Indsigt: Flere sprog ingen hindring

Flere sprog ingen hindring

Derfor anvendes norsk som sprog i Sametinget i Karasjok, men der er naturligvis simultantolkning mellem de forskellige sprog og dialekter

Fredag d. 29. november 2002
Ole G. Jensen
Emnekreds: Kultur og samfund, Politik, Sprog.

Grønland oplever i valgkampen en diskussion om sproget i landstingssalen, men sprogproblemer er allerede løst i andre lignende parlamenter.

De samiske sprog eller rettere dialekter er ikke umiddelbart indbyrdes forståelige.

Derfor anvendes norsk som sprog i Sametinget i Karasjok, men der er naturligvis simultantolkning mellem de forskellige sprog og dialekter.

Det norske Storting vedtog i 1987 at etablere Sametinget i erkendelse af, at samerne som et mindretal ikke når frem til de ordinære demokratiske organer.

De norske sameres folkevalgte parlament Sametinget i Karasjok blev åbnet i 1989.

Sametinget er en repræsentativ folkevalgt forsamling for samerne i Norge, og tinget tæller 39 medlemmer.

Samerne har igennem Sametinget fået en slags "hjemmestyre" indenfor områder som sprog, erhverv, kultur og uddannelse.

Der er ligeledes oprettet Sameting i Sverige i 1993 med 31 medlemmer og i Finland i 1973 med 19 medlemmer.

Samarbejde
I marts 2002 etableredes et samisk parlamentarisk råd, bestående af repræsentanter fra de tre sameting.

De russiske samer på Kola-halvøen har observatørstatus i rådet.

Rådets arbejdsopgaver er emner af fælles interesse: Kultur, sprog, miljø og internationalt samarbejde.

Der er i dag mellem 50.000 og 70.000 samer: 30.000 til 40.000 samer i Norge, 15.000 til 20.000 i Sverige, 5.000 til 6.000 i Finland og 1.800 til 2.000 på Kola-halvøen

Smuk bygning
I november 2000 fik Sametinget i Norge sin egen bygning i Karasjok.

Det er en meget smuk bygning, der indeholder elementer af samisk kultur og byggeskik.

Den udstrakte brug af naturmaterialer i bygningens facade bevirker, at bygningen, trods sin strategiske placering i Karasjok, ikke dominerer i landskabet.

I september blev bygningen tildelt Nordnorges Arkitekturpris 2002.

En væsenlig del af begrundelsen var netop den udstrakte brug af naturmaterialer såvel udvendig som indvendig, samt godt håndværk og omsorg for detaljerne.