Indsigt: Råstofudvinding - Teknisk-økonomiske forhold

Råstofudvinding - Teknisk-økonomiske forhold

Fx. vil etableringen af en diamantmine i Sydvestgrønland uden tvivl betyde en øget interesse for diamantefterforskning med henblik på at finde andre forekomster. Modsat må det forventes, at en zink-mine i Citronen Fjord vil have mindre betydning for udviklingen i efterforskningsaktiviteten.

Tirsdag d. 28. oktober 1997
Hjemmestyret
Emnekreds: Erhverv, Kultur og samfund, Politik, Råstoffer, Økonomi.

Indholdsfortegnelse:: Lokalisering; Investeringer; Levetid; Beskæftigelse; Omsætning og driftsudgifter; Indtægter til det offentlige; Afledte virkninger; Virkninger på aktivitetsniveauet inden for råstofområdet

I dette afsnit beskrives en række teknisk-økonomiske forhold i forbindelse med råstofudnyttelse i Grønland. Hovedvægten er lagt på fysiske forhold, beskæftigelse samt på økonomiske forhold, herunder investeringer, driftsudgifter og potentielle indtægter til det offentlige.

Beskrivelsen af de teknisk-økonomiske forhold udgør et grundlag for at kunne vurdere de potentielle socio-økonomiske effekter. Beskrivelsen og detaljeringsgraden skal ses i dette lys.

Der er i dag ingen udvinding af mineraler eller kulbrinter i Grønland. Der er heller ikke truffet beslutning om etablering af udvinding, ligesom der ikke i forhold til konkrete projekter er udarbejdet feasibility-studier. Det betyder, at der ikke foreligger detaljerede oplysninger om teknisk- økonomiske forhold i forbindelse med råstofudvinding.

Der er tidligere udarbejdet rapporter om teknisk-økonomiske forhold i forbindelse med råstofudvindingsprojekter i Grønland. Bl.a. udarbejdede "Udvalget om samfundsøkonomiske virkninger af mulige mineral- og vandkraftudnyttende industrier i Grønland" i slutningen af 70'erne en række rapporter om bl.a. uran-, kul- og jernudvindingsprojekter samt om aluminiumsindustri. Disse tidligere projekter kan stadig give inspiration, selvom der siden er sket en kraftig teknologisk udvikling, som ændrer afgørende på en række forhold.

For at have et konkret udgangspunkt har udvalget ved vurdering af de teknisk-økonomiske forhold beskrevet følgende projekter:

Olieudvinding fra Fylla
Gasudvinding fra Fylla
Zinkmine i Citronen Fjord
Guldmine ved Nalunaq
Zinkraffinaderi i Nuuk

Disse projekter er meget forskellige både med hensyn til beliggenhed, størrelse og struktur. De illustrerer derfor et bredt spektrum af mulige råstofudvindingsprojekter uden at man nødvendigvis kan sige, at fx. de 2 mineprojekter er typiske for alle potentielle mineraludvindingsprojekter. Fx. vil en diamantmine på en række områder adskille sig meget markant fra de her beskrevne eksempler på mineraludnyttelse.

De enkelte projekter er nærmere beskrevet i bilag A.

De udvalgte projekter viser, at der med hensyn til de teknisk-økonomiske forhold er store forskelle mellem 1) mineraludvinding, 2) kulbrinteudvinding og 3) mineralindustri som fx. et metalraffinaderi.

Med hensyn til investeringer, årlig omsætning og potentielt økonomisk out-put til samfundet vil kulbrinte-projekter generelt være meget større end mineralprojekter. Derimod er der ikke nødvendigvis særlig stor forskel i beskæftigelsen i driftsfasen (produktions/udvindingsfasen) mellem de 3 typer af projekter.

I det følgende beskrives en række generelle teknisk-økonomiske forhold i forbindelse med etablering og drift af de 3 typer af projekter. Beskrivelsen er lavet med udgangspunkt i de beskrevne eksempler (se bilag A), men der er gjort forsøg på at gøre beskrivelsen så generel som mulig. Der kan imidlertid være meget store forskelle fra projekt til projekt. Det gælder ikke mindst inden for mineraludvinding, hvor der vil være meget store forskelle afhængig af hvilket mineral, der er tale om. Fx. vil økonomien i forbindelse med en diamantmine typisk være meget anderledes end økonomien i forbindelse med udvinding af basismetaller (zink, bly, nikkel) o.lign.

