Om begrænsninger i adgangen til rensdyrjagt

Ombudsmandssagen endte med, at der med henvisning til lov om ikke-erhvervsmæssig fangst og jagt samt lov om naturfredning, diskriminationsloven og konventioner herom ikke har været lovhjemmel til 3-årsreglen, som fandtes i en bekendtgørelse om fredning af og jagt på rensdyr i 1996.

Torsdag d. 20. august 1998
Pâviâraq Heilmann
Emnekreds: Jagt, Kultur og samfund, Politik.

Indholdsfortegnelse:
Ad mulighed for udtræk af folkeregisterfiler samt 1 licens pr. husstand
Ad lovteknik
Ad status for kvotesytemer i fangstspørgsmål


Følgende er en orientering om spørgsmålet om husstandskriteriet i forbindelse med fordeling af kvoterede arter. Orienteringen skal ses sammen med Johan Lund Olsens pressemeddelelse af 6. August 1998.

Under efterårssamlingen 1997 i forbindelse med behandlingen af ændringen af lov om fangst og jagt specifikt omkring hjemmel til jagt- og fiskeribetjente, pålagde Lovudvalget samt Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget Landsstyret til landstingets forårssamling 1998, at fremsætte ændringsforslag således:
I Grønland fastboende personer, som ikke er omfattet af § 3 skal for at få tilladelse til jagt på kvoterede arter have været tilmeMt et folkeregister i Grønland og have haft folkeregisteradresse i Grønland i mindst 2 år og får ret til 1 licens pr. husstand. Licensen udstedes til en navngiven person og må ikke sælges til andre
I forbindelse med debatten lovede jeg, at der ville blive foranstaltet ændringer i bekendtgørelsen om rensdyr- og moskusoksejagt, således, at regler om husstandskriteriet også kan indarbejdes. Imidlertid viste det sig, at husstandskriteriet og 2-års bopælskravet ville afstedkomme vanskeligheder ved den gældende lov, hvor der dels ikke er hjemmel og hvor der dels ville være væsentlige vanskeligheder ved udtræk af folkeregisterfiler i forbindelse med kontrol af husstandstilhørsforhold, således at disse ikke kunne nå at blive indarbejdet ved dette års rensjagt.

Som følge af landstingsdebatten igangsatte Direktoratet for Fiskeri, Fangst, Erhverv og Landbrug i december 1997 en vurdering af de enkelte punkter i tekstforslaget, herunder også en høring til GSK og EDB-gruppen om mulighederne for udtræk af folkeregisterfiler pr. husstand samt henvendelse til Lovkontoret med henblik på lovteknisk vurdering af tekstforslaget. Resultatet blev med følgende punkter:

Ad mulighed for udtræk af folkeregisterfiler samt 1 licens pr. husstand
  • GSK meddelte, at det ville være istand til at undersøge om ansøgerne har boet i 2 år i Grønland ved benyttelse af befolkningsstatistikregistret. Men GSK må ikke udlevere data til administrative formål.
EDB-afdelingen står for vedligeholdelse af folkeregistret og dens svar resumeres som følgende:

For at kunne efterkomme Landstingets ønsker er det nødvendigt at definere nærmere på forskellige kriterier:
Vedr. tilmeldelse til grønlandsk folkeregister:
Er det tilsflytningsdatoen til Grønland man vil tage udgangspunkt i?
Hvis en person flytter til eks. DK et halvt år, hvorefter personen igen flytter tilbage til Grønland, må vedkommende komme i betragtning til ansøgning af en licens?
Vedr. husstandsoplysninger:
En husstand skal defineres nærmere, idet der ikke findes en officiel definition på den.
Hvis far og søn med hans kone og børn, som der findes mange af i Grønland, bor i samme husstand, skal disse hver have en licens? Husstand defineres som en eller flere personer der bor på samme adresse. En husstand kan derfor bestå af flere familier.
En husstandsopgørelse anvender adresseoplysningerne fra folkeregistret på det mest detaljerede niveau, hvilket mindsker en sådan opgørelses sikkerhed.
En sikring af at der kun sker en fordeling af et dyr pr. husstand blandt de udtrukne bliver vanskeligere, af følgende grunde:
Det grundlæggende problem er her, at mange adresseoplysninger i folkeregistret er mangelfulde eller forkerte eller ikke opdaterede, og at man her risikerer, at medtage flere husstande i en, hvis der eksempelvis mangler angivelse af sidedør i adresseoplysningen.
I folkeregistret optræder en bygd som een vej, dvs. at husstandsoplysninger skal hentes fra bygningsnummeret. Hvis der ikke er registreret en bygningsnummer i adressen kan man ikke få husstanden med i udtrækket.
Der vil være problemer med at hente en husstand, hvis en person er registreret til at bo på et Sømandshjem, alderdomshjem, kommunale institutioner, kollegier, fængsel, opdragelsesanstalt mv. I disse tilfælde er alle registreret som een husstand. Her bliver det nødvendigt manuelt at gå hver person igennem og bestemme om personen er en del af et husstand eller om personen skal optræde som een husstand. Det kræver en stor apparat og personalemæssige ressourcer både i jagtbevissystemet som i kommunerne, hvilket der ikke er muligt idag.
Derudover mener Direktoratet, at man ikke kan se bort fra, at en husstand kan bestå af en eller flere erhvervsfiskere/fangere samt 1 eller flere fritidsfangere i samme adresse. Hvad gør jagtbevissystemet/kommunerne i sådanne situationer; skal sådanne husstande have del i erhvervsfangerens andel alene, eller skal de også være berettiget til ansøgning til fritidskvote? Direktoratet havde mellem 2.500 og 3.000 registreret som erhvervsfangere i 1997, men det vides ikke hvormange fritidsfangere, der bor sammen med en erhvervsfanger.

