Det fordrukne livssyn

Hvordan skal vi som en nation blive selvstændige, når vi ikke engang kan overkomme opgaven som forældre, den vigtigste og mest fundamentale opgave i vort liv og for vort fremtid - børnene

Fredag d. 1. marts 2002
Naja A. Lund
Emnekreds: Kultur og samfund, Politik, Rigsfællesskab og selvstyre, Sociale spørgsmål.

Indholdsfortegnelse:
Alt er ok
Børnenes tryghed
Nyt livssyn
Vis dem det er ulovligt


Hvorfor er der så mange unge grønlændere der tager deres liv? Svaret er simpelt og findes i hjemmet og på gaden.

De begår selvmord, fordi de aldrig har lært værdien af et liv. Fordi respekten for et liv og det vidunderlige ved livet slet ikke erkendes og i bedste fald undertrykkes i det grønlandske samfund.

I Grønland bryster vi os af, at vi lever i et med naturen. At vi er venligtsindede skabninger, der ikke kunne finde på at gøre andre levende væsener fortræd. At vi er fredelige folk, der aldrig har været i krig. men i virkeligheden går vi rundt og udøver direkte og indirekte vold mod os selv, hinanden og ikke mindst vores børn.

Alt er ok
Faktum er, at alle grønlandske børn fra fødslen er tvunget til at se på fulde folk enten i form af forældrene eller blot folk på gaden. De har ikke et valg. Børnene vokser op med det livssyn, at alkohol løser problemer. At løsningen ligger i at løbe fra problemet.

Som om indtagelse af alkohol i sig selv ikke underminerer værdien af et liv, virker følgerne af indtagelsen af alkohol endnu værre. Lige meget hvor børnene går, ser de at det er ok at udøve vold mod andre mennesker. Ligesom det er o.k. at dræbe dyr, selvom der er reguleringer imod dette.

Det er ok for en mand at banke en kvinde fra sans og samling. Og det er ok, at de ikke bliver straffet for deres handlinger. Det er ok ikke at møde på arbejde, når man har tømmermænd eller bare ikke gider at arbejde. Det er ok at bruge aborten som prævention. Og det er ok ikke at have respekt for børn eller andre levende væsener.

Børnenes tryghed
Imens går vi og bilder os ind, at vi kan blive selvstyrende, når vi ikke engang kan give børnene den mest basale tryghed, vi som forældre bør give dem. Den mest basale erfaring, at livet er værd at leve trods modvind. Hvordan skal vi som en nation blive selvstændige, når vi ikke engang kan overkomme opgaven som forældre, den vigtigste og mest fundamentale opgave i vort liv og for vort fremtid - børnene.

I stedet for at bruge så mange kræfter på at nå et mål som selvstændighed, og promovere vores nok så "ideelle" kulturelle identitet, skal vi starte med at opbygge et stærkt samfund fra bunden.

Nyt livssyn
Det kan vi gøre ved at vise børnene, at al form for liv, inklusivt deres eget, er værdifuldt. Ved, at give dem et nyt livssyn, der betyder noget for dem og som giver mening.

Lad os vise børnene respekt. De er kommet til verden på grund af forældres handlinger. Forældrene bør derfor tage ansvar for deres handlinger og søge at give dem en tryg tilværelse, ved at respektere barnet, hinanden og andre medmennesker.

Lad dem være børn. Lad børnene vide, at de ikke er ansvarlige for forældrenes handlinger. Lad dem vide og erfare, at det er sjovt og dejligt at være barn. Giv dem en tryg tilværelse, hvor de kan stole på forældres åndelige og fysiske støtte og beskyttelse.

Lad os give dem en tro på dem selv og deres unikke egenskaber. Giv dem opgaver derhjemme og inddrag dem i dagligdagsbeslutninger, der vedrører dem selv. Lad dem føle at deres tilstedeværelse er ønsket, og at de er uerstattelige.

Lad os være rollemodeller for dem, så de kan søge råd i vores handlinger.

Vis dem det er ulovligt
Lad os vise dem at alle handlinger imod loven straffes. Hvordan ellers skal de lære at handlinger som mord, voldtægt og voldelige overfald er ulovlige? Hvis et barn bliver misbrugt og føler at det er forkert, mens samfundet ikke straffer predatoren, sender vi et signal til barnet, at det er o.k. at misbruge andre mennesker.

Lad os vise dem respekt for naturen og det ufødte barn. Så længe de ikke forstår at respektere andre former for levende væsener, kan de ikke lære at respektere deres eget liv.

Lad os vise dem at samfundet har brug for dem, at de er uundværlige, og at alle I samfundet har gavn af hinanden. Opmuntre dem til at tage en uddannelse, ikke kun for dem selv men for samfundet.

Og sidst men ikke mindst, lad os give dem vores ultimative kærlighedserklæring - fjern alkoholen fra hjemmet og gadebilledet! Ikke med salgsreguleringer, men med individets egen egenrådighed. Så vi alle kan bevise over for hinanden og børnene, at vi er i stand til at overkomme selv den farligste samfundssygdom - alkoholismen og dermed mindske antallet af selvmord blandt unge.

Lad os bevise, at vi er rede til at opbygge et stærkt samfund, hvorfra stærke børn og unge kommer.