Lokalisering

Lokaliseringen af en mine afhænger helt naturligt af malmforekomsternes placering. I Grønland vil en malmforekomst som hovedregel findes i betydelig afstand fra byerne. Opkoncentrering af malmen foregår i umiddelbar tilknytning til selve minen, og herfra eksporteres koncentratet til raffinering. Det betyder, at hele aktiviteten normalt vil være isoleret fra de eksisterende bysamfund, men afstanden til disse kan være meget forskellig.

Da levetiden af en mine (se senere) typisk ikke ved starten forventes at være mere en 10-15 år vil selskaberne normalt være interesseret i at drive anlægget som en arbejdslejr, hvor kun medarbejderne i virksomheden opholder sig, og som de normalt forlader i deres ferieperioder. Der vil normalt kun i meget begrænset omfang være mulighed for at medtage familien i en sådan lejr. Typisk vil de ansatte arbejde og opholde sig i minelejren i 2-4 uger og herefter holde fri og rejse hjem til familien i 2-4 uger. Etableringen af et bysamfund i tilknytning til en mine vil sandsynligvis kun ske, hvis myndighederne kræver det.

Metalraffinaderier vil typisk have en lang levetid, og det er mest sandsynligt at sådanne virksomheder vil blive anlagt i tilknytning til eksisterende bysamfund. Alternativt må det forventes, at der vil blive opbygget nye bysamfund omkring sådanne anlæg. Disse anlæg vil i høj grad være afhængig af store energimængder primært fra vandkraft, og lokaliseringen af et raffinaderi vil derfor i nogen udstrækning afhænge af vandkraftressourcernes lokalisering, men det forventes, at man som hovedregel vil satse på at etablere højspændingsledninger fra vandkraftværket til den nærmeste større by, hvor virksomheden så placeres.

Ved offshore olie- eller gasudvinding vil landaktiviteterne bestå i forsyningsbase, driftenhed og evt. ilandføring og behandling af olien og/eller gassen. Disse funktioner kan evt. placeres forskellige steder. I det omfang felterne ligger i nærheden af eksisterende bysamfund, fx. i havområderne ud for Sydvestgrønland, må man gå ud fra at selskaberne vil være interesseret i at placere landaktiviteterne i tilknytning til eksisterende bysamfund.

Hvis der findes olie eller gas på land vil det være naturligt, at opbygge aktiviteterne i tilknytning til forekomsterne, og der kan evt. hvis forekomsterne er meget store blive tale om at opbygge nye bysamfund, men ellers vil aktiviteten foregå med udgangspunkt i arbejdslejre.

Investeringer

De direkte investeringer i forbindelse med etablering af en ny mine kan variere fra ca. 50 mio. kr. til mere end 1 mia. kr. afhængig af minens størrelse, art og placering. Fx. fremgår det af bilag A, at investeringerne i en lille guldmine i Sydgrønland skønnes til ca. 60 mio. kr. og at investeringerne i en zink-mine i Citronen Fjord skønnes til ca. 700 mio. kr. Til sammenligning kan nævnes, at investeringen ved anlæggelse af minen i Maarmorilik i 1972 var ca. 330 mio. kr. i 1972-priser. Hvis denne investering omregnes til 1996-priser (ud fra det grønlandske reguleringspristal) svarer det til en investering på mere end 1,5 mia. kr. Der er imidlertid siden 1972 sket en betydelig udvikling i teknologi mv. og det må derfor forventes, at en tilsvarende mine i dag ville koste noget mindre.

Da en minevirksomhed, som nævnt ovenfor, normalt vil være isoleret fra eksisterende bymæssig bebyggelse, vil der i de fleste tilfælde ikke umiddelbart være behov for større afledte offentlige investeringer i infrastruktur, boliger, institutioner mv.

Det er vanskeligt at skønne over investeringerne i forbindelse med etablering af et metal-raffinaderi i Grønland, men ud fra det foreliggende projekt for et zink-raffinaderi i Nuuk vil investeringerne i selve virksomheden typisk være 2-3 mia. kr. Investeringen vil bla. afhænge af type og størrelsen af raffinaderiet.