Først når de nævnte tvivlspørgsmål er afklaret, kan EDB-afdelingen begynde at lave udtrækket fra folkeregistret, således at jagtbevissystemet kan få oplysninger i forbindelse med kvotefordeling.

Problemet vil være lige meget hvad man går igang med vedr. et husstandskriterie, dvs. det er ikke kun i forbindelse med en fordelingsprocedure af kvoterede arter, at dette problem ville være en væsentlig forhindring i gennemførelsen af husstandskriteriet generelt.

Ad lovteknik
For det første viser det sig, at tekstforslaget ikke kunne bruges som det blev udformet - såvel lovteknisk som administrativt, især med henvisning til, at (§ 3 og 4 omfatter alle kategorier: erhvervsfangere og fritidsfangere, herunder nytilkomne og studenter m.v. Derudover var der et spørgsmål om Landsstyret er parat til at lave nationalitetsdiskrimination (for at bruge Lovkontorets egne ord), hvor kvoterede arter kun skal deles mellem hjemmeboende. Det er et spørgsmål som ikke bruges i andre fangstspørgsmål.

Lovkontoret svarede i maj måned, at hvis der ønskes omfattende begrænsninger i forbindelse med kvoterede arter, skal loven omformuleres og der skal indarbejdes en ny selvstændig § 4. Da sådanne begrænsninger kan føre til nationalitetsdiskrimination, forudsætter det at bestemmelsen står alene, hvormed det menes, at der ikke kan indføres en dispensationsadgang på kvoterede arter, hvilket der er i den nugældende.

For at lave strengere reguleringer som foreslået, skal der være en saglig hensyn/begrundelse. Det vil kræve en omfattende forarbejde samt høring af alle berørte grupper, som vil forudsætte behandlingstid der rækker længere end mellem 2 landstingssamlinger.

Hvis der skal laves ændringer i loven derom, foreslog Lovkontoret følgende sætning:
§ 4. Tilladelse til ikke-erhvervsmæssig fangst og jagt på arter omfattet af § 5, stk 1, nr. 4-6, kan kun gives til personer med fast bopæl i Grønland, såpemt disse de seneste 2 år har haft fast bopæl i Grønland. Der kan kun gives en tilladelse pr. husstand. Tilladelsen gives til en navngiven person og må ikke videreoverdrages.
Lovkontoret meddelte endvidere, at der i gennemgangen ikke var taget stilling til de administrative problemer, som vil opstå, såfremt forslaget om husstandskriteriet indføres i lovgivningen. Her tænkes på spørgsmålet om de administrative og ressourcemæssige problemer, der vil opstå i forbindelse med husstandskriteriet.

Endelig skal der henvises til Landsstyrets svarnotat til 3. behandling af lov om fangst og jagt, at der er tale om at lovgive direkte om udformningen af administrationen ved udstedelsen af licenser, hvilket vil være en ny praksis på området. Denne form for regulering har hidtil fundet sted på bekendtgørelsesniveau. Man risikerer at binde administrationen til en Landstingsbeslut-ning, som kun kan ændres ved ændring af lov, hvis det viser sig at en sådan procedure ikke kan bruges/praktiseres.

