag, der er dukket frem om en plan om en ny skole i Qinngorput om formentlig 5-7 år, hvis jeg kender vort system ret.
    For til den tid kan vi være sikre på, at den vil blive udsat og udsat og når den endelig står der, er den med garanti barberet ned, så den ikke er tidssvarende i forhold til størrelse og behov. Det kender vi desværre alt for godt. Her ser jeg med gru på en udvikling, som blev lovet en af skolerne i en af vore byer, hvor der for 2 år siden blev lovet "guld og grønne skove" i form af renovering og tilpasning til en værdi af op imod 130 mill. kr.. Den er i dag barberet ned til 6 mill. kr. og vi har ikke engang taget første spadestik.
  2. Lad os fra starten bestræbe os efter at undgå begrebsforvirring i sagen og derfor undlade at få en udformning, hvor man blander kommunerne ind i tide og utide. Hvis og når flere frie skoler bliver etableret i flere kommuner i vort land, så vil en direkte reference (lovmæssig såvel som økonomisk) til Grønlands Hjemmestyre være langt at foretrække. Men lad dette ikke være det afgørende, for det kan være, at der i forhold til en opstartsfase kan være fordele ved en tættere forankring til kommunen. Men lad os i stedet tilstræbe at holde os til en udformning, som i princippet kun refererer til Grønlands Hjemmestyre, så retningslinier i fremtiden allerede fra nu af kan blive så ensartede over hele linien som muligt. Det gør man f.eks. i Danmark og i de fleste andre områder, hvor friskole-området figurer 100% under Landspolitisk regi, og hvor kommunernes forpligtelse i første omgang alene drejer sig om at føre tilsyn med at undervisningen følger de kvalitetskrav, der er forbundet dermed.
  3. Siumut og Atassut, lad os i det mindste stå sammen for troværdigheden, således at I som partier, med endnu et rimeligt stort bagland lever op til Jeres egne valgløfter fra seneste valg. Inuit Ataqatigiit er jo notorisk bange for alt, som de ikke selv kan styre eller kontrollere, så der er nok ikke noget at hente der. Personlig står jeg fast hele vejen i mit eget løfte om oprigtig støtte forfriskole-tanken. Og I andre kan i hvert fald være med til at åbne op for en ny æra for Grønland. En ny æra indeholdende en uforbeholden åbenhed for en udvikling, som kun kan blive vurderet med positive øjne med mindre man da VIL leve i stenaldertiden, hvor grynt og køller var hverdagens eneste våben og ikke gode intentioner og fornuftige argumentationer.
Det vil koste lidt, ganske lidt, at skulle give det ekstra, der kan sikre at elevbetalingen for at have et barn i en friskole kommer ned på et niveau på højde med hvad det koster at have et barn på en fritidsordning. Vi snakker vitterligt om pebernødder i forhold til, hvad det ville koste samfundet at skulle planere selv, helt fra grunden for ikke at nævne, hvad det vil koste at kvæle et frivilligt initiativ af den kaliber, vi ser her i forbindelse med bestræbelserne på at kunne realisere den første frie skole i vort land. Vi har mulighed her og nu for ikke at skulle lave en sådan fatal fejltagelse, som samfundet på sigt aldrig vil kunne leve med.