Udover investeringer i selve raffinaderivirksomheden vil der være betydelige investeringer i energiforsyning (vandkraft), infrastruktur (bla. veje og vandforsyning), boliger, institutioner mv. En række af disse investeringer vil naturligt skulle afholdes af det offentlige. Det kan som eksempel nævnes, at omkostningerne i forbindelse med udbygningen af Buksefjord-vandkraftværket til forsyning af et zink-raffinaderi i Nuuk er beregnet til 800-900 mio. kr. Herudover skønnes det, at der vil være behov for investeringer i veje og vandforsyning på ca. 40 mio. kr.

Investeringerne i olie- eller gasudvinding fra et større offshore fund vil i forhold til minevirksomhed og mineralindustri være meget større. Typisk vil investeringerne med dagens teknologi være omkring 10 mia. kr ved udbygning af ét oliefelt, og hvis der er tale om udvinding af gas og etablering af et anlæg til omformning af gassen til flydende gas (LNG) vil der typisk være tale om investeringer på omkring 20 mia. kr. Hvis der er tale om små oliefelter (men som alligevel vurderes som rentable) kan investeringerne være mindre, og hvis der er tale om meget store felter kan investeringerne blive betydelig større.

Hvis der kommer gang i en olieudvinding vil der uden tvivl være betydelige behov for investeringer i infrastruktur i de byer, som bliver centrum for aktiviteterne. Selv om selskaberne nok i nogen udstrækning vil være indstillet på at bidrage til disse investeringer, kan der blive behov for betydelige offentlige investeringer.

Levetid

Ved alle råstofaktiviteter er der tale om udnyttelse af ikke-fornyelige (begrænsede) ressourcer, og i modsætning til udnyttelsen af fx. fiskeressourcer vil levetiden af et udvindingsprojekt derfor altid være begrænset. Der kan imidlertid være store forskelle i levetiden mellem forskellige typer af projekter.

I Grønland har man oplevet minedrift med en meget lang levetid - kryolitminen var i drift i ca. 130 år. I dag vil levetiden af et råstofprojekt generelt være meget kortere, og meget tyder på, at udviklingen går i retning af kortere levetider. Når først et selskab har fundet en forekomst, som det er rentabelt at udnytte, er selskabet normalt af økonomiske grunde interesseret i at gøre anlægsperioden så kort som mulig og derefter i at producere forekomsten relativt hurtigt. Denne tendens er specielt tydelig i oliesektoren.

Når der træffes beslutning om at etablere en mine, regner man typisk med en levetid på 10-20 år, men hvis der senere findes yderligere malmforekomster kan levetiden blive længere. Men når minen er tom, dvs. når der ikke er mere malm med en lødighed, som gør driften økonomisk rentabel, lukker minen, anlæggene fjernes og stedet forlades. Maarmorilik-minen, som var i drift i 17 år, er et eksempel på en sådan mine.

Et metal-raffinaderi, der som nævnt typisk vil være placeret i tilknytning til bymæssig bebyggelse, vil typisk have en relativ lang levetid. Der er tale om et industrianlæg, som er afhængig af 1) at de nødvendige energimængder er til rådighed, 2) at det er muligt at slippe af med affaldet på en miljømæssigt forsvarlig måde, 3) at virksomheden kan placeres tæt ved en dybt vand, hvor der kan etableres lodsemuligheder for store skibe og endelig af at der kan skaffes de nødvendige råvarer. Med hensyn til råvarer er et raffinaderi ikke afhængig af forsyninger fra en enkelt mine. Råvarerne (koncentrat) kan komme fra miner over hele verden, og levetiden af et raffinaderi kan derfor være meget længere end levetiden af en mine. Levetider på 30-50 år er ikke usædvanlige.

Når man i dag lukker en række metalraffinaderier i fx. Europa skyldes det dels miljøproblemer og dels at de ikke er lokaliseret i umiddelbar tilknytning til en havn, hvilket betyder at transporten bliver meget dyr. Miljøproblemerne hænger bl.a. sammen med, at man anvender "forældet teknologi". I forbindelse med et zink-raffinaderi i Nuuk vil der i givet fald blive anvendt ny, moderne teknologi, hvor miljøproblemerne er langt mindre og af en helt anden karakter. I det foreliggende projektforslag er det forudsat at affaldet placeres i store grotter, der udsprænges inde i fjeldet.

