Indsigt: Landsdækkende digitalt TV

Landsdækkende digitalt TV

Overgangen til digitalt sendenet sker først og fremmest af tekniske årsager. Overgangen gør det muligt at udvide antallet af tv-kanaler fra 1 til 4. Ud over KNR vil seerne således fremover kunne se DR HD, DR K samt DR Ramasjang.

Mandag d. 8. november 2010
Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Emnekreds: Informationsteknologi, Kultur og samfund.


(an)

Den 28. november 2010 åbnes op for landsdækkende digitalt tv i Uummannaq, Qeqertarsuaq, Ilulissat, Qasigiannguit, Aasiaat, Sisimiut, Maniitsoq, Nuuk, Paamiut, Narsaq, Qaqortoq og Nanortalik.

TELE Greenland A/S tester for øjeblikket det nye system, så nogle af stederne vil det allerede være muligt at modtage det digitale tv-signal på nuværende tidspunkt.

Overgangen til digitalt sendenet sker først og fremmest af tekniske årsager, men overgangen gør det samtidigt muligt at udvide antallet af tv-kanaler fra 1 til 4. Ud over KNR vil seerne således fremover kunne se DR HD, DR K samt DR Ramasjang.

KNR bliver fortsat rundsendt via det nuværende analoge tv-signal frem til 31. december 2011. Der er derfor ingen grund til at frygte for sort skærm den 28. november, hvis ens fjernsyn eller antenneforhold ikke er klargjort til at modtage det digitale tv-signal.

Udrulningen til resten af landet vil ske i 2011 og 2012.