Ad krav om at have været i folkeregister i Grønland i mindst 2 år for indehavere af pitidsjagtbevis før man kan få tildelt licens til kvoterede arter:
  • Det med at have været tilmeldt et folkeregister i Grønland og have haft folkeregisteradresse i Grønland i mindst 2 år kan siges at være en parallelsag til Ombudsmandssagen, som blev afsluttet i januar måned. I den nuværende lov er der ingen hjemmel til foretage sådanne kriterier.
Ombudsmandssagen endte med, at der med henvisning til lov om ikke-erhvervsmæssig fangst og jagt samt lov om naturfredning, diskriminationsloven og konventioner herom ikke har været lovhjemmel til 3-årsreglen, som fandtes i en bekendtgørelse om fredning af og jagt på rensdyr i 1996.

3-årsreglen i bekendtgørelsen om fredning og fangst af rensdyr blev som bekendt allerede taget ud i 1997-jagten. Som reglerne er, kan der ikke laves forskel på skattepligtige personer, herunder studerende i Danmark, personer med dansk borgerskab og nytilkomne personer til Grønland, når der ikke er lovhjemmel til det i lov om fangst og jagt. Det vil være nationalitetsdiskrimination.

Men som Lovkontoret meddelte ved sit svar fra maj måned, kan loven ændres, hvis der er saglig hensyn. I den forbindelse er det vigtigt at vide om husstandskriteriet også skal bruges i andre sammenhæng end ved fordeling af licenser til rensdyr? Derudover om det er et kriterium der fremover skal anvendes uanset bestandssituationen?

Ad status for kvotesytemer i fangstspørgsmål
Kvotering af pattedyr er ikke den fremherskende forvaltningssystem i Grønland til forskel fra andre lande. Kvotering findes kun i forbindelse med fangst af store hvaler, rensdyr og moskusokser, medens de to sidstnævnte, især rensdyr kan siges at være nye på feltet. Kvotasystemet er hidtil kun blevet indført når det enten kræves af udefrakommende bindinger som IWC eller når et bestandssituation er i en kritisk situation. Og det må siges at være en svaghed når vi snakker om bæredygtig udnyttelse.

Ellers har fordelingen både for erhvervs- som fritidsfangere, som har betalt gebyr, foregået som sidste år ved simpel fordeling mellem erhvervsfangere i en kommune plus evt. lodtrækning af de overskydende og for fritidsfangeres vedkommende skete fordelingen ved lodtrækning. I forbindelse med fordeling af 500 Kapisillit rensdyr, forstyrrede Nuuk kommune noget af DFFEL's forsøg på begrænsning af licensansøgere ved at udlicitere til alle folk der havde indbetalt jagtbevis senest 31. Juli, dvs. inklusiv de personer der fik tildelt licens til den ordinære kommunekvote.

Kravet om betaling senest 1. maj betød færre ansøgningsberettigede personskare på ca. 1500 i forhold til sidste år. Det må siges at være en væsentlig reduktion og dermed mindre pres for forvaltningen både i Hjemmestyret og de enkelte kommuner i forbindelse med ansøgningen.

Kun Ilulissat kommune har klaget over kvotestørrelsen, men ingen har kritiseret fordelingsnøglen - eller modellen, som KNAPK også accepterede, bortset fra at organisationen var utilfreds med kvotestørrelsen. Direktoratet har ikke modtaget nogen skrivelser eller andre henvendelser vedr. spørgsmålet om husstandskriteriet.

Problemet er at alle ikke kan stilles tilfreds, når kvoten ikke rækker til alle. Nogen får, andre kan ikke få. Det grønlandske samfund og befolkningen især må vænne sig til et forvaltningssystem, der sigter på bæredygtig udnyttelse, også når ressourcerne er knappe.

Til efteråret arrangeres der et seminar om levende ressourcer, hvor det overordnede spørgsmål vil blive fremlagt og debatteret og spørgsmålet om husstandskriteriet kommer sikkert op igen.

På baggrund af ovenstående skitsering af mulige følger af ændringsforslaget; lovtekniske problemer samt manglende kriterier generelt omkring begrebet husstand, har Direktoratet fundet det mest hensigtsmæssigt, at udvikle en ordning udfra de kendte ordninger fra tidligere år, dog med stramninger i rensdyr- og moskusoksejagtreglerne, sådan som Landsstyret har godkendt det.

Hvis man udover husstandskriteriet ønsker indført fødestedskriteriet eller alderskriteriet i forbindelse med fordeling af kvoterede arter, som man også har været inde på i forbindelse med landstingsdebatten, må der gives yderligere retningslinier og afklaring af ovennævnte tvivlspørgsmål.

Men vigtigst af alt, så er det væsentligt for Landsstyreområdet, at der handles udfra generelle betragtninger, og ikke kun udfra en enkelt eller enkelte fangstarter.