Inden for kulbrinte-området er det i dag ikke usædvanligt, at et enkelt oliefelt/fund tømmes i løbet af 10-15 år. Ved en gasudvinding vil produktionsperioden typisk være noget længere (20-25 år) da der vil være meget store kapacitetsafhængige investeringer i LNG-anlæg og/eller rørledninger. Gassen vil også typisk blive solgt på langtidskontrakt.

Hvis der gøres et olie- eller gasfund fx. i Fylla-området må man imidlertid forvente, at der kommer en betydelig efterforskning i de øvrige dele af området og de omkringliggende områder, og der vil sandsynligvis blive gjort yderligere fund i regionen. Hvis fx. soklen ud for Sydvestgrønland udvikler sig til en ny olieprovins vil aktiviteterne og produktionen, selvom levetiden af et enkelt felt er ret kort, fortsætte i en betydelig længere periode.

Beskæftigelse

Den store forskel i investeringens størrelse i forbindelse med forskellige typer af projekter vil som udgangspunkt afspejle sig i beskæftigelsen i anlægsfasen. I nogle tilfælde kan en meget stor del af investeringerne dog ligge i udlandet. Fx. kan meget af udstyret i forbindelse med udbygning af et olie- eller gasfelt færdigproduceres i store moduler i udlandet. Det vil reducere beskæftigelsen i Grønland.

Generelt vil beskæftigelsen i anlægsperioden ved råstofprojekter ligge mellem 100 og 1000 personer og anlægsperioden er typisk 2-4 år. Ved meget små mineprojekter kan beskæftigelsen være endnu lavere, og ved store kulbrintefund, hvor der etableres store landanlæg, fx. et LNG-anlæg kan beskæftigelsen i Grønland i spidsperioden måske blive større.

I driftsperioden når produktionen er i gang vil der måske ikke være så stor forskel mellem de forskellige typer af projekter. Typisk vil den direkte beskæftigelse være på 100-400 personer. Ved meget små miner kan antallet være lavere og ved store metalraffinaderier kan antallet evt. blive større.

Der foreligger ikke oplysninger om de kvalifikationskrav, der stilles til arbejdskraften i de forskellige typer af råstofvirksomhed, men man må gå ud fra at specielt i forbindelse med minedrift vil en betydelig del af arbejdsstyrken være ufaglærte og faglærte med kortere målrettede kurser. I det foreliggende projektforslag for et zinkraffinaderi i Nuuk er det nævnt, at 390 ud af de 400 ansatte kan være lokale. Dette er begrundet i, at der kun er behov for ret få med videregående uddannelser.

Omsætning og driftsudgifter

Det er meget vanskeligt at skønne over driftsøkonomien i råstofprojekter. Økonomien afhænger helt af projekternes karakter, og samtidig spiller udviklingen af verdensmarkedspriserne for produktet en helt afgørende rolle. De følgende tal skal derfor tages med betydeligt forbehold.

Ved minedrift vil den årlige omsætning, opgjort som indtægterne fra salget af produktionen, typisk ligge mellem 50 mio. kr. og 1 mia. kr. I eksemplerne regnes der ved guldminen ved Nalunaq med en omsætning på 40-50 mio. kr. og ved zink-minen i Citronen Fjord med en omsætning på ca. 450 mio. kr.

De årlige driftsudgifter excl. udgifter til forrentning af investeringen vil typisk udgøre 65-75% af omsætningen. Lønomkostningerne vil typisk udgøre omkring 40% af driftsudgifterne.

Omsætningen i forbindelse med et metalraffinaderi vil typisk være på 1-1,5 mia. kr. pr. år. De årlige omkostninger excl. køb af koncentrat vil typisk være på 300-500 mio. kr. Heraf udgør udgifter til køb af energi og til arbejdskraft store poster.

Ved olie- eller gasudvinding er omsætningen af en helt anden størrelsesorden. Ved en olieproduktion på 40 mio. tønder pr. år og en oliepris på 16 US$/tønde kan den årlige værdi af olien beregnes til ca. 4 mia. kr. I forhold til omsætningen er de årlige driftsudgifter ret beskedne - typisk højst 10%.

Hvis der findes et meget stort oliefelt kan den årlige produktion blive betydelig større end 40 mio. tønder. Til sammenligning kan det nævnes, at olieproduktionen i den danske del af Nordsøen i 1994 udgjorde ca. 67,5 mio. tønder.

Ved en betydelig gasudvinding kan salgsværdien af gassen, når den er omformet til LNG, komme op i samme størrelsesorden som værdien af en olieproduktion, som beskrevet ovenfor. Driftsudgifterne er på grund af LNG-produktionen meget større end ved olieproduktion, og vil typisk udgøre omkring 25% af salgsværdien. Samtidig er investeringerne meget større. Samlet er økonomien ved en gasudvinding således markant dårligere end ved en olieudvinding.

Indtægter til det offentlige

Indtægterne til det offentlige består for det første i øgede personskatter som følge af den merbeskæftigelse som råstofudvindingen giver anledning til. De ansatte i råstofvirksomheder beskattes efter de almindelige grønlandske skatteregler. Det betyder, at alle medarbejdere som arbejder i Grønland i en vis periode betaler personskat i Grønland.

For det andet vil der i forbindelse med udvinding af kulbrinter typisk være en royalty (produktionsafgift). I Fylla-koncessionen er produktionsafgiften for olie fastsat til 2% af salgsværdien for de første ca. 500 mio. tønder, der produceres, og 5% af produktion herudover. For gas er produktionsafgiften fastsat til 2% af salgsværdien.

Der er ingen produktionsafgift ved mineralproduktion.

For det tredje skal selskaberne betale selskabs- og udbytteskat i henhold til regler i den grønlandske skattelov. Når hele investeringen er afskrevet og der i øvrigt ikke er andre afskrivningsmuligheder vil denne skat udgøre 35% af overskuddet.

Endelig har det offentligt ejede selskab Nunaoil A/S i henhold til de hidtidige kulbrintekoncessioner mulighed for at få en andel på op til 15% i en udvindingskoncession. Det betyder, at Nunaoil A/S skal betale 15% af investeringer og øvrige udgifter, men samtidig får 15% af indtægterne.

Det er i råstofloven fastlagt, at offentlige indtægter fra råstofvirksomhed op til 500 mio. kr. pr. år deles med 50% til staten og 50% til hjemmestyret. Fordelingen af indtægter udover 500 mio. kr. pr. år skal fastsættes ved lov efter forhandling mellem regeringen og hjemmestyret. Ved opgørelsen af de offentlige indtægter indgår alle de ovenfor nævnte indtægter bortset fra personskatter fra de ansatte i råstofvirksomheden.

I forbindelse med minedrift vil det typisk være personskatterne, der udgør det største bidrag til det offentlige. I eksemplet med en zinkmine i Citronen Fjord udgør personskatterne 40-50 mio. kr. pr. år. I slutningen af udvindingsperioden kommer selskabsskatten op på 20-30 mio. kr. Ved miner som er meget økonomisk attraktive (fx. diamantminer) kan selskabsskatten blive betydelig større.

Som eksempel på indtægter til det offentlige fra minedrift kan det nævnes, at indtægterne fra minen i Maarmorilik i gennemsnit over de 17 år, hvor minen var i drift, udgjorde 50-60 mio. kr. Heraf udgjorde personskatterne godt 30%. Resten var primært koncessionsafgift (som ikke findes i dag) og udbytteskat.

Også ved metalraffinaderier vil personskatterne de første mange år være det største økonomiske bidrag fra virksomheden til det offentlige. Personskatterne fra de ansatte på et raffinaderi vil typisk udgøre 20-40 mio. kr. pr. år. Der kan gå op til 15-20 år, inden selskabet begynder at betale selskabs- og udbytteskat. Når der ikke er flere afskrivningsmuligheder kan selskabsskatten beløbe sig til 100-150 mio. kr. pr. år.

I forbindelse med en olieudvinding vil produktionsafgiften (royalty) i henhold til Fylla- koncessionens regler i de første år (12-13 år hvis den årlige produktion er 40 mio. tønder) udgøre ca. 80 mio. kr. Herefter vil den stige til ca. 200 mio. kr. Personskatterne vil typisk beløbe sig til 20- 25 mio. kr. pr. år. Når investeringerne efter 6-10 års produktion er afskrevet og hvis der ikke er andre afskrivningsmuligheder, fx. i forbindelse med selskabets investering i efterforskning og udbygning andre steder i Grønland, kan der komme betydelige indtægter fra selskabsskatten. Beløb på 1 mia. kr. pr. år eller mere er ikke urealistiske. Erfaringer fra andre steder i verden viser, at olieselskaberne bl.a. gennem investeringer i nye felter ofte kan udskyde betalingen af selskabsskat i en hel del år. Endelig kan der komme indtægter gennem Nunaoil’s ejerandel. Tidsprofilen for Nunaoil’s overskud vil følge profilen for selskabsskatten.

Ved en gasudvinding vil personskatterne være noget større end ved olieudvinding da der er betydelig flere ansatte og en meget stor del må forventes at have bopæl i Grønland. En produktionsafgift på 2% af salgsværdien vil typisk give 80-100 mio. kr. pr. år. Da det i dag ser ud til, at rentabiliteten vil være ret dårlig i forbindelse med gasudvinding og -produktion kan der gå mange år inden der bliver nogen selskabsskat af betydning, men når alle investeringer mv. er afskrevet, kan selskabsskatten blive af samme størrelsesorden som ved olieproduktion.

Afledte virkninger

I beskrivelsen af beskæftigelse, økonomi mv. ovenfor er der alene set på de forhold, der knytter sig til selve råstofudvindingen. Det er imidlertid klart, at etableringen af en stor råstofvirksomhed vil have en række afledte virkninger for det grønlandske samfund.

For det første vil en råstofvirksomhed købe en række serviceydelser hos lokale virksomheder, og dermed skabe nye arbejdspladser og økonomisk aktivitet i disse virksomheder. De lokale ydelser vil i første omgang komme inden for følgende områder:

transport og forsyning (fly, skibe, havne, mv.)
restaurations- og hotelvirksomhed
bygningsopgaver og vedligeholdelse
servicevirksomhed i øvrigt (catering, rengøring, entreprenør, håndværk o.lign.)

I henhold til råstofloven og koncessionsbetingelserne skal der såvidt muligt anvendes grønlandsk arbejdskraft eller dansk arbejdskraft i øvrigt. Dog kan virksomheden anvende personale fra udlandet, når kvalificeret arbejdskraft ikke findes eller ikke er disponibel i Grønland eller Danmark. Det fremgår også, at der såvidt muligt skal anvendes grønlandske virksomheder ved entrepriser og underentrepriser, leverancer samt tjenesteydelser, hvis disse er konkurrencedygtige i teknisk og kommerciel henseende.

Omfanget af de lokale serviceydelser vil bl.a. afhænge af placeringen af råstofaktiviteten. Alt andet lige kan man sige, at de afledte virkninger vil være større hvis aktiviteterne er integreret i et grønlandsk bysamfund, end hvis der er tale om fjerntbeliggende miner. Fx. vil det nok være vanskeligere for det grønlandske erhvervsliv at levere ydelser til en zink-mine i Citronen Fjord end til fx. en guldmine ved Nalunaq. I forbindelse med isolerede virksomheder vil der dog være mere flycharter o.lign.

Der kan også være forskelle mellem minedrift, raffinaderidrift og olieudvinding bla. som følge af forskelle i levetid og kompleksiteten af den anvendte teknologi, og dermed kompetence- og kvalifikationskrav til virksomheder og arbejdskraft, der skal levere ydelser.

Med hensyn til levering af varer, bygningsopgaver, håndværksydelser og vedligeholdelsesopgaver må det forventes, at der vil være mulighed for flest lokale opgaver i forbindelse med metalraffinaderier, som har en lang levetid, og i forbindelse med miner. Ved olie- og gasudvinding vil der løbende være store udgifter til vedligeholdelse mv., men der vil være tale om meget specialiserede opgaver, der som udgangspunkt ikke kan løses af grønlandske virksomheder.

Det er vanskeligt at sige noget om størrelsen af de afledte virkninger, da der ikke findes studier af disse i Grønland. Der er imidlertid ingen tvivl om, at beskæftigelsen i de afledte funktioner kan være betydelig set i forhold til beskæftigelsen i selve råstofvirksomheden. Analyser i forbindelse med planer om kulbrinteaktiviteter i Nordnorge viser, at den afledte beskæftigelse kan være af samme størrelsesorden som den direkte beskæftigelse.

For det andet vil de øgede lønindtægter, som følge af den øgede beskæftigelse, og andre indtægter give anledning til positive multiplikatoreffekter i det grønlandske samfund. Dette hænger sammen med, at en del af disse indtægter vil blive anvendt i det grønlandske samfund, og dermed give øget omsætning og indtægter i andre erhverv og sektorer. Størrelsen af multiplikatoreffekterne afhænger dels af hvor stor en del af indtægterne, der omsættes i det grønlandske samfund, og dels af hvad indtægterne anvendes til.

Hvis arbejdskraften primært er lokal, må man gå ud fra, at en betydelig del af lønindtægterne omsættes i det grønlandske samfund, selvom der selvfølgelig også vil blive brugt flere penge på udlandsrejser og andre formål uden for Grønland. Modsat må man forvente, at udenlandsk arbejdskraft, som kun opholder sig i Grønland i arbejdsperioderne, vil omsætte ret lidt i det grønlandske samfund.

Alt andet lige vil effekterne være størst, hvis indtægterne investeres i fx. erhvervsvirksomheder, produktionsudstyr (fiskerbåde og -udstyr), uddannelse eller boligbyggeri. Hvis indtægterne derimod anvendes til indkøb af importerede forbrugsvarer, vil effekterne være meget mindre.

Udvalget har ikke kendskab til undersøgelser af multiplikatoreffekten i Grønland, og det er derfor ikke muligt at sige noget om størrelsen af disse effekter.

Virkninger på aktivitetsniveauet inden for råstofområdet

Generelt vil etableringen af en mine eller et oliefund være med til at sætte yderligere gang i råstofefterforskningen, men der er også her forskel mellem de forskellige områder.

Beslutningen om at etablere en ny mine i Grønland vil have en generel psykologisk betydning for hele sektoren, og hermed være med til at fastholde og fremme det høje aktivitetsniveau. Den mere konkrete betydning for den fremtidige efterforskningsaktivitet vil imidlertid være helt afhængig af minens placering og art. Fx. vil etableringen af en diamantmine i Sydvestgrønland uden tvivl betyde en øget interesse for diamantefterforskning med henblik på at finde andre forekomster. Modsat må det forventes, at en zink-mine i Citronen Fjord vil have mindre betydning for udviklingen i efterforskningsaktiviteten.

Etableringen af et metalraffinaderi i Grønland kan være med til at åbne mineindustriens og potentielle investorers øjne for mulighederne for at etablere industriprojekter i Grønland med udgangspunkt i de store vandkraftressourcer og de øvrige naturgivne forhold. Det kan få stor betydning for den generelle erhvervsudvikling i Grønland, herunder også for udenlandske investeringer i andre brancher. Det kan også gøre det lettere i løbet af en årrække at tiltrække andre energiintensive industrier.

Den globale konkurrence om tiltrækning af energiintensive industrier er imidlertid stor, og mange steder i verden tilbyder man energi til denne type virksomheder til meget lave priser.

Hvis der gøres et olie- og gasfund i Grønland vil det uden tvivl skabe en betydelig interesse fra olieselskaberne for efterforskning i andre områder. Hvis der fx. gøres et større oliefund i det område, der er omfattet af Fylla-koncessionen, kan der forventes en meget betydelig interesse for efterforskning i de omkringliggende områder, og dette vil også øge interessen for andre områder i Grønland. I løbet af nogle år må det forventes, at mange selskaber er i gang med efterforskning, og når der først er gjort et fund i en region viser erfaringerne fra andre steder i verden, at der er særdeles gode muligheder for at gøre yderligere fund i samme region. Området kan udvikle sig til en ny olieprovins med flere producerende felter.

Hvis der alene findes gas, er det uklart, hvad der vil ske. Dette hænger sammen med, at et gasfund i dag er økonomisk meget mindre attraktivt end et oliefund. Når olieselskabernes interesse for efterforskning ud for Sydvestgrønland i en årrække har været ret begrænset, skyldes det bl.a., at de alene har opfattet dette område som en potentiel gasregion, hvor mulighederne for at finde olie var meget små. Hvis efterforskningen bekræfter denne teori, vil et gasfund måske ikke skabe særlig stor interesse for yderligere efterforskning i området.

Forrige afsnit:
Sammenfatning

Indholdsoversigt

Næste afsnit:
Socio-økonomiske forhold